Holdet 2024 sa/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Tine Bacher
Hold 2024 sa/u (1u sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier og partier i dansk politik
Titel 2 Demokrati, magt og medier
Titel 3 Ulighed i sundhed og den danske velfærdsstat
Titel 4 Dansk økonomi og Trumps toldkrig
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier og partier i dansk politik

I forløbet arbejder vi med de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme, samt varianter heraf, eksempelvis socialliberalisme og nationalkonservatisme, og undersøger, hvordan de kommer til udtryk hos de aktuelle danske politiske partier, fx gennem partiprogrammer og mærkesager. Vi ser på partiernes udvikling frem til i dag, og placerer partierne ud fra deres fordelingspolitiske og værdipolitiske position. Vi diskuterer ideologiernes betydning i politik i dag og ser på tendenser til populisme. I et mindre projektarbejde arbejder vi med de politiske partier og deres vælgere.

Mål for forløbet - eleverne skal:
- forstå grundtrækkene i liberalisme, konservatisme og socialisme og kunne - identificere de forskellige ideologier i empirisk materiale
- have en grundlæggende forståelse af folketingspartiernes historie, ideologier, mærkesager og vælgertyper samt kunne placere dem på de to akser
- kende forskel på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse i dansk politik og have en forståelse for mulige samarbejdsrelationer partierne imellem
- forstå hvad populisme er og hvordan populistisk handlen adskiller sig fra handlen på baggrund af ideologier
- opøve læsning af statistisk materiale
- kunne anvende Molins model til at forklare partiernes valg af politisk standpunkt i konkrete politiske sager.


Kernestof i forløbet:
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, magt og medier

Undervisningsbeskrivelse
Vi lever i et demokrati, som vi måske tager for givet. Med afsæt i det amerikanske præsidentvalg 2024 og Donald Trumps tilgang til demokratiet, gennemgår forløbet relevant teori om demokratiske styreformer som den parlamentariske styringskæde, eastonsmodel og magtens tredeling for at undersøge hvad demokrati er, og for at forstå, hvad der skal til for at demokrati som styreform kan praktiseres i på en konstruktiv og velfungerende måde.
Vi ser på mediernes rolle i demokratiet, samt vigtigheden af den demokratiske samtale, og diskuterer hvilke demokratiske fordele og ulemper der er ved udbredelsen af sociale medier.
Demokratiidealerne konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati gennemgås, og vi undersøger hvordan man kan genkende de to idealer i henholdsvis Danmark og USA.
De udfordringer der truer demokratiet, som manglende tillid til politikerne og til det politiske system; manglende tro på at individets handlekompetencer og indflydelse; sociale mediers ekkokamre og fake news, vil blive undersøgt tematisk, med henblik på at synliggøre de værdier, som styrker demokratiet og elevernes handlemuligheder.

Kernestof i forløbet:
Brøndum & Hansen, Columbus, 2016: Luk samfundet op, (udg. 3), s. 125-142; 159-160; s. 166-173.

Supplerende materiale:
Artikel: ‘Er folkeafstemninger om EU-medlemskab en god idé?’ (Uddrag - brugt i øvelse)

Centrale spørgsmål i forløbet:
   Hvad er politik?
Hvad er demokrati og hvilke forskellige typer af demokrati findes der?
Hvordan fungerer det politiske system i Danmark?
Hvilke aktører har indflydelse på det politiske system og hvordan? Fokus på vælgerne.
Hvilken rolle har medierne i demokratiet?
Hvilken betydning har fremkomsten af sociale medier for demokratiet?

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ulighed i sundhed og den danske velfærdsstat

Forløbet er en del af GCP-sundhed, som arbejder tværfagligt med idræt. Formålet er at introducere til forskellige videnskabsteoretiske tilgange til problemstillinger omkring ulighed i sundhed.  
Produktet til forløbet er, at eleverne skal udarbejde en tværfaglig problemstilling på baggrund af modulet om basal videnskabsteoretisk model i idræt. Problemformuleringen fremlægges mundtligt.  
Samfundsfagligt starter forløbet med at indblik i hvordan den danske velfærdsmodel fungerer, og hvilke forskellige typer velfærdsmodeller der findes i andre lande. Med afsæt i en gennemgang af markedsmekanismen og markedsfejl undersøges det, hvordan velfærdsstaten søger at korrigerer markedets dynamikker.
Den danske velfærdsstat er både udfordret økonomisk og på sin sammenhængskraft på grund af eksterne udfordringer som immigration, globalisering og øget konkurrence mellem landene og interne demografiske udfordringer. Vi ser på fremkomsten af konkurrencestaten, som en løsning på af de økonomiske udfordringer, som velfærdsstaten står overfor.
Herefter undersøger vi hvordan det står til med sundheden i Danmark ud fra et uligheds perspektiv. Årsagerne til ulighed i sundhed belyser vi med Pierre Bourdieus begreber social arv, habitus og kapitaler. Sidste men ikke mindst diskuterer vi, hvordan aktør/struktur-teorien kan forklare uligheden, samt vurderer hvad man kan gøre for at mindske ulighed og øge den sociale mobilitet i Danmark.  

Centrale spørgsmål til forløbet:
Hvad er en velfærdsstat?
Hvad er forskellen mellem de tre velfærdsmodeller?
Hvordan fungerer markedet? Og hvilke markedsfejl findes der?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
Hvad kendetegner sundheden i de forskellige sociale klasser i Danmark?
Hvordan kan social arv føre til ulighed i sundhed i Danmark?
Hvordan påvirker kapitaler, social arv og habitus ens sundhed?
Hvordan kan ulighed i sundhed med henholdsvis aktør/struktur-forklaringen?
Hvordan går det med den sociale mobilitet i den danske velfærdsstat?
Hvad kan man gøre for at mindske ulighed i den danske velfærdsstat?

Kernestof:
Brøndum & Hansen, Columbus, 2016: Luk samfundet op, 2. Udg. s. 201 -205 + s. 216 - 220.
Rasmus T. Andersen & Jesper Engsted, Sygt Sund!, Columbus 2015, s. 35-43 + s. 47-55.

Supplerende materiale:
Film: En syg forskel, afsnit 1, dr.dk.

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi og Trumps toldkrig

Økonomi og toldkrigen fra Trump:

Verden står overfor enorme forandringer med valget af Trump som præsident i USA i 2024. I dette forløb om undersøges det, hvilke økonomiske konsekvenser det har for os i Danmark. Forløbet er sat sammen af tre emner: Dansk økonomi, den danske velfærdsstat samt et tværfagligt forløb med idræt der hedder: Ulighed i Sundhed.

I starten af forløbet præsenteres teori om den danske velfærdsstat med introduktion til stat, marked og civilsamfund herunder markedsmekanismen og de tre velfærdsmodeller. Herefter anvendes  stratifikationanalyse og Bourdieu til at kunne undersøge ulighed i DK relateret til sundhed.

Senere i forløbet kigger vi på teori om dansk økonomi: det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, målkonflikter dels med henblik på at gøre status på dansk økonomi ud fra de økonomiske mål, dels for at forstå hvordan Trumps toldkrig påvirker dansk økonomi. Vi analyserer konjunkturudsving og ser på hvilke redskaber politikerne har med økonomisk politik til at regulere økonomien.

Emnerne for forløbet er:
Markedets mekanismer (udbud og efterspørgsel) og markedets sammenspil med staten og civilsamfundet.
Det økonomiske kredsløb: økonomisk vækst og BNP.
De økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig (grøn) økonomi og balance på budgetterne.
Konflikter mellem de økonomiske mål
Konjunkturudsving og finanspolitik.
Trumps toldkrig.


Kernestof:
Brøndum & Hansen, Columbus, 2016: Luk samfundet op, (udg. 3), s. 177-196 (8.4 + 8.5 kun om finanspolitik)


Emnerne for forløbet er:
Markedets mekanismer (udbud og efterspørgsel) og markedets sammenspil med staten og civilsamfundet.
Det økonomiske kredsløb: økonomisk vækst og BNP.
De økonomiske mål: Økonomisk vækst (BNP), lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalance-ligevægt, bæredygtig (grøn) økonomi og balance på budgetterne.
Konflikter mellem de økonomiske mål
Konjunkturudsving og finanspolitik.
Velfærdsstatens udfordringer (Sundhed)

Forløbet vil være lektiefrit, for at skåne elevernes arbejdsbyrde i fritiden, hvor de skal væk fra skærmen.

Kernestof:
Brøndum & Hansen, Columbus, 2016: Luk samfundet op, (udg. 3), s. 177-196 (8.4 + 8.5 kun om finanspolitik)

Supplerende materialer:
Petersen, Ole Helby (04.08.15): ‘Udlicitering af offentlige opgaver har haft blandede effekter’, Forskerzonen.
Lykkeberg, Rune (18.02.17): ‘Vi sælger jo heller ikke Forsvaret til en ’shariasheik’, bare fordi det giver underskud’, Information.
Villesen, Kristian (14.03.14): ‘Fornuftig udlicitering’, Information.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Sociologiforløb i grundforløbet

Beskrivelse:
Fokus i sociologiforløbet er på de generelle vilkår for socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt på ligestilling mellem kønnene i et økonomisk og politisk perspektiv. Vi undersøger hvad der generelt kendetegner socialiseringen (fx roller, normer, dobbeltsocialisering og familiens betydning), hvad der kendetegner forskellige samfundstyper, og vi arbejder med teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe). Vi diskuterer emner som hvilke fordele og ulemper er der ved at vokse op i det senmoderne samfund? Hvilken rolle har sociale medier for unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund?  
Forløbet har en afstikker til det tværfaglige GCP-forløb at være, hvor eleverne i det samfundsfaglige modul har undersøgt køn fra et eksistentialistisk versus fra et socialkonstruktivistisk syn.
Desuden arbejder vi med ligestilling mellem kønnene set fra dels et økonomisk perspektiv med fokus på ligeløn, samt i et politisk perspektiv med en undersøgelse af forskellige ideologisers syn på køn. I forløbet introduceres eleverne til kvantitativ og kvalitativ metode, med henblik på at kende forskellene, samt fordele og ulemper ved begge metoder.

I forløbet undersøger vi spørgsmål som

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
identitetsdannelse og socialisation
ligestilling mellem kønnene

Og arbejder med følgende faglige mål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
forklare samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier
sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer


Kernestof:
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, 3. udgave, Columbus 2017: side 30-38
Peter Brøndum & Thor Banke Hansen, Luk samfundet op!, 3. udgave, Columbus 2017: side 63-80
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer