Holdet cb23ht2f-idehisb - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Asger Pedersen, Maja Bogø Josephsen
Hold cb23ht2f-idehisb (cbht2f-idehisb, cbht3f-idehisb)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Idehistorie
Titel 2 Epidemiernes historie
Titel 3 Natursyn og DIHO-forberedelse
Titel 4 Holocaust og folkedrab
Titel 5 Teknologihistorie
Titel 6 Vesten møder De Andre
Titel 7 Fortidens øjenvidner?
Titel 8 Forberedende aktiviteter- Fagets metoder, mm.
Titel 9 Det afsluttende eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Idehistorie

Grundlæggende introduktion til faget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epidemiernes historie

Forløbet tager udgangspunkt i temaet: Epidemiernes historie, og hvordan sygdomssynet har forandres sig gennem tiden.

I forløbet arbejdes der med tekster fra antikken og frem til i dag. Særligt fokuseres der på:
- Pesten i Athen
- Den Sorte Død
- Kolera
- Den Spanske Syge
- Covid-19
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse i kildeanalyse 27-08-2023
Kopper i danskvestindien. 04-10-2023
Koleraen i København: Dagbog 30-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Natursyn og DIHO-forberedelse

Dette forløb tager udgangspunkt i temaet: Natursyn og det Holocæne og det antropocæne, og fungerer som optakt til elevernes DIHO-opgave.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Referencer og litteraturliste 29-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Holocaust og folkedrab

Forløb om folkedrab

Herunder særligt med fokus på holocaust. Desuden sammenligninger med og perspektiveringer til andre folkedrab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Teknologihistorie

Dette forløb har introduceret eleverne til teknologihistorie med fokus på, hvordan teknologi defineres, bruges og forstås i forskellige sammenhænge. Undervisningen har lagt vægt på at skabe refleksion over både menneskers bevidste og ubevidste brug af teknologier, og vi har arbejdet med at forstå teknologi ikke kun som konkrete genstande, men også som praksis og samfundsfænomen.

Som en del af forløbet har eleverne lyttet til udvalgte afsnit af podcastserien Den Dybe Tallerken fra Nationalmuseet, som på en tilgængelig og tankevækkende måde præsenterer teknologiske opfindelser og deres historiske betydning. Herefter har eleverne i grupper fordybet sig i en selvvalgt teknologi og udarbejdet en præsentation med fokus på både teknologihistorisk metode og formidling.

Vi har arbejdet med forskellige tilgange til teknologi og teknologihistorie, herunder internalistiske, eksternalistiske og kontekstualistiske perspektiver, samt mere specifikke metodiske tilgange som Aalborgmodellen, ANT (Aktør-Netværk Teori), SCOT (Social Construction of Technology) og LTS (Large Technological Systems). Eleverne er blevet introduceret til David Edgertons begreber om teknologibrug, som understreger, at teknologi ikke blot handler om opfindelse, men også om udbredelse og anvendelse over tid.

Som afslutning på forløbet har eleverne gennemført et mindre teknologihistorisk projekt som forberedelse til eksamensprojektet. Her har de i grupper udarbejdet en selvvalgt problemstilling og foretaget en analyse af en konkret teknologi med udgangspunkt i teknologihistoriske metoder. Projektet mundede ud i en skriftlig aflevering med formelle krav til opbygning og metodeanvendelse.

Centrale begreber og fokuspunkter:

- Tilgange til teknologi: internalisme, eksternalisme og kontekstualisme
- Teknologihistoriske metoder: Aalborgmodellen, ANT, SCOT, LTS
- Edgertons perspektiv på teknologibrug
- Grænseoverskridende teknologier (krig som katalysator for teknologisk innovation)

Kernestof:

- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teknologimetodisk projekt 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vesten møder De Andre

Dette forløb har givet eleverne et overblik over, hvordan den vestlige verden historisk har opnået global dominans og etableret sig som førende på en række områder – økonomisk, politisk, kulturelt og teknologisk. Samtidig har vi arbejdet med en kritisk tilgang til denne udvikling og stillet spørgsmål ved, hvad denne dominans har kostet, og om den kan fastholdes i en verden præget af nye magtcentre og global forandring.

En central del af forløbet har været at undersøge tre hovedforklaringer på Vestens dominans: Vestens særlige historiske udvikling, den biologiske forklaring og forklaringen om Kinas manglende interesse i ekspansion. Herigennem har eleverne opnået indsigt i forskellige idéhistoriske og kulturelle tolkninger af magt og fremskridt. Desuden har vi beskæftiget os med økonomiske aspekter som outsourcing og globalisering, og hvordan disse processer har bidraget til Vestens økonomiske overlegenhed.

Forløbet har også haft fokus på imperialisme og kolonialisme, hvor vi har undersøgt Vestens rolle i udvalgte områder såsom Afrika, Congo og Grønland. Eleverne har arbejdet med en selvstændig undersøgelse af, hvordan imperialismen konkret udspillede sig i disse regioner. Særligt har vi fordybet os i Danmarks rolle i Congo og set en episode af dokumentaren Det Danske Congo-Æventyr (Peter Tygesen, 2006).

I den forbindelse har vi diskuteret kontroversiel historiebrug og reflekteret over, hvordan historien fortolkes og bruges i nutiden. Vi har arbejdet med eksempler som Hergés Tintin i Congo og rytterstatuen af Kong Leopold II – og debatteret, om sådanne symbolske repræsentationer bør fjernes eller bevares.

Afslutningsvis har vi bredt perspektivet ud og diskuteret, hvilken betydning imperialismens arv har for nutidens globale relationer, og om Vestens position som dominerende verdensdel kan fastholdes i en tid præget af polarisering, fremvæksten af nye stormagter og politisk ustabilitet. Her har vi inddraget aktuelle emner som Trumps rolle i amerikansk politik og konsekvenserne for USA’s status som global supermagt.

Centrale begreber og tematikker:

- Vestens dominans og imperialisme
- Økonomisk, politisk og kulturel liberalisme
- Outsourcing og global økonomi
- Tre forklaringer på Vestens dominans
- Etnocentrisme og kulturradikalisme
- Kolonialisme og kontroversiel historiebrug
- Polarisering i USA og dets globale betydning

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fortidens øjenvidner?

I dette forløb har vi haft fokus på det klassiske historiefags metode og genstandsfelt med særligt henblik på kildekritik og analyse. I stedet for at arbejde med én specifik historisk periode har forløbet koncentreret sig om at opøve elevernes færdigheder i kildeanalyse, troværdighedsvurdering og refleksion over historiebrug på tværs af forskellige historiske cases og medietyper.

Vi har indledt forløbet med en introduktion til begreberne levn og beretning, som vi efterfølgende har arbejdet med gennem en case om danske immigranter i Nordamerika. Her har eleverne analyseret kilder med udgangspunkt i, om de skulle forstås som samtidige levn eller efterfølgende beretninger – og hvilken betydning denne sondring har for vores vurdering af kildernes historiske værdi.

Herefter arbejdede vi med RMS Lusitanias forlis, hvor eleverne gennemførte troværdighedsanalyser af forskellige øjenvidneberetninger. I den forbindelse diskuterede vi, hvordan øjenvidner kan give unikke indsigter, men også hvordan deres udsagn er præget af subjektive oplevelser og begrænsede perspektiver.

Afslutningsvis rettede vi blikket mod historiebrug og populærkultur, og vi diskuterede, hvordan historie formidles gennem fiktive fortællinger. Eksempelvis analyserede vi åbningsscenen fra filmen Saving Private Ryan, der skildrer D-dag under Anden Verdenskrig med fiktive karakterer og dramatiserede virkemidler. Dette førte til diskussioner om forholdet mellem fakta og fiktion, og hvem der har ansvar for at adskille dem: instruktører, historikere eller publikum selv. Eleverne diskuterede også, om det bør fremgå tydeligt, når historiske film tager sig kunstneriske friheder, og hvordan sådanne film påvirker vores kollektive historiske bevidsthed.

Centrale begreber og tematikker:

- Levn og beretning
- kildekritisk analyse
- Den historiefaglige problemstilling
- Øjenvidneberetninger og troværdighedsanalyse
- Kildens troværdighed
- Historiebrug og spillefilm


Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forberedende aktiviteter- Fagets metoder, mm.

Dette korte forløb har haft til formål at forberede eleverne grundigt til arbejdet med eksamensprojektet. I den forbindelse har vi genbesøgt centrale elementer fra undervisningen med særligt fokus på fagets tre ben: idéhistorie, teknologihistorie og almenhistorie. Gennem oplæg og øvelser har eleverne arbejdet med at forstå og anvende de forskellige metoder, der knytter sig til hver af disse perspektiver, herunder hvordan man formulerer en idéhistorisk problemstilling og vælger en passende tilgang.

Derudover har vi haft fokus på de faglige mål, som projektet skal tage udgangspunkt i. Eleverne er blevet præsenteret for målene og har arbejdet med at reflektere over, hvilke to mål deres eget projekt bedst vil kunne bygge på. Disse overvejelser har dannet afsæt for den videre planlægning.

Afslutningsvis har eleverne modtaget individuel og gruppevis vejledning i forhold til valg af emne, udformning af en faglig relevant problemstilling og præcisering af en problemformulering. Målet har været at sikre en solid faglig og metodisk ramme for deres videre arbejde med eksamensprojektet.

Centrale fokuspunkter:

- Emnevalg
- Faglige mål
- Fagets metoder (idéhistorie, teknologihistorie, almenhistorie)
- Den idéhistoriefaglige problemstilling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Godkendt problemformulering 18-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det afsluttende eksamensprojekt

I dette forløb arbejder eleverne med udarbejdelsen af deres skriftlige eksamensprojekt i idéhistorie B, som danner grundlag for den mundtlige eksamen. Forløbet indledes med et læreroplæg, hvor eleverne introduceres til projektets rammer, herunder faglige krav, formalia og vurderingskriterier. Eleverne har på forhånd udarbejdet deres problemstilling og problemformulering, og kan derfor nu påbegynde det selvstændige arbejde med projektet.

I løbet af forløbet arbejder eleverne med research, kildesøgning, strukturering af opgaven og skriftlig formidling. Fokus er på at anvende relevante faglige metoder og teorier, samt at sikre en rød tråd mellem problemformulering, analyse og konklusion. Undervejs er læreren tilgængelig til faglig sparring og vejledning, både i forhold til indhold, metode og opgavens opbygning.

Formålet med forløbet er at klæde eleverne på til at gennemføre et selvstændigt idéhistorisk projekt, der lever op til faget krav, og som samtidig danner et solidt fundament for den efterfølgende mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Første udkast 23-04-2025
Eksamensprojekt idéhistorie 30-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde