Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
UNORD
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Albert Franklin Lange
|
|
Hold
|
hj25st3z ol (hjst3z ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til oldtidskundskab
Introduktion til faget oldtidskundskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Med Odysseus på rejse
I dette forløb "Odysseus på rejsen" følger vi Odysseus på dele af hans rejse hjem fra krigen i Troja. Vi følger helten Odysseus og undersøger, hvordan han klarer sig ud af de prøvelser, han bliver udsat for, og hvilken type helt han er. I den forbindelse kommer vi ind på begreber som ære og det gode ry. Skildringen af ham holdes op imod vores forestillinger om moderne helteidealer.
Temaer/fagbegreber: Epos, homerisk helt, proomion, patronymikon, epitheton ornans (epitet), homerisk lignelse.
Faglige mål fra læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernetekster:
Odysseen 1. sang vers 1-27; 5. sang vers 1-381; 6. sang vers 1-12; 8. sang vers 1-265 & 370-585; 9. sang vers 1-38 & 105-566
Perspektivtekster:
Munkene og Homer af Otto Gelsted
Afsnit fra Penelopiaden af Margaret Atwood
At være en god rejsende. Artikel af Troels Kløvedal
Noget om helte. Digt af Halfdan Rasmussen
Baggrundsstof:
Paideia. Grundbog til oldtidskundskab:
- Homer og Helteepos (side 11)
- Olympiske guder af 1. generation (side 12)
- Har der været en trojansk krig? (side 17)
- Odysseen (side 19-22)
- Epos´ karakteristiske træk (side 23-27)
- Det homeriske spørgsmål (side 27-29)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvilken styreform er den bedste?
Forløbet er baseret på det centrale spørgsmål: Er demokrati den bedste styreform? Igennem et udvalg af tekster fra forskellige forfattere og perioder bliver I introduceret for det antikke samfunds politiske ideologier med et særligt fokus på det athenske demokrati og forskellige holdninger hertil.
Faglige mål fra læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne problemstilling.
Antikke kernetekster:
Herodot: Persernes diskussion af den bedste forfatning (Tekst 13 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011
Thukydids vurdering af Perikles (fra skoleradiohæftet Ødipus side 18, DR 1984
Uddrag af Perikles Gravtale (uddrag fra 2. bog kap. 37-41)
Den gamle oligarks holdning til det athenske demokrati (Tekst 3 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Platons vurdering af demokratier (Tekst 4 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Sofisten om retfærdighed og demokrati (Tekst 2 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Ciceros diskussion af antikkens styreformer (Om staten: 1. bog kap. 39-45 og 69-70 fra Ciceros filosofiske skrifter Bind I, GAD 1969)
Perspektivtekster:
6 korte introducerende tekster
Borger i oldtidens Athen (Nyt fra Nationalmuseet nr 80, 1998
Den radikale politikers undervisning i Perikles tiden (Tekst 20 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Kan det antikke, græske demokrati bruges i nutidens Danmark? (Tekst 25 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Baggrundsstof:
Vigtige begreber om demokrati (af Peter Føge og Bonnie Hegner, Primus: Demokrati før og nu, Syustime 2006)
Om Thukydid i Oldbogen, Grundbog til Oldtidskundskab, Columbus 2025. (netadgang)
Om Perikles fra Paideia, Grundbog til oldtidkskundskab, Systime 2012 (netadgang)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Filosofi: Sokrates og Platon
Dette forløb indledes med en kort introduktion til den græske filosofis opståen før Sokrates. Dernæst fokuseres der på Sokrates og det specielle ved hans metode. Da den bedst kendes gennem Platon, skiftes der fokus til Platon og hans filosofi om det perfekte samfund.
Faglige mål fra læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Antikke kernetekster:
Sokrates forsvarstale kap. 1-10 (Oversat af Jørgen Mejer)
Staten 2. bog 369b-379b (Grundlæggelsen af en fiktiv by)
Staten 5. bog 453b-464a med overspringelser (Den gode og retfærdige by)
Staten 7. bog 514a-520a (Hulebilledet)
Perspektivtekst:
En moderne "klassikers" vurdering af Platons statstanker (forkortet) (Tekst 49 i Drømme eller Mareridt af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)
Agora (digt af Halfdan Rasmussen)
Indvielsen (digt af Schack von Staffeldt)
Baggrundsstof:
Filosofi før Sokrates (artikler fra Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, 2012)
Sokrates (artikel fra Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, 2012, side 146-147)
Platon (artikel fra Oldbogen, Grundbog til oldtidskundskab, 2025, side 66-69)
Eftervirkninger af Platons dualisme (fra Astrid Holm, Fire menneskesyn, side 13, Systime 1996)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
En tragedie: Kong Ødipus
Dette forløb indledes med en gennemgang af baggrunden for det græske drama og det græske teaters indretning. Dernæst læses Sofokles Kong Ødipus som et litterært forløb med inddragelse af Aristoteles dramateori.
Faglige mål fra læreplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Antik kernetekst:
Sofokles Kong Ødipus
Perspektivtekst:
Sigmund Freud: Drømmetydning, Hans Reitzel 1960 side 211-214 (fra skoleradiohæftet "Ødipus" DR 1984, side 25-27)
Baggrundsstof:
Græsk drama (Oldbogen, Grundbog til oldtidskundskab, Columbus 2025, side 45. 47-50)
Aristoteles dramateori (Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, side 115-116)
Sofokles (Oldbogen, Grundbog til oldtidskundskab, Columbus 2025)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Arkitektur i antikken og i eftertiden
I forløbet om antikke templer kigger vi først på, hvordan de antikke græske og senere romerske templer så ud, og hvordan vi kan beskrive dem analytisk.
Vi kigger senere på, hvordan arkitekturen fra de antikke templer har sat deres tydelige præg på senere europæisk og vestlig arkitektur. Perioden i fokus for dette er klassicismen.
Faglige mål (fra lærerplanen:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Gennemgåede templer:
Græske:
Hera templet i Olympia
Parthenon templet i Athen
Athene Nike-templet i Athen
Erechteion templet i Athen
Hefaistos-templet i Athen
Romerske:
Maison Carrée (templet i Nimes)
Pantheon i Rom
Colosseum i Rom
Perspektivmonumenter:
Capitol bygningen i Washington DC
Lincoln Memorial, Washington DC:
Vor Frue Kirke i København
Supplerende litteratur:
Græsk arkitektur - og sporene i eftertiden af Kristina Bonde, Meloni 2017 (side 4-5; 19-25; 26-33; & 36-39; 44-47; 55-59)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/234/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72536644665",
"T": "/lectio/234/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72536644665",
"H": "/lectio/234/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72536644665"
}