|
Titel
4
|
Klassesamfundet
Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb skal vi arbejde med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‛klasse’ eller ej.
Forløbet starter dog i det folkelige gennembrud, hvor klassebegrebet var meget relevant. Hvor der var en tydelig skelnen mellem den arbejdende og den herskende klasse.
Faglige mål:
– demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
– demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
– analysere og fortolke fiktive tekster
– analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
– perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge̶
– demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
– demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
Kernestof:
- mangfoldige litterære genrer
- danske tekster fra de seneste 20 år
- kanonforfatter Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø
- Værker
- litteraturanalytiske begreber og metoder
- dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
Tekster:
- Amiri, Geeti: ‟Berlingske-skribent i kikset omklamring af rapstjerne” i Ekstra Bladet 28.05.2020
- Bech, Glenn (2022): Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal
- Foss, Kristian Bang (2010): Frank vender hjem, Gyldendal
- Fruelund, Simon (2006): Borgerligt tusmørke, Gyldendal
- Grosbøll, Andreas: ‟Hilsen fra provinsen” i Weekendavisen 19.04.2018
- Korsgaard, Thomas: Hvis der skulle komme et menneske forbi, Lindhardt og Ringhof, 2007
- Jensen, Peder Frederik (2020): Det Danmark du kender, People'sPress
- Nexø, Martin Andersen: "Lønningsdag" Gyldendal 1900
- Nielsen, Kaspar Colling (2010): ‟Opgangen” i Mount København, Gyldendal
- Pape, Morten (2015): Planen, Politikens forlag
- Pedersen, Karina (2016): Helt ude i hampen. Mails fra underklassen, Gyldendal
- Wilken, Thomas: ‟Polarisering handler ikke kun om ikkevestlige ghettoer” i Information 24.04.2019
- Aakjær, Jeppe: "Tyendesang", Tyendebladet 1907
Særlige fokuspunkter:
- Klassebegrebets udvikling
- Stemmer fra forskellige sociale lag
- Sammenhæng mellem litteratur og samfund
Væsentligste arbejdsformer:
- Klasseundervisning og gruppediskussion
- Skriftlige analyser og mundtlige oplæg
- Brug af artikler, dokumentarer og musikvideoer
|