Holdet 2024 1s24 sa - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Køge Handelsskole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Nina Katrine Lave
Hold 2024 1s24 sa (1s24 sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Køn og ligestilling
Titel 2 2. Socialisering og identitetsdannelse
Titel 3 3. Økonomi og velfærd i en global verden
Titel 4 4. Valg og vælgeradfærd i et demokratisk samfund
Titel 5 5. SO1: Digitalisering og medier
Titel 6 6. Ulighed i et af verdens mest lige lande

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Køn og ligestilling

Kernestof/pensum
Bog: LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk) (Systime)

Kapitel 1: Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene (1,1 s)
Afsnit 1.1: Samfundet og samfundsfag


Bog: Flere sider af køn (frydenlund.dk)  (Systime)

Kapitel 2: Samfundsfag ‒ Køn, er det så vigtigt?  

Afsnit 2.2: Køn og identitet (1,6 s)
Afsnit 2.2.1 Det ufødte barn | Flere sider af køn (frydenlund.dk)  (0,5 s)
Afsnit 2.2.2 Den primære socialisering (0,8 s)
Afsnit 2.2.3 Den sekundære socialisering (1,5 s)

2.3 Roller og normer (1,7 s)
2.3.1 Sprog og forventninger til køn (1,7 s)
2.3.3 #MeToo (1,6 s)
2.3.4 ‘Taberdrenge’ og ‘vinderpiger’ (2,3 s)

2.4 Mænd og kvinder på arbejdsmarkedet (1,8 s)
2.4.1 Fravær fra arbejdspladsen (0,9 s)
2.4.2 Nye rettigheder til mænd (0,7 s)

2.5 Samtykkelov (0,9 s)
2.6 Sundhed og levealder (1,6 s)
2.8 Opbrud i kønstænkning (1,8 s)

I alt: 18,8 sider


Supplerende stof:  

Ligestilling - Danmarks Statistik (dst.dk)

- DR (1. maj 2024): Ligestilling og længere tid i trøjen: Forstå den nye værnepligt   
- Zetland (27. april 2024): “Er det en prinsesse eller en fodboldspiller derinde?”
- DR (5. juni 2024): Tre byd på mandens mentale byrder  

I denne del er det især det supplerende artikler der vil danne grundlag for undervisningen samt det allerede gennemgåede stof om opdragelse. Fx kønnet opdragelse i afsnit 1

Dette forløb har køn og ligestilling som tema. Forløbet har 3 under temaer og målet er at eleverne introduceres til emnet og stifter bekendtskab med emnet ud fra en politologisk, økonomisk og sociologisk optik. Samtidig er det målet at eleverne påbegynder at tilegne sig en række studietekniske og metodiske kompetencer og vi har fokus på at lære eleverne at tænke og arbejde samfundsfagligt og arbejde i gymnasiefaglig kontekst. Derfor vil en del af tiden også blive brugt til netop dette, så de har et stærkt afsæt for den fremadrettede undervisning. Det studietekniske elementer indarbejdes i hvert modul og derfor er der også et begrænset pensum, der forventes gennemført.  

Tema 1: Køn og opdragelse
Socialisering, biologisk kontra socialt køn, flere køn, kønsdebatten. Forskellige politiske holdninger til Køn og kønnethed.

Tema 2: Ulige betingelser
Lønforskelle, sundhed, barsel, værnepligt, karakterforskelle, børnepenge, politiske holdninger til strukturelle uligheder

Tema 3: Svær kønnet ungdom
Abort, dating, mistrivsel, druk, misbrug, kropsopfattelser, mental load, forventninger /normer til henholdsvis piger og drenge i ungdomslivet.  

Tema 4: Metode
arbejde med en opgave med problemstilling i løbet af undervisningen og præsentere væsentligste fund i dette arbejde

Vi arbejder lektiefrit/lektielet. Det er en forudsætning at vi alle forsøger at indfri dette, fordi eleverne evaluerer lektiefri undervisning meget positivt. Og  

Lære at bruge og slå op i bogen

Læseteknik. Give konkrete anvisninger til hvordan de skal læse en tekst. Giver I lektier for så er det et imperativ at I giver anvisninger til hvordan de skal læse.  

Træning af tabellæsning og kvantiativ materiale.     

Eleverne introduceres i dette forløb til en række begreber: (her kan vi sammen aftale hvad der ellers mangler)

- Biologisk og socialt køn og juridisk køn
- ligestilling (formel og reel)  
- kønsroller og kønsrollenormer,  
- socialiseringsbegrebet  
- normer og gruppeadfærd,
- Det kønsopdelt arbejdsmarked, uddannelsesvalg,
- samtykkelov

Faglige mål der delvist indfries

- Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik, økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå

- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.



(3643) Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories - YouTube

Debatfilm - Luk Samfundet Op   (transpersoners rettigheder)


Arbejdsformer:  

Der arbejdes med lektielet/lektiefri undervisning. Der læses i klassen og gives der lektier for derhjemme så må det max være 2-3 sider med tilhørende læsevejledning.  

Der arbejdes i faste studiegrupper som er lavet af kontaktlærerne, når der arbejdes med den større opgave.

Eleverne skal løse den tilhørende opgave omkring køn og ligestilling. Eleverne vælger selv 2-3 artikler og videoer ud fra det supplerende materiale og på baggrund af denne empiri besvarer de opgavens problemstillinger. Eleverne udarbejder underspørgsmål de vil besvare.  

Hver gruppe fremlægger deres undersøgelse for læreren og får mundtlig feedback efterfølgende. Fremlæggelsen er en del af elevernes portefølje til en videre eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Socialisering og identitetsdannelse

Forløbets formål:  
Undervisningsforløbet strækker sig over 8 moduler af 90 minutters varighed. Hovedformålet med forløbet om ”Identitet i forandring” er, at eleverne får et indgående kendskab til de mekanismer som præger det enkelte individs socialisation og identitetsdannelse og gennem inddragelse af empiri og teorier kan opnå en større indsigt og forståelse af identitetsdannelse i et historisk og nutidigt perspektiv.   

Kernestof (Materiale):

Bog: Luk samfundet op!
Kapitel 2: Identitet i forandring (herunder)

Afsnit 2.1: Hvad er socialisering?
Dobbeltsocialisering
Familietyper og multisocialisering (4,2 sider)

Afsnit 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol (2,7 sider)
Afsnit 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet (3 sider)
Afsnit 2.4: Sociale grupper (3,5 sider)
Afsnit 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! (6,7 sider)

Kapitel 3 Samfund og Individ
afsnit 3.1: Det traditionelle samfund (2 sider)
Afsnit 3.2: Det moderne samfund (2,6 sider)
Afsnit 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund (6,8 sider)
Afsnit 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund (2,9 sider)


Bog: Samfundsfag C
Afsnit 8.4: Erving Goffman og den forhandlede identitet (1,4 sider)
afsnit 8.4: Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet (1,3 sider)


Sider i alt: 37,1 sider




Forløbet ”Identitet i forandring” er naturligt knyttet til det af fagets kernestof som omhandler identitetsdannelse og socialisation. Vi arbejder med konkrete eksempler fra dagligdagen for derved at inddrage relevante teoretiske vinkler på socialisering og identitetsdannelse. Vi arbejder konkret med formelle og uformelle normer, social kontrol, sociale grupper, positionering og imitation, roller og familieformer og familieliv.  

Teoretisk arbejder vi hovedsageligt med Anthony Giddens, Thomas Ziehe til at beskrive samfundets udvikling fra præmoderne til senmoderne samfund. Vi anvender bl.a. Goffmanns begreber om face, frontstage/backstage samt Ziehes orienteringsmekanismer til at beskrive identitetsdannelse som et grundvilkår men også som forandrende i det senmoderne.  
Endvidere indarbejdes Hartmund Rosas teori om højhastighedssamfundet.



Metoder:

I forløbet arbejdes der skiftevis med faciliteret gruppearbejde og klassedialog, silent brainstorm mv. Eleverne skal også analysere deres egen/venners brug af sociale medier og lave egne undersøgelser for at arbejde konkret med metodiske problemstillinger. Derudover arbejder vi med analyse af filmklip, da dette har vist sig at være en god måde at elevgruppen gjort aktive. Det fungerer godt at stoppe klip undervejs og få eleverne til at forholde sig til det. Jeg har også valgt i det her forløb, at udarbejde arbejdsspørgsmål til eleverne og hermed forsøges det at stilladsere elevener i deres læringsproces. (se i øvrigt opdelt lektionsplan og sekvensering)  


Materialer:

I valg af empiri bruges hovedsageligt korte artikler med udgangspunkt i unges egne fortællinger samt statistisk materiale. Men derudover bruger vi også Facebook, andre sociale medier og de unges erfaringsbaserede oplevelser for at få adgang til ”virkeligheden”. Det giver god mening i netop dette forløb. I dette forløb udnyttes det altså at, at vi er tæt på elevernes egne kropsliggjorte oplevelser og livsverden og således får en unik mulighed for at analysere de arenaer de selv er en del af
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Økonomi og velfærd i en global verden

Luk samfundet op!:
Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat
9.1: Velstand og velfærd
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
(30,5 sider)


Samfundsfag C:
kap. 12:  Samfundsøkonomiske mål

12.1: Lidt om samfundsøkonomi
12.2: Samfundsøkonomiske mål (husk underafsnit)
12.3: Partierne og de samfundsøkonomiske mål
12.4: Konflikt mellem målene
(14,7 sider)

- Afsnit 18.2 Finanspolitik (2,6 s.)

- Afsnit 19.1: Økonomisk globalisering Danmark i den globale handel (1,6 + 1,7 s.)
- Afsnit 19.2: Kulturel globalisering (1,5 s.)
Afsnit 19.3: Politisk globalisering (2,1 s.)

-- Afsnit 20.1-20.4: (dele af kapitlet) Den Europæiske Union (10 sider)

I alt 34,2 sider

Supplerende materiale: Film fra Folketinget:

Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU?
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
Dit Demokrati | Hvem må være med i EU?
Dit Demokrati | EU’s historie
Dit Demokrati | EU’s historie

Let at læse - Den europæiske union: https://european-union.europa.eu/easy-read_da

I dette forløb vil eleverne stifte bekendtskab med Danmarks velfærdssystem samt forhold til omverdenen og hvorledes Danmark er en lille, åben økonomi. Her er det relevant at koble Danmark sammen med EU-samarbejdet samt de udfordringer, som globaliseringen har skabt på nationalt, regionalt og globalt plan.


Forløbet består af flere elementer, herunder:

- Velfærdssystemet i Danmark, som til dels er skabt er kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og som finansieret af et progressivt skattesystem

- Elementære økonomiske sammenhænge, som kan have indflydelse på den danske velfærd og som kan påvirkes af økonomiske politikker (her f.eks. finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik)

- EU’s begyndelse, opbygning og betydning for Danmarks udvikling, herunder med særligt fokus på handelssamarbejdet og hvorledes Danmark har haft gavn heraf

- Globaliseringens betydning for den danske velfærd og fremtidige udfordringer i både en dansk og europæisk kontekst.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestoffet vil i et vist omfang dække følgende elementer jf. læreplanen:

politiske partier i Danmark og politiske ideologier; politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene; velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund; det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Valg og vælgeradfærd i et demokratisk samfund

Dette forløb har haft et todelt fokus: ét på partisiden, herunder de klassiske ideologier (socialisme, konservatisme og liberalisme + socialliberalisme) samt fordelings- og værdipolitik. Det andet fokus har været på vælgersiden, herunder kerne- og marginalvælger.

Eleverne har afslutningsvis arbejdet projektorienteret med et tildelt parti på en lang række parametre, herunder valgresultat, mærkesager og medieomtale. Eleverne har derefter præsenteret deres research.

Kernestof
Samfundsfag C, Systime.

Kapitel 1: Ideologi
1.1 Hvad er en ideologi? (1,6 s.)
1.2 Grundlæggende ideologier (0,5 s.)
Liberalisme (2,9 s.)
Socialisme (3 s.)
Socialliberalisme (2,1 s.)
Konservatisme (2,2 s.)
(12,3 sider)

Kapitel 2 De politiske partier
2.1 De politiske partier (2 s)

2.2 Inddeling af partierne
Inddeling efter ideologipolitik (1,1 s)
Inddeling efter fordelingspolitik (0,8 s)
Inddeling efter værdipolitik (1,4 s)
Inddeling efter magtpolitik (0,9 s)
Partierne og EU (0,6 s)
(4,8 s)

2.4 Partiernes adfærd (0,8 s)
Molins model (1 s)
(1,8 s)

Kapitel 3 Politisk deltagelse og vælgeradfærd

3.1 Politisk deltagelse (1,3 s)

3.2 Politisk deltagelse gennem institutioner
Valgdeltagelse og partimedlemsskab (0,6 s)
Vælgeradfærd (1 s)
Politikerlede (0,6 s)

3.3 Politisk deltagelse i konkrete situationer
Den politiske forbruger (0,7 s)
(4,2 s)

Kapitel 5 Grundloven og magtens tredeling
5.1 Grundloven (0,7 sider)
Borgernes rettigheder (2,2 sider)
Borgernes pligter (1,2 sider)
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (0,9 s.)
Magtens tredeling (1,5 s.)
5.4 EU og lovgivningen i Danmark (2 sider)
I alt: 8,5 sider,


Luk samfundet op! (Systime)

Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab (0.4 s.)
6.1: Politik og politiske styreformer (1,1 s.)
6.2: Hvad er et demokrati? (1,6 s.)
6.3 Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (2,5 s.)
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab (4,2 s.)
Statsborger, medborger og modborger (3,1 s.)
(12,9 sider)

I alt 46,5 sider


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik og økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

Kernestof
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier (De klassiske: Liberalisme, Socialisme og konservatisme + Socialliberalisme)
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. SO1: Digitalisering og medier

Kernestof

Brøndum Peter, Hansen Thor; Luk samfundet op, Columbus
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? (1,2)
7.2: Medieret kommunikation og medialisering (1,3)
7.4: Kampen om den politiske dagsorden (3,9 sider)
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier (3 sider)
7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet? (3,9 sider)

I alt 13,3 sider

Supplerende materiale

- Se listen: Så mange penge har partierne brugt på sociale medier under valget - TV 2
Ny rapport: Jacob Mark kan noget, Mette Frederiksen ikke kan på Facebook | Politik | DR

- Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

- Explainer: Sæson 2021 – Er politikernes brug af de sociale medier et problem? | DRTV

- Dit Demokrati | Politik og medier https://youtu.be/M4cAbtrYRJk
- De 5 nyhedskriterier: https://youtu.be/M4cAbtrYRJk   



SO1 er et tværfagligt forløb mellem fagene dansk, samfundsfag og Informatik. Hvert fag vil introducere jer til faglige begreber, modeller og metoder, som kan hjælpe jer til at arbejde tværfagligt om de overordnede problemstillinger som I kan læse længere nede.



I skal i dette forløb arbejde med digital kommunikation og nærmere bestemt – Digital politisk kommunikation. Altså hvordan kommunikerer politikere deres budskaber ud til offentligheden. I skal især have fokus på, hvordan de kommunikerer på digitale platforme.

Problemstilling: Hvad karakteriserer politikernes kommunikation på sociale medier og hvilke konsekvenser har dette?

Redegørelse
Redegør for relevante faglige begreber der knytter sig til politisk kommunikation (fx medialisering, spin, ekkokammer mv.) I vælger hvad der er vigtigst for jer

Beskriv jeres valgte politikers ideologiske og politiske tilhørsforhold samt kernevælgere og eventuelle marginalvælgere  

Redegør for jeres valgte politikers brug af sociale medier i den politisk kommunikation

Analyse
Udvælg 1-3 politiske ytringer hos din valgte politiker (fx fra debat, facebookopslag, valgplakat, TikTok video, Instagram eller lign)

Analyser din politikers ytringer ved brug af faglige metoder/modeller fra både informatik og dansk                         

(I skal arbejde med Laswells kommunikationsmodel, hvor I skal indarbejde Minerva og persona samt Toulmins argumentationsanalyse og appelformer)

Vurder din valgte politikers gennemslagskraft /kommunikationsform i forhold til modtagergruppen

Brug jeres resultater fra redegørelsen og analysen til at vurdere om politikerens kommunikationsvalg er det rigtige i forhold til modtageren, og vurder om politikeren burde have kommunikeret anderledes?  (set i forhold til nuværende vælgere og potentielle nye vælgere)

Endeligt produkt
Design en interaktiv præsentation som indeholder besvarelse af problemstillingen herunder redegørelse, analyse og vurdering.  
- Interaktionsdesignet I udvikler i PowerPoint. Power Pointen indeholder jeres samlet besvarelse af projektet.

SO forløbets 3 faser

Fase 1: Forberedende undervisning.
Modul 1-4 i dansk modtager du undervisning i retoriske begreber og metoder. Du bliver introduceret til debatkultur og begreber og du skal arbejde med originale ytringer.
Modul 1-2 i informatik modtager du undervisning i designteorier samt metoder og krav til interaktivt design.
Modul 1-3 i samfundsfag modtager du undervisning i begreber om politisk kommunikation samt forskellige mediers rolle i den demokratiske debat.

Produkt:
Portfolioskrivning – individuel besvarelse. (senest onsdag d. 6/3 kl. 16.00)  (skriftlig aflevering 1)

Fase 2: Projektarbejde
I næste fase af SO1forløbet har I to projektdage, hvor I arbejder i grupper.  I disse dage skal I arbejde med projektet i gruppen og forberede fremlæggelser. I får vejledning i de samme dage I arbejder på projektet

Fase 3  – mundtlig fremlæggelse i grupper

Evaluering
Der gives ikke en samlet karakter for jeres produkter men faglærerne giver hver især feedback til grupperne. Den samlede faglige vurdering af jeres arbejde indgår i den næstkommende terminskarakter (gælder især for Informatik og samfundsfag, der er afsluttende fag i år).


Dette skal du demonstrere viden om i samfundsfag (faglige mål) og følgende It-værktøjer trænes:

• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
        til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Målrettet og kritisk informationssøgning
• Bearbejdning og formidling af faglig viden


Fælles faglige mål der arbejdes særligt med i SO-forløbet:

• formulere og analysere en problemstilling ved at kombinere viden og
        faglige metoder fra flere forskellige fag
• perspektivere besvarelsen af en problemstilling i forhold til kulturelle,
        økonomiske og politiske temaer i samtiden
• reflektere over forskellige fags og faglige metoders muligheder og
        begrænsninger
• beherske mundtlige og skriftlige fremstillingsformer.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Ulighed i et af verdens mest lige lande

I dette forløb har eleverne fået en intro til samfundsklasserne samt hvordan ulighed kommer til udtryk på forskellige måder i dagens Danmark.

Eleverne har arbejdet i grupper med forskellige former for ulighed i Danmark - uligheden i uddannelse, sundhed og geografi i Danmark.


Kernestof/pensum:  
Samfundsfag C:  

Kap 11: Sociale mønstre og levevilkår (0,7)

11.1: Socialklasser (2,2 s)
11.2:  Social arv
Social arv og uddannelse (2,3 s)
Social arv og andre områder (0,7 s)

11.3 Chanceulighed (1,3 s)

11.4 Social mobilitet og mønsterbrydere (1 s)


Luk samfundet op!

Kapitel 4.3: Pierre Bourdieu (4,8 sider)

Begge bøger er fra forlaget Systime.

Supplerende pensum

• "En syg forskel - sæson 1, episode 1" (42 min.), DR, 2016   
www.klassesamfundet.dk

Bilag 1: ulighed i sundhed
- DR (18. MARTS 2024) Ulighed på kort afstand: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand

- DR Tema: En syg forskel (2024): https://www.dr.dk/nyheder/tema/en-syg-forskel

- DR (20. marts 2024): Danske politikere vil abe efter norsk model mod ulighed i både børns og voksnes sundhed: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-politikere-vil-abe-efter-norsk-model-mod-ulighed-i-baade-boerns-og-voksnes (OBS: relevant ift. diskussionsspørgsmålet og politiske løsninger)

- Tal fra udsendelsen ”En syg forskel”

Bilag 2: ulighed i uddannelse

- AE (12. august 2024): Skoletiden er meget forskellig for børn på tværs af sociale lag:
https://www.ae.dk/analyse/2024-08-skoletiden-er-meget-forskellig-for-boern-paa-tvaers-af-sociale-lag

- Rockwool Fonden (Februar 2022): På sporet af den sociale arv i uddannelse (video) https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/paa-sporet-af-den-sociale-arv-i-uddannelse/
-
- Klassesamfund.dk (Social arv og skole - Uddannelse som voksen) https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-uddannelse-som-voksen


Bilag 3: Geografisk ulighed i den rådne banan
- AE (28. november 2024): Flere børn vokser op i fattigdom: https://www.ae.dk/analyse/2024-11-flere-boern-vokser-op-i-fattigdom

- DR (17. marts 2025): Se kortet: Afstanden mellem land og by tager til: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-afstanden-mellem-land-og-tager-til

- AE (6. maj 2024) Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele: https://www.ae.dk/analyse/2024-05-flere-faar-under-02-i-dansk-og-matematik-i-alle-landsdele



Faglige mål

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer