Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Mads Bangsø
|
|
Hold
|
2024 Fy/s (1s Fy, 2s Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den nære astronomi
Forløbet her omfatter behandling af fænomenerne: Dag, År, Årstider, solhøjde, indstrålingsvinkel, Sol-/Måneformørkelse og Månens faser. Forløbet indeholder en aflevering hvis formål det er at eleverne skal træne deres fremlægning, samt fagbegrebsanvendelse. Det tilstræbes at eleverne arbejder i grupper og i høj grad tegner og forklarer fænomener, fremfor at lave beregninger. Eksperimenter vil omfatte kvalitative forsøg, med Jorden, månen og solen og deres indbyrdes bevægelses forhold.
Afslutningvis vil Keplers love præsenteres og behandles kort.
Dette forløb dækker kernestoffet:
Jorden som planet i Solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøve i den nære astronomi
|
28-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi
Dette forløb tager udgangspunkt de forskellige energiformer. Dog vil der særligt ligges vægt på potentiel, kinetisk og termisk energi, da netop disse vil bruges til at beskrive nyttevirkning. Netop nyttevirkning laves der et omfattende forsøg i, som også anvendes til en rapport som afleveres i forløbets afslutning.
Dette forløb dækker kernestoffet:
Beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
Eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer.
Forsøg:
- Fald af blypose
- Bestemmelse af nyttevirkning
- Bestemmelse af specifik varmekapasitet af forskellige metaller
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Nyttevirkningsjournal
|
18-12-2024
|
|
Den Nære Astronomi
|
19-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger, lys og lyd:
Forløbet indledes med et kort forsøg omhandlende vandbølger, samt beregning af deres hastighed. dette perspektiveres til Lyd, som behandles i forløbets første del der omhandler mekaniske bølger. Her bestemmes udbredelsesfarten af lyd og dopplereffekten introduceres. Efter de mekaniske bølger er behandlet vil atomers opbygning og egenskaber beskrives kort, før de elektromagnetiske bølger præsenteres. Her ligges der særlig vægt på at eleverne vil kunne kende forskel mellem bølgelængde og energimængde af de forskellige farver lys, samt har en grundlæggende forståelse for emission og absorption, samt hvilke egenskaber af et atom der er bestemmende for disse. Forløbet afsluttes med et forsøg i diffraktion.
Dette forløb dækker kernestoffet:
Atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof.
Grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
Det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling.
Fysiske egenskaber ved lyd og lys.
Forsøg:
- Stående bølger
- Diffraktion
- Bestemmelse af hårtykkelse
- En række små lys forsøg med spektrometre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bestemmelse af Specifik varmekapasitet
|
06-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kosmologi
Det afsluttende forløb i Kosmologi, tager udgangspunkt i stjernedannelse, stjernedød og universetsudvikling. Derfra behandles afstandsberegning i universet, før til de nærmeste stjerne ved hjælp af Paralaksemetoden og derefter ved hjælp af Hubbleslov. Afslutningsvis vil netop Hubbleslov anvendes til at bestemme alderen af universet.
Sidst men ikke mindst vil det kosmologiske princip introduceres.
Dette forløb dækker over kernestoffet:
Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
"Tykkelsen af hår" rapport
|
27-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
El-lære
Dette forløb formål var primært at få afdækket væsentlig begreber inden for el-lære: Spændingsfald, Strømstyrke og resistans. Ligeledes anvendes disse begreber til beregning af effekt og energimængde. Forløbet fokuserede på at kunne forklare Strømstyrke, Spændingsforskel og Modstand og kunne anvende dem i forskellige eksperimentelle sammenhænge, samt udføre grundlæggende beregninger. I forløbet blev joules lov eftervist eksperimentelt og resertiviteten af et metal blev bestemt.
En sensor blev præsenteret, der ved hjælp af resertivitet kunne bestemme jordfugtighed.
Forsøg:
- Joules lov
- Bestemmelse af resertivitet
Forløbet har til formål at dække kernestoffet:
Simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Gaslovene og Termodynamik
Klassens studieretning indeholder geografi, så for at kunne forklare meteorologiske og atmosfæriske fænomener, blev Termodynamik udvalgt som supplerende emne.
Dette forløb tog udgangspunkt i idealgasligningen og de tre gaslove: Gay-Lussacs lov, Boyle-Marionettes lov og Charles Lov, som også eksperimentelt blev eftervist. Desuden blev der afslutningsvis talt om Gassers arbejde og Carnot cyklus.
Forsøg:
- Forsøg med idealgasloven. P-T, P-V og V-T
Dette forløb dækker kernestoffet:
Supplerende stof
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Radioaktivitet og kernefysik
Det overordnede formål med dette forløb var det at anskueliggøre henfaldene Alfa, Beta+/- og Gamma. Med udgangspunkt i disse henfald ville henfaldsloven, Isotopkortet og de tre første bevarelsessætninger introduceres. Henfaldsloven anvendes bl.a. i forbindelse med bestemmelse af halveringstiden af Ba-137. Afstandskvardantloven blev desuden behandlet og bestemt eksperimentelt (Lys og Gamma stråler). Afstandskvadranten blev bestemt ud fra elevernes egen forsøgsopstilling, og derved blev denne seance anvendt til at lade eleverne tilrettelægge, beskrive og udføre et eksperiment, samt at præsentere resultaterne hensigtsmæssigt. Desuden blev halvveringstykkelsen af bly, væv og aluminium bestemt.
Mod slutningen af forløbet blev bindingsenergier anvendt til at bestemme energimængden i en atombombe, dette med anvendelse af begrebet Q-værdi.
Klassen skrev SRO i emnet: DOTATOC behandling af kræft, hvor emnet blev anvendt på en konkret case
Forsøg:
- Bestem halveringstiden
- Afstandskvardrant loven
- Bestem halveringstykkelsen
Dette forløb dækker kernestoffet:
- ̶ naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og
grundstoffernes dannelseshistorie
- ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
- atomers og atomkerners opbygning
- radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Mekanik
Udgangspunktet for dette forløb er Stedfunktionen, hastighedsfunktionen og accelerationsfunktionen, som både bestemmes og anvendes. Sammen med Newtons love benyttede formlerne for kinetisk og potentiel energi til bestemmelse af objekter i frit fald, og til bestemmelse af elevernes egen hoppehøjde (på tre forskellige måder, måling med lineal, beregning af svævetid og impuls). Herefter introduceres hvorledes integration og differentiering kan anvendes til at bestemme hhv. sted, hastighed og acceleration af et objekt, og dermed beskrives en udledning af stedfunktionen. Til disse bestemmelser anvendes Loggerpro samt en række forskellige sensorer. Herved har eleverne behandlet eksperimentel data ved hjælp af it-værktøjer og afdækket og diskuteret matematiske sammenhænge.
Forløbet afsluttedes medbestemmelse af luftmodstand, hvor viden fra det foregående forløb om kraftdiagrammer anvendes.
Forsøg:
Fald med modstand
Hvor højt kan jeg hoppe?
Forløbet har til formål at dække kernestoffet:
Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Repetition og Ekskursion
Alle forløb fra 1g og 2g bliver repeteret, blandet andet med elevoplæg som eksamenstræning.
Desuden besøgte klassen Air Transport Wing i Aalborg, hvor eleverne fik mulighed for at afprøve deres viden inden for emnerne:
Termodynamik: Hvordan virker en Jet motor?
Radar teknologi: Hvordan virker en radar?
Mekanik: Fald med modsat.
Bevægelse og acceleration: bestemmelse af acceleration og hastighed af brandbil ved hjælp af videoanalyse, accelerometre og dopplereffekt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052393736",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052393736",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052393736"
}