Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jesper Naamansen, Josefine Hjejle
Hold 2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Politik1: Ideologier, politik partier og vælgere
Titel 3 Sociologi1: Socialisering senmoderne.Social arv
Titel 4 Økonomi mål og styring
Titel 5 Valg i USA
Titel 6 Økonomi 2
Titel 7 GCP. IP og økonomi: SRO Ulighed i USA
Titel 8 Sociologi: Ulighed mellem kønnene
Titel 9 Medier og demokrati
Titel 10 GCP-forløb: Integration og medborgerskab
Titel 11 GCP-forløb: Integration og medborgerskab (Fortsat)
Titel 12 International politik
Titel 13 Medier og demokrati
Titel 14 Ungdomskriminalitet
Titel 15 Taksonomisk analyse, metode og formidling
Titel 16 Den Nye Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

I grundforløbets fem moduler har eleverne først beskæftiget sig med overgangen fra traditionelt over moderne til det senmoderne samfund.
Vi har i forbindelse med det traditionelle og moderne samfund beskæftiget os med: Socialkarakterer (særligt den indrestyrede), det traditionelle samfund, det moderne samfund, (det senmoderne samfund), gemeinschaft/gesellschaft

Vi har i forbindelse med det senmoderne samfund beskæftiget os med Giddens:
- aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Og med Ziehe:
- kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering

I de sidste to moduler beskæftigede vi os med kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik1: Ideologier, politik partier og vælgere


Vi har i forløbet læst følgende:
- Politikbogen
Siderne: 28-31, 31-37, 37-44, 44-53, 58-65, 65-72, 72-76, 77-83, 83-95, 96-98+109-112. 119-124, 99-103, 103-109, 201-206+figur 10.4 side 215, 221-229, 19-23, 243-248, 179-187, 187-196, 168-175   

- Samfundsfag C
Sidern 73-76  +81-82

- Artikel:
“Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud”, Altinget.dk 13.10.2016, https://drive.google.com/drive/folders/0B5dRSM2OPDrzWmJGZEt3a20xNXc


Primære læringsmål i dette forløb:
Hvilken rolle spiller ideologierne i dansk politik i dag?
Hvorfor handler partierne som de gør

Det forløb handler om at forstå hvorfor partierne handler som de gør.
Det gør vi ved først at undersøge hvad en ideologi er, hvilke ideologier der findes samt hvilken rolle ideologier spiller i politik i dag. Vi undersøger hvilken rolle populisme spiller i dansk politik samt undersøger forskellen på værdi- og fordelingspolitik. Denne første del af forløbet sluttes af med et gruppeprojekt om de enkelte partier  
Herefter stiller vi skarpt på det politiske system, hvordan det fungerer samt hvilken rolle forskellige magt og demokratiformer spiller i dette  
Vi har undersøgt hvilke pligter og rettigheder man har som borger i et demokratisk samfund ligesom vi har undersøgt problemstillinger vedr. køn, ligestilling og feminismebølger
Til sidst undersøger vi parti og vælgeradfærd samt teorier der kan forklare hvorfor partierne handler som de gør  

Kernestof
Politik 
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd 
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene 
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark  

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder 
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser 
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. 



Kernestof

- Sociologi 
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
 
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. 



Politik 
̶ politiske ideologier

-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene 




Faglige mål  

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
 
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
 
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
,
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre 
̶̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
 ̶
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere  
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler 
̶
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
 
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi1: Socialisering senmoderne.Social arv

Vi har i forløbet læst følgende:
- Luk samfundet op
Siderne 63-74, 74-81, 30-38

- Sociologi (Brejnrod
Siderne 102-109, 114-121, 55-59, 90-97, 139-149

- Ulighedens mange ansigter
Siderne 178-181+186-190, 125-135, 135-14, 251-263, 107-111, 111-117, 119-125

- ”Sociologiens Kernestof”
Siderne 56-62

- Artikel: ”Underklassens døtre i duel”

- Film: ”Min barndom i helvede”


Primære læringsmål i dette forløb:
Hvad er årsagerne til at den negative sociale arv findes
Hvad kan vi som samfund gøre for at så mange som muligt bryder den negative sociale arv

I det forløb har vi undersøgter mulighederne for at bryde den negative sociale arv.
Forløbet har taget udgangspunkt i en række centrale spørgsmål, når det hander om at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at bryde den negative sociale arv  
Hvad kendetegner den generelle udvikling fra det traditionelle til det moderne til det senmoderne samfund? Her ses både på strukrurer og aktører
Hvad karakteriserer det senmoderne samfund? (Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Ulrik Beck)
Hvad karakteriserer generel socialisering i det senmoderne? (fx dobbeltsocialisering)
Kvilken rolle spiller familen og den livstil/livsform/socialgruppe som familien tilhører for identitetsdannelsen   
Hvad er årsagerne til at den negative sociale arv findes – teoretiske (Durkheim, Marx, Weber, Bourdieu) og ideologiske (lib, kons, soc og soc.dem) bud
Hvad kan vi som samfund gøre for at så mange som muligt bryder den negative sociale arv – teoretiske (Durkheim, Marx, Weber, Bourdieu) og ideologiske (lib, kons, soc og soc.dem) bud



Kernestof

- Sociologi 
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
 
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. 



Politik 
̶ politiske ideologier

-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene 




Faglige mål  

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
 
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
 
̶ undersøge og dokumentere et politikområde
,
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre 
̶̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag 
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
 ̶
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere  
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler 
̶
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
 
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi mål og styring

Vi har i forløbet læst følgende:
- Økonomibogen,  Andersen & Skött
Siderne 14-24, 26-52, 76-121, 123-151, 154-165, 176-184

- Kureer: ӯkonomiNU
Siderne 318-340, 76


Supplerende stof:
Berlingske, 3/12-2011,  "Markedet ser alt"

I dette forløb beskæftiger vi os med økonomi på såvel mikro- som makroniveau. Fokus er dog på det sidste
Vi undersøger bl.a.
- Prisdannelse og virksomheden
- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
-  Vækst og konjunkturer
- Det økonomiske kredsløb
- Kriterier for en god økonomi
- Nationalregnskabet, erhvervssektorer
- Lighed vs økonomisk vækst
- Skat, omfordeling og GINI
- Makropolitik/strukturpolitik, finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, indkomstpolitik,
ØMU’en
- Økonomisk teori: Keynes/Monetarister/Nykeynesianere, Phillipskurven og Friedmans kritik af den + Multiplikatoren
- Arbejdsløshedstyper og arbejdsmarkedspolitik
- Økonomisk krise samt løsninger af denne


Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger
herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale
forhold
– forklare effektivitetshindringer og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Valg i USA

I dette korte forløb undersøger vi først, hvad er kendetegner det politisk system i USA: Det amerikanske liberale demokrati, checks and balances, ,USA som føderalt system og præsidentielt system. Og vi kigger på det republikanske  og det demokratiske parti samt de to partiers (kerne) vælgere.
Vi undersøger de to kandidater og deres mærkesager.
Vi kigger på svingstater
Til sidste kigger vi på kernevælgere, partiadfærd, vælgeradfærd – herunder Down model, Michiganmodellen og pocketbook-vælgere
Eleverne har undervejs lavet oplæg om bl.a. det to kandidater og kommet med bud på vindere af valget

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå̶
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 GCP. IP og økonomi: SRO Ulighed i USA

Vi har i forløbet læst følgende:
- Piketty på fem minutter

- USA’s udfordringer
Sidene 142-166

- Velfærdsstaten under pres
Siderme 13-17+36-46

Artikeler
o ”Vi har misforstået kapitalismen”
o ”Globaliseringen er en elefant i verdenen”
o ”Nu er vi alle kapitalister”


I dette SRO forløb arbejder vi med ulighed i USA i samarbejde med matematik
Vi undersøger årsager til og konsekvenser af uligheden i USA.
Vi kigger på empiri der belyser emnet
De teoretiske input kommer fra:
- Piketty
- Luznets
- Branko Milanociv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sociologi: Ulighed mellem kønnene

Vi har i forløbet læst følgende:
- Anna Storr-Hansen m.fl., Køn og ligestilling
Siderne 138-151, 25-35, 13-21, 25-30, 77-80, 30-37, 61-73, 124-130

- Artikel: https://politiken.dk/indland/politik/FV19/art7110606/Ligestillingen-i-Folketinget-er-g%C3%A5et-totalt-i-st%C3%A5


I dette forløb sættes der fokus mellem kønnene . Eleverne slutter af med et miniprojekt hvor de på baggrund af forløbet skal udarbejde en problemformulering som de efterfølgende skal lave en konklusion på baggrund af.

KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medier og demokrati

Vi har i forløbet læst følgende:
- Finn Rasmussen, Medier og politisk kommunikation
Siderne 24-30, 63-76, 11-15, 21-24, 76-80, : 72-78, 181-183, 186-192

- Luk samfundet op
Siderne 167-173, 53-60, 169-171

- Rune Valentin Gregersen: ”MedierNU”
Siderne 30-36

- Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: ”Netværkssamfundet. Jeg er på, altså er jeg”
Siderne 32-34, 77-86, 90-93

- Hansen Thorndal, Sociologi ABC
Siderne 159- 163

- Jakob Glenstrup Jensby m.fl., Politikbogen
Siderne 158-160, 72-76

- Vi repeterer Molin demokratiformer fra 1g
-
- Fra nettet: Danskernes brug af nyhedsmedier 201
Siderne  s.44-55+36-37

- Finn Rasmussen ”Masse edier og politisk kommunikation”
Siderne 129-137

Artikler
- ”Verden bliver skabt af løgne”
- ”Det er ikke fake news og ekkokamre, der har skabt den politiske uro, vi står midt i. Det er politik”
- ”Falske nyheder er en trussel for demokratiet”
- - ”Store danske medier som Ekstra Bladet, BT og Metroxpress har citeret russiske internettrolde uden at vide det”



I dette forløb beskæftiger vi os med forholdet mellem medierne og demokratiet 
Vi undersøger mediernes idealroller i et demokrati (Habermas). 
Vi diskuterer begreber som medialisering, spin, priming/framing, forskellige dagsordener (pol, medier, befolkning)
Vi beskæftiger os med teorier meningsdannelse/modtagerforskning: Kanyleteori, to-trins hypotesen, reference-modellen. 
Teorier om medier og meningsdannelse: Bourdieu, Foucault og Habermass 
Vi undersøger hvordan medierne (og især de sociale medier) påvirker vores identitetsdannelse. I den forbindelse arbejder vi med teorier fra Goffman, Sennett, Maffesoli og Castell
Stiller til sidst i det hele taget skarpt på de nye sociale medier og fokuserer særligt på betydningen af Fake News og "bobler" i forhold til den demokratiske samtale. Undervejs kigger vi ud mod bl.a. Rusland og USA

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 GCP-forløb: Integration og medborgerskab

GCP-projekt: Integration og medborgerskab (optakt til 2023uSA’s tur til NY)

Tema: Forløbets faglige omdrejningspunkt er amerikansk immigration, integration og medborgerskab.


Centrale teorier i forløbet:
• Integration af  flygtninge- og indvandrere i NY? Immigrantlandet USA: Immigration, integration, (Pluralistisk, assimilation, segregation) Melting Pot, Salad Bowl
• Er Amerikansk kultur målbar? Kulturelle dimensioner, samt løgmodel.
• USA's værdiforestillinger: The Frontier Myth og amerikansk exceptionalisme
• National identitet i USA: Etnisk- og borgernationalisme
• Sammenhængskraft: Tillid, "Bridging and bonding social capital", kontaktteori.



Vi tager udgangspunkt i flere af fagets grundbøger:
• ”USA’s udfordringer” af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, 3.udgave(2020), (Columbus, 2016) (21 sider)
• ”Nationer og Nationalisme: Perspektiver på National Identitet” af Kristian Iversen, 1. udg.  København: Columbus. 2017. (9 sider)


2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande.
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode og casestudier


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 GCP-forløb: Integration og medborgerskab (Fortsat)

GCP-forløb: Integration og medborgerskab

Centrale teorier i forløbet:
Immigrantlandet USA: Immigration, integration, (Pluralistisk, assimilation, segregation) Melting Pot, Salad Bowl
Er Amerikansk kultur målbar? Kulturelle dimensioner, samt løgmodel.
USA's værdiforestillinger: The Frontier Myth og amerikansk exceptionalisme
National identitet i USA: Etnisk- og borgernationalisme
Sammenhængskraft: Tillid, "Bridging and bonding social capital", kontaktteori.
Anerkendelsens betydning for integrationen: Den private, den retslige og den solidariske sfære.
Perspektiver på byen: Hvorfor udvikles byer? Hvordan påvirker byen individet?

Kernestof i forløbet:
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande.
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier


Faglige mål jvf bekendtgørelsen.

Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


• ”USA’s udfordringer” af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, 3.udgave(2020), (Columbus, 2016) (21 sider)
• ”Nationer og Nationalisme: Perspektiver på National Identitet” af Kristian Iversen, 1. udg.  København: Columbus. 2017. (9 sider)
• ”Sociologiens kernestof” Morten Hansen Thorndal. 1.udg.  København: Columbus. 2021. (24 sider)
• ”Ærkedansker-perkerdansker, Perspektiver på Integration” 2. udgave, Morten Hansen Thorndal, (Columbus,2018). (18 sider)
• "Interview - det kvalitative forskningsinterview som håndværk" af Steinar Kvale & Svend Brinkmann, 3. Udgave, (Hans Reitzels Forlag, 2015) (herunder Steinar Kvales 12 aspekter) (5 sider)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik

International politik

International politik;  teorier, verdensorden, internationalt samarbejde og konfliktløsning

- Hvad er de grundlæggende syn på international politik?
- Hvilken rolle spiller DK i FN og EU?
- Hvilken rolle spiller USA og Kina i den nuværende verdensorden?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er der konflikt om Arktis, Ukraine og i Syrien?
- Hvilke muligheder er der for internationalt samarbejde og konfliktløsning?
- Hvad er USA's udenrigspolitik?
- Hvordan er DK's udenrigspolitik?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#1 Sammenligning NYC Mayoral Election 09-09-2025
#2 Undersøgelse: Kinas opstigning i verden 26-10-2025
#4 Løvfaldsprøve 03-11-2025
#2 Notat: Kinas opstigning i verden 17-11-2025
#3 Synopsis: Polariteter, magtbalance og tilpasnin 02-12-2025
#5 Økonomi og Globalisering 19-12-2025
#6 Undersøg - Ukraine, Arktis, Syrien, Venezuela 14-01-2026
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Medier og demokrati

I dette forløb repeterer vi teorierne fra forløbet "Demokrati og medier" og I anvender dem i den skriftlige aflevering #7 "Politisk meningsdannelse"

Undervejs får I oplæg med Vincent Hendricks om "teknofeudale æra" og "kakistokratiet" (digital dannnelse)

Kernestof
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ungdomskriminalitet

I forløbet undersøger vi udviklingen i, og årsagerne til ungdomskriminalitet.
Vi arbejder med SNAP-modellen og undersøger teoriernes svar på hvorfor individer ender i kriminalitet.
Skal kriminalitet ses som en konsekvens af den måde, samfundet er indrettet på?
Er det samfundets forventningspres og deraf følgende individuel behovsfrustration, der er årsagen? Skyldes kriminelle handlinger den sociale interaktion i det nære miljø?  Er de kriminelle bare i besiddelse af et dårligere moralkodeks end den resterende del af befolkningen?

Under udarbejdelse af en synopsis skal I træne at formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere mulige årsager til, at individer ender i kriminalitet, samt vurdere mulige politiske tiltag i forhold til kriminalitetsbekæmpelse.

Materiale:
"Fri eller fortabt - En bog om ungdomssociologi"  Mathiesen Boserup Skov Bjørnstrup (Columbus, 2019): side 180 -196

"Fra drengestreger til bandekrig" af Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen (Columbus, 2020)

Diverse udlevererede artikler og bilagsmateriale til synopsis.

I henhold til bekendtgørelsen arbejder vi ud fra følgende faglige mål og kernestof:

Kernestofl:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Faglige mål
Eleverne skal kunne:

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, (...) og diskutere løsninger herpå

-formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Nøglebegreber:
Kriminalpræventive indsatser, Kriminel glidebane, Social Return On Investment (SROI)
Visitationszoner, Bandepakker
Ungdomsbegrænsede kriminelle, Vedvarende kriminelle
Ejendomskriminalitet, Voldskriminalitet, Seksualforbrydelser, Anden kriminalitet
Ungdomskriminalitet, Den kriminelle lavalder
Mørketal,    Opportuniteten
Overlevelseskriminalitet, Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet
Forventningspres, Behovsfrustration, Afvigermentalitet, Inklusion, Eksklusion, De legitime midler
Referencegruppe, Kopieringsproces, Rollemodeller, Ghettoer, Social i interaktion
Fejlslag, Den sociale kontrol: Binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger
Social arv, Social baggrund
Habitus, økonomiske, kulturel-, social kapital, Felter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Taksonomisk analyse, metode og formidling

Vi træner (Bekendtgørelsens) faglige mål:
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Den Nye Økonomi

Vi tager udgangspunkt i undervisningsmateriale fra RUC, "Den Nye Økonomi - En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger"
som stiller spørgsmålene:

Kan vi arbejde uden for rammerne af den klassiske økonomiske tænkning?
Hvad er Neoklassisk tankegang?
Hvad er til heterodox økonomi, også kaldet kritisk økonomi eller bare ny økonomisk tænkning?
Hvad er "Den systemiske krisetrekant" og kan kritisk økonomi / den nye økonomiske tænkning forstå og håndtere planetens, velstandens og demokratiets kriser?

Vi genbesøger begreberne fra 2g's økonomiforløb og træner således følgende faglige mål og kernestof:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå̊
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå̊
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Sociologi
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Materialer
"Den Nye Økonomi - En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger"
Af Troels Stru Schmidt, ph.d., Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (Roskilde Universitet, 2026)

"Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv", Af Michael Helt Knudsen, Morten Hasselbalch (Columbus, 2026) Kapitel 3: Klimaøkonomi.

TEDx-videoen "The End of Homo Economicus", af Mieke Meurs, TEDxAUBG
https://www.youtube.com/watch?v=uuSLmaq3eCc

TEDTalk med Kate Raworth om doughnutøkonomi
Varighed: Ca 15 minutter
https://www.ted.com/talks/
kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow

https://symbion.dk/blog/gron-vaekst/

https://klimamonitor.dk/debat/art9475794/Kritikere-
maler-et-forkert-billede-af-degrowth.-Her-er-7-myter (læs især afsnittet ""Myte 1: At Grøn vækst eksisterer")

(https://wid.world/world)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer