Holdet 2024 2g ps H2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Henrik Dahl Jelstrup
Hold 2024 2g ps H2 (2g ps H2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I barndom og ungdom
Titel 2 Ondskab
Titel 3 En verden i opbrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I barndom og ungdom

Dette forløb har fokus på menneskets udvikling, og hvordan såvel indre som ydre forhold, og samspillet herimellem kan være med til at påvirke denne udvikling i forskellige retninger. Forløbet vil primært koncentrere sig om perioderne barndom og ungdom, men vil også have tråde ind i det senere voksenliv, da der også arbejdes med, hvordan forskellige omstændigheder kan have langsigtede konsekvenser senere i livet.

I forløbet vil der være særligt fokus på kernestofområdet Udviklingspsykologi, hvor der gennem arbejde med Daniel Sterns teori om barnets udvikling af selvfornemmelse, Jean Piagets teori om barnets udvikling af tænkning, John Bowlbys teori om barnets udvikling af tilknytning og Mary Ainsworths teori om tilknytningstyper, lægges et fokus menneskets udvikling af tilknytning og hvordan arv og miljø spiller en rolle i denne sammenhæng. I forlængelse heraf arbejdes der også med teori inden for omsorgssvigt, risiko og resiliens og dets betydning for tilknytning, sårbarhed og resiliens.

I forløbet vil der også være et væsentligt fokus på kernestofområdet Personlighed og identitet, hvor der gennem arbejde med Erik H. Eriksons begreber om jegidentitet, socialidentitet og identitetsforvirring samt Anthony Giddens forståelse af identitet som refleksivt projekt og Kenneth Gergens forståelse af det multiple selv.

Gennem arbejde med et eksistentiel psykologisk perspektiv (herunder begreber som frihed, valg og ansvar samt menig i livet og eksistentielt vakuum) og social-kognitivt læringsteoretisk perspektiv (herunder særligt Albert Banduras begrebet self-efficacy) på unge og deres håndtering af valg og udfordringer de kan stå overfor, er der i forløbet også et fokus på kernestofområdet Socialpsykologi, hvor vi undersøger hvilken rolle sociale indflydelse, social adfærd og kommunikation i sociale sammenhænge har på håndteringen af disse valg og udfordringer.

Kernestofområdet Kognition og læring vil også være i fokus i dette forløb, da der gennem arbejde med teori om kognitive skemaer og de forskellige perceptionstyper og -processer vil være fokus på at opnå viden om perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen.

Gennem en undervisning med varierende arbejdsformer og et fokus på løbende at højne det taksonomiske niveau efterhånden som eleverne får et stigende kendskab til forskellige psykologiske teorier, begreber og undersøgelser samt øvelser i at udpege og undersøge psykologifaglige problemstillinger, har dette forløb fokus på at udvikle elevernes kunnen henimod følgende faglige mål:

– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger


 
Litteratur
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens veje, 3. udg. Systime
- s. 100-105: John Bowlby og Mary Ainsworth (6 sider)
- s. 125-129: Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt (5 sider)
- s. 130-132: Risiko og resiliens (3 sider)
- s. 152-154: Social-kognitiv læringsteori og self-efficacy (3 sider)
- s. 180-186: Perception (9 sider)
- s. 205-219: Kognitive skemaer og tænkningens udvikling (16 sider)
- s. 294-230: Eksistentiel psykologi, valg, frihed og menig (5 sider)
- s. 328-332: Identitet (6 sider)
- s. 334-336: Identitet som refleksivt projekt og det multiple selv (5 sider)

Ravn, Flemming A. P. og Wolf, Troels (2020). Psykologi – fra celle til selfie (1. udg.). [iBbog], Systime
- Afsnit 1.5 Nyere trends i børnepsykologi Daniels Sterns fem typer af selvoplevelser (3 sider)

Skårderud, Finn (2016): Vi er begyndt at se vores kroppe med andres øjne. Information (4,5 sider)


Film og videoklip
Ainsworth Strange Situation: YouTube. https://www.youtube.com/watch?v=JqlbvpXp74k (1,5 sider)

DR Dokumentar (2019): Limbo – Når sabbatår er fucked. Episode 1. DR3 (4 sider)

DR Dokumentar (2021): Tværs: Alexander er i fiasko – Sæson 5, episode 1. DR TV (5 sider)

Korsgaard, Mette (2016): Min barndom i helvede. Kragefilm (10 sider)

Sprouts (2019): Piaget's Theory of Cognitive Development. YouTube https://www.youtube.com/watch?v=IhcgYgx7aAA (1,5 sider)

Samlet 87,5 ns


Sekundært stof
Forskningsrapporter
Børns Vilkår (2020): Pres og stress - Krop, køn og digital adfærd. Børns Vilkår (Uddrag 33-43)
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ondskab

I dette forløb tages der afsæt i et grundlæggende spørgsmål, hvorvidt ondskab skal forstås som noget iboende individet, om det er nogle særlige ydre omstændigheder der fordrer ondskab eller om det i højere grad knytter an til andres tolkninger af de handlinger der begås. Vi prøver at forstå, hvorfor nogle mennesker udfører onde handlinger, og hvorfor der kan være forskel på, hvad der opfattes som værende ondt.

I dette forløb vil der være fokus på kernestofområdet Socialpsykologi, hvor der gennem arbejde med teori om gruppetænkning, gruppepolarisering, ekkokamre og filterbobler osamt Albert Banduras teori om moralsk frakobling er med til at give en forståelse af, hvordan social adfærd spiller sammen med gruppepsykologiske processer, social indflydelse, kommunikation i sociale sammenhænge samt dannelse af stereotyper, fordomme og diskrimination. I denne sammenhæng er også inddraget to klassiske eksperimenter i form af Philip Zimbardos fængselseksperiment og Stanley Milgrams lydighedseksperiment. I forlængelse af det socialpsykologiske perspektiv arbejdes der også med evolutionspsykologiske perspektiver på at se mennesket som et socialt væsen samt fænomener som altruisme og konflikt mellem grupper. Dette bidrager med nogle evolutionære forklaringer på menneskets sociale adfærd. Desuden arbejdes der i forløbet også med et specifikt fokus på digital krænkelse og mobning, hvilket giver en forståelse af hvordan digitale medier spiller en rolle i forhold til kommunikation i sociale sammenhænge.

Kernestofområdet Udviklingspsykologi behandles i dette forløb gennem arbejdet med Carl Goldbergs teori om opvækstens betydning for udvikling af destruktiv adfærd samt Simon Baron-Cohens teori om fravær af empati, hvor forhold som opvækst, og herunder f.eks. omsorgssvigt, udpeges til, samspil med biologiske forhold, at have en betydning for udvikling af empati.

Kernestofområdet Personlighed og identitet vil blive behandlet da der i arbejdet med digital krænkelse og mobning også anlægges et individualpsykologisk perspektiv der har fokus på betydningen af personlighedstræk. I forløbet vil også blive anlagt et neuropsykologiske perspektiv med fokus på antisocial personlighedsforstyrrelse, og hvordan det har betydning for såvel udvikling af personlighedstræk

I forløbet vil der også være fokus på kernestofområdet Kognition og læring, hvor det neuropsykologiske blik på antisocial personlighedsforstyrrelse er med til at give en forståelse af, hvordan udvikling i bestemte områder er hjernen, er med til at påvirke evnen til hukommelse og læring.

I forløbet er der også fokus på supplerende stof i form af videnskabelige og metodiske forhold. Her arbejdes der med overordnede videnskabsteoretiske begreber som empiri og teori samt betydningen af og forskellen på kvantitativ og kvalitativ og fokus på betydningen af validitet og reliabilitet. Specifikt arbejdes der med et fokus på undersøgelsesmetoderne spørgeskema og interview. Som konkret eksempel arbejdes med en rapport fra Børns Vilkår.

Gennem en undervisning med varierende arbejdsformer og et fortsat fokus på løbende at højne det taksonomiske niveau efterhånden som eleverne får et stigende kendskab til forskellige psykologiske teorier, begreber og undersøgelser samt øvelser i at udpege og undersøge psykologifaglige problemstillinger, har dette forløb fokus på at udvikle elevernes kunnen henimod følgende faglige mål:

– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Dertil har dette forløb også haft særligt fokus på at udvikle elevernes kunnen henimod det faglige mål:

– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
 
Litteratur
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens veje, 3. udg. Systime
- s. 30-31, 32-29, 42-44, 50-52, : Metode (12 sider)
- s. 385-387: Gruppetænkning, gruppepolarisering, ekkokamre og filterbobler (3 sider)
- s. 387-390: Mobning (3 sider)
- s. 464-465: Opvækstens betydning (2 sider)
- s. 465-467: Fravær af empati (4 sider)
- s. 477-481: Albert Bandura om moralsk frakobling (5 sider)
- s. 481-486 Svendsens ondskabstyper (5 sider)

Jensen, Charlotte Tieka og Quorning, Katrine (2018). Undersøgelser i psykologi (1. udg.). [E-bog], Systime
- Afsnit 2.7 Ville du give stød til en fremmed? Milgrams lydighedseksperiment (2 sider)
- Afsnit 2.9: Ville du misbruge din magt? Zimbardos fængselseksperiment (3 sider)

Ravn, Flemming A. P. og Wolf, Troels (2020). Psykologi – fra celle til selfie (1. udg.). [E-bog], Systime
- Afsnit 7.3 Centralnervesystemet, hjernebarken: Hjernens opbygning og præfrontal cortex funktioner (3 sider)

Pedersen, C. S. (2016). Evolutionspsykologi (1. udg.). [E-bog], Systime
- Afsnit 2.1 Gruppedyret (uddrag) (3 sider)
- Afsnit 2.2 Altruisme (6 sider)
- Afsnit 2.4 Konflikt mellem grupper, (uddrag; Hvorfor går vi i krig?) (2 sider)

Kofoed, J. og Hansen, H. R. (2019): Der findes ikke onde børn eller onde skærme. Der findes onde mønstre. Debatindlæg i Politiken, 19. juni 2019. (5 sider)


Film og videoklip

Metz, Janus (2010): Armadillo. Fridthjof Film. Uddrag 41:18-55:10 (3 sider)

PsychHubUK (2015): Milgram experiment 1963. YouTube (1 side)

Standford Prison Experiment. YouTube https://www.youtube.com/watch?v=oAX9b7agT9o (4 sider)

Uddrag af oplæg med professor i klinisk neurobiologi Gitte Moos Knudsen (36:00- 46:20) https://www.youtube.com/watch?v=Z-8wt3DqPzg (3 sider)


Samlet 66 ns


Andet materiale

Dokumentarer og klip
- Uddrag af: Ung, nøgen og udstillet (00:00-00:15) https://www.dr.dk/drtv/se/ung-noegen-og-udstillet_64860
- Case: Christian Picciolini. Medierådet for Børn og Unge (2018): Nettets vildveje - Om løgn, manipulation & propaganda online. Medierådet for Børn og Unge https://indd.adobe.com/view/8d91fa8e-6b2a-47e0-b0c9-429d89df2737?startpage=45
- Forklarende video: Hvad er forskellen på forvaring og fængsel på livstid? https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-hvad-er-forskellen-paa-forvaring-og-faengsel-paa-livstid#!/
- Case om Yaqoub Ali. Uddrag fra DR’s ’21-Søndag’ (02:07-12:10). https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_-hoejspaendt-ukraine_situation-gaskrisen-presser-forbrugerne-militant-islamist_leder-skifter-kurs_339887
 
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 En verden i opbrud

I dette forløb rettes blikket mod en verden i forandring. Her skal verden forstås bredt, da der både kan være tale om en ydre og en indre verden. Ligeså vel skal ordet opbrud også forstås bredt og skal ikke nødvendigvis forstås som en negativitet i denne sammenhæng. Der vil dog være et overvejende fokus på en ydre verden og nogle af de globale udfordringer vi kan indkredse i denne tid.

I forløbet vil kernestofområdet Socialpsykologi blive behandlet gennem arbejde med teori og undersøgelser om begreber som konformitet (Solomon Asch’s klassiske stregeksperiment), etnocentrisme og kulturrelativisme samt stereotyper og fordomme. Herunder vil der også blive arbejdet med forskellige former for gruppetyper, og hvordan det kan være med til at give et psykologisk perspektiv på en forståelse af fænomener som politisk splittelse, polarisering og radikalisering. Her inddrager vi konkrete cases til at bringe viden i spil.

Kernestofområdet Udviklingspsykologi behandles gennem et arbejde med fokus på køn og hvordan en række forskellige psykologiske retninger tilbyder en relativ forskelligartet forståelse af køn og dets sammenhæng med menneskets udvikling. Dette bringes i spil ud fra en antagelse om at der ses nogle opbrud i mere traditionelle forståelser af køn.

Kernestofområdet Kognition og læring behandles ud fra Leon Festingers teori om kognitiv dissonans og konsonans samt begrebet confirmation bias, og hvordan disse tankemæssige processer spiller ind på vores forståelse af os selv og vores omverden, og hvordan de har betydning for vores evne til læring og motivation til at tænke og handle på bestemte måder. Under samme kernestofområde, men med afsæt i et klimapsykologisk perspektiv, inddrages også teori om fem psykologiske barrierer der vanskeliggør en mere bæredygtig adfærd.  

I forløbet vil der også være fokus på kernestofområdet Personlighed og identitet gennem arbejde med, hvordan en indre verden kan opleves som værende i opbrud i form at stress og mistrivsel. Der arbejdes her med, hvordan stress i det hele taget skal defineres, og hvordan det kan forstås som et samspil mellem ydre faktorer og indre personlighedsfaktorer. Her inddrages teori om personlighedstyper, forklaringsstile, krav-kontrol-modellen og oplevelsen af sammenhæng (OAS). I forlængelse heraf arbejde også med, hvordan en forståelse af, hvordan forskellige copingstratgeier kan have hensigt af afhjælpe stress. Dette bidrager til at give en viden om betydningen af individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer.

I dette forløb vil der flere steder være fokus på supplerendes stof i form af et praksis- og anvendelsesorienteret perspektiv samt et arbejdes- og erhvervsrelaterede perspektiv. Det vil der være i form af konkrete case arbejde, hvor eleverne skal udarbejde et konkret løsningsforslag til mindske splittelse og polarisering i en konkret sag. Her skal de inddrage teoretisk viden fra Gordon W. Allports kontaktteori. I en anden sammenhæng skal de, på baggrund af viden om de fem barrierer for bæredygtig adfærd, komme med konkrete løsningsforslag der kan rykke danskerne til en mere bæredygtig adfærd.

Gennem en undervisning med varierende arbejdsformer og et fortsat fokus på løbende at højne det taksonomiske niveau efterhånden som eleverne får et stigende kendskab til forskellige psykologiske teorier, begreber og undersøgelser samt øvelser i at udpege og undersøge psykologifaglige problemstillinger, har dette forløb fokus på at udvikle elevernes kunnen henimod følgende faglige mål:

– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger

Dertil har dette forløb også haft særligt fokus på at udvikle elevernes kunnen henimod det faglige mål:

– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
 

Litteratur
Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens veje, 3. udg. Systime
- s. 54-55: Kritisk vurdering af undersøgelser (3,5 sider)
- s. 59-69: Køn (8 sider)
- s. 378-381. Gruppetyper (4 sider)
- s. 381-384. Konformitet og Asch’s stregeksperiment (4,5 sider)
- s. 412-414. Kognitiv dissonans og konsonans (2,5 sider)
- s. 422 + 426-428. Etnocentrisme, kulturrelativisme, stereotyper og fordomme og kontaktteorien (5,5 sider)
- s. 442-448: Stress (7 sider)
- s. 448-449: Oplevelse af sammenhæng (OAS) (2 sider)
- s. 455-457: Coping (3 sider)

Larsen, Ole Schultz (2018): Psykologiens Veje [iBog], Systime
- Uddrag fra; Hverdagstænkning og videnskabelig tænkning, supplerende tekst til kap. 1 - Confirmation bias (1,5 sider)

Jensen, C.T., Quorning, K. 2023. 1. Metode og kritiske overvejelser. Undersøgelser i psykologi, [E-bog], Systime.
- Afsnit 1.1. Forskningsmetoder (2,5 sider)
- Afsnit 1.2. Forsøgseffekter og fejlkilder (4,5 sider)

Rasmussen, Jakob Bjarnø & Nygaard, Simon Elsborg (2021): Bæredygtighed og psykologiske barrierer. Psykologiinformation 49. årgang, nr. 3 / oktober 2021. (5,5 sider)

Film og videoklip
Solomon Asch’s stregeksperiment https://www.youtube.com/watch?v=NyDDyT1lDhA (5 sider)

Samet 59 ns


Andet materiale
Tekster
- Artikel fra dr.dk (2019). Anne Sofie lever klimabevidst... Men det er svært at sige nej til at flyve. https://www.dr.dk/nyheder/indland/anne-sofie-lever-klimabevidst-men-det-er-svaert-sige-nej-til-flyve
- Uddrag fra rapport: Danskernes syn på klima og bæredygtighed, s. 15. Landbrug & Fødevarer (2021).
- Herlufsen, K. (2021): Kan man være andet end hankøn eller hunkøn? Samvirke https://samvirke.dk/artikler/kan-man-vaere-andet-end-hankoen-eller-hunkoen

Leth, Kristian (2023): Verden har det meget bedre, end du tror. Her er Kristian Leths håbefulde opråb til en bekymret ungdom. Zetland.

Klip og dokumentarer:
- DR dokumentarserie, ’Konspirationsfolket har ordet’ – episode 3. (Uddrag 17:00-28:00). https://www.dr.dk/drtv/episode/konspirationsfolket-har-ordet_-signe-molde-saetter-tv_eksperimentet-i-gang_271164

- DR Horisont 03.01.2023; ’Jack stak sin far for at rede USA’ https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-jackson-stak-sin-far-for-at-redde-usa_359943


Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer