Holdet 3k SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jesper Naamansen, Lasse Jensen
Hold 2023 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Socialisering i det senmoderne 1 (Grundforløb)
Titel 2 Ideologier, politik, partier og vælgere 1
Titel 3 Socialisering i det senmoderne 2 (Social arv)
Titel 4 Økonomi mål og styring
Titel 5 Velfærdsstat i en global økonomi 1
Titel 6 Ideologier, politik, partier og vælgere 2 (USA)
Titel 7 Velfærdsstat i en global økonomi 2
Titel 8 Velfærdsstat i en global økonomi 3 ( USA og SRO)
Titel 9 Socialisering i det senmoderne 3 (køn og ulighed)
Titel 10 Medier og demokrati
Titel 11 Socialisering i det senmoderne 4 (integration)
Titel 12 DK udenrigspol. i en global verden 1
Titel 13 Velfærdsstat i en global økonomi 4 (int. økonomi)
Titel 14 DK udenrigspol. i en global verden 2 (DK i EU)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Socialisering i det senmoderne 1 (Grundforløb)

Dette forløb er afviklet i grundforløbet.

Vi undersøger, hvad der kendetegner forskellige samfundstyper og arbejder med teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe) - med særlig fokus på køn. I forlængelse af de sociologiske teorier arbejder vi med ligestilling med fokus på ligeløn (økonomisk perspektiv) og ligestilling i politik (politisk perspektiv). I forløbet inddrager vi også overvejelser om metode i form af læsning af statistik (kvantitativt materiale) og interviews (kvalitativt materiale).

Centrale begreber i forløbet:
Det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund (forskellen på disse)
Socialkarakterer (særligt den ydrestyrede)
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
– identitetsdannelse og socialisation
– ligestilling mellem kønnene

Læst stof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3. Udg, Columbus, 2017, s 14-15, 18, 20-25, 63-77

Supplerende stof:
- Lai Balsvig om kønsidentitet (https://vimeo.com/221582081)
- Film om Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder (https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm)
- Artikel, dr.dk, 30/7 - 2022: Øremærket barsel giver økonomisk sved på panden: 'Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen. (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/oeremaerket-barsel-giver-oekonomisk-sved-paa-panden-hvis-vi-havde-vaeret)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier, politik, partier og vælgere 1

Vi har i forløbet læst følgende:
Jensby, Pedersen & Brøndum: "Politikbogen". Columbus 2017:
Siderne:  19-23+28-53, 58-112+119-135,168-175, 179-196, 201-213+216-220+figur 10.4 side 215, 221-229, 229-233, 243-248,   


- Kureer og Frederiksen, Samfundsfag C
Siderne 73-76 + 81-82

Uddrag fra ibogen_ Byrådet af Anders Broholm og Anders Brandt Sørensen

Egen tekst: "Om kommunalpolitik"

Noter til kausalitetstragten


Supplerende stof:

Artikel:
“Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud”, Altinget.dk 13.10.2016, https://drive.google.com/drive/folders/0B5dRSM2OPDrzWmJGZEt3a20xNXc

Interaktiv hjemmeside der må tilgås online ifm. skr. eksamen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger


Primære læringsmål i dette forløb:
Hvilken rolle spiller ideologierne i dansk politik i dag?
Hvorfor handler partierne som de gør

Det forløb handler om at forstå hvorfor partierne handler som de gør.
Det gør vi ved først at undersøge hvad en ideologi er, hvilke ideologier der findes samt hvilken rolle ideologier spiller i politik i dag. Vi undersøger hvilken rolle populisme spiller i dansk politik samt undersøger forskellen på værdi- og fordelingspolitik. Denne første del af forløbet sluttes af med et gruppeprojekt om de enkelte partier  
Herefter stiller vi skarpt på det politiske system, hvordan det fungerer samt hvilken rolle forskellige magt og demokratiformer spiller i dette  
Vi har undersøgt hvilke pligter og rettigheder man har som borger i et demokratisk samfund ligesom vi har undersøgt problemstillinger vedr. køn, ligestilling og feminismebølger
Til sidst undersøger vi parti og vælgeradfærd samt teorier der kan forklare hvorfor partierne handler som de gør  



Kernestof
Politik 

̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd 

̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige mål:

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 

̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 

̶ undersøge og dokumentere et politikområde

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder 

̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser 

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere
disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Socialisering i det senmoderne 2 (Social arv)

Vi har i forløbet læst følgende:
- Luk samfundet op
Siderne 63-74, 74-81, 30-38

- Sociologi (Brejnrod), 2007
Siderne 102-109, 114-121, 55-59, 90-97, 139-149

- Jensby og Brøndum, Ulighedens mange ansigter, Columbus
Siderne 178-181+186-190, 125-135, 135-141, 251-263, 107-111, 111-117, 119-125

- Morten Hansen Thorndal, Sociologiens kernestof, Columbus 2021,
Siderne 56-62, 12-14 (aktør og struktur), s. 40 (strukturation), 163-164 (Bourdieu)

Andersen og Engsted, Sygt sund, Columbus, 2015, s. 35-40

Artikel: Hartmut Rosa - fremmedgørelse i accelerationssamfundet

Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, 3. udg. s. 53-60 (Goffman)

- Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: ”Netværkssamfundet. Jeg er på, altså er jeg”
Siderne 32-34 (Meyrowitz), 77-81 (Maffesoli)

- Morten Hansen Thorndal, Sociologiens kernestof, Columbus 2021, s. 134-138 (subkultur og Maffesoli)

Supplerende stof:
- Artikel: ”Underklassens døtre i duel”
- Film: ”Min barndom i helvede”
- Politiken, 25/7-2027, "Vil vi bryde negativ social arv, skal vi gribe tidligt ind"


Primære læringsmål i dette forløb:
Hvad er årsagerne til at den negative sociale arv findes
Hvad kan vi som samfund gøre for at så mange som muligt bryder den negative sociale arv

I det forløb har vi undersøgter mulighederne for at bryde den negative sociale arv.


Forløbet har taget udgangspunkt i en række centrale spørgsmål, når det hander om at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at bryde den negative sociale arv  

Hvad kendetegner den generelle udvikling fra det traditionelle til det moderne til det senmoderne samfund? Her ses både på strukrurer og aktører

Hvad karakteriserer det senmoderne samfund? (Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrik Beck)

Hvad karakteriserer generel socialisering i det senmoderne? (fx dobbeltsocialisering)
Hvilken rolle spiller familen og den livstil/livsform/socialgruppe som familien tilhører for identitetsdannelsen   

Hvad er årsagerne til at den negative sociale arv findes – teoretiske (Durkheim, Marx, Weber, Bourdieu) og ideologiske (lib, kons, soc og soc.dem) bud

Hvad kan vi som samfund gøre for at så mange som muligt bryder den negative sociale arv – teoretiske (Durkheim, Marx, Weber, Bourdieu) og ideologiske (lib, kons, soc og soc.dem) bud

Kernestof

Sociologi 

̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
 - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. 





Politik 

̶ politiske ideologier

-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene 




Faglige mål  

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
 
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
 
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
,
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre 

̶̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag 

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
 ̶
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere  

̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler 
̶
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
 
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi mål og styring

Vi har i forløbet læst følgende:
- Økonomibogen,  Andersen & Skött
Siderne 14-24, 26-52, 76-121, 123-151, 154-165, 176-184

- Kureer: ӯkonomiNU
Siderne 318-340, 76


Supplerende stof:
Berlingske, 3/12-2011,  "Markedet ser alt"

I dette forløb beskæftiger vi os med økonomi på såvel mikro- som makroniveau. Fokus er dog på det sidste
Vi undersøger bl.a.
- Prisdannelse og virksomheden
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
-  Vækst og konjunkturer
- Det økonomiske kredsløb
- Kriterier for en god økonomi
- Nationalregnskabet, erhvervssektorer
- Lighed vs økonomisk vækst
- Skat, omfordeling og GINI
- Makropolitik/strukturpolitik, finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik,
ØMU’en
- Økonomisk teori: Keynes/Monetarister/Nykeynesianere, Phillipskurven og Friedmans kritik af den + Multiplikatoren
- Arbejdsløshedstyper og arbejdsmarkedspolitik
- Økonomisk krise samt løsninger af denne


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger
herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale
forhold
– forklare effektivitetshindringer og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstat i en global økonomi 1

Med udgangspunkt i en grundlæggede forståelse af kriterierne for en god økonomi undersøges forskellige kendetegn ved velfærdsstaten i DK.

Og vi undersøger centrale udfordringer for den danske velfærdsstat og diskuterer forskellige typer af løsninger.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvad karakteriserer den danske velfærdsmodel?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvordan kan udfordringerne løses?


Vi arbejder med følgende faglige mål:
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Og vi arbejder med  kernestof om:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

Vi har læst følgende kernestof:

- Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Velfærdsstaten under pres
Siderne: 36-46, 62-73, 217-235, 250-253

- Andersen & Skött: "Økonomibogen". Columbus 2016: side 176-184

- Torben Andersen: ”Samfundsøkonomi”
Siderne 306-312

Jensby og Brøndum, Ulighedens mange ansigter, Columbus, 2. udg., 2019 side 19-22 om Gini og ulighedmål

Supplerende stof:
- Artikel, Politiken 24/8-2013, "Jeg tror på konkurrencestaten"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ideologier, politik, partier og vælgere 2 (USA)

I dette korte forløb undersøger vi først, hvad er kendetegner det politisk system i USA: Det amerikanske liberale demokrati, checks and balances, ,USA som føderalt system og præsidentielt system. Og vi kigger på det republikanske  og det demokratiske parti samt de to partiers (kerne) vælgere.
Vi undersøger de to kandidater og deres mærkesager.
Vi kigger på svingstater
Til sidste kigger vi på kernevælgere, partiadfærd, vælgeradfærd – herunder Down model, Michiganmodellen og pocketbook-vælgere
Eleverne har undervejs lavet oplæg om bl.a. det to kandidater og kommet med bud på vindere af valget

Vi har læst:

Brøndum og Rasmussen, USA's udfordringer, 4. udg., Columbus, side 46-52, 78-91, 124-135

Supplerende stof:
Politiken 9/9-2024, "Hr. og fru Danmarks børn fører an i opioidmisbruget"



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå̶
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstat i en global økonomi 2

Vi arbejder videre på velfærdsforløbet. Pensum står under del 1
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstat i en global økonomi 3 ( USA og SRO)

I dette SRO forløb arbejder vi med ulighed i USA i samarbejde med matematik
Vi undersøger årsager til og konsekvenser af uligheden i USA.

Vi har i forløbet læst følgende:
- Piketty på fem minutter

- Brøndum og Rasmussen, USA’s udfordringer
Sidene 142-166

- Bjørnstrup, Matthiesen og Skov: Velfærdsstaten under pres
Siderme 13-17+36-46

- Jensby og Brøndum, Ulighedens mange ansigter, Columbus, 2. udg., 2019 side 19-22 om Gini og ulighedmål

Supplerende stof:
Information 7/11 2019, Vi har misforstået kapitalismen”
Information 8/11-2019 ”Globaliseringen er en elefant i verdenen”
Information 7/11 2019, ”Nu er vi alle kapitalister”
Weekendavisen 6/1-2023 "God globalisering"




Vi kigger på empiri der belyser emnet
De teoretiske input kommer fra:
- Piketty
- Luznets
- Branko Milanociv

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
Social differentiering
Komparativ metode og casestudier
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Socialisering i det senmoderne 3 (køn og ulighed)

Vi har i forløbet læst følgende:

- Anna Storr-Hansen m.fl., Køn og ligestilling
Siderne 138-151, 25-36, 13-21, 30-37, 61-73, 124-130

Supplerende stof:
Politiken 29/4-2019, "Fem grafer fortæller alt: Ligestillingen i Folketinget er gået totalt i stå"
Uddrag af Deadline med Nikita Klæstrup og Emma Holten om feminismens bølger
Berlingske 27/8-2018, "Vi har lavet et uddannelsessystem, hvor mænd er det svage køn"


I dette forløb sættes der fokus mellem kønnene . Eleverne slutter af med et miniprojekt hvor de på baggrund af forløbet skal udarbejde en problemformulering som de efterfølgende skal lave en konklusion på baggrund af.

KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Medier og demokrati


I dette forløb beskæftiger vi os med forholdet mellem medierne og demokratiet 
Vi undersøger mediernes idealroller i et demokrati (Habermas). 
Vi diskuterer begreber som medialisering, spin, priming/framing, forskellige dagsordener (pol, medier, befolkning)
Vi beskæftiger os med teorier meningsdannelse/modtagerforskning: Kanyleteori, to-trins hypotesen, reference-modellen. 
Teorier om medier og meningsdannelse: Bourdieu, Foucault og Habermass 
Vi undersøger hvordan medierne (og især de sociale medier) påvirker vores identitetsdannelse. I den forbindelse arbejder vi med teorier fra Goffman, Sennett, Maffesoli og Castell
Stiller til sidst i det hele taget skarpt på de nye sociale medier og fokuserer særligt på betydningen af Fake News og "bobler" i forhold til den demokratiske samtale. Undervejs kigger vi ud mod bl.a. Rusland og USA

Vi har i forløbet læst følgende:

- Finn Rasmussen, Medier og politisk kommunikation 1. udg, s. 72-76
- Finn Rasmussen, Medier og politisk kommunikation 2. udg: s. 11-15+21-24
- Finn Rasmussen, Medier og politisk kommunikation 3. udg: s. 24-30, 63-80, 129-137

- Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, 3. udg. s. 167-173, 53-60

- Rune Valentin Gregersen: ”MedierNU”
Siderne 30-36

- Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: ”Netværkssamfundet. Jeg er på, altså er jeg”
Siderne 32-34, 77-81

- Morten Hansen Thorndal, Sociologiens kernestof, Columbus 2021, s. 134-138

- Hansen Thorndal, Sociologi ABC
Siderne 159- 163

- Jakob Glenstrup Jensby m.fl., Politikbogen
Siderne 158-160

- Fra nettet: Center for Nyhedsforskning, RUC, Danskernes brug af nyhedsmedier 2021
Siderne  s.44-55+36-37


Supplerende stof:
- ”Verden bliver skabt af løgne”
- Information 4/1-2018, ”Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik”
- ”Falske nyheder er en trussel for demokratiet”
- - Zetland, 24. november 2017, ”Store danske medier som Ekstra Bladet, BT og Metroxpress har citeret russiske internettrolde uden at vide det”




Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Socialisering i det senmoderne 4 (integration)

Problemstillinger i forløbet:
- Hvordan går det med integrationen i Danmark
- Er idealet integration eller assimilation?
- Hvilke særlige udfordringer med identiteten har unge med anden etnisk baggrund i det senmoderne samfund??
- Hvordan kan man forklare radikalisering og dårlig integration ud fra sociologisk teori?
- Diskussion af forskellige syn på hvad der skal til for at forbedre integrationen og forebygge radikalisering


Med udgangspunkt i forståelsen af hvad der karakteriserer identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, ser vi på hvilke udfordringer unge med anden etnisk baggrund står overfor i deres identitetsdannelse (traditionelle vs. senmoderne). Vi beskæftiger os med forskellige identitetsstrategier. Vi arbejder med begreberne assimilation, integration og segregation og undersøger hvordan det går med integrationen i Danmark og diskuterer om integration eller assimilation er målet.
Herefter undersøger vi mulige årsager til at at nogle unge radikaliseres eller vælger andre uhensigtmæssige strategier. Vi beskæftiger os med følgende teorier: subkultur/ungdomskultur, Giddens, Ziehe, Bourdieu, Honneth, Deprivationsteori og Rational choice teori.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 DK udenrigspol. i en global verden 1

Vi vil undersøge aktuelle tendenser og kriser i international politik og diskutere hvordan de skal håndteres.

Gennemgående problemstillinger:
- Hvilken rolle spiller USA i den nuværende verdensorden?
- Hvilken verdensorden bevæger vi os imod?
- Hvilke andre aktører har betydning?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er Ukraine konflikten opstået?
- Hvilken rolle kan FN og NATO spille i Ukraine konflikten?
- Hvilken udenrigspolitik bør Danmark føre i den nuværende verdensorden?

Vi vil først og fremmest undersøge magtforholdene i den nuværende unipolære verdensorden og bruge det som udgangspunkt for en diskussion om hvilken verdensorden vi bevæger os henimod med det pres der er på det nuværende amerikanske hegemoni.

Vi vil se på aktuelle konflikter og bruge dem som udgangspunkt for at diskutere forskellige internationale aktørers mulighed for at skabe fred. Vi vil diskutere FN's og NATO's muligheder for at bidrage til en mere fredelig verden - og mere specifikt for at håndtere Ukraine konflikten.

I sidste del af forløbet vil vi med udgangspunkt i arbejde med at forstå, hvad der kendetegner sikkerhedsmæssige trusler i dag og diskutere hvilke muligheder Danmark har for at føre udenrigspolitik i en globaliseret verden.

Og vi vil diskutere både forskellige udenrigspolitiske mål og midler - eksempelvis:
- idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske målsætninger for udenrigspolitikken
- unilateralisme overfor multilaterialisme




Vi arbejder i denne forbindelse med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik








Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstat i en global økonomi 4 (int. økonomi)

Vi vil i dette forløb undersøge Danmarks muligheder i en globaliseret økonomi. Vi undersøger hvad den økonomiske globalisering betyder og hvorfor lande i det hele taget handler med hinanden. Vi vil også se på hvilke lande der inddrages og ikke inddrages i den globale handel og i forlængelse heraf vil vi undersøge hvad der kendetegner uligheden globalt, regionalt og internt i landene og relatere det til den økonomiske globalisering.
Vi vil derefter se på hvordan den går med den danske konkurrenceevne i den globaliserede økonomi - og vi vil i denne forbindelse inddrage forskellige opfattelser af hvad konkurrenceevne er. Og vi vil i denne forbindelse også diskutere hvordan man kan forbedre den danske konkurrenceevne - herunder hvordan den danske velfærdsstat påvirker den danske konkurrenceevne. Og vi vil også diskutere miljøpolitik i en konkurrenceevne-kontekst.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 DK udenrigspol. i en global verden 2 (DK i EU)

Vi undersøger i dette forløb Danmarks rolle i EU og diskuterer hvor EU bevæger sig hen på en række forskellige områder - herunder vil vi også diskutere muligheder og begrænsninger ved EU som udenrigspolitisk aktør.

Undervejs i forløbet dækkes følgende emner:
- Et kort oprids af EU’s historie og integrationsudvikling
- Hovrdan EU har været i forskellige kriser
- Institutionerne og lovgivningsprocessen, herunder lobbyisme
- Og vi ser også på muligheder og begrænsninger ved EU som udenrigspolitisk aktør

Vi arbejder med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed


Og med følgende kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer