UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet cb23ht2b-idehisb - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
UNORD
Fag og niveau
Idehistorie B
Lærer(e)
Magnus Bønneland Mortensen
Hold
cb23ht2b-idehisb (
cbht2b-idehisb
,
cbht3b-idehisb
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Sygdomme og medicin
Titel 2
Natursyn
Titel 3
Teknologihistorie
Titel 4
Darwin, evoloutinsteori,eugenitik og holocaust
Titel 5
Lange udviklingslinjer
Titel 6
Sport og krop
Titel 7
Afsluttende opgave
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Sygdomme og medicin
Sygdomme og medicin
Fagligt mål:
Analysere spillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
-Her vil hovedfokuset være at se på samspillet mellem ideer om sygdom og medicinske teknologier.
Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- Dette vi gøres ved at analysere kildemateriale der beskriver opfattelserne af årsager til sygdomme, samt teknologier til behandling af disse.
Kernestof:
erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Idehistorie 2B.pptx
Orienter jer i lærerplanen Htx - læreplaner 2017
I skal løse opgaven "opgave HANS CHISTENSEN BARTSKER OM SYGDOMME OG BEHANDLING 2B" og aflever den i afleveringsmappen
Hans Christensen Bartsker: En liden bog om allehånde sygdomme, 1596.
10.3 Sygdommene i oldtiden
opgave HANS CHISTENSEN BARTSKER OM SYGDOMME OG BEHANDLING 2B.docx
1.6.1. Grundlæggende kildeanalyse Frembringelse og beretning
Kartografiens historie | lex.dk – Den Store Danske
I dag arbejder I i matrixgrupper, næste uger fremlægger matrixgrupperne for klassen.
I dag fremlægge jeres kildeopgaver.
Arbejde med afsnittet KILDE 2.9 HANS BRØCHNERS BREV (1853)
1.2: Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse?
6. lektion ser vi Ignaz Semmelweis – The Persecuted Medical Pioneer
kuhn.pptx
I timen læser I Thomas S. Kuhn – videnskabens revolutioner
I 5. lektion arbejder vi med søgning af kilder og kildebrug.
Da vi i 6. lektion skal arbejde med sangtekster som kilder, skal I hjemmefra have hørt "Kinky Fætter" af musikgruppen Suspekt. den kan høres på div streamingtjenester eller på nedenstående link.
Meget kort og overforsimplet PP om Levn og.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Natursyn
Forløbet tager afsæt i Idéhistorie B’s identitet; at beskæftige sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden (/naturen) på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv.
Forløbet afrundes i et DIHO-forløb i samarbejde med dansk.
Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.
Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Miljøhistorie - hvad er det?
Opstart på emne om menneske og natur
I skal arbejde selv i dag. Læs 3.1 Den klassiske etiks natursyn inklusiv underafsnit.
3. Naturens etiske status – Om dyrevelfærd og miljøetik
Vi arbejder videre med de tekster I læste i sidste uge, så genlæs jeres noter. Jeg er ikke sikker på, at alle forstod det med undersider. Undersiderne var (Primærtekst) Immanuel Kant: Pligter over for dyr, 1792 ) og (Primærtekst) Jeremy Bentham: Indf
Utilitarianism: Crash Course Philosophy #36
Kant Categorical Imperatives: Crash Course Philosophy #35
Hans Jonas: Det kategoriske imperativs utilstrækkelighed og Afstandsetikkens begrænsning
Læs 3.2 Hen imod en dybdeøkologi - samt alle underafsnit
Gennemgang af spørgsmålene fra sidste uge
Debat: Halvdelen af Jordens areal skal afsættes til natur og befolkningen reduceres til to milliarder
3.4 Præferenceutilitarisme og antispeciesisme inklusiv underafsnit.
3.5 Opgøret med "økofascismen"
Kronik_ KRONIK _ Kristendommen har lært os at driv (e6defb31).pdf
Biocentrism (Environmental Ethics)
Anthropocentrism (Environmental Ethics)
Zoocentrism (Environmental Ethics)
Et mangfoldigt naturbegreb Hans Fisk.pdf
Hans Finks 7 natursyn
Natur og kultur 2B.pptx
Forbundethed (1).docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Teknologihistorie
I dette forløb arbejder vi med teknologihistorie, med særligt fokus på forskellige metodiske greb, man kan benytte til at analysere teknologihistorisk.
I arbejder med mere alm. historiske tilgange til teknologihistorien
Internalisme, eksternalisme og kontekstualisme
Vi arbejde også med konstruktivistiske tilgange til teknologihistorien så som:
ANT, SCOT, LTS
Som "grundbøger" benytter vi Andersen et.al "Idehistorie" Systime, og Skyggebjerg, 2019 Tilgange til teknologihistorie, DTU
Fagliglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Kernestof:
natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf læs side 4-9 (nummerering på siden)
Opstart på nyt tema om teknologihistorie (med særligt fokus på metoder)
Opgave om elpærens historie - opsamling kl 13:05
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf i skal læse om Eksternalisme og Kontekstualisme side 10-17 (nummerering på siden)
Fordele og ulemper
Produkter til forbrugeren - SCOT-analyse af cykler
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf i skal læse om ANT side 27-32 (nummerering på siden)
Teknologihistorie ANT
Store Teknologiske Systemer ny.pptx
Store Teknologiske Systemer
Edgertons teknologiopfattelse
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf 33-41(sidens nummerering)
7.3 Teknologien i nyt lys
Kreolsk appropriation
Opstart på teknologihistorieopgave
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Darwin, evoloutinsteori,eugenitik og holocaust
Forløb og brugen af ideen om evolution, fra Darwin, over Steincke til Hitler
Elevoplæg om andre folkedrab.
Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
Kernestof:
Holocaust og andre folkedrab
forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
I timen ser vi: Theories of Evolution - Darwin & Lamarck Triple Only
Darwin og kirken
Kontekstualisme i idehistorie Darwin.pptx
Idéhistorie kontekstualisme
Arbejde med fremlæggelse
Mulighed for at lægge sidste hånd på fremlæggelsen
Fremlæggelse
Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i
David og Emil, samt Liva, Nicoline og Marcus Ingemansen fremlægger.
Uddannet til døde
Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
Homoseksualitet hos dyr
kuhn 3b.pptx
Thomas S. Kuhn – videnskabens revolutioner
Vi skal se: Hitlers håndlangere (6)Josef Mengele
Fifty Years Later: The Significance of the Nuremberg Code
Holocaust revolutionerede vores menneskesyn
FN's folkedrabskonvention
Stanton: Folkedrab som stadier
Globalis folkedrab
Afslutning på Folkedrabsforløb. Opsamling på jeres gruppearbejde.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Lange udviklingslinjer
Et forløb om lange linjer med skolehistorie som case.
I forløbet har der været fokus på brud og kontinuitet, samt longue durée.
Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag.
Kernestof:
idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
Indhold
Kernestof:
Græsk kultur | VORES VERDENSHISTORIE
Demokratiets vugge
clip_1483966536661.png
0fd7c26638b5d2a27fb9db3e559b8d7c.jpg
Brud og kontinuitet (og longue durée) 3b.pptx
Christian 2.s Landlov: 125de Capitel: Om Börn som gaa tiil Skole, 1521
4. Brud og kontinuitet | På sporet af historien
Skolelovgivningen i Danmark, efter 1521
dansk skolehistorie - Fra 800-tallet til i dag - Lex
5.1. Skriftlige kilder | Historiefaglig arbejdsbog
I klassen ser vi: At skabe et luthersk samfund - betydningen af Luthers Lille Katekismus og De Ti Bud i Danmark efter reformationen
I klassen analyserer vi: Konfirmationsforordningen, 13. januar 1736 punkt 1-8.
I klassen orienterer vi os i: Luthers Lille Katekismus 1529 (1953-udgave)
og Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 punkt 1-3.
Bogtrykkets betydning for reformationens indførelse, ca. 1450-1536 STOP når I kommer til "Bogtrykket som reformationens fødselshjælper"
Biotek/idræt skal læse: Erindringer fra Vejen Realskole 1909-1913
Biotek/mat skal læse: Christian Christensen om skolegang i 1890’erne
Læreplaner til htx
Gennemgang af opgaverne fra sidste uge (læs op på jeres noter)
Læs:Den Blå Betænkning: Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 1960 Hovedfokus bør være på teksten frem til punkt 6, resten af kilden kan læses som oversigtslæsning.
I klassen læser vi Fremtidens gymnasium - set fra 1960 Af Knud Holch Andersen a 1992 knud holch andersen.pdf
gode råd om metodeiske overvejelser.pptx
lange linjer.png
I skal tegne udviklingslinjer
Vælg at skrive 1,2 eller tre tidslinjer (longue durée må ikke stå alene)
Arbejde med og fremvisning af tidslinje
Juletraditionens lange linjer
sjællandske krønike læs opslaget for år 1357
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Sport og krop
Lidt over halvdelen af klassen har Idræt B som studieretningsfag, derfor er der i klassen særligt fokus på sport og krop.
I forløbet har vi anskuet krop og sport ud fra forskellige af fagets metodiske greb.
Faglige mål:
analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Kernestof:
samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:
Opstart op nyt tema om Sport og Krop.
DRTV - Kroppen er mit tempel
Olympiske atleter og sportsfolk
Temp Årg. 12 Nr. 23 (2021): MANDLIG SKØNHED læs Side 78, 48-52 (stop ved MULIGE INSPIRATIONSKILDER ...) og Afslutning 74-75
Why Do Americans Call It Soccer Instead of Football Blame England Time.com
Læs jeres noter om SCOT
HIK-modellen - Historie - GRUNDSKOLE | Emu.dk LÆS om det "Det funktionelle kildebegreb"
Arkiver, databaser og samlinger med historiske kilder - Idéhistorie - HTX | Emu.dk
Håndbold og kildekritik
Bodybuilding, fitness, aerobic og krop
Arbejd med ANT-analyse
Præsentation af ANT-analyse
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Afsluttende opgave
Afsluttende opgave
Til forløbet har vi også brugt 6 puljetimer
Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Opstart på eksamensopgave
Eksamensoplæg Idéhistorie B.pdf
Arbejde med eksamensopgaven
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713788906", "T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713788906", "H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713788906" }