Holdet 2b re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Marie Sørensen
Hold 2025 re/2b - 24 (2b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Jødedom
Titel 2 Kristendommen
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Jødedom

Forløbet er en generel indføring i jødedommens centrale historiske, dogmatiske og rituelle aspekter.
Forløbet tager udgangspunkt i en kort gennemgang af den jødiske historie fra rødderne i den israelitiske religion til oprettelsen af staten Israel i 1948. Vi har set, hvordan 2000 års diasporatilværelse er præget af forfølgelse og fordrivelse, men samtidig også af tilpasning og integration.
Vi har arbejdet med de religiøse forestillinger om gud, pagt, forjættelsen og messias samt den religiøse praksis vedrørende spiseregler, omskæring og helligdagene med særlig vægt på Sabbat og Pesach.
Gennem hele forløbet fokuserer vi på den kulturelle og religiøse pluralisme, der kendetegner det jødiske fællesskab. Således har vi set, hvordan det at være jøde strækker sig fra en sekulær kultur-jødisk identitet, der primært ser det jødiske som netop kultur, tradition, historie og etnicitet til en ultraortodoks identitet, der lader religion være styrende for alle livets aspekter.

På ekskursion til Synagogen i Krystalgade fik vi et indblik i livet i og omkring Synagogen og hvad det vil sige at være jøde, særlig med fokus på Danmark.

Baggrundsstof:
Andreasen, Esben, Christensen, Lise Debel mfl.: Religion og kultur s. 119-125 + 130-137
Fafner, Hans Henrik, Jødedom - tro og praksis, afsnit: (Fællesskabet og pluralisme + buddene (Kosher og de tre grundpiller) + Brit Milah).
Oprettelsen af Israel, Folkedrab.dk

Andet:
Videoer: 5 skarpe om jødedommen + ultraortodoks, dr.dk
Videoer: Kosher + shabbat + jødernes pesach, jødiskinfo.dk
Video: Hvorfor er omskæring så vigtigt for jøder og muslimer?, dr.dk
Begrebsnøglen:
Ritualtyper
Jørgen Podemann Sørensens ritualteori
Myter

Kilder:
Foighel, Hanna: Uddrag “et land der fortærer sin egne”, 1998: “Jødedom som kulturel tradition” (Sofia Mahler) + “Jødedom som religion” (Adina Nadiv).
Lexner, Bent (Uddrag fra interview) i: Grundbogen til religion C,: Jøderne venter stadig på Messias
Talmud: Traktat Baba Bathra
Rosenblum, Jonathan, For mange bud?, The Jerusalem Post, 8 juni. 2000 (Teksten indgår i bogen: Jødedom - tro og praksis).
Kiddush, tekst fra israelitisk bønnebog, Det Mosaiske Trossamfund, 1977.
Melchoir, Bent, Tro og love, i tidsskriftet Jødisk orientering nr. 4, dec. 2016.
Harris, Lis (uddrag), Sabbat hos familien Koenigsberg, 1985.
Påskefortællingen (Uddrag fra Haggadah)

GT:
Esajas Bog 11, 1.10: Davidssønnens Fredsrige
5 Mos 6,4-9: Shema
2 Mos 20,8-11 Sabbatsbuddet
2 Mos 12,1-20 Påske og de usyrede brød
1 Mos 15,1-6: Herrens pagt med Abram
1 Mos 17,1-27: Omskærelsen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendommen

Det er målet med forløbet i kristendom:
- at eleverne bliver fortrolige med centrale begreber og tankegange i religionen, herunder skabelse, syndefald, Jesu fortolkning af loven, pesach og påske, det kristne næstekærlighedsbegreb, sakramenterne dåben og nadveren. Forløbet er indholdsmæssigt bygget op over Den kristne grundmyte, som er en model, vi behandler flere gange undervejs i forløbet.
- at de får indblik i den nytestsamentelige tids historie - Palæstina på Jesu tid og
- at de kender til forbindelsen til jødedom samt centrale nedslag i kristendommens historie, her fx Paulus og hans betydning samt Luthers opgør med den katolske kirke
- at de kender til de væsentligste forskelle på protestantisk og katolsk kristendom
- at de kender til kristendommen som en nutidig religion, hvilket vil sige, at de, ved siden af læsning af tekster fra GT (Det Gamle Testamente) og NT (Det Ny Testamente), kigger nærmere på næstekærlighedsdebatten i et nutidigt perspektiv og hvordan man er religiøs i det senmoderne samfund.
Det betyder, at vores fokus også er, hvordan religionen ser ud nu, i dag, i en globaliseret verden med særligt fokus på en dansk senmoderne kontekst.

Vi arbejder gennem forløbet med øget fokus på metodisk tekstarbejde i form af karakteristik, analyse og perspektivering af religionsfaglige tekster.
Der inddrages, hvor det er relevant religionsfaglig teori, fx karisma og offer.

Sekundærlitteratur:
Haaning og Korshøj Laursen: Kristendom – tro og praksis, Systime 2016
-  Den kristne grundfortælling s. 12-14 + 21-28
- Paulus s. 207-209 midt
- Baggrundstekst Bjergprædikenen
- Næstekærlighed til debat: Hvem er min næste?
- Præmoderne kristen tænkning og Luther s. 214 + 220-221 + 223- 225
- Folkekirken og danskernes tro i dag, interview med Bodil s. 102-108 øv.
- Senmoderne kristen tænkning s. 216-218.

Andreasen, Esben m.fl: Religion og kultur – en grundbog, 3. udgave Systime 2005-2010, s. 143, 147-155 og 169-170.
Trolle, Astrid Krabbe & Laursen, Søren Korshøj (red.): Katolsk kristendom i Danmark og verden, Systime, afsnit:  Katolsk og protestantisk kristendom.

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- Offer
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologisk (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, overgangsritual)

Tekster (kompendium)
GT:
1. Mosebog, kap. 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva og syndefaldet)

NT:
Matthæusevangeliet kap. 5, 17-30 + 38-48 + kap. 7, 12 (Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap.1,1-11 (Johannes Døber i ørkenen)
Lukasevangeliet kap. 22,1-23 (Den sidste nadver)
Lukasevangeliet kap 6,1-11 (Aksplukningen på en sabbat og helbredelsen af manden med den visne hånd)
Mattæusevangeliet kap. 15,1-20 (Spørgsmålet om rent og urent)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Mattæusevangeliet kap. 22,34-40 (Det største bud i loven (Det dobbelte kærlighedsbud))
Apostlenes gerninger kap 9,1-19 (Saulus’ omvendelse)
Galaterbrevet kap. 5,1-7 (Kristus eller omskærelse)
Romerbrevet kap. 5,12-21 (Adam og Kristus)

Andet:
Den apostolske Trosbekendelse inkl. Forsagelsen
Hanne Kjærgaard: Påskens oprindelse, www.religion.dk, 25. maj 2005
Lærerudarbejdet oversigt over de bibelske skrifter
Lærerudarbejdet papir om Agape
Hanne Kjærgaard: Hvor stammer den kristne dåb fra?, religion.dk 16. april 2005
5 skarpe om Jesus, dr.dk.
Adam og Eva, Næstekærlighed til flygtning? min. 0-15., dr.dk
Paulus, religion.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Forløbet er en generel indføring i islams centrale historiske, dogmatiske og rituelle aspekter. Forløbets hovedvægt lægges på religionens rituelle aspekter.
Vi arbejder med religionens oprindelse, religions centrale kilder (Koranen og Hadith), religiøse forestillinger (de seks trosartikler) og religiøs praksis (de fem søjler).  
I forbindelse med gennemgangen af islams religiøse praksis laver vi en ritualteoretisk analyse af den 5. søjle, pilgrimsfærden.  
Her inddrager vi følgende:
Funktionalistisk ritualteori:  Arnold Van Genneps teori om en tredelt struktur for overgangsritualer, Victor Turners teori om struktur og communitas og fænomenologisk ritualteori: Mircea Eliades begreber ”det hellige”, hiriofani og Axis-mundi. Jørgen Podemann Sørensens model til analyse af forholdet mellem myte og ritual (det rituelle, det mytiske og virkningens plan)

Desuden arbejder vi afslutningsvis med islam i Europa. Her inddrages Formans fire idealtypiske positioner til sharia og begrebet euroislam. Her introduceres eleverne kort for: Bassam Tibi, Tariq Ramadan og Oliver Roy. Slutteligt har vi arbejdet med tørklædedebatten, hvor sharia og euroislam er blevet anvendt. Som en del af forløbet har vi været i biografen og se ‘Girls and Gods’ og har i den forbindelse blandt andet talt om, hvorvidt religion og feminisme er forenelige størrelser - i den debat spillede tørklædet ligeledes en rolle, og vi har kort berørt, hvem Sherin Khankan er, og hvordan hun forholder sig til brugen af tørklædet og mere generelt religion og feminisme.     

De faglige mål for forløbet:
redegøre for de væsentligste sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
Karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder
Redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst, som danner grundlag for islam.
Redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler og de fem søjler.
Karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende funktionalistisk og fænomenologisk ritualteori.
Opnå et nuanceret blik på islam i Vesten
Forholde sig til forholdet mellem religion og feminisme med udgangspunkt i tørklædedebatten.   

Litteratur
Kilder
- Hadith Al-Bukhari Åbenbaring
- Sura 3, 64-70: Amrams slægt
- Sura 56,1-56 (Det Uafvendelige)
- Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi (youtube).
- Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet, religion.dk, 24. sep. 2015
- Koranen 33:59: Surah al-Ahzab (om tørklæde)  
- Kirsten Sarauw, dansk præst i folkekirken: Om tørklæder på soldater, uddrag af læserbrev i Jyllandsposten 24/7-09
- Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003. Uddrag.
- Camilla Elg, phd. Ved Akademiet for Migrationsstudier, ”Tørklæder er visuel ytringsfrihed”,  Politiken 15. december 2003. Uddrag


Sekundærlitteratur
- Kitir, Deniz, Klassisk og moderne islam, 2010-2019. (s. 31-44, s. 59-77, s. 214-221)    
- Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvem-var-abraham
- lex.dk: Sharia
- Forman, Jens:: Muslimernes religion, Systime 2006 s. 49-55.
- Religioner lever, s. 116-122. Albinus, Rebecca Natasha; Larsen, Thomas P, Ballisager, Stine, 2017.  

Andet
Film: Girls and Gods, Arash Tajmir-Riahi & Verena Soltiz, 2025

Teori
Funktionalistisk ritualteori
- Arnold van Gennep
- Victor Turner
Fænomenologisk ritualteori  
- Jørgen Podemann Sørensen
- Mircea Eliades
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Forløb om klassisk Mahayana-buddhisme og tibetansk buddhisme: vajrayana

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundig indsigt i endnu en verdensreligion, nemlig buddhisme, herunder særligt tibetansk buddhisme (vajrayana).
I forløbet arbejder vi indledningsvist med den klassiske mahayana med henblik på at forstå de mest centrale forestillinger i den buddhistiske dharma, herunder bodhisattvaen som figur. Herefter fokuserer vi på den tibetanske buddhisme som en underretning til mahayana. Vi undersøger synkretismen med Tibets oprindelige bönreligion , fx shamanismen i form af statsoraklet.

Sekundærlitteratur
Andreasen, Esben m.fl: Religion og kultur – en grundbog s. 59-63
Højholt, Lene: Buddhas lære, Gyldendal 1999 s. 24-36 + 98-101 (om bodhisattva Avalokitesvara)  + 48-54 + 68-72, l. 15 + 85-86, + 59-68 (Klostre, munke og templer) + 103-111 (Dalai Lama) → kun baggrundsstof og ikke kildeteksterne.
Nielsen, Anders: Buddhisme, Introduktion og tekster, Systime 2015, kap. 3.2.5: Om begrebet sunyata
Borup, Jørn: Danske verdensreligioner - Buddhisme, Gyldendal s. 42-48

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologi (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, Turner)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme (Melford Spiros begreber) Motzfeldt m.fl.: Grundbogen til religion c, Systime

Kildetekster (kompendium)
Buddhalegenden, fra Albinus m.fl.: Religioner lever, Lindhardt og Ringhof, s. 160-161
Benarestalen fra Andreasen, Esben, 2006, s. 11-12.
”Intet jeg”, Milindapanha 25-28/Kong Milindas samtaler fra Andreasen: Buddhismen, 2002
”Transmigration or rebirth?”, Milindapanha 71 fra http://www.accesstoinsight.org/tipitaka/kn/miln/miln.3x.kell.html#miln-3-5-05
Statsoraklet fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 57-58
Uddrag fra “Den Tibetanske Dødebog”, fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1982 s. 76-78.

Dokumentar/film
Lakha Lama, 2860 Søborg, del ⅓: https://lakhalama.org/lakha-lama-dk/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer