Holdet 1z ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1z ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Inge Skrumsager Møller
Hold	2025 ke/z (1z ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb 1: Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2	Forløb 2: Hvordan fremstilles håndcreme?
Titel 3	Forløb 3: Salte - hvordan genbruges fosfat?
Titel 4	Forløb 4:Hvad indeholder akvarievand til koraller?
Titel 5	Forløb 5: Hvor sure er de søde bamser?
Titel 6	Forløb 6: Fossile brændstoffer og kuldioxid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Forløb 1: Grundstoffer og det periodiske system

Generel introduktion til kemiC-faget:
Makroskopiske iagttagelser, modeller på mikroskopisk niveau, teori.
Grundstoffers egenskaber og det periodiske system

Fagtermer:

Grundstof
Kemisk forbindelse
Reaktionsskema
Reaktant
Produkt
Koefficient
Afstemning af reaktionsskema.
Tilstandsformer
Atomets opbygning
Proton
Neutron
Elektron
Skalmodel
Elektronstruktur
Isotop
Periodiske system
Gruppe
Periode
Ædelgasreglen
Metal
Ikke-metal
Atommasse
H-sætning,
P-sætning,
farepiktogram,
værnemidler
Begrænsende reaktant
Overskydende reaktant
Koefficienter
Ækvivalente mængder
Stofmængde
Masse
Molarmasse

Demonstrationsforsøg 1: Magnesium og Natrium i vand
Eksamensforsøg 1 (del1): Reaktionen mellem kobber og dibrom
Eksamensforsøg 1 (del2): Identifikation af reaktionsprodukter

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kemiaflevering 1	27-11-2025

Omfang

Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb 2: Hvordan fremstilles håndcreme? Forløb 2: Hvordan fremstilles håndcreme? - Molekyler, kovalent binding og stoffers blandbarhed Målene er: 1. at forklare, hvad man forstår ved en kovalent binding; 2. at tegne elektronprikformler for molekyler, fx CH4, NH3, H2O, Cl2; 3. at redegøre for forskellen på bindingstypen i molekyler og i ionforbindelser; 4. at forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas og redegøre for, hvad overgangen hedder, når et stof skifter fra en tilstandsform til en anden; 5. at forklare, hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og kogepunkter ift molekyler 6. at forklare, hvad der menes med elektronegativitet og ved hjælp af figur 61 (side 68) afgøre, om en binding er polær eller upolær, fx bindingerne N-H og P-H; 7. at forklare, hvad der har betydning for, om et molekyle er po- lært eller upolært; 8. at forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand. 9. at kunne tegne en zig-zag-formel ud fra en streg-formel og omvendt 10. at kunne forudse et stofs blandbarhed/opløselighed i vand ud fra strukturformlen vha 4-til1-reglen 11. ud fra givne mærkningsregler for et stof at finde tilhørende farepiktogrammer, H- og P-sætninger. Brug tabel 6 (side 40), tabel C (side 198) og tabel D (side 200). Et demoforsøg: "Afbøjning af vand og heptan" og to elevforsøg: "Forskellige kemikaliers opløselighed i vand og heptan" og "Fremstilling af håndcreme" Skriftlig aflevering: "Udfyldt noteshæfte"
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 56-57, 67-75 Forsøg 2 - blandbarhed af kemiske stoffer.pdf description Brug appen Kemiluppen og scan et kosmetik eller pleje-produkt, som du/I bruger hjemme hos dig. Hvilken kategori er produktet i - A, B, C…? Hvorfor? Foreslår Kemiluppen alternativer med mindre uønsket kemi i? Afsnit repetition kapitel 1 og 3 uden facit.pdf description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb 3: Salte - hvordan genbruges fosfat? Baggrundsviden om salte og ioner. Ion, sammensat ion, ionbinding, formelenhed, opløselighed, tungtopløselig, letopløselig, fældningsreaktion, bundfald, iongitter, tilskuerion. De faglige mål er at kunne: 1. forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning 2. sammensætte en formel for et salt ud fra en given positiv ion og en given negativ ion 3. Giv en mikroskopisk beskrivelse og en makroskopisk beskrivelse af processen, hvor en ionforbindelse opløses i vand 4. at bruge tabel 8 (side 43) til at redegøre for, om en given ionforbindelse er let opløselig eller tungtopløselig 5. at opskrive et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion 6. at finde to letopløselige ionforbindelser, som ved sammenblanding giver en bestemt tungt opløselig forbindelse, opskrive reaktionsskemaet for fældningsreaktionen og identificere de tilskuer ioner, der vil være i opløsningen 7. vurdere mulige måder at fælde fosfationer fra spildevand for at undgå forurening af vandmiljø og drikkevand Demonstrationsforsøg 2: Opløsning af hhv 2 g kaliumnitrat og 2g calciumhydroxid i 100 mL vand. To elevforsøg: 3)Fældningsreaktioner og 4) Kvantitativ bestemmelse af fosfat-indholdet i spildevand før og efter fældning
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 31-36, 41-44, 46-47, 153-155 Forsøg 4 - Fældningsreaktioner.pdf description
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb 4:Hvad indeholder akvarievand til koraller? Saltes opløselighed i vand Simple og sammensatte ioner Masse, molarmasse, stofmængde Stofmængdekoncentration Definition af syre og base og pH pH indikator Titrering og ækvivalenspunkt Hårde korallers vækst Forsuring af verdenshavene Elevforsøg: Forsøg 6: "Forsuring af vand med kuldioxid" Forsøg 7: ”Natriumchlorid, calcium-ioner og hydrogencarbonat-ioner i akvarievand til koraller” - udført på Den Blå Planet Demonstrationsforsøg: Kolorimetrisk syre-base-titrering
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 153-163, 166-170 blå planet teori og regneopgaver.docx description Forsøg 7 - Den Blå Planet.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb 5: Hvor sure er de søde bamser? Syre-base-kemi Hvor sure er de søde bamser - kolorimetrisk syre-base-titrering af citronsyre i vingummibamser. Mængdeberegning ud fra titrerkurve. Inddragelse af pH-begrebet, syrestyrke, basestyrke, korresponderende syre-basepar, vands ionprodukt, amfolyt, titreringskurve, pH-indikator I forløbet har vi arbejdet med følgende fagtermer: Hydron, syre, base, hydronoverførsel, definition af pH, oxonium-ion, hydroxid-ion, vands auto-hydronolyse, vands ionprodukt, sur, neutral, basisk, pH-indikator, syre-base titrering, titrekurve, ækvivalenspunkt, pH-spring, korresponderende syre-base-par, amfolyt Demonstrationsforsøg 4: Metoden kolorimetrisk syre-base-titrering Eksamensforsøg 8: Er de sure bamser søde?
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 162-165, 167-170 Forsøg 8 - Vingummibamser.pdf description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Forløb 6: Fossile brændstoffer og kuldioxid

Vi har arbejdet med følgende fagtermer:
Redox- og organisk kemi:

Oxidation, reduktion, redox-reaktion, elektronoverførsel, oxidationstal, regler for tildeling af oxidationstal, rent grundstof, ioner, ladning,
mængdeberegning,

Demonstrationsforsøg 5: Afbrænding af magnesium metal

Organisk kemi, alkaner, alkener, forbrændingsreaktion, tilstandsformer, blandbarhed, polaritet, fuldstændig forbrændingsreaktion, fysiske egenskaber, ækvivalente mængder, stofmængdeforhold, koefficienter, mængdeberegningsskemaet, masse, stofmængde, molar-volumen for gasser, molarmasse. CO2-udslip.

Et elevforsøg: Molarmassen af lightergas.