Holdet 2g Sa 2b (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anna S. Søndergaard, Rasmus G. Hansen
Hold 2025 2g Sa 2b (2g Sa 2b)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologi og velfærd
Titel 2 EU i en global økonomi
Titel 3 Ulighed og udvikling - bliver faktisk bedre?
Titel 4 Køn og ligestilling gennem tiden
Titel 5 Ekstremisme og radikalisering
Titel 6 Finanskrisen 08' - Kort fortalt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologi og velfærd

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Politik
-politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
-magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. (Ikke så meget om EU)

Økonomi
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Ulighed og udvikling - bliver faktisk bedre?

Formålet med forløbet “Ulighed og udvikling – bliver vi faktisk bedre?” er at give eleverne indsigt i sammenhængen mellem økonomisk udvikling, velfærd og social ulighed i både national og global sammenhæng. Vi undersøger, hvordan samfund udvikler sig økonomisk og socialt, samt om udvikling nødvendigvis fører til større lighed og bedre livsvilkår.

I forløbet arbejdes der med økonomiske mål for udvikling, herunder BNP, samt med FN's verdensmål som målestok for global udvikling og bæredygtighed. Der introduceres desuden komparativ metode til sammenligning af forskellige landes udvikling og velfærdsniveau.

Der arbejdes med sociale forskelle og livsvilkår gennem Pierre Bourdieus begreber: habitus og felt samt med social arv, marginalisering og livschancer. Derudover behandles velfærdsstaten og overførselsindkomsters betydning for ulighed og social tryghed samt sammenhængen mellem høj- og lavkonjunkturer og sociale forskelle. Forløbet inddrager også forskellige teorier om ulighed med fokus på Jean-Jacques Rousseaus og Karl Marxs syn på ulighed og samfundets udvikling.

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
Økonomiske sammenhænge og udvikling
Velfærdsprincipper og velfærdsstaten
Politiske og sociologiske teorier om ulighed
Kvantitativ og kvalitativ metode
Komparativ metode

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Anvende sociologiske og økonomiske begreber til at analysere sociale og økonomiske forskelle.
Undersøge sammenhænge mellem økonomisk udvikling, velfærd og ulighed.
Analysere og sammenligne samfundsmæssige forhold ved hjælp af komparativ metode.
Formidle faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere fagligt for egne synspunkter og indgå i faglig dialog.
Anvende relevant materiale og statistik til at dokumentere faglige sammenhænge.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder..
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og ligestilling gennem tiden

Formålet med forløbet “Køn og ligestilling gennem tiden” er at give eleverne indsigt i, hvordan køn, ligestilling og kønsroller har udviklet sig historisk og i det moderne samfund. Vi undersøger, hvordan normer, kultur og samfundsstrukturer påvirker menneskers identitet, muligheder og livsvilkår. I forløbet arbejdes der med begreberne formel og reel ligestilling samt med forskelsbehandling på baggrund af køn. Der sættes fokus på familiens udvikling, forskellige familietyper og kernefamilien som institution samt på, hvordan kønsroller formes og forandres gennem sociale og kulturelle processer.

Eleverne arbejder med centrale sociologiske og samfundsfaglige teorier, herunder Anthony Giddenss teorier om det senmoderne samfund, Simone de Beauvoirs syn på køn og socialisering samt Judith Butlers teori om køn som social konstruktion. Derudover behandles feminismebegrebet, feminismens bølger, antifeminisme og aktuelle maskulinitetsdebatter. Forløbet arbejder også med seksualitet og identitet gennem undersøgelsesspørgsmål og analyse af forskellige materialetyper.

Kernestof:

Sociale og kulturelle forskelle
Identitetsdannelse og socialisering
Køn, ligestilling og diskrimination
Sociologiske teorier og begreber
Kvantitativ og kvalitativ metode

De faglige mål:
Anvende sociologiske begreber og teorier til at forklare sociale og kulturelle sammenhænge.
Undersøge og diskutere problemstillinger om køn, identitet og ligestilling.
Analysere samspillet mellem individ og samfund.
Formidle faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere fagligt for egne synspunkter og indgå i faglig dialog.
Anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og gennemføre undersøgelser.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ekstremisme og radikalisering

Formålet med forløbet “Ekstremisme og radikalisering” er at give eleverne indsigt i, hvordan ekstremisme og radikalisering opstår og udvikler sig i samfundet, samt hvilke sociale, politiske og kulturelle faktorer der kan påvirke menneskers tilknytning til ekstreme miljøer.

Forløbet indledes med et besøg på Politimuseet, hvor eleverne arbejder med kriminalitet, samfund og politiets rolle i et historisk og nutidigt perspektiv.

I undervisningen arbejdes der med centrale integrationsbegreber som integration, assimilation og segregation. Der sættes særligt fokus på sociologiske perspektiver, herunder Émile Durkheims teori om anomi og den anomiske tilstand som forklaring på social uro, manglende tilhørsforhold og risikoen for radikalisering. Derudover arbejdes der med diskurs og diskursanalyse med fokus på, hvordan sprog, medier og politiske taler kan forme virkelighedsopfattelser og påvirke holdninger. Eleverne analyserer blandt andet taler og mediefremstillinger med fokus på ekstremisme og identitet. Forløbet behandler også sociale medier, ekkokamre og deres betydning for radikalisering samt arbejdet med afradikalisering. Der diskuteres desuden, hvem der har ansvaret for at forebygge ekstremisme – individet, staten eller fællesskabet – med inddragelse af ideologiske perspektiver fra liberalisme og socialisme. Endelig arbejdes der med push- og pullfaktorer som forklaringer på, hvorfor mennesker tiltrækkes af ekstreme fællesskaber.

Kernestof:
Sociale og kulturelle forskelle
Identitetsdannelse og socialisering
Sociologiske teorier og begreber
Politiske ideologier
Medier, kommunikation og diskurs
Kvantitativ og kvalitativ metode

De faglige mål:
Anvende sociologiske og politiske begreber til at forklare samfundsmæssige problemstillinger.
Analysere årsager til og konsekvenser af radikalisering og ekstremisme.
Undersøge samspillet mellem individ, grupper og samfund.
Analysere mediers og sprogs betydning for holdninger og identitetsdannelse.
Formidle faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere fagligt for egne synspunkter og indgå i faglig dialog.
Anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Finanskrisen 08' - Kort fortalt

Formålet med forløbet “Finanskrisen 08’ – kort fortalt” er at genopfriske centrale økonomiske begreber og sammenhænge med udgangspunkt i finanskrisen i 2008 som konkret case.

I forløbet arbejdes der med import og eksport, det økonomiske kredsløb samt de økonomiske systemer. Der sættes fokus på, hvordan økonomiske kriser kan sprede sig på tværs af landegrænser i en globaliseret verden, og hvordan nationale økonomier påvirker hinanden.

Kernestof:
Økonomiske sammenhænge
Det økonomiske kredsløb
International handel
Økonomiske systemer

De faglige mål:
Anvende økonomiske begreber til at forklare samfundsøkonomiske sammenhænge.
Forklare årsager til og konsekvenser af økonomiske kriser.
Analysere samspillet mellem nationale og globale økonomier.
Formidle faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber..
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer