UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet cb22ht1b-biotek - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
UNORD
Fag og niveau
Bioteknologi A
Lærer(e)
Gabriel Bjerre, Maria Louise Rentsch
Hold
cb22ht1b-biotek (
cbht1b-bioteka
,
cbht2b-bioteka
,
cbht3b-bioteka
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Naturens byggesten (GF)
Titel 2
Crime Scene
Titel 3
Kost og sundhed
Titel 4
Projektforløb om diæter
Titel 5
Menneskets forplantning og barnløshed
Titel 6
Nervesystemet og påvirkning af dette
Titel 7
Kroppens energiomdannelse
Titel 8
Muskelfysiologi
Titel 9
Økologi og biodiversitet
Titel 10
Mikroorganismer og vækst
Titel 11
Enzymer og enzymkinetik
Titel 12
På opdagelse i generne
Titel 13
Genteknologi
Titel 14
Immunforsvaret
Titel 15
Opsamling på økologi
Titel 16
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Naturens byggesten (GF)
(del af grundforløbet)
Eleverne skal kunne redegøre for forskellige celletypers opbygning (eu- og prokaryoter).
De skal kunne redegøre for betydning af forskellige organeller i celler samt cellemembrantransportprocesser. Eleverne skal også kunne beskrive mitosen og meiosen ud fra figurer samt kunne redegøre for opbygning af DNA, proteinsyntesen, det centrale dogme, mutationer, karyotyper samt kromosomafvigelser.
Eleverne skal kunne bruge et mikroskop, arbejde fornuftigt i grupper i laboratoriet og skrive journal.
Øvelser:
- Mikroskopi af celler
- Feltforsøg (NV-forsøg)
- Osmose i kartoffelskiver (NV-forsøg)
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Crime Scene
Redegøre for DNAs opbygning og biologiske funktion (repetition)
Forklare retsgenetiske undersøgelser og anvendelse af DNA som kemisk materiale
Se film: "DNA som fældende bevis" i forbindelse med kriminalsager
Forklare gelelektroforese som bioteknologisk metode
Anvendelse af DNA-profiler
Kernestof:
Eksperimentel arbejdsmetode; PCR, DNA- gelelektroforese.
Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion
Makromolekyler: nukleinsyre
Enzymer
Oprensningsmetoder (DNA)
Praktiske øvelser.
- Boot Camp i håndtering af mikropipetter og pipettering
- DNA-ekstraktion fra planteceller (jordbær)
- DNA profil vha. PCR og gelelektroforese
Indhold
Kernestof:
Vi starter på et nyt forløb om bioteknologi i retsmedicin - crimescene!
DNA som kemisk materiale_1b.docx
85 Retsgenetiske undersøgelser (B/A)
Sidst så vi på DNA som biologisk spor, og talte om forskellige biologiske spor og hvilke der indeholdt DNA.
Jeg er desværre syg, så disse timer aflyses eller flyttes
Repetitive DNA-sekvenser (B/A)
Crime Scene.pptx
DNA som bevismateriale
PCR.EXE
Et par eksempler på retsgenetiske undersøgelser (B/A)
PCR (Polymerase Chain Reaction) (B/A)
Vi starter med at repetere PCR metoden
Vi nåede ikke at arbejde med gelelektrofores sidst, så det arbejder vi med i dag.
Opgave_ DNA gelelektroforese.docx
Forberedende forsøg til PCR og gelelektroforese
Opgave der skal løses i klassen
Crime Scene investigation forsøg
Vi starter lige med at få styr på forsøget I udførte umiddelbart inden jul, hvor I lavede en delvis DNA profil (1 STR loc.) for en prøve isoleret fra et gerningssted og så prøver fra 4 mistænkte.
Allel ladder.docx
Er du i familie med en morder? Alt, drabsefterforskeren her skal bruge, er en spytklat fra dig
I dag skal vi se på hvilke yderligere muligheder viden om DNA og DNA-sekvenser giver i opklaringen af forbrydelser.
Vi arbejder videre med artikelpræsentation. Sørg for at have givet hinanden lektier for.
Eksamenstræning
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Film/billeder af PCR
07-12-2022
Crime Scene investigation
13-01-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Kost og sundhed
Eleverne skal kunne redegøre for opbygning og funktion samt fordøjelse af de energigivende bestanddele i kosten (protein, fedt og kulhydrat) og have kendskab til energibehov og kostrådene.
Eleverne skal kende til begrebet enzymer og overordnet kunne beskrive deres virkemåde og betydningen af faktorer som pH og temperatur.
Eleverne skal kunne redegøre for insulin og glukagons regulering i kroppen samt metoder til at bestemme/klassificere overvægt/fedme og udvikling af livsstilsygdomme. Vi ser nærmere på diabetes og arbejder med artikelmateriale.
Eleverne skal lære at udføre et komplekst forsøg og bearbejde resultaterne i forbindelse med journalskrivning
Eksperimentelt arbejde :
Nedbrydning af stivelse vha. spytamylase
Glykæmisk indeks- blodglukoseundersøgelse
Indhold
Kernestof:
Forskere: Stol ikke på kostråd, der hyper enkelte fødevarers fantastiske helbredseffekter
Vi skal i gang med et nyt forløb om kost og sundhed.
Arbejdsspørgsmål 1 - Kulhydrats opbygning og funktion.docx
I dag skal vi arbejde delvist i laboratoriet, og delvist i klassen.
I dag skal vi træne at beskrive, analysere og forklare figurer.
I dag arbejder I videre med opgaverne om kostens bestanddele, og så skal vi høre lidt om vitaminer og mineraler. Og introduceres til enzymer.
I dag skal I arbejde selv, da jeg har tilsyn med Khalil.
I dag skal I arbejde selv, og I må gerne gøre det hjemme.
Vi er jo i gang med et forløb om hvordan vores fordøjelse fungerer og hvad det betyder for vores sundhed.
I sidste uge udførte I et forsøg hvor I undersøgte hvordan jeres egne spytamylase-enzymer nedbrød stivelse.
I forlængelse af forsøget skal vi nu se lidt nærmere på hvad der sker med glukose efter at det er blevet optaget henover tarmvæggen, særligt i forbindelse med den hormonelle regulering af blodglukosekoncentrationen.
I skal arbejde med dette i dag.
I dag skal vi lave et forsøg hvor vi undersøger en række forskellige fødevarers glykæmiske indeks.
Allerførst skal vi evaluere undervisningen i bioteknologi
Først skal vi følge op på det forsøg I udførte i sidste uge om bestemmelse af glykæmisk indeks.
Vi skal derefter se nærmere på appetitregulering, og hvilke faktorer der spiller ind på vores fødeindtag og vores energibalance:
Artikler og opslag til opgave:
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Eksamenstræning Crime scene
23-01-2023
Kostanalyse
06-02-2023
Opgaver om fordøjelse
10-02-2023
Rapport om nedbrydning af stivelse
13-03-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Projektforløb om diæter
Projektforløb om diæter.
Med udgangspunkt i artikler (nyhedsartikler baseret på videnskabelige artikler) ser vi nærmere på fænomenet diæter og arbejder med den komplekse problemstilling fra forskellige vinkler, bl.a. mikrobiomets betydning.
Arbejdet afsluttes med en poster og vi trækker på de eksperimentelle undersøgelser vi tidligere har udført.
Desuden har eleverne udført en øvelse på Absalon på studietur til Kalundborg hvor de har bestemt koffeinindholdet i en energidrik ved HPLC.
Indhold
Kernestof:
I dag skal vi se nærmere på mikrobiomets betydning for (dele af) vores sundhed.
Projektopgave om diæter
Gennemgang af elevtilfredhedsundersøgelse (ETU).
Link til Teams
Sørg for at have en underskrevet blanket med i dag
I dag skal vi forberede os på den undersøgelse af energidrik som vi skal lave på studieturen.
I dag skal I færdiggøre jeres efterbehandling af forsøgsdata om bestemmelse af koffein i energidrikke vha. HPLC.
Vi har et hængeparti med opgaven om diæter...
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Glykæmisk indeks
24-03-2023
Poster om diæter
04-05-2023
Bestemmelse af koffein i energidrik (HPLC)
08-05-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Menneskets forplantning og barnløshed
Overordnet tema om barnløshed og hormonforstyrrende stoffer.
Eleverne bliver præsenteret for problemet (dokumentar og artikel) og dernæst taler vi om hvilken teori vi er nødt til at kende nærmere for at kunne bearbejde problemstillingen.
-opbygning og funktion af kønsorganer
-hormonel regulering af dannelsen/modningen af kønsceller (dannelse af sædceller og kvindens cyklus)
-befrugtning og fosterudvikling
-udfordringer: hormonforstyrrende stoffer, alder, kønssygdomme
-løsninger: fertilitetsbehandling i forskellige afskygninger og andre elementer som eleverne finder frem til i deres projekt.
Vi ser på sædceller i mikroskop og laver en lille øvelse om prævention.
Kemikaze - forsøg om hormonforstyrrende stoffer
Indhold
Kernestof:
Velkommen tilbage :)
Projekt om barnløshed.
Vi starter dagen med at alle grupper lige kort forklarer hvad de har forberedt at skulle lave i dag.
I skal besvare problemstillingen: Hvilke årsager er der til ufrivillig barnløshed og hvad kan der gøres?
Dagens plan
Præsentation som jeg kommer til at gennemgå på et senere tidspunkt
Celledeling
I skal altså kunne arbejde med og besvare følgende spørgsmål i dag:
Dagens plan:
Dagens læringsmål er:
Figurer
Præsentation om ufrivillig barnløshed
Mikroskopiforsøg
Nu har vi fokuseret en del på menneskets reproduktion, men hvad med dyrenes? Hvor mange måder er der at reproducere sig på, og hvor sære er de?
Figur om østrogenreceptorens virkemåde
I uge 39 skal vi udføre et forsøg hvor vi undersøger om der er hormonforstyrrende stoffer i forskellige produkter I selv vælger.
I dag skal I arbejde selv, da jeg er på kursus
PRØV kl12.15 på quizzen, den skulle være åben
Forsøg om hormonforstyrrende stoffer
HUSK AT MEDBRINGE ET PRODUKT I VIL TESTE FOR HORMONFORSTYRRENDE STOFFER!
I dag skal I tjekke jeres undersøgelse af hormonforstyrrende stoffer.
Der kommer igen en lille quiz på lectio om de centrale pointer i dette forløb.
Morgenmadstider!
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Mikroskopi af ornesæd
18-09-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Nervesystemet og påvirkning af dette
Opdeling af nervesystemet både anatomisk og funktionelt (CNS, PNS, somatiske, autonome). Opbygning og funktion af en neuron, herunder særlig fokus på de forskellige ionkanalers funktion i aktionspotentialet (natrium-kaliumpumpen, spændingsaktiverede natriumkanaler og kaliumkanaler (og calciumkanaler), receptoraktiverede natrium-, kalium-, og chloridkanaler).
Signalering ved synapsen og fjernelse af neurotransmitter.
Koffein som svag antagonist til adenosin.
Projekt om koffein som stimulant af CNS hvor eleverne skal sætte sig ind i kaffe og koffeins brug og funktion, samt designe et eksperiment der kan undersøge om koffein er en stimulant af CNS. Her kan elever fokuserer på hukommelse, reaktionshastighed eller andre præstationsmål. Der er særlig fokus på begrundelse af forsøgsdesign og tolkning af resultater.
Indhold
Kernestof:
I dag begynder vi på et nyt forløb om hjernen, nerveceller og stimulering af det centrale nervesystem.
Den menneskelige hjerne indeholder 86-100 milliarder neuroner og ca. 10-50 gange flere støtteceller (glialceller)...
Præsentation
I dag skal I arbejde selv, da jeg afholder NV-eksamen.
I arbejder i selvvalgte grupper på max 4
Jeg er desværre blevet syg, så I skal arbejde selv.
Vi ser på nogle af jeres stop-motion film af nervesignallering og så skal vi forberede os til vores ekskursion i næste uge.
I dag skal vi på ekskursion til LIFE fonden
Læs om KRAM faktorerne :de_fire_kram-faktorer.pdf
Vi starter med at se enkelte af jeres stop motion / animationer om nervesignallering.
Supplerende materiale:
I dag går vi i gang med et lille tema om koffein.
I dag fortsætter vi på temaet om koffein og dets effekt på præstation.
Alle grupper skal have læst følgende:
I har disse lektioner til at udføre jeres eksperimentelle test af om koffein er præstationsfremmende.
Disse lektier er om forsøgsdesign:
Krav til aflevering om koffein som præstationsfremmende middel:
I dag skal vi lige udvide vores forståelse af signalering ved synapsen.
Eksamenstræning om koffein
Coffein og roning.pdf
roforsoeg.xlsx
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Hormonforstyrrende stoffer
24-10-2023
Stop-motion af nervesignallering
07-11-2023
Eksamenstræning om coffein
19-12-2023
Koffein som præstationsfremmer
22-12-2023
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Kroppens energiomdannelse
Vi udbygger vores forståelse fra første år forløb om kost og fordøjelse med en dybere forståelse af hvordan energi i kosten omdannes til energi for kroppen i form af ATP.
Vi starter med at fokusere på hjerte, lunger og blodkredsløbet og går derefter videre til aerob respiration.
Fokus på de overordnede processer: glycolysen, oxidativ decarboxylering, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden koblet til ATPase.
Eleverne skal kunne forklare de overordnede processer og hvordan disse processer hænger sammen. Særlig fokus på begreberne aerob og anaerob. Vi ser også nærmere på laktatdannelse under anaerobe forhold.
Sammen med forløbet om neurobiologi og det efterfølgende forløb om muskelfysiologi er dette forløb tænkt som menneskets fysiologi.
Vi har lavet dissektion af grisehjerter og lunger samt målt hæmatokritværdi.
Indhold
Kernestof:
Godt nytår!
Nyt lille tema om kroppens energi
Kredsløbets struktur og funktion:
Præsentation fra i dag:
I dag skal vi undersøge kredsløbet og åndedrætssystemet ved at dissekere hjerte og lunger fra grise.
I dag skal vi samle op på forsøgene fra sidste uge - dissektion af hjerte og lunger samt måling af hæmatokritværdi.
Og så skal vi se på hvilke fysiologiske tilpasninger der forekommer ved træning:
Vi har lært om nervesystemet, dets opbygning og funktion og så har vi set på hvordan hjertet og lungerne fungerer til at supplere dioxygen til musklerne. Nu skal vi se på hvordan energien til bevægelse fungerer.
I dag arbejder vi med tavlemøder
Vi fortsætter med carbohydraternes intermediære stofskifte.
Tavlemøde om citronsyrecyklus.docx
Ny bordopstilling og "grupper"
Tennisboldforsøg
Færdiggørelse af problemformulering SO6
I dag går vi videre med kroppens energiforsyning:
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Film om dissektion af hjerte og lunger
30-01-2024
Journal om hæmatokritværdi
16-02-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Muskelfysiologi
Som forlængelse af vores forløb om neurobiologi, om kroppens energiomdannelse er dette forløb også en del af menneskets fysiolog.
Musklers opbygning og funktion, herunder neuromuskulær aktivering og tværbrocyklus. Koncentrisk og excentrisk kraftudvikling, længdespændingskurven og kraftudvikling som funktion af bevægelseshastighed. Derudover har vi set på idrætsfysiologi og energiforbrug under aktivitet, herunder anaerobe kilder til ATP og den aerobe respiration.
Vi har udført forsøgene koblet til Hjerteblod på LIFE. Der er bl.a. udført en VO2max test, en wingate test og andre arbejdsfysiologiske målinger.
Indhold
Kernestof:
I dag kommer der en lille test uden hjælpemidler om carbohydraternes intermediære stofskifte (glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæde).
Og så skal vi i gang med musklerne.
Og I kan se denne video: Musklens funktion
Sidst nåede vi ganske kort at se på hvordan en muskel er bygget op. Som så meget andet i biologiens verden er der en tæt sammenhæng mellem struktur og funktion.
Om muskelfibertyper
Her er en artikel om hvorfor chimpanser er stærkere end mennesker.
Hvis I har lyst til at dykke ned i hvorfor vi er stærkere i den dynamisk excentriske bevægelse end i den koncentriske, så kan I læse her:
I dag skal vi samle op på hvad det så egentlig er der sker når vi træner.
Som opsamling på alt det vi har lært om den menneskelige fysiologi, skal vi i dag arbejde med HJERTEBLOD-forsøget.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Økologi og biodiversitet
VI arbejder med: fotosyntese og respiration, trofiske niveauer, abiotiske og biotiske faktorer.
Eleverne skal desuden have kendskab til forskellige organismers tilpasninger til miljøet samt begreberne symbiose, biotop, habitat, niche og biodiversitet.
Eleverne skal have kendskabt til klimaforandringer og drivhuseffekt samt planters vigtigste næringsstoffer og deres anvendelse i planterne.
Eleverne skal kende til energistrømme i økosystemer. De skal kunne redegøre for delprocesserne i fotosyntese og respiration.
Eleverne skal kunne anvende makrofauna index metoden til at beskrive renhedsgraden af en sø
Øvelser:
-Forsøg om fotosyntese
-Makrofaunaindeks
-Undersøgelse af biodiversitet i de danske skove (biodiversitetigymnasiet.dk)
Indhold
Kernestof:
Nyt emne om økologi og biodiversitet
Præsentation:
I dag skal vi lave et forsøg hvor vi undersøger fotosyntesen i spinat.
Vi samler kort op på forsøget om fotosyntese i sidste uge.
Nu har vi styr på at alle fødekæder starter med fotosyntese og skal se nærmere på hvordan energi og stof bevæger sig gennem et økosystem.
Nu har vi en forståelse for opbygningen af et økosystem, hvordan energien vandrer gennem en græsnings- og en nedbryderfødekæde.
De første 45 min får I en lille test om menneskets fysiologi.
Derefter går vi i lab og laver databehandling på forsøget om bestemmelse af forureningsgraden af Teglgårdssøen.
I dag skal vi arbejde med begrebet biodiversitet.
Vi samler op på vores arbejde med biodiversitet.
Kort introduktion til den mundtlige årsprøve i biotek
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
HJERTEBLOD
21-04-2024
Opgaver og forsøg om fotosyntese
11-05-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Mikroorganismer og vækst
Prokaryote og eukaryoters opbygning og funktion,
Mikroorganismers vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
Hygiejne forhold og hygiejnetest
Industriel anvendelse af mikroorganismer; gæringsprocesser (kemisk mængdeberegning)
Eksperimentel arbejdsmetode: celledyrkning og mikroskopi
Praktisk arbejde:
- Hygiejnetest, mikroskopi af gærceller
-Gruppevis gæringsforsøg: Inddrag kontroller, variér en faktor og undersøg betydningen af denne (pH, temp, næringsmængde) for gæringsprocessen.
Indhold
Kernestof:
Arbejdsspørgsmål til bakterier_ biologi i udvikling.docx
Hygiejnetest.docx
Sterilteknik.docx
5. Mikrobiologi
Mikrobiologi – et historisk overblik
Barselsfeber og håndhygiejne
Pasteurisering, kimfald og vaccination
Sygdomsfremkaldende bakterier
Der er bakterier alle vegne
Kære 3.b. I dag starter vi rigtig op på den almindelige biotek A undervisning i 3.g. Vi opstarter et tema om mikroorganismer og vækst.
Dagens program:
Mettes blendede afføring sprøjtes ind i andres tarme: - Det er epokegørende
Danmark er hotspot for transplantation af afføring
Læs de to små artikler om fæcestransplantation i mennesker
Spg til artikel AN 2009_Når bakterien skal afsløres hurtigt.docx
Artikel_AN 4_2010 Når bakterien skal afsløres hurtigt.pdf
Læs den vedhæftede artikel igennem. Understreg gerne fagbegreber.
Mikroorganismer 2b.pptx
Mikrobiel vækst
Vækstfaktorer og væksthastighed
Fødevaresikkerhed
Når I har læst linksene, skal I kunne forklare:
Eksponentiel vækst
Den mikrobielle vækstkurve
Når I har læst linksene, skal I kunne:
Mål: kunne forklare vækstmodeller for mikroorganismers vækst og selve vækstkurven (de enkelte faser af kurven)
Gær og gæring_temahæfte_JB Hansen.pdf
Læs den vedhæftede PDF om gæringsprocessen. Når I har læst, skal I kunne:
Husk gerne et par høretelefoner.
Ingen lektier. Vi skal i lab og afslutte gæringsforsøg.
Dagen program:
I timen skal I lave en skriftlig eksamenstræning omhandlende gæring, hvor I må bruge lærebøger, noter, opgaver osv. men ingen internetsøgning, AI og kontakt til andre. Elever med forlænget tid må bruge 30 min ekstra derhjemme om eftermiddagen, hvoref
Skriftlig eksamenstræning_mikrobiologi og anvendelse.pdf
Koncentrationsbestemmelse af bakterier
Industriel anvendelse af mikroorganismer
Gruppearbejde om industriel anvendelse af mikroorganismer:
Inspiration:
Plan:
Gruppefremlæggelser: vi skal afholde fremlæggelser i timen over jeres valgte område, hvor mikroorganismer anvendes i en udvalgt produktion. Produktkrav: se biotektimen onsdag den 02.10.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Hygiejnetest
30-08-2024
Opgave_Behandling af middagsrester
11-09-2024
Skriftlig eksamenstræning_Gæring
24-09-2024
PP til gruppearbejde om mikroorg. anvendelse
04-10-2024
Gæringsforsøg med udvalgt variabel
04-10-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 32
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Enzymer og enzymkinetik
Redegøre for proteiner som makromolekyler
Proteiners strukturniveauer
Redegøre for enzymer som biologiske katalysatorer
o Have kendskab til at enzymer er specifikke hvad angår reaktionstype, og substrat og kunne gøre rede for de to forklaringsmodeller for enzymers funktion:
§ Nøgle i lås
§ Induced fit
Kunne opstille Michaelis-Menten ligningen og gøre rede for de indgående størrelser:
o Michaelis-Menten konstanten (Km)
o Maximal omsætningshastighed (Vmax)
Kunne undersøge eksperimentelle data ved at opstille en graf og herunder bestemme Km og Vmax:
o Ved brug af et Michaelis-Menten plot
o Ved brug af et Lineweaver-Burk plot
Kunne gøre rede for reversibel og irreversibel enzymhæmning
Kunne afgøre om der er tale om kompetitiv eller non-kompetitiv hæmning ved en grafisk undersøgelse af eksperimentelle data
Forsøg:
Betagalaktosidaseforsøg (bestemmelse af kinetiske parametre (SRC forsøg))
Denaturering af æggehvideprotein
Indhold
Kernestof:
Dagens program:
3. Proteiner og enzymer
Proteiners byggesten er aminosyrer
Proteiners strukturniveauer
Når I har læst linksene, skal I kunne:
Aminosyrer og proteiner_2024.pptx
Øvelse_ Denaturering af protein_2024.pdf
Læs den vedhæftede forsøgsvejledning igennem, så I ved, hvad der skal ske i lab.
10. Reaktionshastighed og enzymkinetik
Påvirkning af reaktionshastigheden
Enzymer
Enzymaktivitet
Når I har læst linksene, skal I kunne forklare:
Michaelis-Menten kinetik
Bestemmelse af de kinetiske parametre
Lineweaver-Burk plot
1. Lav opgaven om enzymklasser: Opgaver om enzymtyper og reaktioner_2024.docx
Hovedtyper af enzymer
Enzymkinetikopgave Listeria.docx
.
Enzymkinetik-forsøg_beta galaktosidase PP.pptx
Galactosidase assay vejledning_redigeret version 2023.docx
Vi skal i lab og bestemme reaktionshastigheder af enzymet betagalaktosidase vha. spektrofotometri. Læs den vedhæftede vejledning grundigt igennem, så I ved, hvad der skal ske i lab. I skal lave en grupperapport over forsøget efterfølgende.
Ingen lektier.
Inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
Reversible inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
Irreversible inhibitorer | Bioteknologi A - bind 3
Inhibitorers påvirkning af de kinetiske parametre | Bioteknologi A - bind 3
Vi skal til at afslutte vores tema om enzymkintik, så læs om inhibering/hæmning af enzymer. I skal kunne redegøre for de forskellige typer af hæmmere og forklare, hvordan de påvirker de kinetiske parametre.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Denaturering af æggehvideprotein
27-10-2024
Skriftlig opgave_Blodpletter på tøj
16-11-2024
Enzymkinetisk undersøgelse af beta-galaktosidase
01-12-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 29
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
På opdagelse i generne
Eleverne skal kunne anvende genetiske grundbegreber
Forklare et-gens og to-gens nedarvning, Mendels arvelove
Blodtyper og arvelighed
Dominant, recessiv, autosomal og kønsbunden nedarvning
Forsøg: blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Fænotype | Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave
Dagens program:
2. Klassisk genetik | Genetikbogen B + A
Rene linjer og bestøvning af ærter | Genetikbogen B + A
Mendels forsøg med ét gens nedarvning | Genetikbogen B + A
To geners nedarvning | Genetikbogen B + A
Andre dominansformer | Genetikbogen B + A
Læs om to geners nedarvning og andre dominansformer. Når I har læst linket, skal I kunne redegøre for Mendels 2. arvelov. I skal også kunne forklare, hvad der forstås ved dobbelt-heterozygote genotyper og hvordan man stiller et krysningsskema op ved
Eleverne skal besvare spørgeskemaet, der findes ved at følge linket: http://www.gym-trivsel.dk/
Monogene sygdomme følger Mendels 1. lov | Genetikbogen B + A
Monogene egenskaber kan også være kønsbundne | Genetikbogen B + A
Når I har læst linket, skal I kunne karakterisere de forskellige former for nedarvning: Kønsbunden, autosomal, dominant og recessiv.
Opgave om PTC.docx
Opgave 1_Cystisk fibrose_arvegang.docx
Blodtyper | Biologibogen
Jeg håber, at I alle har haft en skøn juleferie. I denne uge afslutter vi vores genetik-tema, og det sidste I derfor skal læse om, er blodtypesystemerne AB0 og rhesus, der nedarves fra forældre til afkom. Læs også vejledningen til individuel blodtype
Eksamenstræning_genetik_CTD 3b.docx
Vi afslutter vores genetik-forløb med en skriftlig, individuel eksamenstræning, som afholdes i timen. I må anvende hjælpemidler dvs. noter, opgaver, rapporter, lærebøger men IKKE anvende søgemaskiner eller AI samt have kontakt med andre. I får en kar
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Eksamenstræning_Genetik
10-01-2025
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Genteknologi
I dette forløb arbejder eleverne primært med metodekendskab og metodeforståelse. Centralt for forløbet står forsøget med pGLO (genetisk transformation) og eleverne arbejder med dokumentation af deres arbejde i laboratoriet og metodebeskrivelser. Fokus på arbejdet med GMO og krav i lab. Vi afslutter med temaet med arbejdet med bioinformatik, anvendelsesområder og bioinformatiske værktøjer.
Fagligt indhold:
-Proteinsyntese (prokaryot og eukaryot)
-Regulering af gener (prokaryot og eukaryot)
-Plasmider
-Transformation af bakterier
- PCR
- DNA sekventering
- CRISPR-CAS
- Bioinformatiske værktøjer
Eksperimentelt arbejde:
Genetisk transformation af bakterier (pGLO)
Indhold
Kernestof:
Proteinsyntese hos bakterier | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Dagens program:
Proteinsyntese hos eukaryoter | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Industriel dyrkning af mikroorganismer | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Genreregulering | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Når I har læst linket, skal I kunne forklare, hvordan gener reguleres i prokaryote celler med udgangspunkt i lactose-operonen.
Genteknologi, sikkerhed og risiko | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Transgene bakterier | Grundbog i Bioteknologi 2 – htx
Analysemetoder: Spektrofotometri | Bioteknologi
Når I har læst om spektrofotometri, skal I kunne forklare hvordan man udarbejder en standardkurve samt hvordan man ud fra en kendt absorbansværdi kan bestemme koncentrationen af et givet stof i en ukendt prøve.
Opgave til aflevering_spektrofotometri.docx
Analysemetoder: PCR | Bioteknologi (læs kun indtil "Kvantitativ PCR")
Når I har læst om PCR, skal I kunne forklare anvendelsesprincipper samt de tre trin i selve PCR-teknikken.
Dagens program: molekylærbiologiske metoder i bioteknologi
Gensekvensering | Biologibogen
Læs linket om den molekylærbiologiske metode gensekvensering, hvor baserækkefølgen af DNA kortlægges. Fokuser på at kunne forstå flg. begreber: DNAs opbygning og komplementære baser, enzymet DNA-polymerase, frie nukleotider og en særlig slags nukleot
Forberedelse før pGLO-forsøget.docx
Vi skal i lab og dyrke E.coli bakterier, så der er bakteriekolonier til onsdagens GMO-arbejde.
pGLOelevvejledning.docx
I modulet skal vi arbejde med CRISPR-teknologien, som er en molekylærbiologisk "saks", der kan klippe i genomer.
Behandling af sygdomme ved hjælp af CRISPR
CRISPR | Biologibogen
Genterapi | Biologibogen
Når I har læst linksene, skal I kunne redegøre for CRISPR-teknologien. 1. Hvor stammer CRISPR-systemet fra? 2. Hvorfor er CRISPR en revolutionerende teknik? 3. Definer flg. begreber: 1. Target DNA, komplementer sekvens, Cas 9, crRNA og tracer-RNA.
1. Anvendt bioinformatik - sekvensanalyse | Bioteknologi A - bind 3
Karakterisering af liv på jorden med DNA-stregkoder | Bioteknologi A - bind 3
Biologiske sekvenser | Bioteknologi A - bind 3
Sammenligning af sekvenser | Bioteknologi A - bind 3
Alignment | Bioteknologi A - bind 3
Når I har læst linksene, skal I kunne:
Livets udvikling | Biologibogen
Læs linket som baggrundsviden til at arbejde med mitokondrie-DNA vs. kerne-DNA.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 35
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Immunforsvaret
Immunforsvarets opbygning og funktion
Fagocytose, kemiske forbindelser (komplement, defensin og interferon)
Antistoffers opbygning og funktion
Influenzavirus og mutationsrater
Epidemier og pandemier
Vaccinationer og børnevaccinationsprogram
Immunologiske test (ELISA)
Praktisk arbejde i lab:
ELISA-test: hvor hver elev får tildelt en simuleret serumprøve, som skulle undersøges for tilstedeværelelse af HIV-antistoffer.
Indhold
Kernestof:
6. Immunforsvaret | Fysiologibogen – 2. udgave
Immunforsvaret | Fysiologibogen – 2. udgave
Patogener | Fysiologibogen – 2. udgave
Ydre barrierer | Fysiologibogen – 2. udgave
Immunforsvarets opdeling og funktion | Fysiologibogen – 2. udgave
Det uspecifikke immunforsvars opbygning og funktion | Fysiologibogen – 2. udgave
Dagens program:
Egne og fremmede overfladeproteiner | Fysiologibogen – 2. udgave
Når I har læst linket, skal I kunne forklare funktionen af MHC-klasse proteiner.
Det specifikke immunforsvar | Fysiologibogen – 2. udgave
Lymfocytter | Fysiologibogen – 2. udgave
Antistoffer | Fysiologibogen – 2. udgave
Når I har læst linksene, skal I kunne redegøre for B- og T-celler samt opbygning og funktion af antistoffer. I skal desuden forklare, hvordan det uspecifikke og det specifikke immunforsvar sammen kan bekæmpe et patogen.
Faktaboks 1 - Virus - en intracellulær parasit | Bioteknologi A - bind 3
Når I har læst linket, skal I kunne redegøre for viras opbygning og funktion samt hvordan de kan udnytte en værtcelle ift. produktion af virus-materiale i form af virale proteiner og DNA/RNA. Husk høretelefoner.
Dagen program:
6.9 Vaccinationer | Bioteknologi A - bind 3
6.9.1 Typer af vaccination | Bioteknologi A - bind 3
Når I har læst linksene, skal I kunne redegøre for princippet i en vaccination samt forklare udvalgte typer af vaccination.
6.10 Immunologiske metoder – værktøj fra immunforsvaret | Bioteknologi A - bind 3
6.10.1 ELISA | Bioteknologi A - bind 3
Når I har læst linksene, skal I kunne redegøre for princippet i ELISA-teknikken.
Produktkrav til ELISA.docx
Elevvejledning_ELISA_Forsøg.pdf
Vi skal i lab og udføre en ELISA-test. I skal derfor læse vejledningen grundigt igennem hjemme. Opstil en hypotese til forsøget.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Opsamling på økologi
Indhold
Kernestof:
Stofkredsløb
Kulstofkredsløbet
Kvælstofkredløbet
Når I læser linksene, skal I kunne forklare især det biologiske C-kredsløb. Ift. N-kredsløb skal I kunne redegøre for processerne i kredsløbet og kunne definere begreber som primær producenter og forklare, hvad der er særligt ved bælgplanter. I skal
Dagens program: Opsamlingsforløb
2.7 Chromatografi | Isis Kemi B
Læs om kromatografi. I skal overvejende have fokus afsnittet om tyndtlagskromatografi (TLC), da vi skal lave et forsøg i næste uge, hvor vi ekstraherer pigmenter fra planter og adskiller de forskellige stoffer vha. TLC.
Dagens program:
Øvelse_Ekstraktion og analyse af pigmenter fra grønne planter.pdf
Læs den vedhæftede vejledning, så I ved, hvad der skal ske i lab. I skal udføre forsøget i små grupper.
ØKOLOGI – danske naturtyper | ØKOLOGI – danske naturtyper
Artikel - En god mikroalge er en stresset mikroalge_RUC.pdf
Læs den vedhæftede artikel, så I kan analysere den i timen (artikelanalyse er også en del af et mundtligt biotekspørgsmål)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16
Repetition
Eleverne laver et oversigtsdokuments over de gennemgåede temaer, hvor de nedskriver centrale begreber, relevante øvelser og figurer. Der arbejdes også med træning af skriftlige eksamensopgaver.
Indhold
Kernestof:
Lactasekapsler_data.xlsx
Planter og evolution_skriftlig eksamensopgave.pdf
Lactasekapsler.pdf
Rettematrice til Lactasekapsler.docx
Opgave_planter og evolution_eksemplarisk besvarelse.docx
Skriftlig bioteknologi A 2025.docx
Bioteknologi A_mundtlig eksamen.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697466266", "T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697466266", "H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52697466266" }