Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
UNORD
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Tine Schrøder Lunøe
|
Hold
|
cb22ht1e-dana (cbht1e-dana, cbht2e-dana, cbht3e-dana)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Løgnere
Forløb om "løgneren" som tema. Der tages udgangspunkt i den viden om fortællerrollen, som eleverne har fra grundforløbet i dansk.
Centrale emneord er: fortællerforhold, særligt fokus på den upålidelige fortæller (den potentielle løgner)
Centrale begreber:
- Fortællertyper
- Fortællemåder
- Personkarakteristik
- Konflikttyper
- ubevidst og bevidst upålidelig fortæller
- fejlrapporterende, fejlfortolkende og fejlbetragtende fortæller
- filmiske virkemidler
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
- analysere og fortolke fiktive tekster
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Primærtekster:
- Juul, Pia: "En flinker fyr" 2005
- Juul, Pia: "En sang til hans søster" (2005)
- Medina: "Kun for mig" (2009)
- Madsen, Svend Åge: "Dommeren" (1999)
- Fight Club (1999)
Skriftligt arbejde:
Analyse og fortolkning af Fight Club
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Analyse af Fasaner
|
02-12-2022
|
indledning til analyse af Fasaner
|
11-12-2022
|
Lydfil_mundtlig analyse af Fight Club
|
20-12-2022
|
|
Omfang
|
Estimeret:
22,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Initiativ
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
Titel
2
|
Eventyr og folkeviser - i pose og Shrek
Eventyrgenren: Hvilken type tekst er det, og hvordan behandler vi den?
Nedslag i tre litteraturhistoriske perioder:
Middelalderen: Folkeeventyr
Romantikken: Kunsteventyr
Fra 1930'erne -nu: Modernistiske/Postmodernistiske eventyr
og folkeviser
Faglige mål
Analysere fiktive tekster
Kendskab til udvalgte litteraturhistoriske perioder
Perspektivering til samtidige udenlandske tendenser
Genrekendskab
- jeg kan beskrive og identificere de forskellige eventyrgenrer
Metodekendskab
- Jeg kender forskellige metoder i danskfaget - herunder strukturalisme, psykoanalyse og litteraturhistorisk læsestrategi
Metodisk litteraturanalyse
- Jeg har styr på udvalgte analyseredskaber herunder fx symbolanalyse og aktantmodellen
Perioder
Overfladisk kendskab til udvalgte perioder: romantikken middelalderen, nyere tid (modernisme og postmodernisme)
Sproghistorie
Kendskab til sproghistorie og dermed kunne oversætte en middelalderlig folkevise
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Resumé af Snehvide
|
19-01-2023
|
Tegneserie De elleve svaner
|
02-02-2023
|
Analyse og fortolkning af valgfrit eventyr
|
19-02-2023
|
Genaflevering af eventyranalyse
|
26-02-2023
|
Skriv jeres eget eventyr
|
12-03-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Billeder i litteratur og kunst_optakt til årsprøve
Optakt til den alternative årsprøve. Forløbet tager hul på ismer i billedkunst og litteratur, særligt impressionisme og ekspressionisme. Dette stof indgår i de senere forløb om Det moderne gennembrud og Eksistentialisme.
Undervisning og kompetence i anmeldelsesgenren forbereder eleverne at skrive kronik.
Der arbejdes med Roland Barthes begrebsapparat: Det denotative, det konnotative og det tekstuelle niveau som den grundlæggende ramme for billedanalysen.
Eleverne stifter bekendtskab med udvalgte billedkunstneriske virkemidler og historiske ismer primært impressionisme og ekspressionisme.
Forløbet munder ud i et museumsbesøg, som eleverne skal bearbejde skriftligt gennem et digt (billeder i sprog) og gennem anmeldelsesgenren.
Der læges vægt på elevens eget kreative udtryk og den personlige stemme.
Museumsbesøget tæller som et værk.
Faglige mål:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster (primært billedkunst)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Oplysning og opinion
”Oplysning” spiller på tre niveauer dels på fagtekster som typisk er oplysende, oplysningstiden og behovet for oplysning fx i form af skepsis over for fake news.
Opinion er at udtrykke sin holdning – dvs. indgå i en offentlig debat, hvilket også er et tema i oplysningstiden.
Eleverne skal som oplyste borgere i Danmark udtrykke deres holdning gennem opinionsgenren – nærmere bestemt kronikken.
Faglige mål
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
-analysere og fortolke fiktive tekster med fokus på dramatik
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ demonstrere kendskab til centrale Oplysningstiden og periodens forbindelse til nutiden
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation
Teksttyper
Sagtekster, opinion, epistler og filosofiske tekster
Dramatik
Kanonforfatter Holberg
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Analyse og vurdering af kronik
|
28-08-2023
|
Genaflevering af analyse, vurdering og diskussion
|
03-09-2023
|
Kronik med refleksionstekst om naturen
|
05-10-2023
|
Genaflevering af kronik med refl.tekst om naturen
|
08-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Romantikken_Litteraturhistorie_Natursyn 1
Romantikkens delperioder og vigtige begreber
Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, Steen St. Blicher, N. F. S. Grundtvig
Faglige mål:
Kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og perspektivering til særligt idehistoriske strømninger.
Forløbet fungerer desuden som optakt til dansk-idehistorieopgaven om natursyn. Derfor vægtes det romantiske natursyn i gennemgangen af romantikken højt.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Tegneserie_Skrubtudsen
|
26-10-2023
|
Platonisme-rap
|
12-11-2023
|
Redegørelse
|
18-12-2023
|
Diskussion
|
20-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
6
|
Klima i kunst og kultur_Natursyn 2
Foreløbig forløbsbeskrivelse
Forløbet består af tre dele, som refererer til danskfagets tre stofområder, sprog, litteratur og medier. Formålet med forløbet er at introducere eleverne til den kulturelle bearbejdelse af klima og diskutere dens berettigelse. Formålet er desuden at klæde eleverne på til at afkode og deltage i klimadebatten.
Vigtige punkter
1. Klimaord (sprog)
Opinionstekster, diskussion af ordvalg
Vigtige begreber: ordvalg, denotation, konnotation, argumentation
2. Klimafilm (medier)
Reklamefilm, kampagnefilm, musikvideoer, dokumentar
Vigtige begreber: Filmiske virkemidler, appelformer, argumentation
3. Klimalitteratur (Cli-fi) (litteratur)
Vigtige begreber: Cli-fi, sci-fi, utopi, dystopi
Faglige mål
udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Forløbet fungerer sammen med romantikforløbet som optakt til Dansk-idehistorieopgaven om natursyn, som falder umiddelbart i forlængelse af dette forløb.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Litteratur i 80'erne og 90'erne
Forløbet fokuserer på 80’erne som periode og på metaforteori som greb til at åbne periodens digte. Efterfølgende fortsætter forløbet til 90’erne med fokus på Naja Marie Aidt og Helle Helle. Der læses Vandmærket af Naja Marie Aidt som værk og Rester af Helle Helle.
Eleverne skriver en analyse af enten et 80’er digt eller en valgfri novelle fra Vandmærket. Efterfølgende skriver klassen en analyse af en valgfri novelle fra Rester. Sidstnævnte værk gennemgås ikke i klassen, men hele værket skal læses af alle elever, da der i den skriftlige opgave er krav om, at de perspektiver til værket som helhed. Op til den skriftlige opgave introduceres der til Helle Helles forfatterskab og minimalisme.
Litteratur:
Michael Strunge: Livets hastighed + Den hæslige by, digte
Søren Ulrik Thomsen: Passager, digt
Naja Marie Aidt: Vandmærket, novellesamling
Faglige mål
Analyse af fiktive tekster
Kendskab til centrale perioder i litteraturhistorien (Nyere tid – 80’erne – 00’erne)
Udtrykke sig personligt og kreativt
Litteratur:
Michael Strunge: Livets hastighed + Den hæslige by, digte
Søren Ulrik Thomsen: Passager, digt
Naja Marie Aidt: Vandmærket, novellesamling (Værk)
Helle Helle: Rester (Værk)
Faglige mål
Analyse af fiktive tekster
Kendskab til centrale perioder i litteraturhistorien
Udtrykke sig personligt og kreativt
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Ny opgave
|
05-03-2024
|
Brainstorm og disposition med analysefokus
|
22-03-2024
|
Analyse og fortolkning med litteraturhistorisk per
|
15-04-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Gudløs ungdom_Eksistentialisme
6 % af pensum
Værklæsning af Gudløs ungdom
Værket er en tysk klassiker fra 1937, som handler om en gymnasielærer, der skal navigere i et tiltagende fascistisk samfund, hvor sandheden er den, der lyder i radioen.
Værket behandler emner som
ytringsfrihed
det totalitære samfund
menneskesyn
Gudstro
etik
Eksistentielle spørgsmål
Faglige mål
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i mundtlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
Kernestof
oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Det moderne gennembrud_Litteraturhistorie
10% af pensum
Formål
Kendskab til perioden med fokus på sædelighedsfejden og litteratur, der behandler kønsproblematikken
Kernestof
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (værk)
Merete Pryds Helle: Nora (1. kapitel) - Perspektivering til Et dukkehjem
Amalie Skram: Uddrag af Constance Ring
Herman Bang: Foran alteret + Den sidste balkjole + Frøkenen
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl)
Desuden introduktion til generelle historiske og idehistoriske tendenser, som har haft betydning for periodens litteratur, herunder industrialiseringen og positivismen.
I slutningen af forløbet behandles det folkelige gennembrud med fokus på Martin Andersen Nexø.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Eksamensstilesæt Dyret i mennesket
|
16-09-2024
|
Eksamensstilesæt_Kroppen er min
|
27-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Kortfilm
6 % af pensum
Genreforløb
Faglige mål
Medieanalytiske begreber herunder genretræk og filmiske virkemidler herunder særligt lys.
analysere og fortolke fiktive tekster
Anvendte kortfilm
Nulpunktet
Kom
R[evol]ution of Love
Fremkaldt
Systime I-bøger, der anvendes i forløbet:
Shorts - kortfilm i undervisningen
Film skal ses i dansk
Håndbog til dansk
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Eksistentialisme_Litteraturhistorie
9% af pensum
Formål: Formålet med forløbet er at introducere eleverne til udvalgte eksistentialistiske begreber som en metode til tekstlæsning. Formålet er desuden, at eleverne skal reflektere og diskutere disse begreber. Forløbet rummer derfor et alment dannende aspekt.
Indhold: Eksistentialistiske begreber af Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Sartre.
Læsning af kanonforfattere og andre relevante forfattere.
Metode: De eksistentialistiske tanker bruges som metode i læsning af de skønlitterære tekster. Faktateksterne behandler emner, som både grænser op til elevernes egen verden og de eksistentialistiske tanker.
Materiale: Primært skønlitterære tekster af kanonforfattere, men også mere moderne tekster, herunder noveller, artikler og podcasts.
Evaluering: Mundtlig evaluering i plenum.
Faglige mål: Kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder, primært fokus på kulturel og idehistorisk perspektivering. Kendskab til samtidslitteratur. Analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster.
Udtrykke sig sprogligt nuanceret og personligt både mundtligt og skriftligt samt fokus på refleksion og diskussion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697384259",
"T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697384259",
"H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697384259"
}