Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Y - Køge Handelsskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Nina Katrine Lave
|
|
Hold
|
2024 1u24 sa (1u24 sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
2. Socialisering og identitetsdannelse
Forløbets formål:
Undervisningsforløbet strækker sig over 8 moduler af 90 minutters varighed. Hovedformålet med forløbet om ”Identitet i forandring” er, at eleverne får et indgående kendskab til de mekanismer som præger det enkelte individs socialisation og identitetsdannelse og gennem inddragelse af empiri og teorier kan opnå en større indsigt og forståelse af identitetsdannelse i et historisk og nutidigt perspektiv.
Kernestof (Materiale):
Bog: Luk samfundet op!
Kapitel 2: Identitet i forandring
Afsnit 2.1: Hvad er socialisering? (4,2 sider)
Afsnit 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol (2,7 sider)
Afsnit 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet (3 sider)
Afsnit 2.4: Sociale grupper (3,5 sider)
Afsnit 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet! (6,7 sider)
Kapitel 3 Samfund og Individ
afsnit 3.1: Det traditionelle samfund (2 sider)
Afsnit 3.2: Det moderne samfund (2,6 sider)
Afsnit 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund (6,8 sider)
Afsnit 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund (2,9 sider)
Bog: Samfundsfag C
Afsnit 8.4: Erving Goffman og den forhandlede identitet (1,4 sider)
afsnit 8.4: Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet (1,3 sider)
Sider i alt: 37,1 sider
Forløbet ”Identitet i forandring” er naturligt knyttet til det af fagets kernestof som omhandler identitetsdannelse og socialisation. Vi arbejder med konkrete eksempler fra dagligdagen for derved at inddrage relevante teoretiske vinkler på socialisering og identitetsdannelse. Vi arbejder konkret med formelle og uformelle normer, social kontrol, sociale grupper, positionering og imitation, roller og familieformer og familieliv.
Teoretisk arbejder vi hovedsageligt med Anthony Giddens, Thomas Ziehe til at beskrive samfundets udvikling fra præmoderne til senmoderne samfund. Vi anvender bl.a. Goffmanns begreber om face, frontstage/backstage samt Ziehes orienteringsmekanismer til at beskrive identitetsdannelse som et grundvilkår men også som forandrende i det senmoderne.
Endvidere indarbejdes Hartmund Rosas teori om højhastighedssamfundet.
Metoder:
I forløbet arbejdes der skiftevis med faciliteret gruppearbejde og klassedialog, silent brainstorm mv. Eleverne skal også analysere deres egen/venners brug af sociale medier og lave egne undersøgelser for at arbejde konkret med metodiske problemstillinger. Derudover arbejder vi med analyse af filmklip, da dette har vist sig at være en god måde at elevgruppen gjort aktive. Det fungerer godt at stoppe klip undervejs og få eleverne til at forholde sig til det. Jeg har også valgt i det her forløb, at udarbejde arbejdsspørgsmål til eleverne og hermed forsøges det at stilladsere elevener i deres læringsproces. (se i øvrigt opdelt lektionsplan og sekvensering)
Materialer:
I valg af empiri bruges hovedsageligt korte artikler med udgangspunkt i unges egne fortællinger samt statistisk materiale. Men derudover bruger vi også Facebook, andre sociale medier og de unges erfaringsbaserede oplevelser for at få adgang til ”virkeligheden”. Det giver god mening i netop dette forløb. I dette forløb udnyttes det altså at, at vi er tæt på elevernes egne kropsliggjorte oplevelser og livsverden og således får en unik mulighed for at analysere de arenaer de selv er en del af
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
3. Økonomi og velfærd i en global verden
Luk samfundet op!:
Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat (40,8 sider)
9.1: Velstand og velfærd
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
Samfundsfag C:
- Afsnit 12 Samfundsøkonomiske mål (14,7 sider)
- Afsnit 15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver (2,3 s.)
- Afsnit 18.2 Finanspolitik (2,6 s.)
-- Afsnit 20.1-20.4: Den Europæiske Union (20 sider)
I alt 39,6 sider
I dette forløb vil eleverne stifte bekendtskab med Danmarks velfærdssystem samt forhold til omverdenen og hvorledes Danmark er en lille, åben økonomi. Her er det relevant at koble Danmark sammen med EU-samarbejdet samt de udfordringer, som globaliseringen har skabt på nationalt, regionalt og globalt plan.
Forløbet består af flere elementer, herunder:
- Velfærdssystemet i Danmark, som til dels er skabt er kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og som finansieret af et progressivt skattesystem
- Elementære økonomiske sammenhænge, som kan have indflydelse på den danske velfærd og som kan påvirkes af økonomiske politikker (her f.eks. finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik)
- EU’s begyndelse, opbygning og betydning for Danmarks udvikling, herunder med særligt fokus på handelssamarbejdet og hvorledes Danmark har haft gavn heraf
- Globaliseringens betydning for den danske velfærd og fremtidige udfordringer i både en dansk og europæisk kontekst.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestoffet vil i et vist omfang dække følgende elementer jf. læreplanen:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier; politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene; velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund; det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
4. Valg og vælgeradfærd i et demokratisk samfund
Dette forløb har haft et todelt fokus: ét på partisiden, herunder de klassiske ideologier (socialisme, konservatisme og liberalisme + socialliberalisme) samt fordelings- og værdipolitik. Det andet fokus har været på vælgersiden, herunder kerne- og marginalvælger.
Eleverne har afslutningsvis arbejdet projektorienteret med et tildelt parti på en lang række parametre, herunder valgresultat, mærkesager og medieomtale. Eleverne har derefter præsenteret deres research.
Kernestof
Samfundsfag C, Systime.
Kapitel 1: Ideologi
1.1 Hvad er en ideologi? (1,6 s.)
1.2 Grundlæggende ideologier (0,5 s.)
Liberalisme (2,9 s.)
Socialisme (3 s.)
Socialliberalisme (2,1 s.)
Konservatisme (2,2 s.)
Kapitel 2 De politiske partier
2.1 De politiske partier
2.2 Inddeling af partierne
2.4 Partiernes adfærd
(60 sider)
Kapitel 3 Politisk deltagelse og vælgeradfærd (42 sider)
3.1 Politisk deltagelse
3.2 Politisk deltagelse gennem institutioner
3.3 Politisk deltagelse i konkrete situationer
Kapitel 5 Grundloven og magtens tredeling
5.1 Grundloven (0,7 sider)
Borgernes rettigheder (2,2 sider)
Borgernes pligter (1,2 sider)
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (0,9 s.)
Magtens tredeling (1,5 s.)
5.4 EU og lovgivningen i Danmark (2 sider)
I alt: 8,5 sider,
Luk samfundet op! (Systime)
Kapitel 6: Demokrati og medborgerskab (0.4 s.)
6.1: Politik og politiske styreformer (1,1 s.)
6.2: Hvad er et demokrati? (1,6 s.)
6.3 Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (2,5 s.)
6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab (4,2 s.)
Statsborger, medborger og modborger (3,1 s.)
(Med)borgerne... (4. s)
Mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse (3 s.)
(i alt 19,9 sider)
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, politik og økonomi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer, herunder erhvervsmæssige problemer, og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Kernestof
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier (De klassiske: Liberalisme, Socialisme og konservatisme + Socialliberalisme)
Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
5. SO1 digitalisering
SO1 er et tværfagligt forløb mellem fagene dansk, samfundsfag og Informatik. Hvert fag vil introducere jer til faglige begreber, modeller og metoder, som kan hjælpe jer til at arbejde tværfagligt om de overordnede problemstillinger som I kan læse længere nede.
Kernestof
Brøndum Peter, Hansen Thor; Luk samfundet op, Columbus
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt? (1,2)
7.2: Medieret kommunikation og medialisering (1,3)
7.4: Kampen om den politiske dagsorden (3,9 sider)
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier (3 sider)
7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet? (3,9 sider)
I alt 13,3 sider
Supplerende materiale
Se listen: Så mange penge har partierne brugt på sociale medier under valget - TV 2
Ny rapport: Jacob Mark kan noget, Mette Frederiksen ikke kan på Facebook | Politik | DR
Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
Explainer: Sæson 2021 – Er politikernes brug af de sociale medier et problem? | DRTV
Dit Demokrati | Politik og medier https://youtu.be/M4cAbtrYRJk
De 5 nyhedskriterier: https://youtu.be/M4cAbtrYRJk
I skal i dette forløb arbejde med digital kommunikation og nærmere bestemt – Digital politisk kommunikation. Altså hvordan kommunikerer politikere deres budskaber ud til offentligheden. I skal især have fokus på, hvordan de kommunikerer på digitale platforme.
Problemstilling: Hvad karakteriserer politikernes kommunikation på sociale medier og hvilke konsekvenser har dette?
Redegørelse
Redegør for relevante faglige begreber der knytter sig til politisk kommunikation (fx medialisering, spin, ekkokammer mv.) I vælger hvad der er vigtigst for jer
Beskriv jeres valgte politikers ideologiske og politiske tilhørsforhold samt kernevælgere og eventuelle marginalvælgere
Redegør for jeres valgte politikers brug af sociale medier i den politisk kommunikation
Analyse
Udvælg 1-3 politiske ytringer hos din valgte politiker (fx fra debat, facebookopslag, valgplakat, TikTok video, Instagram eller lign)
Analyser din politikers ytringer ved brug af faglige metoder/modeller fra både informatik og dansk
(I skal arbejde med Laswells kommunikationsmodel, hvor I skal indarbejde Minerva og persona samt Toulmins argumentationsanalyse og appelformer)
Vurder din valgte politikers gennemslagskraft /kommunikationsform i forhold til modtagergruppen
Brug jeres resultater fra redegørelsen og analysen til at vurdere om politikerens kommunikationsvalg er det rigtige i forhold til modtageren, og vurder om politikeren burde have kommunikeret anderledes? (set i forhold til nuværende vælgere og potentielle nye vælgere)
Endeligt produkt
Design en interaktiv præsentation som indeholder besvarelse af problemstillingen herunder redegørelse, analyse og vurdering.
- Interaktionsdesignet I udvikler i PowerPoint. Power Pointen indeholder jeres samlet besvarelse af projektet.
SO forløbets 3 faser
Fase 1: Forberedende undervisning.
Modul 1-4 i dansk modtager du undervisning i retoriske begreber og metoder. Du bliver introduceret til debatkultur og begreber og du skal arbejde med originale ytringer.
Modul 1-2 i informatik modtager du undervisning i designteorier samt metoder og krav til interaktivt design.
Modul 1-3 i samfundsfag modtager du undervisning i begreber om politisk kommunikation samt forskellige mediers rolle i den demokratiske debat.
Produkt:
Portfolioskrivning – individuel besvarelse. (senest onsdag d. 6/3 kl. 16.00) (skriftlig aflevering 1)
Fase 2: Projektarbejde
I næste fase af SO1forløbet har I to projektdage, hvor I arbejder i grupper. I disse dage skal I arbejde med projektet i gruppen og forberede fremlæggelser. I får vejledning i de samme dage I arbejder på projektet
Fase 3 – mundtlig fremlæggelse i grupper
Evaluering
Der gives ikke en samlet karakter for jeres produkter men faglærerne giver hver især feedback til grupperne. Den samlede faglige vurdering af jeres arbejde indgår i den næstkommende terminskarakter (gælder især for Informatik og samfundsfag, der er afsluttende fag i år).
Dette skal du demonstrere viden om i samfundsfag (faglige mål) og følgende It-værktøjer trænes:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet
til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Målrettet og kritisk informationssøgning
• Bearbejdning og formidling af faglig viden
Fælles faglige mål der arbejdes særligt med i SO-forløbet:
• formulere og analysere en problemstilling ved at kombinere viden og
faglige metoder fra flere forskellige fag
• perspektivere besvarelsen af en problemstilling i forhold til kulturelle,
økonomiske og politiske temaer i samtiden
• reflektere over forskellige fags og faglige metoders muligheder og
begrænsninger
• beherske mundtlige og skriftlige fremstillingsformer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
6. Ulighed i et af verdens mest lige lande
I dette forløb har eleverne fået en intro til samfundsklasserne samt hvordan ulighed kommer til udtryk på forskellige måder i dagens Danmark.
Eleverne har arbejdet i grupper med forskellige former for ulighed i Danmark - uligheden i uddannelse, sundhed og geografi i Danmark.
Pensum:
Samfundsfag C: Kap 11: Sociale mønstre og levevilkår (kap. 11.1-11.4): 21 sider
Luk samfundet op! Kapitel 4.3: Pierre Bourdieu (4,8 sider)
Begge bøger er fra forlaget Systime.
Supplerende pensum
• "En syg forskel - sæson 1, episode 1" (42 min.), DR, 2016
• www.klassesamfundet.dk
DR (18. MARTS 2024) Ulighed på kort afstand: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand
DR (20. marts 2024): Danske politikere vil abe efter norsk model mod ulighed i både børns og voksnes sundhed: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-politikere-vil-abe-efter-norsk-model-mod-ulighed-i-baade-boerns-og-voksnes
AE (2022): Social arv og skole - Karakterer ved afgangsprøve: https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-karakterer-ved-afgangsproeve
ROCKWOOL Fonden (2021) På sporet af den sociale arv i uddannelse (video ca. 3 min.): På sporet af den sociale arv i uddannelse - YouTube
Politiken (20. april 2024): Sådan er danske forældre typisk sammen med deres børn (se word-dokument på modulet)
AE(16. April 2022) Unge uden uddannelse har flere problemer end manglende uddannelse og beskæftigelse: Unge uden uddannelse har flere problemer end manglende uddannelse og beskæftigelse |
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)
AE (28. november 2023): Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle: Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)
- DST (2019): Store geografiske forskelle på uddannelsesniveau NYT: Store geografiske forskelle på uddannelsesniveau - Danmarks Statistik (dst.dk)
- Den offentlige: (2023): 5 års forskel: Her lever danskerne længst og kortest: 5 års forskel: Her lever danskerne længst og kortest (denoffentlige.dk)
Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224812509",
"T": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224812509",
"H": "/lectio/2313/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74224812509"
}