Holdet hjhh1f sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet hjhh1f sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	UNORD
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Cecilie Duval Jensen
Hold	hj25hh1f sa (hjhh1f sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb - Ulighed og velfærd
Titel 2	Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret?
Titel 3	Økonomi og klimakrise
Titel 4	Ungdomsliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb - Ulighed og velfærd Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat? Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed. I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau. De faglige mål: At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Sociale og kulturelle forskelle Politiske ideologier Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? Hvem har magten? Forløb om Ideologierne, partierne, partiadfærd, herunder Downs, Strøm og Molins modeller. Den parlamentariske styringskæde, samt værdi og fordelingspolitik. Vi har set på folketinget (som vi også har besøgt), regeringen samt domstolene. Medier og Medialisering samt magtformer. Slutteligt har vi talt om demokratiformer og opfattelser. Formål: Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret De faglige mål, der er i spil: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold	Kernestof: 1.6.1: Liberalismen \| VORES SAMFUND Demokrati og magt: Er demokratiet udfordret? \| VORES SAMFUND 1.6: Hvordan ser de politiske ideologier på spørgsmålet om ulighed? \| VORES SAMFUND Demokrati og magt lektion 2.pptx description 3.1: Hvad handler den politiske styreform demokrati om? \| VORES SAMFUND arbejdsark Definition af fordelings- og værdipolitik.docx description Demokrati_og_magt._Lektion_3._2._Arbejdsark_til_fordelings-_og_værdipolitik.pdf 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND Værdier - Moderaterne - Når verden forandrer sig Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Demokrati_og_magt._PowerPoint_til_læreren.pptx description Arbejdsspørgsmål vælgere.docx description 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND Regeringen og tredelingen af magten.docx description Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget - Altinget 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND 3.3.4: Forvaltningen – implementering \| VORES SAMFUND 3.3.5: Tredeling af magten \| VORES SAMFUND Borgen - tæl til 90.docx description mitcfu - Borgen ( 2 ) Hvordan _forstyrres_ den formelle parlamentariske styringskæde (samt resten af slidesne).pptx description 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND Begrebsliste medier.docx description 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi og klimakrise Formål: I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Desuden er der fokus på hvordan samfundsøkonomien spiller ind i klimakrisen. Faglige mål - Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof - Politiske ideologier - Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund - Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet? \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND Økonomi 1.docx description 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND Læseteksterne fra sidst 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND Økonomisk politik - spørgsmål.docx description 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND OEkonomi_og_klimakrise._Eksamensspoergsma__NY.pdf Det Grønne Bord Eks.Bilag.pdf - Google Drev Klik rundt på sitet og se jer omkring: SO#1 Bæredygtighed - Samfundsfag Mette Frederiksen udskriver valg til afholdelse 24. marts \| Politik \| DR BYG ET FLERTAL I FOLKETINGET OG LAV EN REGERING.docx description 4.3.1: Vores økonomiske adfærd \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.2: Hvad er vigtigt i en privatøkonomi? \| VORES SAMFUND Unge og Identitet Lektion 1.pptx description Ungdomsliv: Muligheder eller mistrivsel? \| VORES SAMFUND 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ungdomsliv Formål: Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om. Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund. Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er frontstage, backstage og middle region. Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet. De faglige mål: Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̊ . Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering. Kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold	Kernestof: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber.docx description 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND 2.2.1: Normer \| VORES SAMFUND 2.2.2: Sociale roller \| VORES SAMFUND 2.3: Hvad er en livsstil, og hvad siger den om os? – Minervamodellen \| VORES SAMFUND 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? \| VORES SAMFUND PP Hvem kan tælle til 90? Og hvordan? Tre mulige scenarier for den nye regering \| Politik \| DR Kan du tælle til 90? Se om du kan bygge et flertal Anthony Giddens begreber - tegneøvelse.docx description Husk at have jeres film klar, så vi kan se nogle af dem :) 2.5: Hvordan påvirker senmoderniteten vores liv? \| VORES SAMFUND 2.5.1: Anthony Giddens - aftraditionalisering og individualisering \| VORES SAMFUND 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet \| VORES SAMFUND Præstationssamfund og perfekthedskultur.docx description Ungdomsliv._Lektion_6._Karakterer.pdf 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur \| VORES SAMFUND Tænk over om I har oplevet den her følelse af resonans for nyligt. Hvem ved? Måske får I følelsen, mens I går rundt udenfor. Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar Metode 2.5.5: Andreas Reckwitz og Jean Twenge – SoMe og præstationssamfundet \| VORES SAMFUND Konference - forberedelse - unges mistrivsel.docx description Ungdomsliv._Lektion_8._Data.pdf description Vi samler på på artiklen om skærme, fra sidste time. I skal have styr på alle de teorier vi har læst i dette forløb om ungdomsliv. 2.6: Hvad kan vi konkludere om at være ung i dag? \| VORES SAMFUND Gruppefordeling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Diskutere Selvrefleksion Personlige Selvstændighed Ansvarlighed Sociale Samarbejdsevne Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb