Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Josefine Hjejle
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb 2023: senmodernitet og ligestilling
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere I
Titel 3 Social arv og ulighed i sundhed
Titel 4 Genrer i skriftlig samfundsfag, del 1
Titel 5 Ideologier, partier og vælgere II
Titel 6 GCP-forløb: Valg i USA
Titel 7 Genrer i skriftlig samfundsfag, del 2
Titel 8 GCP forløb om præsidentvalget i USA
Titel 9 Valg i USA
Titel 10 Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi
Titel 11 Klimapoltik - globalt/lokalt
Titel 12 GCP - Singapore del 1
Titel 13 GCP - Singapore del 2
Titel 14 International Politik del 1
Titel 15 Kommunalvalg 2025
Titel 16 International politik del 2
Titel 17 Medier og demokrati
Titel 18 Ungdomskriminalitet
Titel 19 Taksonomisk analyse, metode og formidling
Titel 20 Den Nye Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb 2023: senmodernitet og ligestilling

Grundforløb 2023: 6 moduler med fokus på senmodernitet og ligestilling

Vi undersøger, hvad der kendetegner forskellige samfundstyper og arbejder med teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe) - med særlig fokus på køn. I forlængelse af de sociologiske teorier arbejder vi med ligestilling med fokus på ligeløn (økonomisk perspektiv) og ligestilling i politik (politisk perspektiv). I forløbet inddrager vi også overvejelser om metode i form af læsning af statistik (kvantitativt materiale) og interviews (kvalitativt materiale).

Centrale begreber i forløbet:
Det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund (forskellen på disse)
Socialkarakterer (særligt den ydrestyrede)
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
– identitetsdannelse og socialisation
– ligestilling mellem kønnene

Læst stof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3. Udg, Columbus, 2017, s 14-15, 18, 20-25, 63-77

Supplerende stof:
Lai Balsvig om kønsidentitet (https://vimeo.com/221582081)
Film om Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder (https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm)
Artikel, dr.dk, 30/7 - 2022: Øremærket barsel giver økonomisk sved på panden: 'Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen. (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/oeremaerket-barsel-giver-oekonomisk-sved-paa-panden-hvis-vi-havde-vaeret)

Og arbejder med følgende faglige mål
(fra A-niveau):
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer
(Fra c-niveau)
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
–  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier, partier og vælgere I


Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejder vi med de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og varianter heraf (fx socialliberalisme), og undersøger, hvordan de kommer til udtryk hos de politiske partier, fx gennem partiprogrammer og mærkesager. Vi placerer også partierne ud fra deres fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med ideologiernes betydning i dag og populisme samt skillelinjer i moderne politik, fx køn og alder. I et mindre projektarbejde arbejde vi med de politiske partier og deres vælgere (fx segmenter).

Kernestof i forløbet:
·   Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
·   Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
·   Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
·   Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
·   Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
·   Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#1 - Ideologianalyse DD 18-12-2023
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Social arv og ulighed i sundhed

Forløbsbeskrivelse: Tværfagligt forløb med idræt med fokus på ulighed i sundhed. Vi undersøger social arv og klasseinddelingen i det danske samfund og forklarer forskelle i sundhed og motionsvaner med bl.a. teori af Bourdieu. Herefter diskuterer vi ulighed i sundhed ud fra et aktør- og strukturperspektiv samt et ideologisk perspektiv.
Forløbet har et GCP-perspektiv: FN mål nr. 10 og 3.

Der er fokus på følgende kernestof fra læreplanen:
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- forholdet mellem aktør og struktur

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#2 Ulighed i sundhed - Problemformulering 19-03-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genrer i skriftlig samfundsfag, del 1

Hvilke genrer træner man i skriftlig samfundsfag?

Vi træner nogle af de spørgeord og opgavetyper som man møder i de skriftlige opgaver.
Vi tager udgangspunkt i bekendtgørelsens opgavetyper og stiller spørgsmålene:

Hvordan opstiller man hypoteser?
Hvilke beregninger bruges til at udlede statistiske sammenhænge?
Hvad er en regressionsanalyse?

Vi genbruger teorierne som I har mødt i 1g, hovedsagligt indenfor sociologi og politik (Ulighed i sundhed)

I henhold til bekendtgørelsen arbejder vi ud fra følgende faglige mål og kernestof:

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål

Eleverne skal kunne,
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• formulere hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#3 - hypoteser og regression: Ulighed i sundhed 18-04-2024
#4 Hypoteser og Regression peerfeedback 22-04-2024
#5 Hypoteser og Regression - gruppe 03-05-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologier, partier og vælgere II

Mål for forløbet - eleverne skal:
- forstå hvad populisme er og hvordan populistisk handlen adskiller sig fra handlen på baggrund af ideologier
- forstå parti- og vælgeradfærd og kunne benytte parti- og vælgeradfærdsteorierne
- have en grundlæggende forståelse af folketingspartiernes historie + ideologier + mærkesager + vælgertyper samt - kunne placere dem på de to akser
- forstå grundtrækkene i liberalisme, konservatisme og socialisme og kunne identificere de forskellige ideologier i empirisk materiale
- kende forskel på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse i dansk politik og have en forståelse for mulige samarbejdsrelationer partierne imellem


Kernestof i forløbet:
· Politiske partier i Danmark, politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
· Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
·      Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
·      Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
·      Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
·      Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
·      Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 GCP-forløb: Valg i USA

GCP-projekt: Valg i USA
Tema: Forløbets faglige omdrejningspunkt er:
Demokratiopfattelser, styreformer og politiske institutioner,
Valg og valgmetoder i amerikansk politik og vælgerne (Parti- og vælgeradfærd)
Amerikansk immigration, integration og medborgerskab.


Centrale teorier i forløbet:
Er Amerikansk kultur målbar? Kulturelle dimensioner, samt løgmodel.
USA's værdiforestillinger: The Frontier Myth og amerikansk exceptionalisme
Integration af  flygtninge- og indvandrere i NY? Immigrantlandet USA: • • • Immigration, integration, (Pluralistisk, assimilation, segregation) Melting Pot, Salad Bowl
Anerkendelsens betydning for integrationen: Den private, den retslige og den solidariske sfære.
Valg og valgmetoder i amerikansk politik og vælgerne (Parti- og vælgeradfærd, herunder beregning af konfidensintervaller)
Trump vs Harris 2024. Valgets mærkesager (Issues)




Vi tager udgangspunkt i flere af fagets grundbøger:
• ”USA’s udfordringer” af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, 3.udgave(2020), (Columbus, 2016) ( 50 sider)
• ”Nationer og Nationalisme: Perspektiver på National Identitet” af Kristian Iversen, 1. udg.  København: Columbus. 2017. (9 sider)
• ”Ærkedansker-perkerdansker, Perspektiver på Integration” 2. udgave, Morten Hansen Thorndal, (Columbus,2018). (18 sider)





2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Sociologi
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande.
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Genrer i skriftlig samfundsfag, del 2

Genrer i skriftlig samfundsfag, del 2

Hvilke genrer træner man i skriftlig samfundsfag?

Vi træner nogle af de spørgeord og opgavetyper som man møder i de skriftlige opgaver.
Vi tager udgangspunkt i bekendtgørelsens opgavetyper og stiller spørgsmålene:

Hvordan regner man konfidensintervaller og statistisk usikkerhed?
Hvordan laver man en undersøgelsesopgave?
Hvordan laver man en diskussionsopgave?

Vi genbruger teorierne som I har mødt i 1g og 2g, hovedsageligt indenfor sociologi og politik
I henhold til bekendtgørelsen arbejder vi ud fra følgende faglige mål og kernestof:

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• statistiske mål, statistisk usikkerhed.

Faglige mål

Eleverne skal kunne,
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• formulere hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 GCP forløb om præsidentvalget i USA

I dette forløb ser vi på præsident valget i USA i samfundsfag.
Matematikkens biddrag hertil er at lære hvad en binomialtest er og hvordan den kan anvendes til blandt andet at undersøge om vælgere har skiftet mening. Vi lærer også at anvende konfidensintervaller til at vurdere usiikerhederne i en meningsmåling og undersøge om en stikprøve giver anledning til en forkastelse af en nulhypotese.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Fra vækstøkonomi til balanceøkonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 14 International Politik del 1

International politik

International politik;  teorier, verdensorden, internationalt samarbejde og konfliktløsning

- Hvad er de grundlæggende syn på international politik?
- Hvilken rolle spiller DK i FN og EU?
- Hvilken rolle spiller USA og Kina i den nuværende verdensorden?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er der konflikt om Arktis, Ukraine og i Syrien?
- Hvilke muligheder er der for internationalt samarbejde og konfliktløsning?
- Hvad er USA's udenrigspolitik?
- Hvordan er DK's udenrigspolitik?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 International politik del 2

International politik

International politik;  teorier, verdensorden, internationalt samarbejde og konfliktløsning

- Hvad er de grundlæggende syn på international politik?
- Hvilken rolle spiller DK i FN og EU?
- Hvilken rolle spiller USA og Kina i den nuværende verdensorden?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er der konflikt om Arktis, Ukraine og i Syrien?
- Hvilke muligheder er der for internationalt samarbejde og konfliktløsning?
- Hvad er USA's udenrigspolitik?
- Hvordan er DK's udenrigspolitik?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Medier og demokrati

I dette forløb beskæftiger vi os med forholdet mellem medierne og demokratiet 
Vi undersøger mediernes idealroller i et demokrati (Habermas). 
Vi diskuterer begreber som medialisering, spin, priming/framing, forskellige dagsordener (pol, medier, befolkning)

Vi beskæftiger os med de nye sociale medier og fokuserer særligt på betydningen af Fake News og "bobler" i forhold til den demokratiske samtale.

Undervejs får I oplæg med Vincent Hendricks om "teknofeudale æra" og "kakistokratiet" (digital dannnelse)

Kernestof
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Ungdomskriminalitet

I forløbet undersøger vi udviklingen i, og årsagerne til ungdomskriminalitet.
Vi arbejder med SNAP-modellen og undersøger teoriernes svar på hvorfor individer ender i kriminalitet.
Skal kriminalitet ses som en konsekvens af den måde, samfundet er indrettet på?
Er det samfundets forventningspres og deraf følgende individuel behovsfrustration, der er årsagen? Skyldes kriminelle handlinger den sociale interaktion i det nære miljø?  Er de kriminelle bare i besiddelse af et dårligere moralkodeks end den resterende del af befolkningen?

Under udarbejdelse af en synopsis skal I træne at formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere mulige årsager til, at individer ender i kriminalitet, samt vurdere mulige politiske tiltag i forhold til kriminalitetsbekæmpelse.

Materiale:
"Fri eller fortabt - En bog om ungdomssociologi"  Mathiesen Boserup Skov Bjørnstrup (Columbus, 2019): side 180 -196

"Fra drengestreger til bandekrig" af Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen (Columbus, 2020)

Diverse udlevererede artikler og bilagsmateriale til synopsis.

I henhold til bekendtgørelsen arbejder vi ud fra følgende faglige mål og kernestof:

Kernestofl:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
-rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Faglige mål
Eleverne skal kunne:

-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, (...) og diskutere løsninger herpå

-formulere præcise faglige problemstillinger, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Nøglebegreber:
Kriminalpræventive indsatser, Kriminel glidebane, Social Return On Investment (SROI)
Visitationszoner, Bandepakker
Ungdomsbegrænsede kriminelle, Vedvarende kriminelle
Ejendomskriminalitet, Voldskriminalitet, Seksualforbrydelser, Anden kriminalitet
Ungdomskriminalitet, Den kriminelle lavalder
Mørketal,    Opportuniteten
Overlevelseskriminalitet, Opvisningskriminalitet, Oplevelseskriminalitet, Organisk kriminalitet
Forventningspres, Behovsfrustration, Afvigermentalitet, Inklusion, Eksklusion, De legitime midler
Referencegruppe, Kopieringsproces, Rollemodeller, Ghettoer, Social i interaktion
Fejlslag, Den sociale kontrol: Binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger
Social arv, Social baggrund
Habitus, økonomiske, kulturel-, social kapital, Felter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Taksonomisk analyse, metode og formidling

Vi træner (Bekendtgørelsens) faglige mål:
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Den Nye Økonomi

Vi tager udgangspunkt i undervisningsmateriale fra RUC, "Den Nye Økonomi - En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger"
som stiller spørgsmålene:

Kan vi arbejde uden for rammerne af den klassiske økonomiske tænkning?
Hvad er Neoklassisk tankegang?
Hvad er til heterodox økonomi, også kaldet kritisk økonomi eller bare ny økonomisk tænkning?
Hvad er "Den systemiske krisetrekant" og kan kritisk økonomi / den nye økonomiske tænkning forstå og håndtere planetens, velstandens og demokratiets kriser?

Vi genbesøger begreberne fra 2g's økonomiforløb og træner således følgende faglige mål og kernestof:

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå̊
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå̊
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
Sociologi
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
• politiske ideologier, skillelinjer
Økonomi
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Materialer
"Den Nye Økonomi - En samfundsøkonomisk introduktion til nutidens kriser og løsninger"
Af Troels Stru Schmidt, ph.d., Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (Roskilde Universitet, 2026)

"Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv", Af Michael Helt Knudsen, Morten Hasselbalch (Columbus, 2026) Kapitel 3: Klimaøkonomi.

TEDx-videoen "The End of Homo Economicus", af Mieke Meurs, TEDxAUBG
https://www.youtube.com/watch?v=uuSLmaq3eCc

TEDTalk med Kate Raworth om doughnutøkonomi
Varighed: Ca 15 minutter
https://www.ted.com/talks/
kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow

https://symbion.dk/blog/gron-vaekst/

https://klimamonitor.dk/debat/art9475794/Kritikere-
maler-et-forkert-billede-af-degrowth.-Her-er-7-myter (læs især afsnittet ""Myte 1: At Grøn vækst eksisterer")

(https://wid.world/world)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer