Holdet cb23ht2a-idehisb - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Ea Øst Normann
Hold cb23ht2a-idehisb (cbht2a-idehisb, cbht3a-idehisb)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder
Titel 2 De meget lange linjer - Big History
Titel 3 Natursyn
Titel 4 Epidemiernes historie
Titel 5 Ondskab
Titel 6 Overvågning
Titel 7 Afsluttende skriftligt projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder

Introduktion til faget Idéhistorie B.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Materiale:
- Anders Hassing, & Christian Vollmond: "Fra fortid til historie". Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2019. iBog.
- Alex Young m.fl.: "Idéhistorie". Systime. iBog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 De meget lange linjer - Big History

Et introducerende forløb til faget Idéhistorie med fokus på, hvad historie er for et fag.

Der sættes fokus på videnskabsfaget historie som en hybrid. Et fag der ofte låner viden, teorier og metoder fra andre fag, ligesom andre fag ofte arbejder historisk. 

I dette forløb arbejdes med historieteori, historiesyn og forskellige tilgange/'skoler' der eksisterer inden for studiet af fortid.

Vi går i dybden med Big History, som er en ny måde at anskue menneskets historie på, hvor man som historiker søger at forstå menneskehedens fælles historie ved at se den i ”det store perspektiv” fra big bang til nutiden.

Centrale spørgsmål/fokuspunkter:
- Hvorfor ser verden - og mennesket - ud som den/det gør i dag? Hvordan er vi kommet hertil?
- Hvordan kan man arbejde med Big History som tilgang?

Forløbet rundes af med et mindre gruppearbejde, hvor hver gruppe får tildelt én kategori/et ”threshold-moment” som de skal undersøge i dybden og  fremlægge for en anden gruppe.
Ressourcer til gruppearbejdet:
- Big History Project (public site): https://bhp-public.oerproject.com/
- Khan Academy: Big History Project: https://www.khanacademy.org/humanities/big-history-project

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

Materiale:
- Anders Hassing, & Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", forlaget Columbus, første udgivelsesår 2019.
- OER Projects forløb om Big History. Tilgængeligt her: https://www.oerproject.com/Big-History (sidst tilgået maj 2025).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Big History - arbejdsspørgsmål 30-08-2023
Hvad er Big History? 30-08-2023
PowerPoint til fremlæggelse om Big History 19-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Natursyn

Forløbet tager afsæt i Idéhistorie B’s identitet; at beskæftige sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv.

I forløbet arbejdes med spørgsmål som:
• Hvad er natur?
• Hvordan har forholdet imellem mennesket og naturen udviklet sig over tid?
• Giver det mening at fastholde det klassiske skel mellem natur og menneske i dag?
• Har nulevende mennesker et moralsk ansvar over for fremtidige generationer?
• Er ansvaret for vores medmennesker større end ansvaret for alt andet liv?
• Er vi kun forpligtede over for andre dyr, eller også over for fx planter eller økosystemer?
• Hvad er kriteriet for, at noget kan have moralsk status? Er det fx, at det har bevidsthed?
• Bør dyr, planter og den uorganiske natur også være i besiddelse af visse etiske rettigheder?

Forløbet afrundes i et DIHO-forløb i samarbejde med dansk.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.

Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.

Materiale:  
- Kaae, B.C. & Madsen, L.M.: ”Holdninger og ønsker til Danmarks natur”. In Skov og Landskab. 2003: https://static-curis.ku.dk/portal/files/20620571/BogL21.pdf
- Vad, K.E , 2022: ”Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur” I A.K. Gjerløff & K.E. Vad (red.) Hvilken natur – en antologi om natursyn og natur i Danmark, Biologiforbundet, s. 16-23.
- Christensen, B.: Den Store Dansk: Miljøfilosofi: https://denstoredanske.lex.dk/milj%C3%B8filosofi
- Herbener, J.-A.: ”Kristendommen har et stort ansvar for, at vi driver rovdrift på naturen”. Kronik i Information 25. august 2018.
- Sparsø, M. G.: Teknologi og filosofi: Systime iBog. Kapitel 3: ”Naturens etiske status – om dyrevelfærd og miljøetik”: https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=131
- Existential Comics: ” The Invention of Agriculture”: https://existentialcomics.com/comic/501
- ”Bliv glad i naturen”. Undervisningsmateriale til udskolingen. 2023. - Undervisningsportalen YouGlobe: https://www.blivgladinaturen.dk/sk%C3%B8nheden-i-naturen-fagtekster
- Olsen, J. & Knudsen, V. : “Vi er alt for mange” (5. juni 2023) i Vildt naturligt (P1, DR Lyd) [podcast]
- AAU: ”Etiske perspektiver på dyreverdenen”, forelæsning, tilgængelig her: https://www.youtube.com/watch?v=ykKpMYqZFV0

- Primærtekster af fx Aristoteles, Kant, Bentham, Hans Jonas, Peter Kemp, Peter Singer, Mickey Gjerris, Arne Næss.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Epidemiernes historie

Forløbet tager udgangspunkt i temaet: Epidemiernes historie, og hvordan sygdomssynet har forandret sig gennem tiden.

Eleverne træner kildekritik og historiebevidsthed: Et historisk blik på sygdom, sundhed og medicinske teknologier, giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvorfor ideer om sygdom, der kan virke helt absurde i dag, kan have været meningsgivende for mennesket engang

Der arbejdes med primærkilder til at forstå tankerne og ideerne om sundhed og sygdom i fortiden. Der arbejdes ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad er sygdom? Og hvordan har vi tænkt sygdom til forskellige tider?  
- Hvilken betydning har opfattelsen af sygdom haft for de teknologier, man har udviklet til at helbrede og forebygge?
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse, sygdomsteknologier og menneskesyn? 
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse og historiske begivenheder?
- Hvilken betydning har nogle af de store epidemier haft for udviklingen af samfund?

I forløbet arbejdes der med primærtekster fra antikken og frem til i dag. Særligt fokuseres der på:
- "Pesten" i Athen
- Den Sorte Død
- Kopper
- Kolera
- Covid-19

Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om en udvalgt/selvvalgt epidemi, hvor eleverne skal anvende greb fra undervisningen i et mere selvstændigt projekt med mundtlig fremlæggelse.

Materiale:
- Young Pedersen, A. m.fl.: "Idéhistorie". Systime. i-bog. https://idehistorie.systime.dk/?id=1
- Iversen, K.: "Derfor historie". Forlaget Columbus. i-bog. https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Thomsen, Liv: "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne". DR. 2020. (tilgængelig via CFU).
- Statens Serum Institut (særligt til info om sygdommen),
- Læger Uden Grænser
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum: https://dsr.dk/sygeplejemuseet/
- Det Danske Filminstitut - Danmark på film – epidemier i Danmark: https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/epidemier-i-danmark

Primærkilder fra:
- Danmarkshistorien.dk/lex.dk
- HistorieLABs kildebank: https://historielab.dk/kildebank/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den sorte døds konsekvenser 13-03-2024
Christian den 4.'s Pestforordning 14-03-2024
PowerPoint epidemier 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ondskab

Et forløb om ondskab som begreb med udgangspunkt i Holocaust

- Ondskab som begreb
     - Hvad siger filosofferne om ondskab? (Platon og Hannah Arendt)

- Holocaust og ondskab
        - Hvad er Holocaust?
        - Hvad banede vejen for Holocaust?
        - Videnskab og ondskab (når videnskaben udnyttes til ”onde” formål)
        - Gerningsmændene (Hvornår er mennesker onde?)
         - Propaganda (Hvad er propaganda og er propaganda ondt?)
         - Hvad er et folkedrab (folkedrabskonventionen) og Statons teori om hvordan et folkedrab udvikler sig (Stantons 10 stadier i et folkedrab)

Forløbet rundes af med en gruppefremlæggelse under titlen: "Andre folkedrab", hvor teorien fra forløbet skal inddrages.

Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab

Tilgange/metoder:
- Kildekritik
- Etik og eksistens (forskellige filosoffers ideér om forholdet mellem mennesker, teknologi og samfund)

Materiale:
- Maline Gehrt-Bendixen, Uffe Agergaard Hansen: "Tanker om ondskab". Systime A/S. Første udgivelsesår 2018. Tilgængelig som ibog: https://tankeromondskab.systime.dk/?id=1
- Solvej Berlau & Stine Thuge: "Vejen til folkedrab.  Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2023. Tilgængelig som ibog: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Folkedrab.dk


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hannah Arendt: Den som ikke tænker selv... 29-08-2024
Racehygiejne i Danmark og Tyskland 25-09-2024
Andre folkedrab 03-10-2024
Opgave 1.Dilemmaspillet om folkedrabet på Bantikka 10-10-2024
Opgave 2. Efter folkedrabet 10-10-2024
Opgave 3. Kan folkedrab være kunst? 10-10-2024
Forslag til nyt forløb i Idéhistorie 23-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Overvågning

Hvad betyder det for os, at vi bliver overvåget – af en stat, en virksomhed eller af andre individer? Og hvilke eksistentielle og politiske konsekvenser har det for os som mennesker, som samfund? Det er spørgsmål som disse, dette forløb handler om.

Eleverne har blandt andet arbejdet med:
- Benthams panoptiske fængsel
- Foucaults panoptikon-begreb
- Nick Bostrom

Forløbet afrundes og evalueres med et skriftligt projekt, hvor eleverne selvstændigt eller i grupper skal undersøge et eller flere konkrete eksempler på overvågning, formulere en problemstilling og besvare denne, som øvelse til det afsluttende projekt i faget.

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale

- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Materiale:
Sparsø, M. G.: "Teknologi og filosofi". Kapitel 6: "Det overvågede samfund". Systime. iBog
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcast: Bostrom >< Foucault 16-01-2025
Projekt om overvågning 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Afsluttende skriftligt projekt

Der udarbejdes et afsluttende skriftligt projekt. Eleverne formulerer selvstændigt en konkret
problemstilling under vejledning fra læreren. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet og udvalgte faglige mål. Det afsluttende projekt danner grundlag for den mundtlige prøve.

Projektet kan udarbejdes i grupper på op til tre elever.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forarbejde til eksamensprojekt Idéhistorie 13-03-2025
Afsluttende projekt Idéhistorie 27-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde