Holdet hjhh3vf1 fi lc (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Frederik Gustaf Bodin
Hold hj25hh3vf1 fi lc (hjhh3vf1 fi lc)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv & det gode menneske.
Titel 2 Det gode samfund (Politisk Filosofi)
Titel 3 Erkendelse og viden
Titel 4 Eksistentialisme, angst og fortvivlelse.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv & det gode menneske.

Forløbet har haft fokus på centrale positioner inden for etik og moralfilosofi med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan mennesket bør leve, og hvad der kan betragtes som et godt og meningsfuldt liv. Indledningsvist arbejdede eleverne med begreberne hedonisme og stoicisme som to forskellige livsfilosofiske tilgange til lykke, selvforståelse og menneskelig handling. I denne sammenhæng blev der lagt vægt på de antikke filosofiske traditioners forståelse af forholdet mellem nydelse, selvkontrol, lidelse og indre ro samt menneskets mulighed for at opnå et godt liv gennem henholdsvis lystopfyldelse eller følelsesmæssig disciplin og rationalitet.

På baggrund af dette arbejde blev forløbet udvidet til en gennemgang af centrale normative etiske teorier, herunder dydsetik, utilitarisme og pligtetik. Eleverne arbejdede med de enkelte teoriers menneskesyn, moralopfattelse og kriterier for moralsk handling samt med forskelle og ligheder mellem konsekvensetik, pligtetik og karakteretik. Der blev blandt andet arbejdet med spørgsmål om ansvar, frihed, intention, konsekvenser og moralske dilemmaer, hvor eleverne skulle anvende teorierne analytisk og argumenterende på konkrete problemstillinger.

I forbindelse med dydsetikken blev der særligt arbejdet med Aristoteles’ forståelse af dyder, karakterdannelse og den gyldne middelvej, mens utilitarismen blev behandlet med fokus på nytteprincip, lykke og konsekvensberegning. I arbejdet med pligtetikken blev der lagt vægt på Kants moralfilosofi, herunder det kategoriske imperativ og forestillingen om universelle moralske principper.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med Friedrich Nietzsches moralfilosofi og hans kritik af den traditionelle vestlige moral. Her blev der særligt fokuseret på begreber som herremoral og slavemoral, kritikken af kristendommen samt Nietzsches perspektiver på værdiskabelse, magt og individets frigørelse fra samfundets normer og konventioner. Arbejdet med Nietzsche fungerede samtidig som en perspektivering og udfordring af de øvrige etiske teorier, idet eleverne diskuterede, hvorvidt moral kan forstås som universel, eller om den er historisk og kulturelt betinget.

Gennem forløbet har eleverne arbejdet med filosofiske tekster, begrebsanalyse, diskussion og anvendelse af etiske teorier på både historiske og nutidige problemstillinger. Forløbet har således haft til formål at styrke elevernes evne til filosofisk refleksion, kritisk tænkning og argumentation samt give dem indsigt i centrale moralfilosofiske positioner og deres betydning for forståelsen af menneske, samfund og etik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dydsetik 27-08-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det gode samfund (Politisk Filosofi)

Forløbet har haft fokus på centrale positioner inden for politisk filosofi med særligt henblik på statens opbygning, magtens legitimitet og forholdet mellem individ og samfund. Gennem arbejdet med klassiske og moderne politiske tænkere har eleverne fået indsigt i forskellige opfattelser af menneskets natur, statens funktion samt principper for retfærdighed, frihed og fordeling af ressourcer.

Indledningsvist arbejdede eleverne med Aristoteles’ statslære og hans forståelse af mennesket som et politisk og socialt væsen, der realiserer sig selv gennem deltagelse i fællesskabet. I denne forbindelse blev der arbejdet med Aristoteles’ syn på den gode stat, dyder og forskellige styreformer. Herefter blev der arbejdet med Machiavellis politiske filosofi og hans realistiske syn på magt, hvor fokus blandt andet var rettet mod statens stabilitet, magtudøvelse og forholdet mellem moral og politik.

Forløbet fortsatte med Thomas Hobbes’ samfundskontraktteori og hans forståelse af naturtilstanden som præget af konflikt, frygt og usikkerhed. Eleverne arbejdede her med spørgsmålet om, hvordan og hvorfor mennesker legitimerer overdragelsen af magt til en suveræn statsmagt for at skabe orden og sikkerhed. I forlængelse heraf blev John Lockes politiske filosofi behandlet med fokus på naturrettigheder, frihed, ejendomsret og idéen om, at statens legitimitet bygger på folkets samtykke. Der blev samtidig arbejdet med Lockes betydning for udviklingen af liberale og demokratiske idéer.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med moderne politisk filosofi gennem John Rawls’ teori om retfærdighed og Robert Nozicks liberalistiske kritik af velfærdsstaten. Her blev der særligt fokuseret på spørgsmål om social retfærdighed, lighed, omfordeling og statens rolle i forhold til borgernes frihed og økonomiske vilkår. Eleverne arbejdede blandt andet med begreber som samfundskontrakt, minimalstat, velfærdsstat, frihed og lighed samt diskuterede forskellige principper for fordeling af ressourcer i samfundet.

Gennem hele forløbet har der været fokus på at analysere og sammenligne de forskellige filosoffers menneskesyn, samfundsforståelser og argumenter for statens legitimitet. Der er arbejdet med filosofiske tekster, begrebsanalyse, diskussion og anvendelse af teorierne på både historiske og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Forløbet har således haft til formål at styrke elevernes evne til kritisk refleksion over politiske idéer, magtforhold og samfundets organisering samt give dem indsigt i centrale problemstillinger inden for politisk filosofi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erkendelse og viden

Forløbet har haft fokus på erkendelsesteori og videnskabsfilosofi med særligt henblik på spørgsmål om, hvad viden er, hvordan mennesket erkender verden, samt hvilke kriterier der kan anvendes til at skelne mellem viden, tro og pseudovidenskab. Gennem arbejdet med både klassiske og moderne filosoffer har eleverne fået indsigt i forskellige opfattelser af erkendelse, sandhed og videnskabelig metode.

Indledningsvist arbejdede eleverne med Platons hulelignelse som en introduktion til filosofiske spørgsmål om virkelighed, erkendelse og forholdet mellem sanser og sand viden. I forlængelse heraf blev der arbejdet med de to centrale erkendelsesteoretiske retninger rationalisme og empirisme. Her blev fokus blandt andet rettet mod spørgsmålet om, hvorvidt viden primært stammer fra fornuften eller fra erfaring og sansning.

I arbejdet med rationalismen blev René Descartes behandlet med særligt fokus på metodisk tvivl, cogito-argumentet og søgen efter sikker viden. I arbejdet med empirismen blev David Humes filosofi gennemgået med fokus på erfaringens betydning, kausalitet, induktion og kritikken af sikker erkendelse. Eleverne arbejdede i denne forbindelse med forskelle og ligheder mellem de to erkendelsesteoretiske positioner og deres betydning for udviklingen af moderne videnskab.

Forløbet inddrog desuden videnskabsfilosofiske problemstillinger gennem arbejdet med Karl Poppers falsifikationsteori og hans kriterier for, hvad der kan betegnes som videnskab. Her blev der arbejdet med begreber som falsificerbarhed, hypoteseafprøvning og forholdet mellem videnskab og pseudovidenskab. I denne sammenhæng blev også Carl Sagans eksempel om den ildsprudlende drage anvendt som illustration af problematikker omkring manglende beviser, ad hoc-forklaringer og pseudovidenskabelige argumentationsformer.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med konspirationsteorier som et moderne eksempel på udfordringer knyttet til viden, kildekritik og videnskabelig tænkning. Her blev der særligt fokuseret på brugen af ad hoc-forklaringer, manglende falsificerbarhed og forholdet mellem tro, mistillid og evidens. Eleverne arbejdede gennem hele forløbet med filosofiske tekster, begrebsanalyse, diskussion og anvendelse af teorierne på aktuelle problemstillinger.

Forløbet har således haft til formål at styrke elevernes evne til kritisk tænkning, refleksion over vidensformer og forståelse af centrale erkendelses- og videnskabsfilosofiske problemstillinger samt udvikle deres kompetencer inden for argumentation og analyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksistentialisme, angst og fortvivlelse.

Forløbet har haft fokus på eksistentialisme som filosofisk retning med særligt henblik på spørgsmål om menneskets frihed, ansvar, identitet og søgen efter mening i tilværelsen. Gennem arbejdet med centrale eksistentialistiske tænkere har eleverne fået indsigt i forskellige opfattelser af menneskets eksistens og de udfordringer, der knytter sig til valg, angst, meningsløshed og selvskabelse.

Indledningsvist arbejdede eleverne med Søren Kierkegaards eksistensfilosofi med fokus på individets subjektive forhold til sandhed, tro og valg. Her blev der blandt andet arbejdet med begreber som angst, fortvivlelse og springet til troen samt menneskets ansvar for at skabe mening i sit eget liv.

Herefter blev Friedrich Nietzsche behandlet med særligt fokus på hans kritik af traditionelle værdier og moralforestillinger. Eleverne arbejdede blandt andet med begreber som nihilisme, viljen til magt, overmennesket og idéen om menneskets mulighed for selv at skabe værdier i en verden uden faste moralske sandheder.

Forløbet fortsatte med Jean-Paul Sartres eksistentialisme og hans forståelse af mennesket som radikalt frit og ansvarligt for egne valg og handlinger. I denne forbindelse blev der arbejdet med centrale begreber som eksistens går forud for essens, frihed, ansvar, selvbedrag og autenticitet. Eleverne diskuterede samtidig de konsekvenser og udfordringer, der følger af menneskets frihed og ansvar i moderne samfund.

Afslutningsvist arbejdede eleverne med Albert Camus og hans tanker om det absurde menneske. Her blev der særligt fokuseret på forholdet mellem menneskets søgen efter mening og en verden uden objektiv mening samt menneskets mulighed for at skabe værdi og leve autentisk trods tilværelsens grundlæggende absurditet. Der blev blandt andet arbejdet med myten om Sisyfos som eksistentielt symbol.

Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med filosofiske tekster, begrebsanalyse, diskussion og anvendelse af eksistentialistiske perspektiver på både litterære, kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger. Forløbet har haft til formål at styrke elevernes evne til filosofisk refleksion, kritisk tænkning og forståelse af centrale eksistentielle problemstillinger i både historisk og moderne sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer