Holdet hjhh3bc Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Frederik Gustaf Bodin
Hold hj24hh2c Hi (hjhh2c Hi, hjhh3bc Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 De store opdagelser og dansk Vestindien
Titel 2 USA fra Reagan til i dag
Titel 3 Danmarks Industrialisering og politiske udvikling
Titel 4 Congo fra belgisk koloni til selvstændighed
Titel 5 Rusland-Ukraine fra 1917
Titel 6 1. Verdenskrig - Krigen der forandrede verden.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 De store opdagelser og dansk Vestindien

Overordnet formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af opdagelsestiden med særligt fokus på de europæiske opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet. Eleverne arbejder med baggrunden for opdagelserne, de konkrete ekspeditioner og de vidtrækkende konsekvenser for både opdagelseslandene og de koloniserede områder. Et særligt fokus er lagt på de historiske kulturmøder, menneskesyn og magtforhold, som blev etableret og udviklet i denne periode, herunder også Danmarks rolle i kolonitiden med fokus på Dansk Vestindien.

Indhold og temaer:

Baggrunden for de europæiske opdagelser: økonomiske, religiøse og politiske motiver

De store opdagelsesrejser: Columbus, Vasco da Gama, Magellan m.fl.

Søvejen til Indien og opdagelsen af Amerika

Konsekvenser for oprindelige folk og nye magtforhold

Dansk kolonihistorie med fokus på Dansk Vestindien

Menneskesyn og kulturmøder mellem europæere og oprindelige folk

Columbian Exchange: udveksling af varer, sygdomme, teknologi og ideer

Trekantshandlen og slavehandlens mekanismer og konsekvenser

Merkantilisme og de økonomiske rationaler bag kolonierne

Historiebrug: hvordan har eftertiden fortolket og vurderet opdagelsernes tid og kolonialismen?

Særlige fokuspunkter i forløbet:

Menneskesyn og kulturmøder: Hvordan så europæerne på "de andre", og hvordan blev disse syn nedfældet i samtidige kilder? Hvilke konsekvenser fik kulturmøderne?

Columbian Exchange: Gennemgang af de gensidige, men ulige udvekslinger af varer, sygdomme og teknologier mellem den gamle og den nye verden.

Trekantshandel og slavehandel: Undersøgelse af trekantshandlens økonomiske struktur og menneskelige omkostninger. Fokus på Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel.

Merkantilisme: Introduktion til det økonomiske system, som prægede perioden, og hvordan det legitimerede kolonisering og handel.

Eftertidens syn: Kritisk refleksion over, hvordan opdagelserne og kolonialismen er blevet fremstillet i historiebøger, film og offentlige debatter – fra glorificering til kritisk revurdering.

Arbejdsformer:

Gruppearbejde og klasseundervisning

Kildearbejde med primære og sekundære historiske kilder

Kortlæsning og analyse af handelsruter og kolonier

Perspektiverende samtaler og refleksioner over nutidens syn på kolonialismen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SLAVERI 30-08-2024
Merkantilisme 03-09-2024
Dansk Vestindien 13-09-2024
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 USA fra Reagan til i dag

Forløbet har haft fokus på USA’s politiske, økonomiske og udenrigspolitiske udvikling fra Ronald Reagans præsidentperiode i 1981 og frem til Donald Trump samt udviklingen frem mod 2026. Gennem arbejdet med de forskellige amerikanske præsidenter har eleverne fået indsigt i USA’s rolle som global stormagt samt de indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer, der har præget perioden efter den kolde krig og frem til i dag.

Forløbet tog udgangspunkt i Reagan-perioden og den konservative vending i amerikansk politik i 1980’erne. Her blev der særligt arbejdet med begrebet Reaganomics, herunder skattelettelser, deregulering, markedsliberalisme og ønsket om at reducere statens rolle i økonomien. Samtidig blev der arbejdet med USA’s rolle i den afsluttende fase af den kolde krig samt forholdet til Sovjetunionen.

Herefter arbejdede eleverne med udviklingen under de efterfølgende præsidenter, herunder George H. W. Bush, Bill Clinton, George W. Bush, Barack Obama, Donald Trump og Joe Biden. Der blev i denne forbindelse arbejdet med centrale historiske begivenheder og konflikter såsom Golfkrigen, terrorangrebet den 11. september 2001, krigene i Afghanistan og Irak, finanskrisen i 2008 samt de voksende politiske og kulturelle spændinger i det amerikanske samfund.

Gennem hele forløbet har der været fokus på centrale historiske og politologiske begreber som isolationisme, interventionisme og aktivisme i amerikansk udenrigspolitik. Eleverne har arbejdet med skiftende amerikanske strategier i forhold til internationale konflikter, alliancer og USA’s rolle som verdensledende magt. Samtidig har der været fokus på værdipolitiske spørgsmål og udviklingen i amerikansk identitet, kulturkamp og polarisering, herunder debatter om immigration, våbenlovgivning, abort, raceforhold og forholdet mellem stat og individ.

Forløbet har desuden haft fokus på sammenhængen mellem økonomisk politik, samfundsudvikling og vælgeradfærd samt på, hvordan forskellige præsidenter har forsøgt at legitimere deres politiske projekter gennem ideologiske fortællinger om frihed, sikkerhed og den amerikanske drøm. Eleverne har arbejdet med historiske kilder, statistisk materiale, dokumentarer, politiske analyser og historiske fremstillinger med henblik på at styrke deres evne til historisk analyse, kildekritik og perspektivering.

Formålet med forløbet har været at give eleverne en forståelse af USA’s udvikling som politisk, økonomisk og militær stormagt samt at sætte dem i stand til at analysere sammenhænge mellem indenrigspolitik, udenrigspolitik og globale historiske udviklinger i perioden 1981-2026.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks Industrialisering og politiske udvikling

Overordnet formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at give eleverne indsigt i den store samfundsforandring, Danmark gennemgik i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – fra et traditionelt landbrugssamfund til et industrialiseret og moderne velfærdssamfund i støbeskeen. Eleverne arbejder med både de økonomiske og sociale forandringer, som industrialiseringen medførte, samt den parallelle politiske udvikling fra enevælde til folkestyre med fokus på grundloven af 1849, forfatningskampen og opbygningen af parlamentarisk demokrati.

Indhold og temaer:
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund

Økonomiske og teknologiske forudsætninger for industrialiseringen

Urbanisering og ændrede levevilkår i by og på land

Ændringer i ernæring, sundhed, bolig og arbejde

Sociale klassers opståen og udvikling – arbejderbevægelse og fagforeninger

Kvinders rolle og ændrede vilkår i perioden

Grundloven af 1849 og opgøret med enevælden

Forfatningskampen mellem Højre og Venstre (1866–1901)

Systemskiftet i 1901 og etableringen af parlamentarisme

Det politiske landskab frem mod 1920 – partier, stemmeret og folkestyre i praksis

Særlige fokuspunkter i forløbet:
Sociale lag på landet og i byen: Analyse af samfundsstrukturens ændringer, herunder forskelle mellem bønder, husmænd, arbejdere, funktionærer og overklasse.

Industrialiseringen – forudsætninger og konsekvenser: Fokus på hvordan teknologi, international handel og befolkningsvækst påvirkede produktion, arbejdsmarked og levevilkår.

Leveforhold, sundhed og ernæring: Hvordan livet i byerne ændrede sig – med fokus på boligmangel, epidemier, børnearbejde, ernæringsforhold og nye sociale initiativer.

Forfatningskampen og politisk udvikling: Gennemgang af spændingen mellem konge og folk, Højre og Venstre, og hvordan demokratiet gradvist udvidedes til at omfatte større dele af befolkningen.

Danmarks politiske udvikling frem til 1920: Fokus på stemmeret, parlamentarisme, partiernes rolle og hvordan demokratiske principper slog rod i praksis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociale lag på landet 25-11-2024
Forfatningskampen 03-12-2024
DHO (historie) 07-02-2025
Arkitektur-skattejagt 08-04-2025
Danmarks udvikling 07-05-2025
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Congo fra belgisk koloni til selvstændighed

Formålet med dette forløb er at give eleverne indsigt i den europæiske kolonisering af Afrika med fokus på mekanismer, konsekvenser og eftervirkninger – politisk, økonomisk og menneskeligt. Eleverne arbejder særligt med Belgisk Congo som case, og der inddrages både kolonisatorens og den koloniseredes perspektiv. Forløbet afsluttes med fokus på afkoloniseringen i midten af det 20. århundrede og de udfordringer og muligheder, afrikanske lande som Congo står overfor i dag.

Indhold og temaer:
Den europæiske imperialismes fremkomst i 1800-tallet

Kong Leopold 2. og den private koloni i Congo (Congo Free State)

Koloniseringsprocessens økonomiske, politiske og voldelige aspekter

Menneskesyn og racisme som legitimering for koloniseringen

Belgisk kolonistyre og tvangsarbejde, udnyttelse af naturressourcer

Modstand, oprør og dehumanisering i kilder og beretninger

Afkolonisering efter 2. verdenskrig: Congo 1960 som case

Postkoloniale udfordringer: politisk ustabilitet, økonomi, korruption

Afrika i en global verden: afhængighed, råstoffer, udvikling, migration og samarbejde

Særlige fokuspunkter i forløbet:
Koloniseringsprocessen: Undersøgelse af motiverne bag koloniseringen (økonomi, prestige, magt), samt hvordan den foregik i praksis – særligt i Congo.

Menneskesyn: Analyse af de forestillinger om race, civilisation og hierarki, der prægede samtidens tænkning og retfærdiggjorde koloniseringen.

Afkolonisering: Fokus på de faktorer der førte til afkolonisering – både udefra og indefra – samt de konkrete begivenheder i Belgisk Congo i 1960.

Congos udfordringer som selvstændigt land: Indsigt i de vanskeligheder landet stod overfor efter selvstændigheden – fx manglende infrastruktur, uddannelse, institutioner og udenlandsk indflydelse.

Afrikas udfordringer og muligheder i en global verden: Perspektivering til i dag – hvad kæmper lande som Congo med? Og hvor ligger fremtidens potentiale?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 18-08-2025
Opgave for Frederiksstaden 01-09-2025
Podcast om imperialisme 01-09-2025
Kilde med AI Congo 05-09-2025
Virtuel opgave 09-09-2025
Udviklingsteorier, skema! 15-09-2025
Tid 19-09-2025
Planche i A3 23-09-2025
Virtuelt 26.september Historie 26-09-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Rusland-Ukraine fra 1917

Forløbet har haft fokus på forholdet mellem Rusland og Ukraine fra den russiske revolution i 1917 og frem til den aktuelle Rusland-Ukraine-krig. Gennem arbejdet med periodens historiske udvikling har eleverne undersøgt de historiske, politiske og ideologiske årsager til konflikten samt de forskellige fortolkninger af forholdet mellem Rusland og Ukraine. Forløbet har særligt haft fokus på, hvordan historie, identitet og national selvforståelse anvendes politisk i forbindelse med moderne konflikter og stormagtspolitik.

Indledningsvist arbejdede eleverne med det russiske zarstyres sammenbrud og etableringen af Sovjetunionen efter revolutionerne i 1917. I denne forbindelse blev der arbejdet med Ukraines rolle i både det russiske kejserrige og senere i USSR samt de spændinger, der eksisterede mellem centralmagt og nationale bevægelser. Der blev blandt andet arbejdet med nationalitetsprincippet, sovjetisk nationalitetspolitik og spørgsmålet om ukrainsk national identitet.

Herefter arbejdede eleverne med Sovjetunionens udvikling og opløsning i 1991. Der blev særligt fokuseret på de politiske, økonomiske og nationale spændinger, som bidrog til USSR’s sammenbrud, samt hvilke konsekvenser opløsningen fik for relationerne mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, herunder Ukraine. I denne sammenhæng blev der arbejdet med begreber som stormagtstab, postsovjetisk identitet og geopolitik.

Forløbet fortsatte med Rusland under Vladimir Putin og udviklingen af et mere autoritært og nationalistisk styre. Eleverne arbejdede med Putins historiesyn og hans brug af historiske fortællinger til at legitimere russisk udenrigspolitik og invasionen af Ukraine. Der blev blandt andet arbejdet med Putins syn på Sovjetunionens opløsning, forholdet mellem Rusland og Ukraine samt forestillinger om historisk tilhørsforhold, sikkerhed og russisk stormagtsstatus.

Gennem hele forløbet har der været fokus på centrale historiske begreber som imperialisme, nationalisme, nationalitetsprincip og historiesyn. Eleverne har arbejdet med forskellige forklaringer på krigens årsager og udvikling samt analyseret, hvordan historie kan anvendes politisk til at skabe legitimitet, identitet og fjendebilleder. Der er desuden arbejdet med både historiske og aktuelle kilder, herunder taler, analyser, kortmateriale og dokumentarer, med henblik på at styrke elevernes evne til historisk analyse, kildekritik og perspektivering.

Forløbet har således haft til formål at give eleverne en historisk forståelse af Rusland-Ukraine-konflikten og dens baggrund samt styrke deres evne til at analysere sammenhængen mellem historie, politik, national identitet og internationale konflikter.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rusland indledende spoørgsmål 03-10-2025
Avisartikel om Rusland/USSR 1917-1939 AI 27-10-2025
Stalin - Manden af stål 27-10-2025
Nekrolog over USSR 31-10-2025
Opg. 4.1 og 4.2 04-11-2025
Projektopgaven 27-01-2026
Stefan Zweig om hyperinflation 17-02-2026
Putin Kildekritik 23-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Verdenskrig - Krigen der forandrede verden.

I dette forløb har eleverne arbejdet med en dybdegående analyse af Første Verdenskrig, med fokus på følgende centrale temaer:

Årsager til krigsudbruddet, herunder politiske, økonomiske og sociale faktorer. Vi har undersøgt både de langsigtede strukturelle årsager (nationalisme, imperialisme, alliancepolitik og oprustning) samt de udløsende begivenheder omkring mordet i Sarajevo og juli-krisen i 1914.

Krigens udbrud og forløb, hvor eleverne har opnået indsigt i de militære strategier og alliancer, der prægede konflikten. Herunder er krigens globale dimensioner og centrale begivenheder blevet behandlet.

Teknologisk udvikling og krigsførelse, med fokus på nye våbentyper (maskingeværer, gas, tanks, fly og ubåde), og hvordan den industrielle udvikling ændrede karakteren af krigsførelse og bidrog til de enorme menneskelige omkostninger.

Versaillestraktaten og fredsslutningen, hvor eleverne har analyseret traktatens hovedpunkter, skyldsspørgsmålet, og traktatens betydning for det efterfølgende geopolitiske landskab i Europa og verden.

Konsekvenser af krigen, herunder samfundsmæssige, politiske og kulturelle følger. Vi har drøftet både de kortsigtede konsekvenser (f.eks. revolutioner og samfundskriser) og de langsigtede virkninger (f.eks. fremvæksten af nye ideologier og vejen mod Anden Verdenskrig).

Kompetencer og arbejdsformer
I forløbet har eleverne udviklet deres evne til at:

analysere historiske årsags- og virkningssammenhænge

arbejde med og diskutere historisk kildemateriale

anvende historiske begreber og perspektivere til samtid og nutid

deltage i faglige diskussioner og samarbejde i grupper

Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg, gruppearbejde, kildeanalyser, filmklip og elevfremlæggelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast Krigsudbrudet 24-02-2026
Planche over Stormagter fra 1. VK 21-04-2026
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer