Holdet GSK ke efterår (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2025 GSK ke efterår (GSK ke efterår)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Verdens mindste byggesten
Titel 2 Fra spildevand til drikkevand
Titel 3 Hverdagens kemi
Titel 4 Plast (og den orgaiske kemi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Verdens mindste byggesten

Atomerne er unviersets mindste byggesten og en forudsætning for al kemi.

Forløbet indeholder:
Om atomet:
- Atomets opbygning (kerne og skaller, protoner, neutroner og elektroner)
- Elementarpartiklernes ladninger og vægt
- Bohrs Atommodel og elektronstruktur
- Isotoper (kernetallet)
- Atomets masse

Grundstoffernes periodesystem
- opbygningen af det periodiske system (hovedgrupper, undergrupper, perioder)
- metaller/ikke-metaller
- tilstandsformer
- faseovergange (kogepunkt, smeltepunkt)
- elektronegativitet
- massefylde/densitet
- ædelgasser og ædelgasstruktur
- ædelgasreglen/oktetreglen (dubletreglen)

Der er anvendt eget materiale 'Verdens mindste byggestem' (18 sider).
Herudover er lavet en opgave om vand.

Links_
www.ptable.com
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Flammefarver 10-11-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fra spildevand til drikkevand

Med udgangspunkt i spildevandsrensning er gennemgået en række emner, som herunder beskrevet.

De kemiske eksperimenter afspejler de processer, som anvendes i spildevandsrensningen - herunder måling af ledningsevnen, fældning af phosphat og neutralisation af vandet inden det sendes ud i miljøet.

Ioner:
- Hvad er ioner?
- Hvordan bliver atomer til ioner og hvorfor?
- Ioner og Det Periodiske System (ionernes ladninger)
- Simple og sammensatte ioner
- Navngivning af ioner

Salte:
- Hvordan bliver ioner til salte?
- Iongitteret
- Saltenes egenskaber
- Saltenes opløselighed
- Fældningsreaktioner

Dokumenter:
- Navngivning af ioner og salte.pdf
- Rensningsanlægget.png
- Generelt om opløselighed.pdf
- Saltes opløselighed (Nucleus, Appendiks 6, side 275).pdf

f
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blandbarhed og opløselighed 12-11-2025
Ledningsevnen i saltopløsninger 15-11-2025
Fældning af phosphat og andet 22-11-2025
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hverdagens kemi

I hverdagen er der meget, som handler om kemi - selvom vi tager det for givet, at det hører til vores dagligdag. I dette forløb undersøges kemien i forskellige af hverdagens produkter.

Her anvender vi f.eks. opvarmning af natron i forbindelse med bagning - her vil vi undersøge, hvad der er der sker i forbindelse med opvarmningen af natron.

Vi har forsøgt at fjerne rust på samme måde, som man kan rense sølvsmykker og sølvtøj.

Og vi har bestemt citronsyreindholdet i energidrik

Der er anvendt forskellige analysemetoder og forskellige hverdagsprodukter.

Molekyler og kemiske bindinger:
- kemiske bindinger (ionbindinger, elektronparbindinger, polaritet, hydrofil og hydrofob)

Mængdeberegning:
- afstemning af reaktionsskemaer
- mængdeberegningens begreber (stofmængde, masse, molarmasse)
- mængdeberegninger i opløsninger (stofmængdekoncentration, volumen og stofmængde)

Koncebtrationer:
- Stofmængdekoncentrationer
- Aktuel og formel koncentration
- Andre koncentrationsmål
- Grænseværdier

Syrer & Baser:
Hvad er en syre? Hvad er en base?
Eksempler på syrer og baser
Syrer styrke
Syrer-base-reaktioner
Korresponderende syre-base-par
pH-begrebet og beregninger
Vands autohydronolyse
Kolorimetrisk titrering og tilhørende mængdeberegning

Redoxkemi:
- Hvad er en redoxreaktion? (oxidation, reduktion)
- Spændingsrækken
- Bestemmelse af oxidationstal

Dokumenter:
- Beregningsskemaet
- Beregningsskemaet for opløsninger
- Eksempler på beregninger inden for pH-begrebet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ophedning af NaHCO3 23-11-2025
Citronsyre i energidrik 24-11-2025
Fjernelse af rust 25-11-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Plast (og den orgaiske kemi)

Plast er et vigtigt emne i tiden - både i forhold til brug, affaldssortering og genbrug eller forbrænding.

Her er taget udgangspunkt i de mest almindelige plasttyper:
- Polyethylen (PE)
- Polypropylen,(PP)
- Polystyren(PS)
samt PVC

Forløbet har indeholdt:
- Grundlæggende organisk kemi
- Hvad er organisk kemi?
- Den organiske kemis stoftyper (især alkaner,alkener, alkyner, alkoholer og organiske syrer), og deres egenskaber.
- Navngivnng af organiske molekyler
- Plasttyper og deres opbygning (monomere)
- Fremstilling af plast (addition og polymerisering)
- Forbrænding af plast,  (forbrændingsreaktioner)
- Substitution
- Problemet PVC - hvad er problemet?


Materialer:
Kend kemien 1, Gyldendal, 2014, 2. udgave: side 156-157, 158-159 ,160-165, 166
Kend kemien 1, Gyldendal, 2014, 2. udgave: side 151-154, 157-158,160, 162-165, 166

Øvrig anvendt litteratur:
En Verden i Plast. Plastens abz. (side 12-21)
https://plast.dk/wp-content/uploads/2016/05/plastabz.pdf





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PVC i plast 26-11-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde