Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
Lærer(e)
|
Inge Skrumsager Møller
|
Hold
|
2024 ke/z (1z ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb 1: Grundstoffer og det periodiske system
Generel introduktion til kemiC-faget:
Makroskopiske iagttagelser, modeller på mikroskopisk niveau, teori.
Grundstoffers egenskaber og det periodiske system
Fagtermer:
Atom
Grundstof
Kemisk forbindelse
Reaktionsskema
Reaktant
Produkt
Koefficient
Afstemning af reaktionsskema.
Tilstandsformer
Atom
Proton
Neutron
Elektron
Skalmodel
Elektronstruktur
Isotop
Periodiske system
Gruppe
Periode
Ædelgasreglen
Metal
Ikke-metal
Demonstrationsforsøg 1: Magnesium og Natrium i vand
Eksamensforsøg 1: Reaktionen mellem kobber og dibrom
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Hvordan fremstilles håndcreme?
Forløb 2: Hvordan fremstilles håndcreme?
- Molekyler, kovalent binding og stoffers blandbarhed
Målene er:
1. at forklare, hvad man forstår ved en kovalent binding;
2. at tegne elektronprikformler for molekyler, fx CH4, NH3, H2O,
Cl2;
3. at redegøre for forskellen på bindingstypen i molekyler og i
ionforbindelser;
4. at forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas
og redegøre for, hvad overgangen hedder, når et stof skifter
fra en tilstandsform til en anden;
5. at forklare, hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og
kogepunkter ift molekyler
6. at forklare, hvad der menes med elektronegativitet og ved
hjælp af figur 61 (side 68) afgøre, om en binding er polær eller
upolær, fx bindingerne N-H og P-H;
7. at forklare, hvad der har betydning for, om et molekyle er po-
lært eller upolært;
8. at forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile
og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand.
9. at kunne tegne en zig-zag-formel ud fra en streg-formel og omvendt
10. at kunne forudse et stofs blandbarhed/opløselighed i vand ud fra strukturformlen vha 4-til1-reglen
11. ud fra givne mærkningsregler for et stof at finde tilhørende
farepiktogrammer, H- og P-sætninger. Brug tabel 6 (side 40),
tabel C (side 198) og tabel D (side 200).
Et demoforsøg: "Afbøjning af vand og heptan" og to elevforsøg: "Forskellige kemikaliers opløselighed i vand og heptan" og "Fremstilling af håndcreme"
Skriftlig aflevering: "Udfyldt noteshæfte"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Salte - hvordan genbruges fosfat?
Baggrundsviden om salte og ioner.
Ion, sammensat ion, ionbinding, formelenhed, opløselighed, tungtopløselig, letopløselig, fældningsreaktion, bundfald, iongitter, tilskuerion.
De faglige mål er at kunne:
1. forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
2. sammensætte en formel for et salt ud fra en given positiv ion og en given negativ ion
3. Giv en mikroskopisk beskrivelse og en makroskopisk beskrivelse af processen, hvor en ionforbindelse opløses i vand
4. at bruge tabel 8 (side 43) til at redegøre for, om en given ionforbindelse er let opløselig eller tungtopløselig
5. at opskrive et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion
6. at finde to letopløselige ionforbindelser, som ved sammenblanding giver en bestemt tungt opløselig forbindelse, opskrive reaktionsskemaet for fældningsreaktionen med stofformler og identificer de tilskuer ioner, der vil være i opløsningen
7. vurdere mulige måder at fælde fosfationer fra spildevand for at undgå forurening af vandmiljø og drikkevand
To elevforsøg: 4) Fældningsreaktioner og 5) Kvantitativ bestemmelse af fosfat-indholdet i spildevandet før og efter fældning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 4:Fossile brændstoffer og kuldioxid-udslip!
Vi har arbejdet med følgende fagtermer:
Organisk kemi, alkaner, alkener, forbrændingsreaktion, tilstandsformer, blandbarhed, polaritet, molarmasse, masse, stofmængde, fuldstændig forbrændingsreaktion, fysiske egenskaber. Mængdeberegningsskemaet, masse, stofmængde, molarmasse. CO2-udslip.
Et elevforsøg: Molarmassen af lightergas.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Hvor sure er de søde bamser?
Syre-base-kemi
To elevforsøg:
Hvor sure er drikkevarerne? Smagstest og måling af pH med indikator-papir af drikkevarer, samt udregning af oxonium-koncentrationen i drikkevaren
Hvor sure er de søde bamser - kolorimetrisk syre-base-titrering af citronsyre i vingummibamser. Mængdeberegning ud fra titrerkurve. Inddragelse af pH-begrebet, syrestyrke, basestyrke, korresponderende syre-basepar, vands ionprodukt, amfolyt, titreringskurve, pH-indikator
I forløbet har vi arbejdet med følgende fagtermer:
Hydron, syre, base, hydronoverførsel, definition af pH, oxonium-ion, hydroxid-ion, vands auto-hydronolyse, vands ionprodukt, sur, neutral, basisk, pH-indikator, syre-base titrering, titrekurve, ækvivalenspunkt, pH-spring, korresponderende syre-base-par, amfolyt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Redox-kemi
Vi har arbejdet med følgende fagtermer:
Oxidation, reduktion, redox-reaktion, elektronoverførsel, oxidationstal, regler for tildeling af oxidationstal, rent grundstof, ioner, ladning, redox-titrering, mængdeberegning for at bestemme præcision i metoden.
Elevforsøg: C-vitamin i citrusfrugt-juice. Inddragelse af begreberne oxidation, reduktion, elektronoverførsel, oxidationstal, afstemning, aktuel koncentration, mængdeberegning
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Redox-titrering
|
08-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052563669",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052563669",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69052563669"
}