Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
Lærer(e)
|
Anders Folden Brink
|
Hold
|
2024 3g Ng H1 (3g Ng H1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Hvor kommer alting fra?
Forløbet har til formål at introducere til naturgeografi på B-niveau, med fokus på Jorden som undersøgelsesobjekt.
I løbet af det korte introforløb skal vi arbejde med følgende:
- Hvordan er Jorden dannet?
- Hvor kommer vandet og ilten på Jorden fra?
- Hvordan er livet opstået på Jorden?
- Hvorfor er kontinenter og oceanbund lavet af forskelligt materiale.
I forløbet er der fokus på følgende faglige mål:
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ Gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder.
̶ Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Følgende kernestof inddrages i forløbet:
Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala
Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med albedo
- Forsøg med cirkulation af væsker
- Forsøg med drivhuseffekten
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Klimaflygtninge (GCP)
Forløbet har til formål at bygge ovenpå kompetencer fra klimatologi og hydrologi på C-niveau.
Fokus er på div. problematikker relateret til klimaforandringer med nedslag i de forventede øgede forekomster af voldsomt vejr, El Nino og La Nina, konfliktscenarier i forhold til vand som en knap ressource og de forventede migrationsstrømninger - klimaflygtninge.
Følgende faglige mål er i spil:
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Føgende kernestof er dækket af forløbet:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ ̶ ̶ ̶
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ ̶ ̶̶
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling - Primært fokus på verdensmålene 6, 12 og 13
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
Analyse af sattelitbilleder for at finde klimatologiske parametre og deres geografiske fordeling.
Problemorienteret projektarbejde med fokus på cases om klimaproblematikker på Afrikas Horn og på Stillehavsatoller
Prøver i kernestoffet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kampen om Arktis (GCP)
Forløbet introducerer og uddyber relevante geofaglige problemstillinger vedr. Arktis
I forløbet arbejdes med glaciologiske og glacialmorfologiske problemstillinger, herunder klimaforandringernes betydning for Arktis.
Følgende problemstillinger skal bl.a. kunne besvares ved forløbets afslutning:
Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis - herunder forklaringer af udviklingen i indlandsisens massebalance, gletsjeres tilbagetrækning og betydningen for permafrosten.
Hvilke mønstre vedr. klimaforandringer har påvirket Arktis i Kvartær?
Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Følgende kernestof fra læreplanen er inddraget i forløbet:
Jordens geologiske processer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår̶
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde i forløbet:
Rapport om variationer i massebalance, gletjserafsmeltning, permafrost, isborekerner og klimamodeller med anvendelse af data fra Ice Frontiers og Polar Portalen,
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Status på den grønne omstilling (GCP)
Forløbet har til formål at give et indblik i status for de fossile brændsler i den danske energiforsyning, samt afdække status for den grønne omstilling i Danmark med særligt fokus på vindenergi.
Ved forløbets afslutning skal eleverne bl.a. kunne besvare følgende geofaglige problemstillinger:
Hvorfor er der olie i Nordsøen, og hvor længe varer det ved?
Hvilke vedvarende energiteknologier skal der satses på i fremtiden, og hvad er deres nuværende omfang?
Hvilke regionale forskelle i ft. anvendelse af vedvarende energiteknologier kan observeres?
Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
̶- deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Følgende kernestof er repræsenteret i forløbet:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
̶- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg med konstruktion af vindmøller
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Mad til milliarder
Forløbet skal give en indføring i, og et overblik over, hvordan fødevarer produceres, forarbejdes og handles med globalt.
Fokus bliver på landbrugsproduktionen. Først i Danmark og senere ud fra forskellige regionale cases.
Fødevareproduktionen kobles til variationer i naturgrundlag, økonomisk formåen og teknologisk udvikling, for på den måde at styrke kompetencer vedr. rumlige variationer.
Fokus er desuden på begrebet bæredygtighed, og hvordan det hænger sammen med måden vi forbruger fødevarer på i forskellige dele af verden. Udgangspunktet bliver her data vedr. elevernes eget fødevareforbrug koblet til belastning af klimaet. I den forbindelse arbejdes der med klimabelastningen ved hhv animalsk og vegetabilsk fødevareproduktion.
FNs verdensmål er i spil med fokus på mål nr. 1, 2, 6, 12 og 13.
Følgende kernestofpunkter er dækket i forløbet:
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår ̶
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning ̶̶
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Følgende faglige mål er dækket i forløbet:
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.
ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Sigteanalyse og bestemmelse af forskellige jordbundstyper.
- Bestemmelse af permeabilitet i forskellige jordbundstyper.
Undersøgelse af regnskovsfældning ved satellitbilleder og Global Forest Watch.
- Bearbejdning af data vedr. elevernes egne mønstre vedr. madvaner og deres klimaaftryk
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bornholm - En rejse gennem Danmarks fjerne fortid
Forløbet fokuserer på de overordnede geologiske processer der siden Jordens dannelse har formet og udviklet planeten, herunder livet på Jorden. Fokus er på kredsløbsforståelsen i det geologiske kredsløb, samt på processerne der former de forskellige geologiske produkter - bjergarter. Forløbet skulle afsluttes med en ekskursion til Bornholm, hvor vi skulle se eksempler på formationer som produkter af de processer vi har arbejdet med i undervisningen. Dette aflyses grundet corona, og eleverne arbejder i stedet med virtuelt feltarbejde, der munder ud i en film vedr. en geofaglig problemstilling koblet til Bornholms geologi.
Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
̶- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
Følgende kernestof er i spil i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
̶- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Følgende eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde er benyttet i forløbet:
- Identifikation af Bornholmske bjergarter
- Feltarbejde i København med fokus på Bornholmske råstoffer
- Feltarbejde med udarbejdelse af en film, med udgangspunkt i en geofaglig problemstilling vedr. Bornholm
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484039185",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484039185",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64484039185"
}