Holdet 2025 sa/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ulla Damsager
Hold 2025 sa/j (1j sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse
Titel 2 Ideologier og partier
Titel 3 Velfærd og ulighed (ulighed i sundhed)
Titel 4 Dansk økonomi og bæredygtighed
Titel 5 Demokrati, magt og medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse

Vi undersøger, hvad der kendetegner forskellige samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne) og arbejder med teorier om hvad der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe).
Herefter taler vi om, hvad socialisering er og hvordan man socialiseres til køn/kønsroller. I forlængelse heraf kigger vi på, hvordan det går med ligestillingen mellem mænd og kvinder i det senmoderne samfund.
Afslutningsvis beskæftiger vi os med de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund og diskuterer fordele og ulemper ved SoMe - herunder deres betydning for unges trivsel og fællesskaber.

Centrale begreber i forløbet:
- Det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund (forskellen på disse)
- Socialkarakterer (særligt den ydrestyrede)
- Kendetegn ved det senmoderne ifølge Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
- Kendetegn ved det senmoderne ifølge Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering
- Socialisering: primær-, sekundær, dobbelt- og multipel socialisation
- Kønsroller
- Goffman (frontstage, backstage)
- Meyrowich (Middleregion)

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
- identitetsdannelse og socialisation
- ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier og partier

Vi arbejder med politiske grundholdninger og partier som en indgang til at forstå politiske problemstillinger og nye politiske skillelinjer.

Vi arbejder med kernestof om politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme, socialisme, socialliberalisme, socialdemokratisme og nationalkonservatisme og vi undersøger partierne ideologiske grundlag.
I skal kende ideologiernes menneskesyn, syn på staten samt samfundsopfattelsen og I skal kunne bruge det til at identificere teksters ideologiske træk.

Derudover beskæftiger vi os med politiske skillelinjer. I skal kende den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse og I skal kunne bruge jeres viden om de enkelte partier til at placere dem i de politiske skillelinjers koordinatsystem samt kunne gennemskue, hvilke partier der kan arbejde sammen.

I skal forstå forskellige motiver for partiernes adfærd med afsæt i Molins model, Downs model og 'adfærdstrekanten'.
I skal have en overordnet forståelse af hvem partiernes kernevælgere er, samt hvad forskellen er på en kernevælger, en klassevælger, en marginalvælger og en issue-voter.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er ideologi?
- Hvilke ideologier findes der?
- Hvilke politiske skillelinjer findes der?
- Hvilke ideologier repræsenterer de politiske partier og hvordan placerer partierne sig på de politiske skillelinjer?
- Hvem er partiernes vælgere?
- Hvorfor agerer partierne som de gør?
- Hvilke partier kan arbejde sammen?

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærd og ulighed (ulighed i sundhed)

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Vi taler om forskellen på fattigdom og ulighed - herunder lighedsbegreberne (formel-, chance- og resultatlighed). Derefter stilles skarpt på måling af ulighed (gini-koefficienten). Vi beskæftiger os med de sociale klasser og undersøger den sociale arv samt muligheden for social mobilitet.
En væsentlig del af forløbet omhandler ulighed i sundhed, hvor der samarbejdes med idræt. Her undersøger vi med afsæt i Bourdieus begreber mulige årsager til, at der er forskelle i de sociale klassers sundhedstilstand. Vi diskuterer efterfølgende med afsæt i ideologierne (liberalisme og socialisme) hvilken rolle staten bør spille ift. borgernes sundhed. I den forbindelse anvendes også begreberne aktør og struktur.
Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel. Vi ser på, hvad der karakteriserer den universelle
velfærdsmodel i relation til de andre velfærdsmodeller. Afslutningsvis ser vi på, hvilke udfordringer den danske velfærdsmodel står overfor samt mulige løsninger.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Kvantitativ og kvalitativ metode

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi og bæredygtighed

I forløbet skal eleverne få en grundlæggende forståelse for, hvordan samfundsøkonomien i Danmark fungerer og hvordan man politisk kan påvirke økonomien.
Vi indleder forløbet med at introducere grundlæggende økonomiske begreber om markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb og økonomiske konjunkturer. Herefter undersøger vi, hvilke mål der er for økonomien, og hvordan den danske økonomi lever op til målene. I den forbindelse taler vi også om målkonflikter i økonomien.
Herefter undersøger vi, hvordan de økonomiske mål kan opnås ved at føre økonomisk politik - både makropolitik (finans- og pengepolitik) og strukturpolitik (fx arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik).
I sidste del af forløbet beskæftiger vi os med målkonflikten mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, idet vi ser på, hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidigt har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os i. Vi diskuterer afslutningsvis mulige løsninger på klimakrisen (Markedsløsninger, grøn vækst, vækstkritik).

Centrale spørgsmål i forløbet er:
- Hvad er de grundlæggende principper i økonomi?
- Hvilke mål er der for en god økonomi? Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
- Hvordan lever Danmark op til målene?
- Hvordan kan man sikre de økonomiske mål? (Hvilken økonomisk politik kan man føre?)
- Hvordan kan man sikre en bæredygtig økonomiske udvikling?

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati, magt og medier

I forløbet vil eleverne blive introduceret for forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati) og vi beskæftiger os med, hvordan det demokratiske politiske system fungerer ud fra Eastons model og den parlamentariske styringskæde.
Vi arbejder med en grundlæggende forståelse af, hvad magt og demokrati er og bruger det til at forstå det politiske system i Danmark. Vi kigger på hvilke aktører (folketinget, regeringen, embedsmændene, interesseorganisationer, medierne mfl.) der på forskellig vis har magt i Danmark.
Eleverne vil arbejde med, hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Vi taler om mediernes diskursive magt.
Vi sætter fokus på mediernes betydning i demokratiet og taler om forskellen på redaktionelle medier og sociale medier. Vi kigger på de sociale mediers betydning for politikernes kommunikation og diskuterer, hvilke fordele og ulemper de sociale medier har for demokratiet.
Vi afrunder forløbet med at undersøge, hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og hvordan udfordringerne kan løses.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er magt og demokrati?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved direkte demokrati?
- Hvordan er det danske politiske system opbygget og hvilke aktører har magt i Danmark?
- Hvad betyder medierne og medialiseringen for demokratiet?
- Udgør de sociale medier en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet?
- Hvilke udfordringer står demokratiet overfor og hvordan kan de løses?

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer