UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
UNORD Hillerød Teknisk Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet cb23ht2c-idehisb - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
UNORD
Fag og niveau
Idehistorie B
Lærer(e)
Magnus Bønneland Mortensen
Hold
cb23ht2c-idehisb (
cbht2c-idehisb
,
cbht3c-idehisb
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Sydom
Titel 2
Natur og natursyn
Titel 3
Teknologihistorie
Titel 4
Ondskab, holocaust og det personlige ansvar
Titel 5
Hvad er intelligens? og er det vigtigt?
Titel 6
Lange linjer
Titel 7
afsluttende opgave
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Sydom
Sygdomme og medicin
Fagligt mål:
Analysere spillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
-Her vil hovedfokuset være at se på samspillet mellem ideer om sygdom og medicinske teknologier.
Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- Dette vi gøres ved at analysere kildemateriale der beskriver opfattelserne af årsager til sygdomme, samt teknologier til behandling af disse.
Kernestof:
erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Læreplan Idéhistorie B – htx 2017
Kjøbenhavns Diplomatarium, København 1874, Bind 2 art. 535 (side 429)
panums_kort.jpg
image.png
Antikkens lægevidenskab
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pestens-tid/kilder/kilde-14
10.3 Sygdommene i oldtiden
1.6.1. Grundlæggende kildeanalyse
Matrixhold 1
Opstart på øvelse med kilde og medicinhistorie
I dag arbejder I i matrixgrupper, næste uger fremlægger matrixgrupperne for klassen.
KILDE 2.9 HANS BRØCHNERS BREV (1853)
Fremlæggelser af kildeopgaven
1.2: Hvad er kildekritik, og hvordan laves en analyse?
Vi fik ikke hold fremlæggelser i sidste uge, så dem tager vi i dag.
Vandretur - info til elever 2c.docx
Opstart på idehistorieopgave om sygdomme
I bordgrupperne skal I forberede en fremlæggelse om sygdom/behandling (I må ikke vælge den Spanske syge)
Links til kilder
Arbejde med fremlæggelse
Arbejde med sygdomsfremlæggelsen
Meget kort og overforsimplet PP om Levn og.pptx
PowerPoint tilføj lyd til præsentation - IT Univers tutorial vejledning
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 26
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Natur og natursyn
Forløbet tager afsæt i Idéhistorie B’s identitet; at beskæftige sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden (/naturen) på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv.
Forløbet afrundes i et DIHO-forløb i samarbejde med dansk.
Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.
Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
miljøhistorie i idéhistorie.pptx
Miljøhistorie - hvad er det?
I timen læser vi: (Primærtekst) Immanuel Kant: Pligter over for dyr, 1792
I timen læser vi: (Primærtekst) Jeremy Bentham: Indføring i principperne for moral og lovgivning, 1780
3. Naturens etiske status – Om dyrevelfærd og miljøetik
3.1 Den klassiske etiks natursyn
Hans Jonas: Det kategoriske imperativs utilstrækkelighed og Afstandsetikkens begrænsning
Vi arbejder med Arene Næss tekster i timen, men I bør læse den på forhånd, da de er lidt vanskelige at arbejde med. (Primærtekst) Arne Næss: Den overfladiske og den dybe, langtrækkende økologibevægelse, 1973
Arbejdselv opgave: Besvar følgende spørgsmål og upload i afleveringsmappen.
3.3 Biocentrisk etik
(Primærtekst) Mickey Gjerris: Sårbarhedens pris, 2001
"Ærefrygt for livet"
3.4 Præferenceutilitarisme og antispeciesisme inklusiv underafsnit.
NATURENS SANDE BETYDNING. (Red. Madsen L D ogGjerris M) s 6-9
O
Arbejde med poster
MBMO kommer om 5 minutter
Fremvisning af posters
Et mangfoldigt naturbegreb Fink.pdf
Forbundethed.docx
Natur og kultur 2C.pptx
Opstart på nyt tema om teknologihistorie (med særligt fokus på metoder)
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf læs side 4-9 (nummerering på siden)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Teknologihistorie
I dette forløb arbejder vi med teknologihistorie, med særligt fokus på forskellige metodiske greb, man kan benytte til at analysere teknologihistorisk.
I arbejder med mere alm. historiske tilgange til teknologihistorien
Internalisme, eksternalisme og kontekstualisme
Vi arbejde også med konstruktivistiske tilgange til teknologihistorien så som:
ANT, SCOT, LTS
Som "grundbøger" benytter vi Andersen et.al "Idehistorie" Systime, og Skyggebjerg, 2019 Tilgange til teknologihistorie, DTU
Fagliglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
Indhold
Kernestof:
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf i skal læse om Eksternalisme og Kontekstualisme side 10-17 (nummerering på siden)
Overordnet feedback på DIHO
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf i skal læse om Eksternalisme og Kontekstualisme side 27-32 (nummerering på siden)
Teknologihistorie ANT
Vi arbejder mere med ANT
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf i skal læse om Store teknologiske systemer side 18-20 (nummerering på siden)
dokumen.tips_hughes-model-for-store-teknologiske-systemer.doc (lang lidt nørdet tekst)
Skyggebjerg, Louise Karlskov_TilgangeTeknologihistorie 2009.pdf 33-41(sidens nummerering)
7.3 Teknologien i nyt lys
Kreolsk appropriation
Vi starter på projektarbejde om teknologihistorie
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Ondskab, holocaust og det personlige ansvar
I dette forløb har vi arbejdet med Holocaust og det personlige ansvar. Vi har læst Bauman, Arendt, Gosvig Olsen og Stanton. Udover det har vi læst historiske kildematerialer som Folkedrabskonventionen. Forløbet afsluttedes med elevoplæg om andre folkedrab end Holocaust
Fagligt mål:
Analysere spillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
-Her vil hovedfokuset være at se på samspillet mellem ideer, teknologier og ondskab.
Kernestof
Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Mennesker eller monstre?
Den som ikke tænker selv, kan handle grænseløst ondt
I klassen læser vi primærteksten: Arendt: Eichmann i Jerusalem – en rapport om ondskabens banalitet (1963)
Orientering om årets forløb og om eksamen.
FOLKEDRABSKONVENTION (1948)
Teorien om folkedrabets 10 stadier
undervisningsforlb om racehygiejne.pdf s 3-5
Når videnskab slår ihjel
Utilitarianism: Crash Course Philosophy #36
Zygmunt Bauman intro
Det moderne muliggjorde Holocaust
Primærtekst. Bauman: Modernitet og Holocaust (1989)
https://kontakt.unord.dk/s/9mupbs4
I det følgende uddrag af Hitler – en introduktion analyserer Gosvig Olesen mindekultur om Anden Verdenskrig og overvejer, om mennesker kan undgå at forstå hinanden i afgrænsede og reducerende kategorier og i stedet forstå sig selv og andre som frie o
Søren Gosvig Olesen intro
Anden Verdenskrig må mindes som menneskers udryddelse af mennesker
Primærtekst. Gosvig Olesen: Hitler – en introduktion (2010)
Arbejde med jeres fremlæggelse
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Hvad er intelligens? og er det vigtigt?
Forløb om intelligens og kunstig intelligens.
For at forstå, hvad kunstig intelligens er, må vi først diskutere, hvad intelligens er. Forløbet tager udgangspunkt i Mikkel Guldhammer Sparsøs bog Teknologi og filosofi, nærmere bestemt kapitel 5: Bevidsthed og kunstig intelligens. Her har klassen læst en række primærtekster af bl.a. Descartes, D'Holbach, Searle og Nagel.
Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende
Kernestof:
samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Arbejd med jeres fremlæggelser
Fremlæggelse andre folkedrab
Opstart på nyt tema. (og de fremlæggelser vi mangler)
Intelligens?
B. F. Skinner - Behavior Control, Freedom, and Morality (1972)
Online undervisning
(Primærtekst) René Descartes: Om metoden, 1637 | Teknologi og filosofi
5.1 Descartes og den ophøjede sjæl | Teknologi og filosofi
Vi mangler et oplæg om folkedrab
5.2 D"Holbach og spøgelset i maskinen | Teknologi og filosofi
(Primærtekst) Paul Henri Thierry d"Holbach: Naturens system, 1770 | Teknologi og filosofi
5.3 Sjæl-legeme problemet | Teknologi og filosofi
Vi griber det lidt anderledes an i dag, så I skal ikke besvare arbejdsspørgsmålene i bogen. I stedet skal I:
5.4 Turings test | Teknologi og filosofi
Den "stærke" kunstige intelligens og behaviorismen | Teknologi og filosofi
5.5 Searles kinesiske værelse | Teknologi og filosofi
Computeren og dens logik | Teknologi og filosofi
Computerens syntaks, menneskets semantik | Teknologi og filosofi
Tankeeksperimentet
(Primærtekst) John Searle: Bevidsthed, hjerner og programmer, 1980 | Teknologi og filosofi
Forståelse forudsætter et "jeg" | Teknologi og filosofi
Hvor "klog" er ChatGPT egentlig?
Opsamling på arbejdselv opgaven
5.6 Nagel og hjernens dobbelte aspekt | Teknologi og filosofi
(Primærtekst) Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?, 1974 | Teknologi og filosofi
Toiletrullen, stenene og spilleterningen | Teknologi og filosofi
5.7 Searles kritikere | Teknologi og filosofi
Selvet som bevidsthedens tyngdepunkt | Teknologi og filosofi
(Primærtekst) Daniel C. Dennett: Bevidstheden forklaret, 1991 | Teknologi og filosofi
Blot et lille hjul i det store maskineri | Teknologi og filosofi
5.9 Maskinel intelligens – en hån imod mennesket? | Teknologi og filosofi
genlæs: 5.3 Sjæl-legeme problemet | Teknologi og filosofi
4. Brud og kontinuitet | På sporet af historien læses i lektionen
Juletraditionens lange linjer Læs kun afsnittet om Juletraditionens lange linjer.
Fra kl 11:00: Elevtrivselsundersøgelse fra ministeriet
Juletraditionens lange linjer
sjællandske krønike læs opslaget for år 1357
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Lange linjer
I dette forløb om lange linjer har vi arbejdet med brud og kontionitet, her under longue durée.
Forløbet har været centeret omkring elevernes arbejde med forskellige tidslinjer.
Faglige mål:
redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
Kernestof:
idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
Indhold
Kernestof:
4. Brud og kontinuitet | På sporet af historien læs også de tre eksempler på siden
5. Diakron og synkron | På sporet af historien
Perioder i danmarkshistorien I skal ikke se på undersider eller se videoerne
"Much of what is written on the history of technology is for boys of all ages. This book is a history for grown-ups of all genders"
1.9 Teknologihistorisk tidslinje | Teknologihistorie brug 1-2 minutter til at se på tidslinjen
tidslinje techtilalle brug 1-2 minutter til at se på tidslinjen
argumenter mod denne model.png Jeg har lavet denne lidt fjollede tidslinje, brug 1-2 minutter på at argumentere imod dem.
Til på fredag skal I lave et oplæg
Hvilke modeller/ metodiske tilgange eller begreber kan I koble på de forskellige faglige mål?
Opsamling op opgave
Gruppeopgave 3 personer
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
afsluttende opgave
Indhold
Kernestof:
Eksamensoplæg Idéhistorie B.pdf
arbejde med eksamensopgaven
Idehistorie B metoder 3B.pptx
Supplerende stof:
Du skal nu besvare en kort spørgeskemaundersøgelse om ungdomsmiljø på din skole. Det tager ca. 10 minutter. Besvarelsen er anonym.Link: https://study.epinionglobal.com/epxKode: unno37Svar så ærligt som muligt – der er ingen rigtige eller forkerte sva
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713838883", "T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713838883", "H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713838883" }