Holdet cbht3e-idehisb (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Ea Øst Normann
Hold cb24ht2e-idehisb (cbht2e-idehisb, cbht3e-idehisb)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder
Titel 2 Dyb historie
Titel 3 Natursyn
Titel 4 Epidemiernes historie
Titel 5 Krig og fred - og folkedrab
Titel 6 Idéhistoriske tilgange og metoder
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Afsluttende skriftligt projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Idéhistoriske tilgange og metoder

Introduktion til faget Idéhistorie B.

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dyb historie

Dyb historie er et perspektiv på fortiden, der sigter på at bringe en række discipliner - blandt andet arkæologi, antropologi og teknologihistorie - sammen i studiet af menneskets tidlige udviklingshistorie.

I forløbet er der fokus på at få:
- kendskab til menneskets evolutionære udviklingshistorie
- forståelse for samspillet mellem biologisk, kulturel og teknologisk udvikling
- forstå forholdet mellem natur, teknologi og menneske og hvilke sociale, geografiske, kulturelle og/eller materielle faktorer, der har påvirket civilisationers opbygning og fald
- kunne anvende og reflektere over forskellige kildetypers anvendelsesmuligheder

Centrale fokuspunkter/spørgsmål:
- Hvad er et menneske?
- Hvad er en teknologi?
- Hvordan kan det være, at det var Homo Sapiens der sejrede?
- Hvordan kan det være, at det var Vesten der sejrede?

Tilgang/metode:
- Kildekritik

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag

- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale

- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen

- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag

- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til Guns, Germs and Steel 08-10-2024
Økohistorie 10-11-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Natursyn

Forløbet tager afsæt i Idéhistorie B’s identitet; at beskæftige sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i anvendelse af teknologier og idéer i et historisk perspektiv.

I forløbet arbejdes med spørgsmål som:
• Hvad er natur?
• Hvordan har forholdet imellem mennesket og naturen udviklet sig over tid?
• Giver det mening at fastholde det klassiske skel mellem natur og menneske i dag?
• Har nulevende mennesker et moralsk ansvar over for fremtidige generationer?
• Er ansvaret for vores medmennesker større end ansvaret for alt andet liv?
• Er vi kun forpligtede over for andre dyr, eller også over for fx planter eller økosystemer?
• Hvad er kriteriet for, at noget kan have moralsk status? Er det fx, at det har bevidsthed?
• Bør dyr, planter og den uorganiske natur også være i besiddelse af visse etiske rettigheder?

Faglige mål:
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag: forløbet skal anvendes i elevernes Dansk-Idéhistorieopgave.

Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.

Materiale:  
- Vad, Karsten Elmose, 2022, ‘Natursyn – forstå dit eget og andres syn på vores natur’ I A.K. Gjerløff & K.E. Vad (red.) Hvilken natur – en antologi om natursyn og natur i Danmark, Biologiforbundet, s. 16-23.
- Fink, H 2003: ‘Et mangfoldigt naturbegreb’ i Agger (red.) et al.: Naturens værdi: Vinkler på danskernes forhold til naturen, 2003, Gad.
- Primærtekster af fx Aristoteles, Kant, Bentham, Hans Jonas, Peter Kemp, Peter Singer, Mickey Gjerris, Arne Næss.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epidemiernes historie

Epidemiernes historie, og hvordan synet på sundhed og sygdom har forandret sig gennem tiden.

Centrale spørgsmål:
- Hvad er sygdom?
- Hvordan har vi tænkt sygdom til forskellige tider?
- Hvilken betydning har opfattelsen af sygdom haft for de teknologier, man har udviklet til at helbrede og forebygge?
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse, sygdomsteknologier og menneskesyn? 
- Hvilken sammenhæng er der mellem sygdomsforståelse og historiske begivenheder?
- Hvilken betydning har nogle af de store epidemier haft for udviklingen af samfund?

Eleverne skal I dette forløb træne kildekritik og træne deres historiebevidsthed: Et historisk blik på sygdom, sundhed og medicinske teknologier, giver eleverne mulighed for at reflektere over, hvorfor ideer om sygdom, der kan virke helt absurde i dag, kan have været meningsgivende for mennesket engang. 

Der arbejdes så vidt muligt på at vise eleverne, at fagets tre ben kan anvendes i tilgangen til dette emne:

- Idéhistorie: Ideen om sygdom
- Almenhistorie: Kildekritik, mentalitetshistorie
- Teknologihistorie: Kontekstualisme (medicinske teknologier siger meget om, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vi definerer som sygdom).

I forløbet arbejdes der med kildetekster fra antikken og frem til i dag. Særligt fokuseres der på:
- "Pesten" i Athen
- Den Sorte Død
- Kopper
- Kolera

Tilgang/metode:
- Kildekritik og mentalitetshistorie

Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om en udvalgt/selvvalgt epidemi, hvor eleverne skal anvende greb fra undervisningen i et mere selvstændigt projekt med mundtlig fremlæggelse.

Materiale:
- Young Pedersen, A. m.fl.: "Idéhistorie". Systime. i-bog. https://idehistorie.systime.dk/?id=1
- Iversen, K.: "Derfor historie". Forlaget Columbus. i-bog. https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
- Thomsen, Liv: "Danmarkshistorien på vrangen: Sygdomme gennem tiderne". DR. 2020. (tilgængelig via CFU).
- Statens Serum Institut (særligt til info om sygdommen),
- Læger Uden Grænser
- Dansk Sygeplejehistorisk Museum: https://dsr.dk/sygeplejemuseet/
- Det Danske Filminstitut - Danmark på film – epidemier i Danmark: https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/epidemier-i-danmark

Primærkilder fra:
- Danmarkshistorien.dk/lex.dk
- HistorieLABs kildebank: https://historielab.dk/kildebank/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Pesten 26-03-2025
Kolera produkt 23-04-2025
Fremlæggelse om epidemi 07-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Krig og fred - og folkedrab

Krig, fred og folkedrab

I dette forløb undersøges fænomenerne krig, væbnet konflikt, fred og folkedrab i et idéhistorisk perspektiv gennem forskellige teorier, metoder og historiske cases. Forløbet tager udgangspunkt i både historiske og aktuelle konflikter og behandler centrale spørgsmål om magt, etik, menneskerettigheder, teknologi og menneskesyn.

Der arbejdes med dele af FN’s Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner, herunder spørgsmål om international ret, konfliktløsning, menneskerettigheder og beskyttelse af civile i krig.

Gennem forløbet arbejder eleverne med begrebshistorie, kildekritik, historiebrug og etiske perspektiver på krig og vold. Der sættes fokus på, hvordan begreber som krig, fred og folkedrab har ændret betydning over tid, og hvordan forskellige aktører anvender begreberne strategisk i politiske og historiske sammenhænge.

Forløbet behandler blandt andet:
- begrebshistoriske undersøgelser af krig, fred og folkedrab
- teorier om krig og fred, herunder idealisme og realisme
- Just War Theory og krigens regler
- Menneskerettigheder og Genèvekonventionerne
- Moderne krigsførelse, hybridkrig og informationskrig
- Folkedrabets karakteristika, herunder Gregory Stantons stadier mod folkedrab
- Holocaust og andre folkedrab
- Historiske forklaringsmodeller, herunder idiografiske og nomotetiske tilgange

Eleverne arbejder afslutningsvist med et selvvalgt folkedrab, hvor de udformer problemformulering, anvender relevant teori og metode samt fremlægger deres undersøgelse mundtligt.

Faglige mål
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- Holocaust og andre folkedrab
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Tilgange og metoder
- begrebshistorie
- kildekritik og kildeanalyse
- historiebrug
- etik og eksistens
- ideografiske og nomotetiske forklaringer

Materialer
iBøger:

-  Berlau, S.; Thuge, S.: "Vejen til folkedrab". Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2023. iBog. Tilgængelig på: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1&id=1

- Hassing, A.; Vollmond, C.: "Fra fortid til historie". Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2019. Tilgængelig på: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

- Meier, J.B. & Østergaard, R. T: "Krigens historie". Forlaget Columbus. Første udgivelsesår 2020. Tilgængelig på: https://krigenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=55

-  Thomsen, K.: "Historiefaglig arbejdsbog". Systime A/S. Første udgivelsesår 2018. iBog. Tilgængelig på: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=1&L=10

Hjemmesider
- Globalis: "Folkedrab" (https://www.globalis.dk/tema/konflikt-og-fred/folkedrab)
- Folkedrab.dk
- Aldrigmere.dk

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teorier om fremtidens krige / fred 09-09-2025
Hybridkrig og folkedrabsopgaver 05-10-2025
Problemformulering + arbejdsspørgsmål 06-10-2025
Projekt om folkedrab 26-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Romerriget

Miniforløb om Romerriget med fokus på den teknologihistoriske vinkel.

Vi arbejder med sammenhængen mellem det tekniske og det samfundsmæssige: det kontekstuelle historiesyn.

Teknologihistorisk kontekstualisme
Aalborgmodellen / Trekassemodellen
LTS
Begreber til teknologisk udvikling

Materiale:
- "Sten er magt" (faghæfte)
- "Det gamle Rom - Ingeniørkunst og byplanlægning" (dokumentarfilm)
- "Menneskeskeskabt" kapitel 3: "Organisation og pragmatik - Romernes teknologi"
- Peder Meyhoff: "Teknologihistorie", ibog, Systime (2011): Kapitel 1.3 Teknologianalyse; 4. Romerriget


Faglige mål:
Eleven skal kunne:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster Romerriget 09-03-2026
Opsamling på Romerriget 15-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afsluttende skriftligt projekt

Der udarbejdes et afsluttende skriftligt projekt. Eleverne formulerer selvstændigt en konkret
problemstilling under vejledning fra læreren. Problemstillingen skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet og udvalgte faglige mål. Det afsluttende projekt danner grundlag for den mundtlige prøve.

Projektet kan udarbejdes i grupper på op til tre elever.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Grupper eksamensprojekt 16-03-2026
Overvejelser over eksamensprojekt 24-03-2026
Problemformulering og disposition 07-04-2026
Eksamensprojekt Idéhistorie 27-04-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde