Holdet cb22ht1c-dana - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Amalie Winge, Dorthe Hanquist Brandt Madsen
Hold cb22ht1c-dana (cbht1c-dana, cbht2c-dana, cbht3c-dana)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Løgnere
Titel 2 Spændende podcasts
Titel 3 Hav ordet i din magt
Titel 4 Klassesamfundet
Titel 5 Natursyn
Titel 6 Et sårbart sind
Titel 7 Køn og krop
Titel 8 Eksistentialistisk litteratur
Titel 9 Nyere dansk litteratur 1960'erne til nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Løgnere

Løgnere, med fokus på den upålidelige fortæller.

Materiale:
- Medina, "kun for mig", fokus på fortællerrollen og om hvorfor hun er upålidelig. Skriftlig aflevering m. omskrivning af vers m. fokus på fortællere.
- Memento, film. Fokus på at opdage løgnen, samt komposition.
- Helle Helle "fasaner", fokus på løgnagtig fortæller, samt på personkarakteristik
- MC Einar "Jul det cool", fokus på løgn, sarkasme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Spændende podcasts

Formålet med forløbet er introducere eleverne til podcastgenren og analyse.
Værklæsning af podcasten "Kvinden med den tunge kuffert" (Third Ear 2016)" med særligt fokus på genre, dramaturgi, fremdrift samt fakta- og fiktionskoder.

Faglige mål:
• analysere og fortolke fiktive tekster
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om almenmenneskelige sammenhænge


Kernestof:
• dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer
• Værk: Kvinden med den tunge kuffert
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Klassesamfundet

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.
Forløbet starter dog i det folkelige gennembrud, hvor klassebegrebet var meget relevant. Hvor der var en tydelig skelnen mellem den arbejdende og den herskende klasse.  

Faglige mål:

– demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge̶
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
– mangfoldige litterære genrer
– danske tekster fra de seneste 20 år
– kanonforfatter Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø
- Værker
– litteraturanalytiske begreber og metoder
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
– billeder, film og øvrige multimodale tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

Tekster:
- Amiri, Geeti: ‟Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne” i Ekstra Bladet 28.05.2020
- Bech, Glenn (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal
- Foss, Kristian Bang (2010): Frank vender hjem, Gyldendal
- Fruelund, Simon (2006): Borgerligt tusmørke, Gyldendal
- Grosbøll, Andreas: ‟Hilsen fra provinsen” i Weekendavisen 19.04.2018
- Korsgaard, Thomas: Hvis der skulle komme et menneske forbi, Lindhardt og Ringhof, 2007
- Jensen, Peder Frederik (2020): Det Danmark du kender, People'sPress
- Nexø, Martin Andersen: "Lønningsdag" Gyldendal 1900
- Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal
- Pape, Morten (2015): Planen, Politikens forlag
- Pedersen, Karina (2016): Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, Gyldendal
- Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019
- Aakjær, Jeppe: "Tyendesang", Tyendebladet 1907
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning Natgolf 20-08-2023
Forarbejde til Borgerligt tusmørke 11-09-2023
Prinsesser fra blokken 11-09-2023
Citater planen 20-09-2023
Analyse og fortolkning Borgerligt tusmørke 24-09-2023
Provins Noir 09-10-2023
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Natursyn

Hvad er natur? Der er en ingen tvivl om, at vores natursyn er kulturelt og historisk bestemt, og derfor har ændret sig gennem tiden. Det påvirkes af samtiden, af teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Klima- miljø og biodiversitetskrisen har dog gjort synet på natur til en diskursiv kampplads, hvor man kæmper om betydning af sand natur. Er kulturlandskaber kultur? Er landbrug? Er naturen til for os, eller har den en værdi i sig selv?

Definitionen af natur bliver så afgørende, fordi vores natursyn hænger sammen med den måde, vi handler i og behandler naturen. Det er fx afgørende for, om Danmark skal have flere rewildingprojekter, eller om vi skal koncentrere os om at være et landbrugsland, som producerer fødevarer.

I dette forløb arbejder vi med litteratur, sprog og medier, som tager udgangspunkt i forskellige syn på natur og forholdet mellem natur og menneske. Forløbet er struktureret omkring tre natursyn, nemlig det rekreative, det vilde og det produktive, og omkring tre forskellige naturetiske positioner: Den antropocentriske, den zoocentriske og den økocentriske.

Forløbet lægger op til dansk-idehistorie opgaven.     

Faglige mål:
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og fortolke fiktive tekster
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier
• demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
• navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof:
• dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
• mangfoldige litterære genrer
• billeder, film og øvrige multimodale tekster
• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan,
• tekster med relevans for teknologisk dannelse
• oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie

Tekster læst i dette forløb:
Karsten Vad: Natursyn, 2022
Hjemmeside: Vild med vilje (intet årstal)
Schack Staffeldt: "Indvielsen", 1804
Oehlenschläger: Guldhornene, 1803
H.C. Andersen: "Klokken", 1845
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks trøst", 1820
Reklame: "Fjällräven - Without nature, we're nothing" (2016)
God natur er kilo, størrelse og følelse, debatindlæg af, 2018. Danmarks Naturfredningsforening
Uddrag af Lykke-Per, 1904
Frej Schmedes tale for Amager Fælled, 2020
Eske K. Mathiesen: Endnu en gang er det slående (2010), digt.
Eske K. Mathiesen: Er ikke ansat hos poplerne (2005), digt.
Eske K. Mathiesen: Endelig lykkes det (2005), digt.
Theis Ørntoft - Det er forvirrende tider, digt, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Et sårbart sind

10%. Det er så mange danskere, der har en psykiatrisk diagnose. For unge er tallet højere. 15%. Det er en stigning på 37% gennem de sidste 10 år. Eksplosionen i antallet af både voksne og børn med en psykiatrisk diagnose har fået flere til at tale om et diagnosesamfund. Samtidig med at flere og flere danskere får en psykiatrisk diagnose, oplever psykiatrien massive udfordringer.

Psykisk sygdom har været og er til dels stadig et tabu. Noget pinligt, som man ikke taler om. Og det har både det psykiatriske system, interesseorganisationer, patienter, pårørende og medier forsøgt at gøre op med gennem kampagner, dokumentarer, reportager og podcast om at være psykisk syg.  

Psykiatriske behandling og psykisk sygdom er også temaer i samtidslitteraturen, men interessen for det syge sind er ikke ny. Stress var et tema i Ludvig Holberg komedie ”Den stundesløse” fra 1723, Søren Kierkegaard er tydeligvis deprimeret i ”Diapsalmata” fra 1843, mens Amalie Skram skriver om sin indlæggelse på Sct. Jørgens i Professor Hieronimus fra 1895.  

Forløbet ”Det sårbare sind” behandler litteratur, sprog og medier, som beskæftiger sig med det at være psykisk syg.

Tekster læst i dette forløb:
Artikel: Tragikommikkens arnested, af Anna Juul, Weekendavisen 2022.
Lys på den lukkede, dokuemntarfilmserie, DR 2021 (eleverne har set et eller begge afsnit)
Inger Christensen: Uddrag af "Det" (1969)
Uddrag af Glasklokken af Sylvia Plath (1963)
A. Skram: Professor Hieronimus, uddrag, (1895)
Ludvig Holberg: Epistel 353, oprindeligt skrevet i 1700-tallet. I: Ludvig Holbergs Epistler. Bind IV. H. Hagerup, 1949. s. 139-142.
Ludvig Holberg: Den Stundesløse - Akt 1, scene 5-6. 1723. I: Ludvig Holberg: Værker i tolv bind. Bind 6. Rosenkilde og Bagger, 1970.
Uddraget af Immanuel Kant: af Hvad er oplysning? (1784)
Pablo Henrik Llambias: Fire sonetter (2011)

Mangler:
Faglige mål
Kernestof
Fokuspunkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Køn og krop

Er køn en konstruktion? Skal kvinder aftjene værnepligt? Kan en kvinde være præsident? Kan en feminist gå hjemme og passe sine børn? Skal mænd tvinges til at tage barsel? Må en rigtig mand græde? Kønspolitiske emner fylder i debatten. De diskuteres ivrigt og heftigt. De har en polariserende effekt: Du er enten en reaktionær mandschauvinist eller en radikal feminist. Også i litteraturen behandles kønstematikkerne i fx Per Petterson Mænd i min situation, Olga Ravns Mit arbejde (2020) og Linea Maja Ernst Kun til navlen (2024). Kønsroller og seksualitet har dog til alle tider været til debat – også i litteraturen.

Dette forløb beskæftiger sig med litteratur, som kredser om køn, krop og normer. Det begynder med ægteskabets funktion og de traditionelle kønsroller i middelalderens folkeviser, fortsætter med romantismens dyrkelse af krop og seksualitet, undersøger, hvordan det moderne gennembrud satte kønsroller, klasse og kirke til debat og ender hos Karen Blixen, som udgav sine første værker under det mandlige pseudonym Isak Dinesen. Karen Blixens novelle "Ringen" læses psykoanalytisk.   

Faglige mål:
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Folkevise
-       Kanonforfattere: Steen St. Blicher, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen, Herman Bang
- Værker: Sildig opvågning og Et dukkehjem
- svenske og norske tekster på originalsprog
- litteratur- og mediehistorie

Folkevise: Torbens datter
Paa sneen, af Emil Aarestrup (1838)
St. St. Blicher: Sild opvågnen, 1828, læst som et værk
Ane-Mette af Henrik Pontoppidan (1887)
Et dukkehjem, af Henrik Ibsen, (1879), læst som et værk
Ringen, novelle af Karen Blixen (1958)
Herman Bangs ”Den sidste balkjole” (1887)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Eksistentialistisk litteratur

Hvad er meningen med livet? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan skal jeg handle? Det er alle eksistentielle spørgsmål, som mennesker stiller sig selv. Det særlige ved mennesket er nemlig, at vi er stand til at tænke over, hvad vi gør, og hvem vi er. Vi er frie til at vælge, hvordan vi vil håndtere en given situation, og vores valg former vores liv og identitet.

Det 20. århundrede er præget af store materielle og teknologiske fremskridt, men også af store menneskeskabte kriser og verdenskrige. Livet og samfundet i det 20. århundrede er er ikke længere styret af traditioner og normer, og religionen har mistet sin forklarende kraft. Individet derfor er sat frit til at skabe sit eget liv, men også påtvunget ansvaret for livet og verden og dermed angsten.

Dette forløb handler om litteratur, som kredser om de store eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Eller måske: Hvordan kan vi håndtere livets meningsløshed?

Faglige mål:
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige og teknologiske sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur, herunder samspil med internationale
• Strømninger
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
• danske tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder: Efterkrigstiden
• Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg
• Metoder: Eksistentialistisk læsning

Tekster læst:
Nilo Sand: Det vellykkede liv er ikke lykkeligt (Information 2008 - læst i uddrag)
Søren Kierkegaard: Forførerens dagbog, 1843, uddrag
Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947,
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station, 1906
Peter Seeberg: Patienten, 1962
Nike, Caspar Eric, 2015. Læst som værk.

Opgavesæt med følgende tekster anvendt:
Tekst 1: “Hvile” af Peter Seeberg, 1962, fra novellesamlingen ”Eftersøgningen og andre noveller”
Tekst 2: Tale af Morten Albæk, bragt i Berlingske Tidende 2020
Tekst 3: Fjumreår er blevet til præstationsår, artikel fra Kristeligt Dagblad d. 31. august 2019
Tekst 4: Kronik: Børn og unge forventer alt for meget af livet, skrevet af Claus Holm, leder af Danmarks Pædagogiske Universitet på Aarhus Universitet. Udgivet d. 9. juni 2019 Politiken
Tekst 5: Martin Thorborg: "Kære student - stort tillykke med huen og din lortekarakter" (2018), tilgængelig på youtube. https://www.youtube.com/watch?v=vPLMVSeEQt4.
Tekst 6: Debatindlæg: Vi risikerer at ende med en generation af unge, der aldrig lærer at tage ansvar, af Marlene Budolph og Karoline Haarder. 13. august 2022 Berlingske Tidende

Særlige fokuspunkter:
Lyrik som genre
Moderne og traditionel lyrik
Fakta og fiktionskoder
Autofiktion
Eksistentialisme vs. essentialisme
Søren Kierkegaards fire arketyper: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse
Camus og Sisyfosmyten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Nyere dansk litteratur 1960'erne til nu

Forløbet har fokus på de mangfoldige strømninger i kunst og litteratur fra 1960'erne og frem til i dag.  

I forløbet læses litteratur fra litteraturhistoriske strømninger futurisme og ekspressionisme, postmodernisme og eksperimenterende realisme og autofiktion som trend i aktuel litteratur og kunst.    

Slutteligt i forløbet er der læst tekster, der op mod eksamen repeterer centrale litteraturhistoriske perioder og analytiske metoder.

Faglige mål:
• demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
• demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
• analysere og fortolke fiktive tekster
• analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige og teknologiske sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
• faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
• mangfoldige litterære genrer
• danske tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder
• Kanonforfattere: Tom Kristensen, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Henrik
Pontoppidan, Martin Andersen Nexø
• tekster med relevans for teknologisk dannelse
        Svenske tekster

Tekster læst i dette forløb:
Tom Kristensen: Henrettelsen (1922)
Karen Blixen: Ringen (1967)
Peter Seeberg: "Hjulet" (1962)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Klaus Rifbjerg: Terminologi (1960)
Den anatomiske tegning
Vita Andersen: Fredag, Lørdag, Søndag (1972)
Michael Strunge: Udvalgte digte (1978-)
Knud Romer: Den der blinker er bange for døden (uddrag) (2006)
George Græsholt: Brev til Knud Romer (2006)
Spillefilm: Klovn forever, behandlet som værk (2015), uddrag af "Klovn the final" (2020).

Pär Lagerkvist: Far och Jag (1924)
Martin Andersen Nexø: Sevilla (1903)
Henrik Pontoppidan: "Et Grundskud" (2887)

Fokuspunkter i dette forløb har været at introducere udvalgte, centrale, litteraturhistoriske strømninger fra 1960'erne til i dag med udgangspunkt i epik og lyrik og medietekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer