Holdet 2j re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Lind Clausen
Hold 2025 re/2j - 24 (2j re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Inuitisk religion
Titel 2 Kristendomsforløb
Titel 3 Islam
Titel 4 Hinduisme
Titel 5 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Inuitisk religion

Den oprindelige grønlandske befolkning omtalte sig selv som inuit, hvilket betyder mennesker. Inuit er en fællesbetegnelse for forskellige arktiske folkeslag, som nedstammer fra Thulekulturen. De omtales undertiden med ordet eskimo, hvilket kan opfattes som en nedsættende betegnelse. Deres religion kaldes for inuitisk religion.
I det inuitiske samfund, der eksisterede frem til den dansk kolonisering i 1700-tallet, levede befolkningen stort set konstant på kanten af et eksistensminimum, og forholdet til naturen var derfor altafgørende. Religionen handlede i høj grad om, hvordan menneskene kunne undgå, at de magter og kræfter, der herskede i naturen, vendte sig imod dem.

I forløbet skal vi indledningsvist blive klogere på forholdet mellem religion og kultur samt religionsfagets forskellige metodiske tilgange og betydningen af disse (muligheder og begrænsninger).Vi skal undersøge, hvad der karakteriserer inuitisk religion i Grønland, både hvordan den oprindeligt så ud før koloniseringen - hvilken slags religion der er tale om, hvad man troede på, hvilken religiøs praksis man havde. Vi vil se på hvordan inuitternes oprindelige religion og kultur påvirker kristendommen, som kommer med kolonialiseringen i 1700tallet og endelig hvordan især unge grønlændere i dag revitaliserer den traditionelle inuitiske religion, måske i et opgør med kolonimagtens dominans og globaliseringen.


Baggrundsstof:
Fra Haaning m.fl: Kristendom - tro og praksis, Systime, ibog 2021 - kap. 2, uddrag om kulturforståelse:

Rothstein om religionsfagets metoder, religionsoraklerne.no https://vimeo.com/165586373

Uddrag om "den tribale fase" (Fra Religion til tiden – et evolutionært perspektiv Michael Brixtofte Petersen og Nanna Dalby Mikkelsen, Forlaget Praxis 2025)

Sjælelæren, inua-begrebet og den animistiske naturopfattelse. (Fra Jørgensen; Engelbrechtsen: Silamiut - Grønlands forhistorie, Systime, ibog, https://silamiut.iatuagaq.iserasuaat.gl/?id=192 )

De 10 vigtigste ting at vide om inuit-religion, religion.dk

Fra  Augustesen; Hansen: "Grønland – Historie, samfund, religion", ibog Systime 2016
- Angakkoq
- Ritualer: Fangstritualer + Afværgeritualer og sygdom+ Overgangsritualer

"I Grønland er en kristendom, som ikke prioriterer det overnaturlige og følelserne, ofte ikke meningsfuld", Kristeligt Dagblad, af Ann-Sofie Greve Møller, 19/12 21

Har du undret dig over de grønlandske ansigtstatoveringer? Her er streger og prikker tegn på dyb spiritualitet af Bjørg Tulinus d. 15/6 2023 Kristeligt Dagblad

Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland, af Ann-Sophie Greve Møller, Kristeligt Dagblad 25/3/21

Religion i det senmoderne samfund Fra: Madsen m.fl: Grundbogen til religion c, Systime


Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Religionsfænomenologi
- Religionssociologi
- Udefra og indefra synsvinkel
- Religionstyper
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Myter
- Myteteori
- fænomenologisk ritualteori og funktionalistisk ritualteori
- Axis mundi (Eliade)
- Offer
- Kommunikation mellem verdener (Leach)

mana og tabu | lex.dk

Læste tekster:
Myten om Havets moder fortalt som podcast, fra Nordatlantens brygges hjemmeside https://www.nordatlantiskhus.dk/da/skoleformidling/materialeportalen/bliv-klogere-paa-rigsfaellesskabet/indskoling/vaesener-fra-faeroeerne-og-groenland/havets-moder/
(vi lyttede til den, ikke analyseret)

En Angakkoqs rejse til Havets moder: Knud Rasmussen: Havets moder. I: Myter og Sagn fra Grønland. Bind I. Gyldendal, 1921. s. 99. (her fra Augustesen m.fl: Grønland - historie, samfund, religion, Systime, 2024)

Jordens skabelse og menneskets oprindelse (Skabelsesmyte fra Thule)
Knud Rasmussen: Grønland langs Polhavet, Gyldendal, Kbh. 1919, s. 118-120 (Opsat med
ny retskrivning). (her fra Engelbrechtsen m.fl: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiofik undervisningsforlag, 2013 s. 15-16)

En angakkoq-lærling dør og genopstår - Christian Rosing, Ammassalik, 1904. (her fra Engelbrechtsen m.fl: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiofik undervisningsforlag, 2013 s. 69-70)


Inuitisk religion på de sociale medier:
- Angakkoqen Aviaja Rakel Sanimuinaq Kristiansen
- Aviaja Rakel arbejder som angakkoq: Har aldrig oplevet så stor opmærksomhed, opslag
- Rakel og trommedans på tiktok
- Maya Sialuk Jacobsen, Maya Sialuk Jacobsen (@maya_sialuk) • Instagramkonto
- Seqininnguaq Qitura, se fx her ”Det er utrolig vigtigt, at vi tager den grønlandske kultur tilbage” | Institut for Menneskerettigheder)

Set i forbindelse med DHO i 1g:
Tv/Dokumentar:
Historien om Danmark og Grønland, DR dramadok, afsnit 1: "Mødet" om årene 1721-1736, Hans Egede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendomsforløb

Det er målet med forløbet i kristendom:
- at eleverne bliver fortrolige med centrale begreber og tankegange i religionen, herunder skabelse, syndefald,Jesu fortolkning af loven, pesach og påske, det kristne næstekærlighedsbegreb, dåben som overgangsritual - Forløbet er indholdsmæssigt bygget op over Den kristne grundmyte, som er en model, vi behandler flere gange undervejs i forløbet
- at de får indblik i den nytestsamentelige tids historie - Palæstina på Jesu tid og
- at de kender til forbindelsen til jødedom samt centrale nedslag i kristendommens historie, her fx Paulus og hans betydning samt Luthers opgør med den katolske kirke
- at de kender til kristendommen som en nutidig religion, hvilket vil sige, at I ved siden af læsning af tekster fra GT (Det Gamle Testamente) og NT (Det Ny Testamente) læser perspektiverende nutidige tekster, fx debatten om næstekærlighed
Det betyder, at vores fokus også er, hvordan religionen ser ud nu, i dag, i en globaliseret verden med særligt fokus på en dansk senmoderne kontekst

Vi arbejder gennem førløbet med øget fokus på metodisk tekstarbejde i form af karakteristik, analyse og perspektivering af religionsfaglige tekster.
Der inddrager hvor det er relevant religionsfaglig teori, fx ritualteori

Baggrundsstof:

Haaning og Korshøj Laursen: ”Kristendom – tro og praksis”, Systime 2016
-  Den kristne grundfortælling (s. 11-14 + 21-28)
- Paulus (s. 207-209 midt)
- Præmoderne kristen tænkning og Luther (s. 214 + 220-221 + 223- 225)
- Hvordan bruges kirken i dag? Data + Folkekirken og danskernes tro i dag (s. 103-107 ) inkl interview med Bodil

Agnete Brink: Dåbsritualet (fra Arendt og Brink: "En lille bog om kristendom", Anis, 1996)

Hanne Kjærgaard: Påskens oprindelse, religion.dk, 25. maj 2005

Lea Braüner Larsen: Jøderne venter stadig på Messias (kort uddrag), religion.dk, 24/12 2010

Lærerudarbejdet oversigt over de bibelske skrifter

Lærerudarbejdet papir om Agape

Hanne Kjærgaard: Hvor stammer den kristne dåb fra?, religion.dk 16. april 2005

Henning Nørhøj: De 10 vigtigste ting at vide om den kristne nadver, Kristeligt Dagblad, 2271 2018

Daniel Høgagård: Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid, religion.dk 15/08 2016

Christian Hjortkjær: Hvad er forskellen på protestantisme og katolicisme, Kristeligt Dagblad 25/3 2024

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpes model)
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- Offer
- Religiøse fællesskaber (sekt, kult, denomination, kirke)
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologisk (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, overgangsritual)



Tekster (kompendium)

GT:
1. Mosebog, kap. 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva og syndefaldet)
2. Mosebog, kap. 19-20,17 + 20,1-22 (Åbenbaringen på Sinaj)
3. Mosebog kap. 19,17-18: Det jødiske næstekærlighedbud)


NT:
Sammenligning af kap. 1 i Mattæusevangeliet og Joannesevangeliet
Matthæusevangeliet kap. 5, 17-29, 38-48 (Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap.1,1-13 (Johannes Døber i ørkenen)
Lukasevangeliet kap. 22,1-23 (De usyrede brøds fest og Den sidste nadver)
Lukasevangeliet kap. 22,39-24,25 (Lidelseshistorien)
Lukasevangeliet kap 6,1-11 (Aksplukningen på en sabbat og helbredelsen af manden med den visne hånd)
Mattæusevangeliet kap. 15,1-20 (Spørgsmålet om rent og urent)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Mattæusevangeliet kap. 22,34-40 (Det største bud i loven (Det dobbelte kærlighedsbud)
Mattæusevangeliet kap. 25, 31-45 (Verdensdommen)
Apostlenes gerninger kap 9,1-19 (Saulus’ omvendelse)
Galaterbrevet kap. 3,1-14 (Lovgerninger eller tro)
Romerbrevet kap. 5,12-21 (Adam og Kristus)


Øvrige tekster::
Den apostolske Trosbekendelse inkl. Forsagelsen
Knud Ejler Løgstrup: Den etiske fordring, 1956 - citat fra bog

TV-klip:
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge?, sæson 1, afsnit 7, de første 15 min. DR-dokumentar
Kort film om ”Fem skarpe om Jesus”, DR.dk (unilogin)
Video med H.K.H. Prins Christians dåb fra Det danske kongehus
Reza Aslan on Zealot: The Life and Times of Jesus of Nazareth
The Passion: Jesus condemned by the Sanhedrin

Hjemmesider – online religionsleksikon:
Bibelleksikon, religion.dk: https://www.religion.dk/leksikon/A


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Det er hensigten med forløbet at eleverne skal opnå indsigt i væsentlige sider af islam, herunder tilblivelsen, koranen, profetens status og søjlerne, De skal desuden kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne. Der vil blive arbejdet uddybende med den femte søjle: hajj gennem ritualanalyse ud fra Van Genneps trefasede model. Derudover undersøges begrebet sharia i forhold til fire forskellige positioner: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme, jf. Forman: Muslimernes religion. Afslutningsvist undersøges islam i en vestlig, særlig dansk, kontekst, herunder begrebet euroislam og tørklædedebatten.

Det er hensigten med forløbet at I, i de indledende moduler, skal opnå indsigt i væsentlige sider af Islam, i både dens formative og nutidige skikkelser, samt vedblivende kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne.

Kernestoffet er islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.

I slutningen af forløbet vil I være i stand til at karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Islamforløb

Kernestof:

Baggrundsstof:
Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime,
s. 31-37, 39-44, 59-67. 68, 73, 73-77, 87-91, 209-211, 214-219, 219-221

I lærerudarbejdet ppt om ”klassisk og moderne sharia” er der kort opsummering af de fire shariapositioner: fundamentalisme, modernisme, traditionalisme, sekularisme som bygger på Forman: Muslimernes religion, kap. om Moderne sharia s. 49-56, Systime 2006


Læste tekster (kompendium)
”Åbenbaring” Hadith af Al-Bukhari, passagen er et uddrag fra Esben Andreasens Al-Bukharis hadithsamling kap. 1, Systime, 2007
Koranen: Sura 96,1-5 (Levret blod)
Koranen: Sura 74,1-10 (Tildækket)
Koranen: Sura 19:16-32 (Maria)
Koranen: Sura 56:1-24 + 35-57 (Det uafvendelige)

Koranen om tørklædet: sura 24:30 + sura 24:31 + sura 33:59 (om tildækning)

2 citater i powerpoint:
- Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003.(kort citat)
- Camilla Elg, phd. Ved Akademiet for Migrationsstudier, ”Tørklæder er visuel ytringsfrihed”,  Politiken 15. december 2003 (kortere uddrag)

“Pilgrimme: Ortodoks og tolerant“, Af HANS HENRIK FAFNER, Weekendavisen, 16.01.2009

”Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig”, af CHRISTIAN BIRK. Kristeligt Dagblad, 2017



Teori
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Funktionalistisk ritualteori: Van Genneps overgangsritual i faser + Victor Turner antistruktur og communitas
- Fænomenologisk ritualteori : Podemann Sørensen ritualteori + Eliade om axis mundi og hierofani (teofani)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach' model)
- De fire idealtypiske positioner ift shariafortolkning: fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme
- Karismatisk ledelse

Andet
Profettræ illustration


Film/dokumentar/TV

”Hajj – pilgrimsrejsen til Mekka”, BBC-dokumentar, 2001 (CFU)

Klip fra foredrag med Tariq Ramadan: The western muslim 1/3, de første fem minutter,  Walker Brooks, https://www.youtube.com/watch?v=w6sxhmrSkVQ

”Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan”, DR-dokumentar 2919 (CFU)

Dokumentar filmforevisning i Imperial, CPHDOX, "Girls & Gods, 2025, https://cphdox.dk/film/girls-gods/
Hertil supplerende artikel. "Sådan forholder religionerne ig til køn", af Linnea Sabri 11/2 2021, https://www.religion.dk/tvaerreligiost/sadan-forholder-religionerne-sig-til-kon

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme

Det er hensigten med forløbet at eleverne opnår en viden om hinduismens historiske oprindelse samt dens nutidige mangfoldige udtryk. De skal forstå de grundlæggende forestillingen udtrykt i begreber som karma, samsara, genfødsel, moksha samt den centrale hinduistiske kult: puja. De skal kende til de tre frelsesveje som de formuleres i Bhagavadgita og de skal opnå viden om betydningen af kaster, kastepligter og livsaldre.Vi ser nærmere på den religiøse praksis med fokus på puja samt pilgrimsrejsen Kumb Mela. Afslutningsvis skal vi undersøge hinduismen i Danmark

Kernestof:

Baggrundsstof:
Henrik Poulsen: Hinduismen, 1. udgave, Systime 2012 s. 22-28 , 29-34, 35-39, 40-42, 56-60,  91-94, 104-105,

Undersøgelse: Hver fjerde dansker tror på reinkarnation, Berlingske, 06. maj 2019, kilde ritzau


Læste tekster:
“Til Agni”: Rigveda 1,1
“ Til Indra” Rigveda 1,32
“Til Soma” Rigveda 4,85

Purushahymnen , Rigveda (Poulsen: Hinduismen s. 174-175)

4 upanishade-tekster (Poulsen: Hinduismen, s. 121-123)
1. Maitrayaniya-Upanishad: Krop og forgængelighed
2. Maitrayaniya-Upanishad: Karma
3. Brihadaranyaka-Upanishad: Atman
4. Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha

Uddrag af BhagavadGita (Poulsen: Hinduismen  s. 126-132)

Huyler: Puja for gudinden (Poulsen: Hinduismen s. 147-148)


TV/film:
Teenageren og gudinden, fra serien Himlen over Danmark, 29 min, 2006, DR

Religionsportalen, video med Puja fra Ganeshtempel i Herining, https://religion.systime.dk/?id=554

Om Kumbh Mela, tv-indslag fra 60 minutes Australia, 2019, https://www.youtube.com/watch?v=skcWaBVO9eQ

DD India, inslag om Maha Kumbh Mela 2025, mytologien bag de første 3 minutter, https://www.youtube.com/watch?v=4Y0JX1Gj5mQ


Supplerende materiale:
Video om hvordan Ganesh fik sit elefanthoved, https://www.youtube.com/watch?v=g5E8dVk4XGM
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Husk at tilslutte examcookie under forberedelsen
Du må bruge ordnet.dk men ikke søge den frem, da Google er forbudt - du skal derfor lave et direkte link til den fra dit skrivebord.
Du skal downloade vores mappe på drevet og alle dine noter. Du må ikke tilgå dokumenter, som andre også har adgang til.
De bøger vi har brugt i undervisningen: Kitir: Klassisk og moderne islam + Poulsen: Hindusismen må du medbringe. Du må også gerne tage et fysisk religionsleksion e.l. med, hvis du har et. Alle dine kompendier og kopier af tekster må medbringes.
Det er forbudt at bruge internettet under forberedelsen og sider som fx Studiene.dk e.l. må heller ikke bruges i deres exammode. Ai må ikke bruges.
Er der artikler på nettet i vores undervisningsbeskrivelse, så skal du downloade dem til din computer inden eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer