Holdet cb23ht2e-idehisb - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Maja Bogø Josephsen
Hold cb23ht2e-idehisb (cbht2e-idehisb, cbht3e-idehisb)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie
Titel 2 Dyb historie
Titel 3 Natursyn
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Teknologihistorie
Titel 6 Vesten møder De Andre
Titel 7 Fortidens øjenvidner
Titel 8 Forberedende aktiviteter- Fagets metoder, mm.
Titel 9 Det afsluttende eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Idéhistorie

Dette korte introduktionsforløb har til formål at klæde eleverne på til at forstå idéhistorie som fag på B-niveau. Undervisningen giver et første indblik i fagets identitet, opbygning og kernefaglige områder og etablerer et fælles sprog for arbejdet med historisk og idéhistorisk tænkning. Forløbet bygger både på fælles diskussion, læsning af bekendtgørelse og konkrete øvelser med fagets metoder og tilgange.

Vi indleder forløbet med en diskussion af forskellen mellem fortid og historie, inspireret af Keith Jenkins’ pointe om, at historie altid er en fortolkning af fortiden. Eleverne arbejder med egne eksempler og får herigennem en første fornemmelse for historiefaglig refleksion og kildebevidsthed.

Dernæst læses og gennemgås bekendtgørelsen for faget Idéhistorie B, hvor vi taler om kernestof, faglige mål og eksamensform. I forlængelse heraf introduceres eleverne til fagets identitet og struktur – især de tre faglige ben: det almenhistoriske, det idéhistoriske (filosofiske) og det teknologihistoriske. Dette konkretiseres gennem Spandauermodellen, og eleverne får et overblik over, hvilke metoder og perspektiver der knytter sig til de enkelte ben.

Et centralt dannelsesmæssigt tema i forløbet er idéen om mennesket som både historieskabt og historieskabende. Dette drøftes gennem oplæg og refleksionsøvelser, som understreger fagets almendannende karakter og relevans i en moderne kontekst.

Som en overgang til det mere praksisnære aspekt af faget, gennemføres en øvelse med genstandsanalyse, hvor eleverne arbejder med mundbindet som historisk genstand. Her anvendes en analysemodel fra Historiefaglig arbejdsbog (Systime), og vi diskuterer, hvordan selv hverdagsgenstande kan rummer historisk betydning og kontekst.

Afslutningsvis bliver eleverne bedt om at medbringe en personlig genstand, som kan sige noget om deres liv og erfaringer de seneste år. Genstanden præsenteres mundtligt i klassen, og derefter løser eleverne følgende skriftlige opgave: Forestil dig, at du er forsker i år 2100. Formulér en historiefaglig problemstilling, som din genstand kan hjælpe med at besvare. Øvelsen træner evnen til at identificere en relevant historisk vinkel og formulere en klar og undersøgelsesegnet problemstilling.

Centrale begreber og faglige fokuspunkter:
- Fortid vs. historie (Keith Jenkins)
- Fagets tre ben: almenhistorie, idéhistorie og teknologihistorie
- Spandauermodellen
- Metode og faglig refleksion
- Mennesket som historieskabt og historieskabende
- Genstandsanalyse og den historiefaglige problemformulering

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Dyb historie

Dette forløb giver et overblik over menneskets dybe historie med fokus på at sætte menneskets udvikling i perspektiv i forhold til universets alder. Undervisningen begynder med The Big Bang og arbejder sig frem mod menneskets fremkomst og dominans. Vi undersøger, hvorfor Homo Sapiens blev den dominerende art blandt de forskellige menneskeracer, og sætter fokus på det lange forhistoriske tidsspand, hvor der ikke eksisterer skriftlige kilder.

Et væsentligt spørgsmål i forløbet er: Hvordan kan vi vide noget om denne periode? Her inddrages forskellige videnskaber som arkæologi, antropologi og genetik, og vi diskuterer, hvordan forskere fra forskellige discipliner arbejder med at skabe historisk viden på baggrund af fysiske levn. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med første afsnit af DR’s dokumentar Historien om Danmark (om stenalderen), hvor de skulle identificere nævnte kilder, deres anvendelse og de videnskaber, der lå bag analyserne.

Vi har også undersøgt Richard Wranghams Madtilberedningshypotese, der forbinder madlavning med menneskets udvikling – både fysiologisk og kulturelt. Herigennem har vi drøftet, hvordan teknologisk fremskridt og sociale strukturer kan være opstået som følge af ændrede spisevaner. I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med Jared Diamonds geografiske forklaringsmodel, som præsenteres i dokumentaren Guns, Germs and Steel. Denne forklarer, hvordan geografisk placering og adgang til ressourcer historisk set har påvirket udviklingen i forskellige verdensdele.

Afslutningsvist har eleverne arbejdet med et gruppeprojekt om imperiers storhed og fald. Med udgangspunkt i fem imperier – Romerriget, det Osmanniske, Spanske, Danske og Britiske imperium – har de undersøgt, hvilke faktorer der førte til opbygning og kollaps. Projektet mundede ud i en mundtlig præsentation, hvor eleverne skulle fokusere på en case, analysere en valgfri kilde samt sammenfatte hovedårsagerne til imperiets fald

Forløbet trækker på fagets bredde ved at kombinere naturvidenskabelige perspektiver, idéhistoriske hypoteser og klassisk kildekritisk analyse.

Centrale begreber og fokuspunkter:

- Dyb historie (Big History)
- Det forhistoriske menneske
- Madtilberedningshypotesen
- Den geografiske forklaring
- Imperiers storhed og fald

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Imperiers storhed og fald 03-11-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Natursyn

Dette forløb forbereder eleverne på arbejdet med Dansk/historie-opgaven (DIHO) gennem en tværfaglig indføring i temaet natursyn. Projektet skal træne eleverne i at arbejde med en afgrænset problemstilling på tværs af fagene og samtidig give dem faglig ballast til at undersøge, diskutere og formidle holdninger og argumenter relateret til menneskets forhold til naturen.

I undervisningen har vi belyst natursynets udvikling og variation gennem historien og filosofien. Der er arbejdet med både klassiske og moderne natursyn, og eleverne har fået en introduktion til den antropocæne tidsalder, hvor menneskets påvirkning af planeten anses som en afgørende geologisk kraft. Eleverne har herigennem diskuteret, hvad det betyder, at mennesket er blevet "naturens herre" – og hvilke etiske konsekvenser det bør have.

Vi har gennemgået forskellige etiske positioner med relevans for natur og dyr, herunder Kant og Benthams klassiske etiske synspunkter samt nyere naturetiske tilgange. Centrale begreber som antrocentrisme, zoocentrisme og biocentrisme er blevet introduceret og diskuteret, ligesom eleverne har arbejdet med ideer om økokrati og panpsykisme. Peter Singers utilitaristiske dyreetik har spillet en central rolle i diskussionen af dyrs etiske relevans og moralens udvidelse til ikke-menneskelige væsener.

Derudover har eleverne arbejdet med kildekritisk analyse og diskuteret, hvordan man anvender historiske og filosofiske kilder i arbejdet med en problemformulering. Forløbet har til formål at give eleverne et solidt grundlag til at vælge og afgrænse en problemstilling og påbegynde arbejdet med deres DIHO-opgave.

Centrale begreber og fokuspunkter:

- Den antropocæne tidsalder
- Den klassiske etiks natursyn (Kant og Bentham)
- Naturetiske positioner
- Antrocentrisme, zoocentrisme og biocentrisme
- Økokrati
- Natur- og dyreetiske positioner
- Dyretik og Peter Singer
- Panpsykisme
- Kildekritisk analyse
- Dyr og etisk relevans

Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dyr og etisk relevans 19-01-2024
Den antropocæne tidsalder 02-02-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Holocaust

Dette forløb har fokus på Holocaust som et idéhistorisk og almenhistorisk fænomen og undersøger, hvordan nazisternes folkemord på Europas jøder – samt andre forfulgte grupper – blev muliggjort og retfærdiggjort gennem politisk, videnskabelig og propagandistisk tænkning. Undervisningen sigter mod at give eleverne forståelse for samspillet mellem ideer, ideologier, teknologi og menneskesyn i én af det 20. århundredes mest ekstreme forbrydelser.

Forløbet begynder med en undersøgelse af de økonomiske, sociale og politiske forhold i Tyskland efter Første Verdenskrig og arbejder med, hvordan disse betingelser banede vej for nazismens fremkomst. I den forbindelse analyserer vi, hvordan narrativer som dolkestødslegenden og antisemitiske forestillinger blev aktiveret og forstærket gennem systematisk propaganda. Eleverne analyserer eksempler på nazistisk propaganda samt den amerikanske propagandafilm Der Führer’s Face, hvilket giver anledning til diskussioner om virkemidler, etik og målgrupper.

Vi fordyber os derefter i de ideologiske og (pseudo)videnskabelige rationaler, der muliggjorde folkedrabet – herunder racelære og socialdarwinisme. Eleverne arbejder med både tyske og danske kilder, fx Karl Kristian Steinckes tekst ”Om fremtidens forsørgelsesvæsen” (1920), for at forstå, hvordan idéer om biologisk arv og samfundsoptimering fandt genklang uden for Nazityskland.

En væsentlig del af forløbet handler om livet og døden i de nazistiske koncentrationslejre, og eleverne stifter bekendtskab med centrale begreber som dehumanisering, organiseret systemvold og bureaukratiseret udryddelse. Perspektivet udvides herefter til at omfatte gerningsmændene, hvor vi arbejder med Svendsens ondskabstypologier og Hannah Arendts begreb om ondskabens banalitet, blandt andet i lyset af Milgrams lydighedseksperiment.

Afslutningsvis arbejder vi med spørgsmålet om, hvordan Holocaust behandles og bruges i dag. Her diskuterer vi den etiske dimension af at formidle og erindre folkedrab, fx i kunst og turisme. Eleverne undersøger projektet Yolocaust af Shahak Shapira, som kritiserer turisters respektløse adfærd på mindesteder, og vi diskuterer, hvordan samfundet bør forholde sig til erindringskultur og historisk ansvar.

Gennem hele forløbet arbejder eleverne med kildekritisk analyse af både samtidige og nutidige materialer for at styrke deres metodiske bevidsthed og evne til at arbejde med kompleks historisk dokumentation.

Centrale begreber:
- Versaillestraktaten og dolkestødslegenden
- Propaganda og modpropaganda
- Racelære og socialdarwinisme
- Wannsee-konferencen
- Svendsens ondskabstypologier
- Hannah Arendt og ondskabens banalitet
- Erindringskultur og etiske dilemmaer
- Kildekritisk analyse

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- Holocaust og andre folkedrab

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Teknologihistorie

Dette forløb har introduceret eleverne til teknologihistorie med fokus på, hvordan teknologi defineres, bruges og forstås i forskellige sammenhænge. Undervisningen har lagt vægt på at skabe refleksion over både menneskers bevidste og ubevidste brug af teknologier, og vi har arbejdet med at forstå teknologi ikke kun som konkrete genstande, men også som praksis og samfundsfænomen.

Som en del af forløbet har eleverne lyttet til udvalgte afsnit af podcastserien Den Dybe Tallerken fra Nationalmuseet, som på en tilgængelig og tankevækkende måde præsenterer teknologiske opfindelser og deres historiske betydning. Herefter har eleverne i grupper fordybet sig i en selvvalgt teknologi og udarbejdet en præsentation med fokus på både teknologihistorisk metode og formidling.

Vi har arbejdet med forskellige tilgange til teknologi og teknologihistorie, herunder internalistiske, eksternalistiske og kontekstualistiske perspektiver, samt mere specifikke metodiske tilgange som Aalborgmodellen, ANT (Aktør-Netværk Teori), SCOT (Social Construction of Technology) og LTS (Large Technological Systems). Eleverne er blevet introduceret til David Edgertons begreber om teknologibrug, som understreger, at teknologi ikke blot handler om opfindelse, men også om udbredelse og anvendelse over tid.

Som afslutning på forløbet har eleverne gennemført et mindre teknologihistorisk projekt som forberedelse til eksamensprojektet. Her har de i grupper udarbejdet en selvvalgt problemstilling og foretaget en analyse af en konkret teknologi med udgangspunkt i teknologihistoriske metoder. Projektet mundede ud i en skriftlig aflevering med formelle krav til opbygning og metodeanvendelse.

Centrale begreber og fokuspunkter:

- Tilgange til teknologi: internalisme, eksternalisme og kontekstualisme
- Teknologihistoriske metoder: Aalborgmodellen, ANT, SCOT, LTS
- Edgertons perspektiv på teknologibrug
- Grænseoverskridende teknologier (krig som katalysator for teknologisk innovation)

Kernestof:

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teknologimetodisk projekt 08-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Vesten møder De Andre

Dette forløb har givet eleverne et overblik over, hvordan den vestlige verden historisk har opnået global dominans og etableret sig som førende på en række områder – økonomisk, politisk, kulturelt og teknologisk. Samtidig har vi arbejdet med en kritisk tilgang til denne udvikling og stillet spørgsmål ved, hvad denne dominans har kostet, og om den kan fastholdes i en verden præget af nye magtcentre og global forandring.

En central del af forløbet har været at undersøge tre hovedforklaringer på Vestens dominans: Vestens særlige historiske udvikling, den biologiske forklaring og forklaringen om Kinas manglende interesse i ekspansion. Herigennem har eleverne opnået indsigt i forskellige idéhistoriske og kulturelle tolkninger af magt og fremskridt. Desuden har vi beskæftiget os med økonomiske aspekter som outsourcing og globalisering, og hvordan disse processer har bidraget til Vestens økonomiske overlegenhed.

Forløbet har også haft fokus på imperialisme og kolonialisme, hvor vi har undersøgt Vestens rolle i udvalgte områder såsom Afrika, Congo og Grønland. Eleverne har arbejdet med en selvstændig undersøgelse af, hvordan imperialismen konkret udspillede sig i disse regioner. Særligt har vi fordybet os i Danmarks rolle i Congo og set en episode af dokumentaren Det Danske Congo-Æventyr (Peter Tygesen, 2006).

I den forbindelse har vi diskuteret kontroversiel historiebrug og reflekteret over, hvordan historien fortolkes og bruges i nutiden. Vi har arbejdet med eksempler som Hergés Tintin i Congo og rytterstatuen af Kong Leopold II – og debatteret, om sådanne symbolske repræsentationer bør fjernes eller bevares.

Afslutningsvis har vi bredt perspektivet ud og diskuteret, hvilken betydning imperialismens arv har for nutidens globale relationer, og om Vestens position som dominerende verdensdel kan fastholdes i en tid præget af polarisering, fremvæksten af nye stormagter og politisk ustabilitet. Her har vi inddraget aktuelle emner som Trumps rolle i amerikansk politik og konsekvenserne for USA’s status som global supermagt.

Centrale begreber og tematikker:

- Vestens dominans og imperialisme
- Økonomisk, politisk og kulturel liberalisme
- Outsourcing og global økonomi
- Tre forklaringer på Vestens dominans
- Etnocentrisme og kulturradikalisme
- Kolonialisme og kontroversiel historiebrug
- Polarisering i USA og dets globale betydning

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Fortidens øjenvidner

I dette forløb har vi haft fokus på det klassiske historiefags metode og genstandsfelt med særligt henblik på kildekritik og analyse. I stedet for at arbejde med én specifik historisk periode har forløbet koncentreret sig om at opøve elevernes færdigheder i kildeanalyse, troværdighedsvurdering og refleksion over historiebrug på tværs af forskellige historiske cases og medietyper.

Vi har indledt forløbet med en introduktion til begreberne levn og beretning, som vi efterfølgende har arbejdet med gennem en case om danske immigranter i Nordamerika. Her har eleverne analyseret kilder med udgangspunkt i, om de skulle forstås som samtidige levn eller efterfølgende beretninger – og hvilken betydning denne sondring har for vores vurdering af kildernes historiske værdi.

Herefter arbejdede vi med RMS Lusitanias forlis, hvor eleverne gennemførte troværdighedsanalyser af forskellige øjenvidneberetninger. I den forbindelse diskuterede vi, hvordan øjenvidner kan give unikke indsigter, men også hvordan deres udsagn er præget af subjektive oplevelser og begrænsede perspektiver.

Afslutningsvis rettede vi blikket mod historiebrug og populærkultur, og vi diskuterede, hvordan historie formidles gennem fiktive fortællinger. Eksempelvis analyserede vi åbningsscenen fra filmen Saving Private Ryan, der skildrer D-dag under Anden Verdenskrig med fiktive karakterer og dramatiserede virkemidler. Dette førte til diskussioner om forholdet mellem fakta og fiktion, og hvem der har ansvar for at adskille dem: instruktører, historikere eller publikum selv. Eleverne diskuterede også, om det bør fremgå tydeligt, når historiske film tager sig kunstneriske friheder, og hvordan sådanne film påvirker vores kollektive historiske bevidsthed.

Centrale begreber og tematikker:

- Levn og beretning
- kildekritisk analyse
- Den historiefaglige problemstilling
- Øjenvidneberetninger og troværdighedsanalyse
- Kildens troværdighed
- Historiebrug og spillefilm

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 8 Forberedende aktiviteter- Fagets metoder, mm.

Dette korte forløb har haft til formål at forberede eleverne grundigt til arbejdet med eksamensprojektet. I den forbindelse har vi genbesøgt centrale elementer fra undervisningen med særligt fokus på fagets tre ben: idéhistorie, teknologihistorie og almenhistorie. Gennem oplæg og øvelser har eleverne arbejdet med at forstå og anvende de forskellige metoder, der knytter sig til hver af disse perspektiver, herunder hvordan man formulerer en idéhistorisk problemstilling og vælger en passende tilgang.

Derudover har vi haft fokus på de faglige mål, som projektet skal tage udgangspunkt i. Eleverne er blevet præsenteret for målene og har arbejdet med at reflektere over, hvilke to mål deres eget projekt bedst vil kunne bygge på. Disse overvejelser har dannet afsæt for den videre planlægning.

Afslutningsvis har eleverne modtaget individuel og gruppevis vejledning i forhold til valg af emne, udformning af en faglig relevant problemstilling og præcisering af en problemformulering. Målet har været at sikre en solid faglig og metodisk ramme for deres videre arbejde med eksamensprojektet.

Centrale fokuspunkter:

- Emnevalg
- Faglige mål
- Fagets metoder (idéhistorie, teknologihistorie, almenhistorie)
- Den idéhistoriefaglige problemstilling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Godkendt problemformulering 19-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 Det afsluttende eksamensprojekt

I dette forløb arbejder eleverne med udarbejdelsen af deres skriftlige eksamensprojekt i idéhistorie B, som danner grundlag for den mundtlige eksamen. Forløbet indledes med et læreroplæg, hvor eleverne introduceres til projektets rammer, herunder faglige krav, formalia og vurderingskriterier. Eleverne har på forhånd udarbejdet deres problemstilling og problemformulering, og kan derfor nu påbegynde det selvstændige arbejde med projektet.

I løbet af forløbet arbejder eleverne med research, kildesøgning, strukturering af opgaven og skriftlig formidling. Fokus er på at anvende relevante faglige metoder og teorier, samt at sikre en rød tråd mellem problemformulering, analyse og konklusion. Undervejs er læreren tilgængelig til faglig sparring og vejledning, både i forhold til indhold, metode og opgavens opbygning.

Formålet med forløbet er at klæde eleverne på til at gennemføre et selvstændigt idéhistorisk projekt, der lever op til faget krav, og som samtidig danner et solidt fundament for den efterfølgende mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Første udkast 23-04-2025
Eksamensprojekt idéhistorie 30-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde