Holdet 2f re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Johanne Katrine Larsen
Hold 2025 re/2f - 24 (2f re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Religion og kulturforståelse GCP
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Køn og seksualitet i verdensreligionerne
Titel 4 Islam
Titel 5 Hinduisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Religion og kulturforståelse GCP

I dette forløb introduceres religion og det arbejde med kulturforståelse som både er en integreret del af religionsfaget og skolens Global citizenship program (GCP).

Vi har set på forskellige religionsdefinitioner, arbejdet med naturfolks religion og mødt religionsfænomenologiens begreber: kult, myte, mana, tabu, magi, samt overgangsritualets 3 ledede struktur og Ninian Smarts 7 dimensioner. Her har vi brugt kapitel 2 i Religionshåndbogen samt Begrebsnøglen til Religion.

Som introduktion til arbejdet med kulturforståelse har vi læst teori om kulturmøder og om forholdet mellem religion og kultur. Nogle centrale begreber i dette arbejde er etnocentrisme, essentialisme, etik, orientalismekritik, samt det beskrivende og det det komplekse kulturbegreb. Hertil har vi anvendt kapitel 2 om kulturforståelse i Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen, Kristendom Tro og Praksis, Systime 2016.

Dokumentar om kulturmøde: DR TV: Vilde Eventyr med Vicky og Rane: sæson 1 Magi og modsætninger i Madagaskar (uddrag ca. 30 min)

Som del af GCP-programmet skal klassen på homestay i Syd Korea og vi har undersøgt kulturmøde problematikker og eksempler på shamanisme i Korea.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Overordnet beskrivelse af forløbet
Forløbet er struktureret efter Ninian Smarts 7 dimensioner, primært som de beskrives i Allan Poulsens ‘Religion kort og godt’ (Columbus 2018).

Igennem forløbet skal eleverne introduceres til kristendommen som en levende religion, hvis nutidige fremtrædelsesformer adskiller sig radikalt fra dens formative. Ligeledes skal forløbet også gøre eleverne fortrolige med en række centrale religionsfaglige begreber, metoder og modeller. Primært blandt disse er Ninian Smarts 7 dimensioner, som udgør et overordnet begrebsligt rammeværk for forløbet. Forløbet inkluderer et individuelt feltbesøg i en lokal folkekirke samt en klasseekskursion til en gudstjeneste hos Hillsong DK, og introducerer således også eleverne til basale metoder i feltarbejde. Desuden skal forløbet også introducere eleverne for en række kristne indefra-begreber.

Centrale begreber, begivenheder og fænomener
Ninian Smarts 7 dimensioner
Mytegenren, herunder:
Antropologi
Ætiologi
Teologi
Trickster
Urtid
Differentieringsproces
Kaos/kosmos
Reaktualisering
Den kristne grundmyte
Arvesynd
Messias og pagt
Kristologi
Van Genneps treleddede model for overgangsritualer
Dåb - Herunder både barne- og voksendåb i forskellige kirkesamfund
Nadver - herunder forskellige forestillinger om nadverens betydning i hhv. Katolske og protestantiske kirkesamfund
Magi
Materialitet
Den historiske udvikling fra jesusbevægelse til statskirke
Folkekirken som institution
Karisma, karismatisk kristendom og karismatisk autoritet

Faglige mål
Forløbet skal bidrage til at eleverne kan:
disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Køn og seksualitet i verdensreligionerne

Forløbet er et tværgående forløb, der samler og perspektiverer klassens arbejde med kristendom, islam og hinduisme. Med udgangspunkt i religiøse kilder, aktuelle cases og nutidige debatter undersøger eleverne, hvordan køn, seksualitet og ligestilling fortolkes og forhandles i forskellige religiøse traditioner.
Forløbet har til formal at tydeliggøre kontinuitet og forandring i religionernes syn på menneske, krop og fællesskab og styrke elevernes komparative færdigheder på tværs af de tre hovedforløb.

Faglige mål:
- analyse og fortolkning af forskelligartede religiøse tekster og materialer
- anvendelse af central religionsfaglig terminologi og metode
- sammenligning af væsentlige sider ved flere religioner
- arbejde med indefra- og udefra-perspektiver
- perspektivering til aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger
- forståelse af religioners betydning for individ, fællesskab og normdannelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Forløbet skal introducere eleverne til islam som religion og kulturform. Forløbet tager sit udgangspunkt i islams formative periode. Her introduceres eleverne bl.a. til Koranen og hadith-litteraturen. Dernæst tager vi fat på islams nutidige fremtrædelsesformer – specifikt med fokus på indefra-perspektiver og -debatter omkring køn og seksualitet, herunder tørklædet. Indlejret i forløbet er således moduler, som også indgår i klassens fjerde forløb, som omhandler ’Køn og seksualitet i verdensreligionerne’. Forløbet er – ligesom klassen kristendoms- og hinduisme-forløb struktureret efter Ninian Smarts ’7 dimensioner’.
I forløbet har vi set og arbejdet med filmen ’Girls and Gods’ (2025).

Centrale problemstillinger:
- Hvad er islams centrale tros- og praksisindhold?
- Hvordan opstod islam, og hvorfor blev den så succesfuld?
- Hvilken rolle spiller Muhammed i islams mytologi og historie, samt for muslimer i dag, og hvorfor?
- Hvilke debatter og positioner er der i intra-islamiske opfattelser af køn og seksualitet, og hvilken rolle spiller tørklædet heri?

Centrale begreber:
Mange af forløbets centrale religionsfaglige begreber gentages fra klassens kristendomsforløb, herunder:
- Ninian Smarts 7 dimensioner

- Mytegenren, herunder:
o Antropologi
o Ætiologi
o Teologi
o Differentieringsproces
o Kaos/kosmos
o Reaktualisering

- Van Genneps treleddede model for overgangsritualer
- Magi
- Materialitet
- Karisma og karismatisk autoritet

Det eneste nye, religionsfaglige begreb, som introduceres er således Mircea Eliades axis mundi, som bruges til at analysere Mekka og Kabaens kosmologiske og rituelle betydning i islam.

Til gengæld introduceres en række indefra-begreber, herunder:
- Koran og hadith, samt disses genrekonventioner
- Profetens ’sunna’, og Muhammeds eksemplariske rolle, samt hans betydning for muslimers liv i dag
- De fem søjler (arkān-al-Islām) og deres arabiske betegnelser (shahadah, salah, zakat, sawm, hajj)
- Ihram og tawaf
- Halal og haram
- Hijra og islamisk tidsregning
- Ijtihad
- Jahiliya
- Jihad
- Shari’a, fiqh og qiyas
- Shirk
- Tawhid
- Umma

Faglige mål:
Forløbet skal bidrage til at eleverne kan:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Materialer

Baggrundslitteratur
Allan Poulsen, 2018: ”Religion – Kort og Godt”, Columbus
Kate Østergaard, 2006: ”Køn i islam” i Danske Verdensreligioner: Islam, Gyldendal
Linnea Molbech Sabri, 2021: ”Sådan Forholder Religionerne sig til køn”, på religion.dk

Korantekster:
- Sura 2, ’Koen’, v. 148; 158; 183
- Sura 4, ’Kvinderne’, v. 2-4; 13-25
- Sura 9, ’Boden’, v. 60
- Sura 18, ’Hulen’, v. 109-110
- Sura 22, ’Valfartsfesten’, v. 26-29
- Sura 24, ’Lyset’, v. 30-31
- Sura 33, ’Alliancen’, v. 32-33; 59
- Sura 53, ’Stjernen’, v. 1-12
- Sura 57, ’Jernet’, v. 183-187

Ahadith
- Sahih Al-Bukhari: ’Åbenbaringens former’
- Sunan Ibn Majah: ’Dadelforædlingshadithen’

Andre tekster
- Al-Balagh fonden, ukendt årstal: ”Bøn i islam” (fra Jens M. Steffensen, 2004: ”Islam”, Systime)

- Tekster fra Østergaard, 2006: ”Køn i islam”:
o Tekst 60: ”Interview med Laila om forholdet mellem kønnene”
o Tekst 61: ”Interview med Malika om tørklædet”
o Tekst 62: ”Interview med Aminah Tønnesen om tørklædet”
o Tekst 65: Sherin Khankan: ”Kravet om at bære tørklæde – og kvinders rettigheder”

- Uddrag fra Abû Yûsuf al-Fûnî, 2017 ”Råd og vejledning om ægteskab og samliv fra Koranen og Muhammad (Allâhs fred og velsignelser være med ham)”

Serier, film og videoklip:
- BBC, 2011: ”The Life of Muhammad”, ep. 1: ”The Seeker”
- ”Girls and Gods”, 2025
- Vice, 2011: ”Sneaking a camera into Mecca to film Hajj”
- Mona Haydar, 2017: ”Hijabi”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hinduisme

Det er hensigten med forløbet at eleverne opnår en viden om hinduismens historiske oprindelse samt dens nutidige mangfoldige udtryk. Elever skal forstå de grundlæggende forestillinger udtrykt i begreber som karma, samsara, genfødsel, moksha samt den centrale hinduistiske kult: puja. De skal kende til de tre frelsesveje som de formuleres i Bhagavadgita og opnå grundlæggende viden om betydningen af kaster, kastepligter og livsaldre.

Vi ser nærmere på den religiøse praksis med fokus på puja samt pilgrimsrejsen Kumb Mela. Afslutningsvis skal I undersøge hinduismen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer