Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Y - Køge Handelsskole
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
Emil Krog Mortensen, Thomas Bagger
|
|
Hold
|
2023 2a23 Hi (2a23 Hi, 3a24 Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Folkedrab - eksemplet Rwanda
Formål:
Forløbet tager sit afsæt i nogle indledende moduler med fokus på Holocaust med en undersøgelse af antisemitismen og den nazistiske ideologi. Hvilket menneskesyn lå bag udryddelsen af op mod 6 millioner jøder og andre minoritetsgrupper. For at prøve at forstå denne tragedie har vi bl.a. arbejdet med Stantons stadieteori.
Herefter fortsætter forløbet med sit hovedfokus: Folkedrabet i Rwanda 1994. Her har vi arbejdet med følgende:
1. Baggrund: Undersøgelse af kolonialisme og den etniske spænding mellem hutu og tutsi
2. En kort rids af den historiske og politiske udvikling i landet frem mod folkedrabet i 1994. Eleverne har her præsenteret forskellige perioder med det mest relevante indhold.
3. Folkedrabet: Analyse af de vigtigste begivenheder i 1994, herunder planlægning, udførelse og internationale reaktioner. Her har vi arbejdet med de mange aktører, der er involveret på forskellige måder (fra nationale aktører til internationale aktører i form af lande, FN, mfl.)
4. Konsekvenserne af folkedrabet: Skyldspørgsmålet og den vanskelige forsoningsproces. Folkedrabets indvirkning på Rwanda og det internationale samfund, herunder retssager og genopbygning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Sociale
- Samarbejdsevne
- Åbenhed og omgængelighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Europa i verden
Formål:
I dette forløb har formålet været at opnå en forståelse af de tre store civilisationers (Europa, Islam og Kina) udvikling, interaktioner og indflydelse på verdenshistorien i perioden ca. 1500-1700.
Indledningsvist har vi set på følgende: Hvad er en civilisation?, Hvilke grundtræk har civilisationer? Og hvordan er forholdende mellem civilisationerne?
Det komparative fokus mellem de tre civilisationer har været centralt i forløbet, hvor vi har undersøgt, hvilken udvikling der finder sted i perioden. Her har vi studeret historiske fremstillinger og historiske kilder for at forstå den meget forskellige udvikling. Her har eleverne lavet projektarbejde med mundtlige fremlæggelser, hvor de har arbejdet med forskellige civilisationer.
Senere i forløbet har fokus været på Europa i "offensiven", politisk, kulturelt og militært.
Her har vi set på udviklingen i Europa med de religiøse forandringer ifm. reformationen og den naturvidenskabelige og teknologiske "revolution".
Et mindre fokus har været på, hvordan det danske samfund så ud i denne periode. Hvordan blev Danmark påvirket af de politiske og religiøse strømninger i tiden, og hvilke magtstrukturer kendetegnede landet?
Forløbet har været relevant for efterfølgende forløb, da vi ofte er vendt tilbage til den civilisationsforståelse, som vi tog med os fra dette forløb. Spørgsmålet "Who run´s the world?" i perioden 1500-1700" er lige så relevant (og komplekst) i vor tid.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Besættelsestiden
Formål:
Forløbet har fokus på hvordan historien om den danske besættelse er blevet og bliver fortalt.
Indledningsvist har vi set på 1930'ernes neutralitetspolitik, hvorefter vi arbejdede videre med 9. april og den samarbejdspolitk, der herefter bliver etableret og de udfordringer og muligheder, den giver. Herefter så vi på den fremvoksende modstandsbevægelse og samarbejdspolitikkens sammenbrud i 1943, ligesom retsopgøret blev vendt.
Særligt den komplekse og kontroversielle samarbejdspolitik under besættelsen har fyldt en del i undervisningen. Her har vi arbejdet en del med kilder og kildeanalytiske kernebegreber i analysen af nogle af besættelsestidens meste kendte samtidige kilder.
Nutidsperspektivet har også været relevant i forløbet. Hvordan vurderer vi besættelsestiden i dag? Her har vi bl.a. arbejdet med begrebet Historiebrug.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Tekstbehandling
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Kolonihistorie: Dansk-Vestindien
FORMÅL:
Afsættet i forløbet tager udgangspunkt i en nutidig debat om Danmarks kolonihistorie og det konkrete spørgsmål angående Dansk-Vestindien:: "Bør vi undskylde for vores historie som slavenation?". For at svare på dette dette dykker vi ned i historien og ser på årsagerne til kolonioprettelserne, trekantshandelen og ikke mindst, hvordan forholdene var på de Dansk-Vestindiske øer, ikke mindst for de slavegjorte. Vi beskæftiger os i denne sammenhæng med forskellige raceteorier og dykker ned i kilderne og undersøger det europæiske menneskesyn, der kan læses ud af disse kilder.
Herefter kommer forløbet til at handle om den kollektive erindring om perioden (bl.a. via filmklip) og erindringshistorien generelt. Hvilken historie er blevet fortalt om øerne, og hvordan vil vi berette om øernes historie i dag?
I forløbet arbejder vi med forskellige typer kilder, både samtidige og nutidige.
Forløbet har sin hovedvægt i perioden 1700-1900.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
SO4 - DHO
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
5: Danmark i 1800-tallet
Formål:
Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse af de politiske, sociale og økonomiske forandringer, der sker i Danmark i perioden 1848-1901. Eleverne skal opnå indsigt i, hvordan overgangen fra enevælde til parlamentarisme påvirkede det danske samfund og dets udvikling. Disse historiske begivenheder og udviklinger har lagt fundamentet for mange af de politiske og sociale strukturer, vi har i dag.
Det centrale fokus i forløbet har været at undersøge de politiske forandringer, der sker i perioden frem mod Systemskiftet i 1901 med tråde til grundlovsændringerne i 1915. Her har eleverne fået indsigt i tidens ideologiske strømninger, partidannelser, den komplicerede forfatningskamp mm.
I samspil med den politiske udvikling har forløbet også sat fokus på de moderne gennembrud, der sker i perioden i form af: det industrielle, det Kønspolitiske, det sociale, det urbane og det religionskritiske gennembrud.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
6. Hovedkonflikter i det 21. århundrede
Formål: At give eleverne en dybdegående forståelse af de vigtigste konflikter i det 21. århundrede, deres årsager, konsekvenser og den globale indflydelse.
Forløbet tog afsæt i overgangen fra det det 20. årh. til det 21. årh.
Indledningsvist prøvede vi at forstå grundfortællingen om dét århundrede vi efterlod (det 20. årh.) og den globale optimisme der generelt var ved tærsklen til et nyt århundrede, hvor vi ikke skulle begå de samme fejltagelser, som havde kastet verden ud i to store verdenskrige og en lang række af andre krige og konflikter.
For at forsøge at forstå udviklingen i globale magtstrukturer har vi i forløbet anvendt begreber som unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet. Her har en interessant analyse handlet meget om "Who run´s the world today". Hvordan er magtforholdene, trusselsbilledet og samarbejdsmulighederne indbyrdes mellem hovedaktører som USA, Rusland, Kina, NATO, EU, FN mfl. Det er en kompleks analyse, som kun er blevet sværere i løbet af forløbet efter Trump overtog magten i USA.
Forløbet er struktureret ved dels fælles klassefokus på ovenstående med udgangspunkt i forskelligt lærebogsmateriale, artikler og relevante aktuelle tv-medier suppleret med elevernes eget arbejde med Projektopgaven afholdt i dette forløb.
I projektopgaven har eleverne dykket ned i konkrete hovedkonflikter i det 21 århundrede og opstillet historiefaglige spørgsmål til deres emne på baggrund af deres indsamlede empiri.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224811586",
"T": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224811586",
"H": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224811586"
}