Holdet 3x SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Klaus Eskelund
Hold 2023 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pol 1: Ideologier og partier
Titel 2 Soc 1 + Øk 1: Social ulighed og sundhed
Titel 3 Soc 2: Bysociologi
Titel 4 Pol 2: Dansk politik
Titel 5 Pol 3: Amerikansk politik
Titel 6 Pol 4: Glo. ten./SRO, meningsmålinger og demokrati
Titel 7 Øk 2: Dansk økonomi - mål og styring og velfærd
Titel 8 Soc 3 og Pol 5: Integration
Titel 9 IP 1: Int. politik og dansk udenrigspolitik
Titel 10 Soc 4: Trivsel i det senmoderne samfund
Titel 11 IP 2 + Øk 3: EU og international økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pol 1: Ideologier og partier

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er ideologiernes rolle (herunder populisme) ift. partier og vælgere?

Fagligt indhold:
- Hvad er en politisk ideologi?
- Kendetegn og forskelle mellem de klassiske politiske ideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme, Social- og neoliberalisme + Social og neokonservatisme (bl.a. sammenligning på menneske-, stats- og samfundssyn)
- Populisme som en tendens i nutidens ideologiske landskab: Både venstreorienteret og højreorienteret, men mest fokus på den højreorienteret defineret af Jan Werner Müller.
- Poltiske skillelinjer - særligt fordelingspolitik vs. værdipolitik og de politiske partiers placering i forhold hertil - før og nu

Forløbet har fokus på de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og varianter heraf (fx socialliberalisme), samt en diskussion  af ideologiernes betydning i dag med ift. populisme.Det undersøges, hvordan ideologerne kommer til udtryk hos de politiske partier og partierne placeres særligt med fokus på deres fordelingspolitik og værdipolitik.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
·   Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
·   Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
·   Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
·   Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
·   Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Soc 1 + Øk 1: Social ulighed og sundhed

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvordan måler man ulighed i et samfund?
Hvilke sociologiske forklaringer er der på ulighed?
Hvad betyder social ulighed for sundhed?

Fagligt indhold:
Forskellige mål for ulighed:
- økonomisk ulighed, herunder særligt Gini-koefficient vs. social ulighed den nye ulighed
Sociologisk teoretisk perspektiv på ulighed (aktør/struktur):
- særligt Pierre Bourdieu
- forholdet mellem stat og borger => bl.a. Foucaults begreber om biomagt og disciplinering

Koblet til GCP-forløb om sundhed - tværfagligt med idræt (fysiologi + livsstil). I samfundsfag fokus på sociologi (aktør/struktur - særligt Bourdieus sociologi) samt fokus på sammenhængen mellem usund livsstil (KRAM-faktorer) og social baggrund (statistik)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Soc 2: Bysociologi

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad kendetegner nutidig/senmoderne byudvikling og hvilke sociale problemstillinger kobler sig hertil?

Fagligt indhold:  
- Historisk perspektiv på byudvikling fra den antikke til den senmoderne by
- Bysociologisk teori: Georg Simmel, Michel Foucault, Zygmunt Bauman, Richard Sennett, Jane Jacobs, Pierre Bourdieu, Richard Florida.
=> Særligt fokus på social differentiering og gentrificeringsprocesser i storbyen med specifikt fokus på København.

Projektarbejde: byrumsundersøgelser/kvartersanalyser ud fra egen problemformulering med fokus på kvalitativ metode (interview og observation)

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pol 2: Dansk politik

Overordnede spørgsmål for forløbet:

Hvad kendetegner aktuel dansk politik og hvilke politiske skillelinjer er mest fremherskende?
Hvordan kan teori om parti- og vælgeradfærd forklare nutidige tendenser i dansk politik?
Hvad er mediernes rolle i et demokrati?
Hvad er forholdet mellem medier, politikere og befolkning (vælgere) - hvem har magten?
Er der demokratiske problemer forbundet med nutidens politiske kommunikation?
Er sociale medier en trussel mod demokratiet?
Er der et demokratisk problem forbundet med offentliggørelse af meningsmålinger? (fra Globale tendenser/SRO)

Fagligt indhold:
De klasssiske ideologier og deres forgreninger, herunder populisme
Politiske skillelinjer - særligt fordelings- vs. værdipolitik
Parti- og vælgeradfærd (forskellige teorier)
Parlamentarisme
Parti- og vælgertyper
Mediernes funktion i et demokrati
Politisk kommunikation - medier, politikere og borgere
Medialisering og nyhedskriterier
Priming og framing
Den politiske dagsorden - kampen om den
Spin og den politiske kampagne- bl.a. defensivt vs. offensivt spin
Aktører i det politiske system, den parlamentariske styringskæde
Sociale medier og demokrati - bl.a. optimister vs. pessimister
Demokrati
- Repræsentativt (indirekte) demokrati
- Direkte demokrati
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Deliberativt demokrati
Magtformer
- magt som ressource
- Institutionel magt
- direkte magt
- indirekte (anticiperet) magt
- skjult magt
- symbolsk magt (diskursiv magt)
Meningsmålinger og konfidensintervaller (fra Globale tendenser/SRO)

Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund ...
- politiske beslutningsprocesser i Danmark ...
Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde ...
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pol 3: Amerikansk politik


Centrale spørgsmål for forløbet:
Hvad kendetegner det amerikanske politiske system?
Er der demokratiske udfordringer i USA? - herunder fx polarisering

Fagligt indhold:
USA´s politiske system
Demokratiopfattelser
Populisme ift. dansk og amerikansk politik
Partisystemet i USA: Republikanerne vs Demokraterne
Vælgertyper i USA
Valgsystemer og valgmetoder
Meningsmålinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pol 4: Glo. ten./SRO, meningsmålinger og demokrati

Globale tendenser => SRO

Forløbet trækker på den samme teori og de samme begreber som i forløbet "dansk politik", her blot med yderligere fokus på at undersøge meningsmålingers betydning for demokratiet.

Yderligere kernestof vedrørende meningsmålinger, konfidensintervaller mv. er gennemgået i dette forløb, også teori om vælgeradfærd, herunder bandwagon og underdog effekt

Forløbet er et tværfagligt forløb med matematik og leder op til SRO som skrives med en fast problemformulering angående meningsmålingers betydning for demokratiet, eller nærmere: Om der er et demokratisk problem forbundet med mediernes brug af meningsmålinger?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Øk 2: Dansk økonomi - mål og styring og velfærd

Overordnede spørgsmål for forløbet:

Hvad er målene for en god økonomi og hvordan styres den?
Hvilke kriser har dansk økonomi været præget af i nyere tid?
Hvilke økonomiske udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i fremtiden?

Fagligt indhold:
Forskellige økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi)
Markedet: udbud og efterspørgsel
Det økonomiske menneske
Det økonomiske kredsløb
Vækst (BNP) og konjunkturer
Økonomiske kriser: Finanskrisen i 2008 (bl.a. film: Inside Job), årsager og virkninger (USA, DK og globalt)
Økonomiske mål, hvad er en sund økonomi? - tradeoff
- Økonomisk vækst (BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation og prisstabilitet
- Balance på betalingsbalancen
- Balance på statens budget
- (Omfordeling?)
Økonomisk politik, hvordan sikres en sund økonomi? - kort sigt vs. lang sigt
- Finanspolitik, herunder fokus på multiplikator-/acceleratoreffekt
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Indkomstpolitik
- Strukturpolitik, herunder arbejdsmarkedspolitik - særligt koblet til økonomisk teori (Keynesianisme vs. monetarisme)
Økonomiske skoler/økonomisk teori:
- Keynesianisme vs. monetarisme
Produktivitetet og konkurrenceevne (forskellige former for konkurrenceevne)
Velfærd og fordeling
- heruner velfærdsmodeller: den liberale (residuale), den konservative (selektive) og den socialdemokratiske (universielle)
Udfordringer for velfærdsstaten: 1) Finansierings- og forventningsudfordringen, 2) EU-udfordringen, 3) Globaliseringsudfordringen - herunder velfærdsstat vs. konkurrencestat

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer ...
Økonomi
̶ ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark ...
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
- undersøge og sammeligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende viden om samfundsfaglig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 4a: Dansk økonomi - undersøgelse 16-03-2025
Opg 4b: Dansk økonomi - selvretning 17-03-2025
Skrivedag 20/3 - undersøgelse + diskussion 20-03-2025
Opg 4c: Dansk økonomi - notat 06-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Soc 3 og Pol 5: Integration

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad er forskellige ideologiske syn på indvandring og integration?
Er manglende integration primært et socialt eller kulturelt problem?
Hvad er sammenhængen mellem populisme og integrations-/udlændingepolitik?
Hvad er kendetegnede for indvandreres identitetsdannelse og socialisering?
Hvordan kan radikalisering forklares i et sociologisk perspektiv?

Fagligt indhold:
- Flygtningebegrebet, push- pg pullfaktorer mv.
- Integrationsformer: Integration, assimilation og segregation
- Indvandrere som værdipolitik, herunder Molins model og vælgeradfærd med fokus socialdemokratiets ændrede indvandrer-/integrationspolitik siden 2015
- Rettigheder og pligter (statsborgerskab vs medborgerskab)
- Indvandredebatten i et ideologisk perspektiv ift. at se fejlslagen integration som et kulturelt eller socialt problem
- Indvandreres socialisering og identitetsdannelse (og identitetsformer) - herunder inddragelse af statistik ift. hvordan indvandrere klarer sig i det danske samfund
- Sociologisk teori: Axel Honneth og Pierre Bourdieu ift integration
- Paul Scheffer ift. integration (sociologisk + politisk/populistisk vinkel)
- Populismebegrebet i forhold til integrations-/udlændingepolitik - Jan Werner Müller overfor Anna Libak
- Årsager til radikalisering og bud på hvordan radikalisering kan bekæmpes, herunder Olivier Roys radikaliseringsteori, Aydin Soeis begreb om modborgerskab

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

- kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP 1: Int. politik og dansk udenrigspolitik

Centrale spørgsmål for forløbet:

Er vi på vej mod en fredeligere eller mere konfliktfyldt verden?
Er verden på vej mod uni-, bi- eller multipolaritet?
Er den liberale verdensorden truet?
Hvad kendetegner dansk udenrigspolitik siden den kolde krigs afslutning?
Hvilke mål og muligheder har Danmark i den aktuelle internationale brydningstid?

Fokus på de senere års IP-konflikter, særligt fokus i starten på krigene på Balkan i 1990' erne - op til studietur til Kroatien (GCP)

Fagligt indhold:
- grundlæggende om international politik vs. national politik
- fra Den Kolde Krig til den liberale verdensordens sejr (liberalt demokrati, kapitalisme mv.): "Pax americana" => ?
IP-teorier:
- Liberalisme/idealisme versus realisme/neorealisme
- konstruktivisme
Sikkerhedsliggørelse
Magtbegrebet i IP samt magthierarkiet mellem staterne
Polaritet i international politik (uni-, bi og multipolaritet)
Hård versus blød magt (+ smart magt)
Fukuyama versus Huntington (ift. trusler mod vesten og den liberale verdensorden)
Sikkerhedspolitikkens dimensioner: trusler og midler
Snævert og bredt sikkerhedsbegreb => sikkerhedsliggørelse (konstruktivisme)
Kollektiv sikkerhed vs. magtbalance (herunder NATO og EU)
Staters udenrigspolitiske adfærd
Dansk udenrigspolitik (mål og muligheder)
Globalisering
FN og Nato

Kernestof:
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling i lande på forskelligt udviklingstrin
– magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Udlændingepolitik og integration 03-09-2025
Genafl. af opgave 1, refleksion ud fra retteark 04-09-2025
Opgave 2: Løvfald 2025 23-10-2025
Opgave 3: IP-opgave: Kina og USA 07-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Soc 4: Trivsel i det senmoderne samfund

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad kendetegner trivslen i det senmoderne samfund?
Hvordan kan man forklare trivsel/mistrivsel som et produkt af samfundsudviklingen?

Fagligt indhold:
- sociologiske grundbegreber med fokus på aktør vs. struktur - socialisering, normer, værdier, voluntarisme, determinisme mv.
- Overordnet om det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund (koblet til Giddens)
- Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund
- Axel Honneths teori om anerkendelse
- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet vedr. acceleration, fremmedgørelse og ressonans
- sociologisk kønsteori: essentialisme vs. socialkonstruktivisme
Andre sociologiske teorier (korte intro tekster): 1) Alain Ehrenberg, 2) Ulrich Beck, 3) Zygmunt Bauman, 4) Richard Sennett
- Trivselskommissonens rapport fr 2025: Statistik
- Metode: Kvantitativt vs kvalitattivt empiri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP 2 + Øk 3: EU og international økonomi

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad er idéerne bag EU og er EU i krise i dag?
Hvordan fungerer EU som politisk system?
Hvad kendetegner EUs politiske og økonomiske integration?
Hvad er Danmarks forhold til EU?

Fagligt indhold:
EUs tilblivelse og udvikling som politisk organisation
EU som politisk system: Opbygning og beslutningsproces
Politiske integrationsformer:
- mellemstatslig vs. overstatlig integration
- dybdeintegration vs. breddeintegration
- statslig og ikke-statslig integration
- økonomisk og politisk integration
Suverænitetsbegrebet (formel og reel suverænitet)
EU og det demokratiske underskud
Politiske integrationsteorier, særligt fokus på:
- føderalisme
- funktionalisme og neofunktionalisme
- traditionalisme og liberal intergovernmentalisme
EU´s kompetencer ift. forskellige politikområder
Det indre marked og de fire friheder
ØMUéns tre faser, herunder økonomiske konvergenskrav
DKs fire/tre forbehold i EU samarbejdet
EU-skepsis vs. EU-støtte
Politiske/ideologiske skillelinjer i EU-debatten
EU og forskellige former for økonomisk integration
Teori om international handel (Smith og Ricardo) + argumenter for protektionisme

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer