Holdet 2025 ng/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Tomas Westh Nørrekjær
Hold 2025 ng/w (1w ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GCP: Klimatilpasning og bæredygtighed i København
Titel 2 GCP - Energi og bæredygtighed i Indien
Titel 3 Hvorfor opstår der geologiske naturkatastrofer?
Titel 4 Hvorfor er Danmark så fladt? Det danske landskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GCP: Klimatilpasning og bæredygtighed i København

Forløbet er en introduktion til naturgeografi på C-niveau

Fokus vil være på de overordnede klimatologiske parametre. Problemstillingerne vi skal arbejde med, omhandler konsekvenser af klimaforandringer ift. klimanormalen. For at kunne beskrive og diskutere dette, skal vi se på konsekvenserne af klimaforandringer for København, samt undersøge, hvad man gør i København for at klimatilpasse byen til de forandringer der forudses. Desuden skal vi se på konsekvenserne af klimaforandringer for det overordnede globale system af klima- og plantebælter. Hvordan er de opdelt, hvordan vil de ændre sig i fremtiden, og hvilke konsekvenser får det, og for hvem.

Følgende faglige mål fra læreplanen er i spil i forløbet:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ - identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ - udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ - anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ - give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶-  indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
-̶̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Følgende kernestofpunkter fra læreplanen inddrages:

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶̶- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandes kredsløb

I forløbet har eleverne arbejdet med følgende eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde:
- Albedoforsøg fra NV
- Vejrobservationsøvelse koblet til vejrudsigten for lokalområdet. Anvendelse af kvalitative og kvantitative data.
- Øvelser med vanddata fra Water Balance App
- Ekskursion til Enghaveparken i København, med efterfølgende udarbejdelse af innovative løsninger til klimasikring af Rysensteen Gymnasium.

Alle hjemmesider anvendt i undervisningen, og som fremgår af Lectio må tilgås til eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering i klimatologi 14-12-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 GCP - Energi og bæredygtighed i Indien

I dette forløb har eleverne arbejdet med energiproduktion og - forsyning.
Der er fokuseret på fossile brændslers dannelse og anvendelse, samt de problemer denne produktion har ført til i relation til klimaforandringer og forurening.
De vedvarende energikilder er behandlet med fokus på teknologien bag og diskussion af, hvor de forskellige former er mest anvendelige rent geografisk. Herunder Danmarks fokus på vindenergi.
Der har været fokuseret på begrebet bæredygtighed. Herunder FNs verdensmål nr 7 om bæredygtig energi.
Empirien til forløbet har primært været fokuseret på Indiens energiproduktion og energiforsyning.

Følgende faglige mål har været i spil:
- Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- Udføre simple former for empiribaseret arbejde
- Udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- Formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Følgende kernestof er inddraget i forløbet:

Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Følgende empiribaseret arbejde har været i anvendelse:
Klassen har deltaget i Rysensteens klimatopmøde. Her har klassen skullet undersøge, præsentere og viderformidle Indiens energipolitik som den kommer til udtryk internt i landet, og som den bliver udmøntet i internationale samarbejder som fx Parisaftalen.

Alle hjemmesider anvendt i undervisningen, og som fremgår af Lectio må tilgås til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor opstår der geologiske naturkatastrofer?

Forløb med fokus på geologiske processer og pladetektonik.

Fokusområder:
Den dybe tid (geologisk tid)
De helt store rumlige dimensioner (Fra Big Bang til Jordens dannelse og udvikling)
Det geologiske kredsløb
Den pladetektoniske model

Når forløbet er slut skal eleverne bl.a kunne besvare følgende: Hvor gammel er Jorden? Hvornår og hvordan opstod livet på Jorden? Hvorfor ser Jordens overflade ud som den gør? Hvorfor forekommer geologiske naturkatastrofer ikke over hele Jorden? Hvorfor er der forskel på konsekvenserne af ensartede naturkatastrofer forskellige steder på Jorden?

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

̶- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre̶
- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶
Følgende kernestof inddrages i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-̶ Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Eleverne har undervejs i forløbet arbejdet med følgende feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde.
- Basisgeologi med henblik på at kunne foretage en simpel klassificering af bjergarter, herunder deres dannelse, mineralindhold og lokalisering i ft. den pladetektoniske model
- Forsøg med visualisering og måling af jordskælvsbølgers udbredelseshastighed vha. slinkyfjeder
- Øvelse med virtual earthquake, hvor eleverne har skullet triangulere sig frem til epicenter, og beregne styrke af div. jordskælv
- Øvelse med klassificering af vulkaner, herunder fordelingen af skjold- og keglevulkaner i ft. den pladetektoniske model
- Projektarbejde om udvalgte cases til at belyse div. geologiske naturkatastrofer.

Alle hjemmesider anvendt i undervisningen, og som fremgår af Lectio må tilgås til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvorfor er Danmark så fladt? Det danske landskab

Forløbet omhandler de geomorfologiske processer der, siden kridttiden, har ført til dannelsen af det landskab vi har i Danmark i dag. Under hovedoverskriften "Hvorfor er Danmark så fladt"? arbejder eleverne med gennemgang af div. geomoforfologiske processer forårsaget af is, rindende vand og kystprocesser. Ligeledes indeholder forløbet en genopfriskning af hydrologien og vandets kredsløb.
Fokus for forløbet er det overordnede spørgsmål i titlen. Derudover skal eleverne kunne opnå viden om følgende:
Hvilke processer har formet landskabet siden sidste istid?
Hvordan varierer istidslandskabet i Danmark, med primært fokus på vest og øst?
Hvad er det aktualistiske princip?
Hvordan opstår en istid?
Hvilken rolle spiller det for mennesket at bo langs med en flod/å/vandløb? Herunder forskelle i processer i forskellige regioner i verden.
Hvad er kulturlandskab ift. naturlandskab, og hvilke problemstillinger opstår når kulturlandskabet ikke tager hensyn til processerne i naturen? Inddragelse af vinterens oversvømmelser, kystsikring etc.
Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

-̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder.

Følgende kernestof fra læreplanen er i spil i forløbet:
Jordens og landskabernes processer
-̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
-̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Eksperimentelt, felt- og andet empiribaseret arbejde er inddraget således:
Eleverne har i grupper lavet en film omhandlende et større heldagsfeltarbejde i Dyrehaven. Her var fokus på opmåling og kortlægning af istidslandskabet, måling af vandføring i Mølleåen, og opmåling af Jordens omkreds vha. kompasset på elevernes telefoner.

Alle hjemmesider anvendt i undervisningen, og som fremgår af Lectio må tilgås til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer