Holdet cb23ht1e-kemb - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet cb23ht1e-kemb - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	UNORD
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Gabriel Bjerre
Hold	cb23ht1e-kemb (cbht1e-kemb, cbht2e-kemb)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Molekylforbindelser
Titel 2	Ionforbindelser
Titel 3	Kemisk mængdeberegning
Titel 4	Organisk kemi
Titel 5	Syrer, baser og pH
Titel 6	Opsamling fra 1. år
Titel 7	Vinens kemi
Titel 8	Kemisk ligevægt
Titel 9	Svage syrer og baser
Titel 10	Reaktionshastighed
Titel 11	Lys, farver og spektrofotometri

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Molekylforbindelser Der arbejdes med: Stofinddeling Stoffers kemiske egenskaber Reaktionsskemaer Atomets opbygning Grundstoffer og det periodiske system Molekyler - herunder elektronparbindinger, strukturformler, formler og navngivning Elektronegativitet, opløselighed og polaritet I forbindelse med NV designer eleverne selv et forsøg til undersøgelse af molekylforbindelsers fysiske egenskaber. Forsøget efterbehandles i kemitimerne og afsluttes med en rapport.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ionforbindelser Vi arbejder med at forstå ioner som grundstoffer der har afgivet eller optaget elektroner og dermed har en ladning. Der er særlig fokus på at anvende ædelgasreglen til at forudsige hvilke ladninger atomer i hovedgrupperne i det periodiske system vil danne. Vi arbejder med ionforbindelser eller salte og træner at opstille korrekte formelenheder. Vi har fokus på at forstå hvordan ionbindinger er anderledes end de kovalente bindinger som vi har arbejdet med tidligere. Vi træner navngivning af både ioner og ionforbindelser, og vi repeterer vores viden om tilstandsformer når vi øver at opløse et salt i vand. Vi lærer om let- og tungt opløselige salte. Eleverne udfører et forsøg hvor de skal identificere fire forskellige saltopløsninger vha. fældningsreaktioner. Eleverne planlægger selv hvordan de vil løse opgaven rent eksperimentelt og laver en forsøgsbeskrivelse og vejledning, samt efterbehandling.
Indhold	Kernestof: Velkommen i jeres studieretningsklasse! Efter at have samlet op på kemi fra grundforløbet starter vi nu på et nyt forløb om ioner og ionforbindelser. I dag skal vi se nærmere på ionbindingen og iongitteret, der kendetegner den måde atomer interagerer på i ionforbindelser. Reaction — Beautiful Chemistry I dag skal vi arbejde videre med navngivning og formler for ioner og ionforbindelser. Opgaver til i dag Først skal vi se på opgave 2 og 3 fra sidst. Derefter skal vi arbejde med hvordan ionforbindelser udfældes og opløses i vand. I dag skal vi i laboratoriet og I skal bruge jeres viden om saltes opløselighed til at identificere nogle saltopløsninger. H og P og database Vi starter med at samle op på forsøget om identifikation af saltopløsninger. Vi starter med en lille test om ioner og ionforbindelser.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Kemisk mængdeberegning

Med afsæt i forløbet om ionforbindelser ser vi på kemisk mængdeberegning og arbejder med de centrale begreber og formler.
Masse, molarmasse, stofmængde, volumen og koncentration.
n=m/M
c=n/V
Vi træner beregningsskemaet og ser på forskellige anvendelser med primær fokus på titrering.

Vi bestemmer saltindholdet i havvand ved titrering og efterfølgende beregning.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Identifikation af saltopløsninger	15-12-2023
Efterbehandling af titrering af havvand	16-01-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Organisk kemi

Carbonhydrider: Opbygning, isomeri, navngivning, egenskaber (kogepunkter, opløselighed), reaktionstyper (addition, substitution, elimination, forbrænding), udvalgte funktionelle grupper (alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estre)

Intermolekylære kræfter og opløselighed.

Som afslutning på forløbet arbejder eleverne med et projekt om en gruppe organiske stoffer (sæbe, chokolade, fedstoffer eller alkohol). Eleverne skal selv finde og læse relevant litteratur og designe og udføre et relevant forsøg. Til sidst skal eleverne undervise hinanden.

Øvelse:
Reaktioner med carbonhydrider
Molekylforbindelsers fysiske egenskaber
Fremstilling af sæbe/temperering af chokolade/destillation af alkohol/

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Journal om substitution og addition	17-02-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Syrer, baser og pH Definitioner af syrer, baser og amfolyt. Korresponderende syre-basepar. Vands autohydronolyse. Vands ionprodukt. pH som mål for surhedsgrad og selve beregningen af pH. Sammenhæng mellem pH og pOH, baseret på vands ionprodukt. Repetition af titrering som analysemetode. Titrering af stærk syre med stærk base, både kolorimetrisk og potentiometrisk.
Indhold	Kernestof: fremlæggelserne er flyttet til tirsdag i næste uge. Vi går stille og roligt i gang med et nyt emne. I dag skal vi lærer lidt om pH-begrebet. Jeg har modtaget følgende ønsker: I dag skal I (endelig) undervise hinanden om forskellige dele af den organiske kemi. Opgave 4.4.7 er lektie: Opgave 4.4.8 er lektie til i dag I dag skal vi se nærmere på hvad der sker når vi lader en syre reagere med en base. Opgavesamling om syrer, baser og pH.docx I dag skal vi udføre en række titreringer I dag laver vi efterbehandling og løser opgaver i forbindelse med titreringsforsøget vi udførte i sidste uge. Vi samler op på de forsøg vi udførte i Faaborg. Introduktion til den mundtlige årsprøve i kemi OBS - husk navneliste til flybilletter til Mallorca OBS - husk næste rate betales d.21/6
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Opsamling fra 1. år Vi samler op på de temaer vi har gennemgået på første år ved opgaver og gennemgang. -Molekylforbindelser -Ionforbindelser -Kemisk mængdeberegning -Organisk kemi -Syrer, baser og pH
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage! Opsamling på kemi fra første år
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Vinens kemi

Vi arbejder med vinens kemi som optakt til studieturen til Mallorca, hvor vi skal besøge en vingård.
Vi arbejder bl.a. med:
- Organisk kemi, funktionelle grupper (særligt alkoholer, ketoner, aldehyder og carboxylsyrer). Vi ser på navngivning, struktur og fysisk/kemiske egenskaber.
- Redoxkemi i forbindelse med oxidation af alkoholer, iltning af vin
- Syrer, baser og pH - hvilke svage syrer er vigtige for vin?
- Vinproduktion som kemisk proces

Eksperimentelt:
- Slikkepindeforsøg
- Oxidation af alkoholer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Efterbehandling af slikkepindeforsøget	23-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Kemisk ligevægt

Forløb om kemisk ligevægt

I dette forløb træner eleverne at:
gøre rede for begrebet kemisk ligevægt
gøre rede for og anvende massevirkningsloven og Le Chateliers princip
kunne opstille reaktionsbrøker og gøre rede for ligevægtskonstanter (størrelse og enhed)
kunne gøre rede for ligevægtsforskydninger ved indgreb i kemiske ligevægte
Vi arbejder teoretisk med fordelingsligevægte i relation til lægemiddeludvikling.

Der udføres et forsøg om indgreb i en kemisk ligevægt (dannelse af jern(III)thiocyanat-kompleks)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Oxidation af alkoholer	17-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

Svage syrer og baser

Vi arbejder med svage syrer og svage baser og puffersystemer.
Vi repeterer lidt om syrer og baser fra første år og tager vores viden fra kemiske ligevægte med.
Styrkekonstanter, styrkeeksponenter, beregning af pH i ikke-stærke syrer og baser, puffersystemer og pufferligningen, bjerrumdiagrammer

Vi laver en titrering af ethansyre og undersøger forskellige puffersystemer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kemisk ligevægt	15-12-2024
Løsning af opgaver om kemisk ligevægt	15-12-2024
Titrering af eddikesyre	12-01-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Reaktionshastighed

Forløb om kemiske reaktioners hastighed.
Eleverne afprøver forskellige faktorer betydning for hastigheden af en kemisk reaktion - her magnesiums opløsning i saltsyre.
Vi træner at kunne forklare begrebet reaktionshastighed både matematisk, grafisk og kemisk. Vi træner at der kan opstilles udtryk for reaktionshastigheden ud fra hver reaktionsdeltager og hvad det betyder for forholdet mellem disse udtryk. Vi træner at forklare en kemisk reaktion vha. kollisionsteorien og hvordan eks. temperatur, koncentration, overfladeareal og katalysator kan påvirke hastigheden af en kemisk reaktion ved enten at øge antallet af kollisioner eller sandsynligheden for at en kollision ender med en reaktion.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Efterbehandling af kalk i koral	13-03-2025
Magnesium i syre	17-03-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Lys, farver og spektrofotometri Vi har arbejdet med: - Organiske farvestoffer og opsamling på isomeri (geometrisk og spejlbillede) - Lys og farver - Absorption og absorbans - Spektrofotometrisk bestemmelse af koncentration - Lambert Beers lov Vi har arbejdet med undervisningsmaterialet fra LIFE om EXTRACTORS. Forløbet er centreret om udfordringen ved at ekstrahere farvestoffet karminrød eller karminsyre fra skjoldlus. Eleverne undersøger selv hvordan forskellige faktorer påvirker ekstraktionen. Så som valg af ekstraktionsmiddel, forarbejdning af skjoldlus, masse og volumen, temperatur, omrøring, osv. Derefter har eleverne lavet en standardkurve af karminsyre i det valgte opløsningsmiddel og bestemt koncentrationen af karminsyre i deres egne prøver ved hjælp af Lambert Beers lov. Til sidst skal eleverne så vurdere hvordan deres variation af ekstraktionsproces har påvirket ekstraktionen.
Indhold	Kernestof: I dag skal vi lære om isomeri. Præsetation I skal lave disse opgaver hjemme som lektier: Og så skal vi lige tale om undervisning med underklassen på mandag. I dag begynder vi på et nyt forløb - om farver og spektrofotometri. Dagens opgave: Vi starter med at samle op på de de opgaver som I arbejdede med igår. Derefter skal vi se nærmere på organiske farvede forbindelser. Det faglige indhold er dækket i dette kapitel plus undersider. Vi starter med at følge op på Vi starter op på et lille forløb om ekstraktion af farvestoffer. Vi er i gang med forløbet om ekstraktion af karminrød fra Cochinelle lus. I går ekstraherede I karminsyre fra cochinellelus og i dag skal vi så undersøge hvordan det er gået, ved at bestemme koncentrationen af karminsyre i jeres ekstraktioner ved spektrofotometri. Opsamling på forløbet om ekstraktion af karminsyre. Kemi B eksamen_information.pptx Eksamensforberedelse 2E kemi.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb