Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
UNORD
|
Fag og niveau
|
Idehistorie B
|
Lærer(e)
|
Asger Pedersen, Ea Øst Normann
|
Hold
|
cb23ht2d-idehisb (cbht2d-idehisb, cbht3d-idehisb)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktion til Idehistorie
Grundlæggende introduktion til faget
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Epidemiernes historie
Forløbet tager udgangspunkt i temaet: Epidemiernes historie, og hvordan sygdomssynet har forandres sig gennem tiden.
I forløbet arbejdes der med kildetekster fra antikken og frem til i dag. Særligt fokuseres der på:
- Pesten i Athen
- Den Sorte Død
- Kolera
- Den Spanske Syge
- Covid-19
Centrale spørgsmål:
- Hvad er sygdom?
- Hvordan har vi tænkt sygdom til forskellige tider?
- Hvilken betydning har opfattelsen af sygdom haft for de teknologier, man har udviklet til at helbrede og forebygge?
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse, sygdomsteknologier og menneskesyn?
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse og historiske begivenheder?
- Hvilken betydning har nogle af de store epidemier haft for udviklingen af samfund?
Eleverne skal I dette forløb træne kildekritik og træne deres historiebevidsthed: Et historisk blik på sygdom, sundhed og medicinske teknologier, giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvorfor ideer om sygdom, der kan virke helt absurde i dag, kan have været meningsgivende for mennesket engang.
Idéhistorie: Ideen om sygdom
Almenhistorie: Kildekritik, mentalitetshistorie
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Øvelse i kildeanalyse
|
27-08-2023
|
Præsentation: Kolera og problemstillinger
|
01-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Natursyn og DIHO-forberedelse
Dette forløb tager udgangspunkt i temaet: Natursyn og begreberne: det holocæne og det antropocæne.
Forløbet fungerer som optakt til elevernes DIHO.
Faglige mål:
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.
Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.
I forløbet arbejdes med spørgsmål som:
• Hvad er natur?
• Hvordan har forholdet imellem mennesket og naturen udviklet sig over tid?
• Giver det mening at fastholde det klassiske skel mellem natur og menneske i dag?
• Har nulevende mennesker et moralsk ansvar over for fremtidige generationer?
• Er ansvaret for vores medmennesker større end ansvaret for alt andet liv?
• Er vi kun forpligtede over for andre dyr, eller også over for fx planter eller økosystemer?
• Hvad er kriteriet for, at noget kan have moralsk status? Er det fx, at det har bevidsthed?
• Bør dyr, planter og den uorganiske natur også være i besiddelse af visse etiske rettigheder?
Materiale:
- Vad, Karsten Elmose, 2022, ‘Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur’ I A.K. Gjerløff & K.E. Vad (red.) Hvilken natur – en antologi om natursyn og natur i Danmark, Biologiforbundet, s. 16-23.
- Fink, H 2003: ‘Et mangfoldigt naturbegreb’ i Agger (red.) et al.: Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen, 2003, Gad.
- Primærtekster af fx Aristoteles, Kant, Bentham, Hans Jonas, Peter Kemp, Peter Singer, Mickey Gjerris, Arne Næss.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgaveopbygning og redegørelse
|
12-01-2024
|
DIHO refleksioner
|
08-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Civilisation, teknologi og filosofi
Forløbet søger at undersøge forskellige ideer og teknologier på tværs af civilisationer.
Der tages udgangspunkt i Kina, Vesten og Mellemøsten som eksempler på sammenlignelige civilisationer. Herunder undersøges forskelle og ligheder i fx:
- Filosofier og menneskesyn
- Styreformer
- Innovation og anvendelse af teknologi
Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale.
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen.
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvendt kernestof er:
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Idéhistoriske tilgange og metoder
Repetition af fagets tilgange og metoder.
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Energiteknologier
Et forløb med fokus på det teknologihistoriske ben i Idéhistoriefaget. I forløbet lægges der vægt på, at emnet bidrager til det faglige samspil med studieretningen (mat/fys).
Der trænes relevante teknologihistoriske tilgange og metoder:
- SCOT
- ANT
- LTS
- Begreber til at forklare teknologisk udvikling (kontekstuelle forklaringer, interne forklaringer, motiver for teknologisk forandring, fra Systimes "Idéhistorie" kapitel 9. Teknologisk udvikling)
Trekassemodellen (fra Systimes "Teknologihistorie")
Faglige mål
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
SCOT atomkraft i DK
|
15-09-2024
|
Teknologihistorisk kontekstualisme vindkraft i DK
|
13-10-2024
|
Udfordringer ved elektrificeringen af samfundet
|
28-10-2024
|
Projekt/præsentation
|
14-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Julens historie
Hvor stammer de danske juletraditioner fra?
I skal i grupper af 3-4 elever undersøge hvor de danske juletraditioner stammer fra, og vurdere hvorfor de mon er som de er.
I skal selv informationssøge og finde relevante kilder og informationer om emnerne. I skal for hver kilde vurdere, hvorfor kilden er relevant, og om I kan stole på informationerne. I skal med andre ord udføre en mini-kildekritisk undersøgelse af de kilder, I finder.
I skal desuden reflektere lidt over, hvordan I selv fejrer jul i forhold til de historiske traditioner.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Farlige forestillinger
Et forløb om hvordan såkaldt farlige forestillinger kan føre til folkedrab. Forløbet tager udgangspunkt i folkedrabet på jøderne under anden verdenskrig; Holocaust.
Materiale:
- Folkedrab.dk
- ”Vejen til folkedrab” (Solvej Berlau & Stine Thuge, forlaget Columbus, først udgivet 2023).
- ”Jøden og arieren” (dokumentarfilm af Siri Aronson, Morten Brask, 1997, 44 min.)
Kernestof: Holocaust og andre folkedrab
Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
I forløbet vil der - foruden et kort historisk overblik over, hvordan Hitler kom til magten i Tyskland - være fokus på forestillingen om jøden op gennem tiden, samt Holocaust-benægtelse.
Vi skal se nærmere på antisemitisme som et væsentligt led i den tyske nazistiske propaganda. I den forbindelse inddrages Den amerikanske forsker Gregory Stantons ti stadier mod folkedrab ("Vejen til folkedrab").
Vi skal arbejde med en historisk case: DSP (Dansk Socialistisk Parti) og Wilfred Petersen: Danske nazistpartiers konspirationsteorier –> den lille historie i den store historie (almen historie: kildelæsning/kildekritik).
Teknologihistorisk fokus: konspirationsteorier og propaganda som teknologi –> konspirationsteorierne om jøderne blev hyppigt anvendt i nazisternes propaganda om jøderne og den antisemitiske propaganda var et uundværligt skridt/fase/stadie i vejen mod Holocaust.
Perspektivering til, hvordan "farlige forestillinger" på et mere generelt niveau kan føre til folkedrab (perspektiver til senere folkedrab og situationen i Israel/Palæstina i dag).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Afsluttende skriftligt projekt
Udgangspunktet for det afsluttende projekt er en problemstilling, som er selvstændigt formuleret af eleven/gruppen. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet og dække udvalgte faglige mål.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Forarbejde til eksamensprojekt Idéhistorie
|
14-03-2025
|
Afsluttende skriftligt projekt
|
27-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Søge information
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713857798",
"T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713857798",
"H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52713857798"
}