Holdet 2024 Ng/j - 22 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Matias Fernandez
Hold 2024 Ng/j - 22 (3j Ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 GCP - Fremtiden i Arktis
Titel 2 #2 Hvor kommer alting fra?
Titel 3 #3 Klimaflygtninge
Titel 4 #4 Energi -  Status for den grønne omstilling?
Titel 5 #5 Hvordan sikrer vi fremtidens fødevareforsyning?
Titel 6 Bornholm - En rejse gennem DKs fjerne fortid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 GCP - Fremtiden i Arktis

Forløbet introducerer og uddyber relevante geofaglige problemstillinger vedr. Arktis

Forløbet er todelt. I første del arbejdes med glaciologiske og glacialmorfologiske problemstillinger, herunder klimaforandringernes betydning for Arktis. I anden del fokuseres på den geologiske historie for Grønland. Pladetektonikken i Nordatlanten behandles og kobles til forekomsten af diverse mineralske råstoffer.
Følgende problemstillinger skal bl.a. kunne besvares ved forløbets afslutning:
Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis - herunder forklaringer af udviklingen i indlandsisens massebalance samt gletcher tilbagetrækning?
Hvilke mønstre vedr. klimaforandringer har påvirket Arktis i Kvartær?
Hvordan anvendes det aktualistiske princip til forklaring af disse udviklinger?
Hvad er kritiske råstoffer og hvorfor er Arktis interessant i den sammenhæng?

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof fra læreplanen er inddraget i forløbet:
Jordens geologiske processer
-̶  Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶-  Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme Det globale kulstofkredsløb
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶
- Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde i forløbet:
- Rapport om variationer i massebalance og gletjserafsmeltning, med anvendelse af data indsamlet fra Ice Frontiers og Polar Portalen. Samt beregning af permafrostens afsmeltning betydning for klimaet.
- Dannelse af temperaturkurve pba. data fra iskerne
- Studietur til Grønland
-Forelæsninger på KU om dataindsamling og iskerneboringer på Grønland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Hvor kommer alting fra?

Forløbet har til formål at introducere til nogle af kerneprocesserne i naturgeografi på B-niveau, med fokus på Jorden som undersøgelsesobjekt.
I løbet af det korte forløb skal vi arbejde med følgende:
- Hvordan er Jorden dannet?
- Hvor kommer vandet og ilten på Jorden fra?
- Hvordan er livet opstået på Jorden?
- Hvordan er kontinenter og oceanbund opstået?

I forløbet er der fokus på følgende faglige mål:
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
̶ Gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
̶ Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder.
̶ Forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Følgende kernestof inddrages i forløbet:

Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test - Hvor kommer alting fra? 07-10-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Klimaflygtninge

Forløbet har til formål at bygge ovenpå kompetencer fra klimatologi og hydrologi på C-niveau.
Fokus er på div. problematikker relateret til klimaforandringer med nedslag i de forventede øgede forekomster af voldsomt vejr, El Nino og La Nina, konfliktscenarier i forhold til vand som en knap ressource og de forventede migrationsstrømninger - klimaflygtninge.

Følgende faglige mål er i spil:
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
Opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
Indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Føgende kernestof er dækket af forløbet:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ ̶ ̶ ̶
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ ̶ ̶̶
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling - Primært fokus på verdensmålene 6, 12 og 13

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Repetitionsforsøg: Kondens på glas, cirkulation af væsker, albedomåling
- Analyse af satellitbilleder for at finde klimatologiske parametre og deres geografiske fordeling.
- Kvantificering og diskussion af vandkonflikter belyst ved hjælp af arbejde med Water Balance App
- Analyse af Remote Sensing billeder af udviklingen af Lake Tchad fra 1963 og frem
- Problemorienteret projektarbejde med fokus på cases om klimaproblematikker på Afrikas Horn og på Stillehavsatoller
- Prøve i kernestoffet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimajournal 21-10-2024
Test - Klimamigration 19-11-2024
Klimamigration 22-11-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Energi - Status for den grønne omstilling?

Forløbet har til formål at give et indblik i status for de fossile brændsler i den danske energiforsyning, samt afdække status for den grønne omstilling i Danmark. På denne baggrund skal eleverne arbejde med globale energiprognoser fra IEA, og koble dem til FNs verdensmål nr 7.

Ved forløbets afslutning skal eleverne bl.a. kunne besvare følgende geofaglige problemstillinger:
Hvorfor er der olie i Nordsøen, og hvor længe varer det ved?
Hvad er geotermi, og hvilket potentiale er der i Danmark?
Hvad er status for den grønne omstilling, før og efter klimaloven?
Hvilke vedvarende energiteknologier skal der satses på i fremtiden, og hvad er deres nuværende omfang?
Hvilke regionale forskelle i ft. anvendelse af vedvarende energiteknologier kan observeres?
Hvad er status på Verdensmål nr 7, hvis vi ser på IEAs data?

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
̶- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
̶- deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof er repræsenteret i forløbet:
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
̶- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde er medtaget i forløbet
- Arbejde med energidata i ft. SDG7
- Opgave - opstilling af vindmølle i Dk
- Projektarbejde Med fokus på formulering af geofaglige problemstillinger vedr. energi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test - Energi og den grønne omstilling 15-01-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Hvordan sikrer vi fremtidens fødevareforsyning?

Forløbet skal give en indføring i, og et overblik over, hvordan fødevarer produceres, forarbejdes og handles med globalt. Samt hvilke udfordringer der er forbundet med at sikre fødevare nok i fremtiden set i lyset af en stigende global befolkning og klimaproblematikker.

Fokus bliver på landbrugsproduktionen i Danmark og fra forskellige regionale cases især fra troperne.

Fødevareproduktionen kobles til variationer i naturgrundlag, økonomisk formåen og teknologisk udvikling, for på den måde at styrke kompetencer vedr. rumlige variationer.

Fokus er desuden på begrebet bæredygtighed, og hvordan det hænger sammen med måden vi forbruger fødevarer på i forskellige dele af verden. Udgangspunktet bliver her data vedr. elevernes eget fødevareforbrug koblet til belastning af klimaet. I den forbindelse arbejdes der med klimabelastningen ved hhv animalsk og vegetabilsk fødevareproduktion.

FNs verdensmål er i spil med fokus på mål nr. 1, 2, 6, 12 og 13.

Følgende kernestofpunkter er dækket i forløbet:

Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår ̶
Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning ̶̶
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende faglige mål er dækket i forløbet:

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn. Tekster kan være på fremmedsprog.

ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser

indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Sigteanalyse og bestemmelse af forskellige jordbundstyper.
- Nedsivningsforsøg til bestemmelse af permeabilitet i forskellige jordbundstyper.
- Bearbejdning af data vedr. elevernes egne mønstre vedr. madvaner og deres klimaaftryk
- Analyse af satellitbilleder med henblik på omfang af regnskovsfældning i Amazonas.
- Opmåling af træmasse til estimering af optag af kulstof
- Hypotetisk forsøg i forhold til vækstfaktorer til karsedyrkning
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træopmåling og karsevækst 12-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bornholm - En rejse gennem DKs fjerne fortid

Forløbet fokuserer på de overordnede geologiske processer der siden Jordens dannelse har formet og udviklet planeten, herunder livet på Jorden. Fokus er på kredsløbsforståelsen i det geologiske kredsløb, samt på processerne der former de forskellige geologiske produkter - bjergarter. Forløbet skulle afsluttes med en ekskursion til Bornholm, hvor vi skulle se eksempler på formationer som produkter af de processer vi har arbejdet med i undervisningen. Dette aflyses grundet corona, og eleverne arbejder i stedet med virtuelt feltarbejde, der munder ud i en film vedr. en geofaglig problemstilling koblet til Bornholms geologi.

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

̶- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder

Følgende kernestof er i spil i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
̶- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Følgende eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde er benyttet i forløbet:
- Identifikation af overordnede bjergarter (fra Bornholm)
- Opgaver vedr. de geologiske forskelle på Nord- og Sydbornholm (Google earth og GIS)
- Feltarbejde med udarbejdelse af en film, med udgangspunkt i en geofaglig problemstilling vedr. Bornholm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
film - Bornholm 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer