Holdet 2024 ng/k - 23 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Matias Fernandez
Hold 2024 ng/k - 23 (2k ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Klimatilpasning og bæredygtighed i Kbh.
Titel 2 #2 - Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsyning
Titel 3 #3 Geologiske naturkatastrofer
Titel 4 Forløb#4 - Danmarks geologiske udvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Klimatilpasning og bæredygtighed i Kbh.

Fokus vil være på de overordnede klimatologiske parametre. Problemstillingerne vi skal arbejde med, omhandler konsekvenser af klimaforandringer ift. klimanormalen. For at kunne beskrive og diskutere dette, skal vi se på konsekvenserne af klimaforandringer for København, samt undersøge, hvad man gør i København for at klimatilpasse byen til de forandringer der forudses. Desuden skal vi se på konsekvenserne af klimaforandringer for det overordnede globale system af klima- og plantebælter. Hvordan er de opdelt, hvordan vil de ændre sig i fremtiden?

Følgende faglige mål fra læreplanen er i spil i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ - identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ - udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ - anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ - give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶-  indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
-̶̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Følgende kernestofpunkter fra læreplanen inddrages:

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶̶- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandets kredsløb

I forløbet har eleverne arbejdet med følgende eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
- Øvelser i Google earth
- Ekskursion til Enghave parken med fokus på klimatilpasning af byrum, med efterfølgende udarbejdelse af innovative løsninger til klimasikring af Kødbyen
- Feltarbejde i Kødbyen med måling af temperatur og luftfugtighed og kobling til Vahls klimabælter.
- Albedoforsøg fra NV-forløb (med henblik på klimaforandringernes påvirkning på arktis og is-udbredelsen)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test - klimatilpasning 08-10-2024
Klimatilpasning Kbh 11-10-2024
Opgave - Palmehuset 29-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 - Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsyning

Forløbet handler overordnet om FN´s verdensmål 7: Bæredygtig energi.
Dannelse af de fossile brændsler med fokus på olie og gas. Udviklingen i Danmarks og verdens energiforbrug og – produktion med fokus på inddragelse af kvantitativ data.
Gruppeprojekter om forskellige vedvarende energikilder med fokus på fordele og ulemper
Derudover har vi haft fokus på kulstofkredsløbet og CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenser deraf, herunder drivhuseffekten og global opvarmning, samt både de naturlige og menneskeskabte klimaændringer i for-, nu og fremtid. Herunder kort introduktion til FNs forskellige klimascenarier.

Som del af forløbet har klassen deltaget i Rysensteens klimatopmøde, hvor eleverne har repræsenteret forskellige lande og skulle undersøge, præsentere og videreformidle landenes energipolitik som den kommer til udtryk internt i landet, og som den bliver udmøntet i internationale samarbejder som fx Parisaftalen.

Følgende faglige mål fra læreplanen er i spil i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ - identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ - udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ - anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ - give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶-  indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
-̶̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Følgende kernestof fra læreplanen er inddraget:
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Empirien (øvelser) til forløbet har været fokuseret på indsamling og formidling af kvantitativt data tilknyttet forskellige landes energiforbrug.
- illustrationsforsøg af olies migration i sand.
- data og andet empirisk materiale anvendt til klimatopmødet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Geologiske naturkatastrofer

Forløbets fokus: geologiske processer og pladetektonik.

Fokusområder:
Geologisk tid og rumlige dimensioner (Fra Big Bang til Jordens dannelse og udvikling)
Det geologiske kredsløb
Den pladetektoniske model

Når forløbet er slut skal eleverne bl.a kunne besvare følgende: Hvor gammel er Jorden? Hvorfor ser Jordens overflade ud som den gør? Hvorfor forekommer geologiske naturkatastrofer ikke over hele Jorden? Hvorfor er der forskel på konsekvenserne af ensartede naturkatastrofer forskellige steder på Jorden?

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

̶- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre̶
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶
Følgende kernestof inddrages i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Eleverne har undervejs i forløbet arbejdet med følgende feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:
- Basisgeologi og klassificering af overordnede bjergarter (sedimentære, metamorfe og magmatiske), herunder deres dannelse og lokalisering i ft. den pladetektoniske model (teoretisk)
- Beregning af Epicenter og jordskælvstyrken på richterskalaen
- Forsøg: Bestemmelse af bjergarters densitet
- Øvelse med jordskælvslokalisering og jordskælvsdybde i Google Earth, og sætte det i relation til den pladetektoniske model og geologiske kredsløb.
- Øvelse med klassificering af vulkaner, herunder fordelingen af skjold- og keglevulkaner i ft. den pladetektoniske model
- Projektarbejde om udvalgte cases til at belyse div. geologiske naturkatastrofer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bjergarter og jordskælvsanalyse 18-02-2025
Præsentation - naturkatastrofer 10-03-2025
Test - Geologi 11-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 - Danmarks geologiske udvikling

Forløbet omhandler de geomorfologiske processer der, siden kridttiden, har ført til dannelsen af det landskab vi har i Danmark i dag. Gennemgang af div. geomoforfologiske processer forårsaget af is, rindende vand og kystprocesser. Ligeledes indeholder forløbet en genopfriskning af hydrologien og vandets kredsløb.
Eleverne skulle opnå viden om følgende:
Hvilke processer har formet landskabet siden sidste istid?
Hvordan varierer istidslandskabet i Danmark, med primært fokus på vest og øst?
Hvad er det aktualistiske princip?
Hvordan opstår en istid?
Hvilke ressourcemæssige fordele og ulemper er der kommet ud af landskab og jordbund skabt af istiden?

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

-̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.

Følgende kernestof fra læreplanen er i spil i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde er inddraget således:
- Ekskursion til Møns klint. afrapportering omhandlende processerne der har ført til dannelsen af Møns Klint.
- Forsøg: Nedsivning af vand i forskellige jordbundstyper + sigteprøve, med henblik på forståelse af jordbundens egenskaber til produktion (grundvand, landbrug)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test - Møn 06-05-2025
Møn - Film 07-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer