Holdet cb24ht1e-samfc - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Andreas Clausen
Hold cb24ht1e-samfc (cbht1e-samfc)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Teknologi og samfund
Titel 2 Forløb 2: Politik og demokrati
Titel 3 Forløb 3: Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Teknologi og samfund

Forløb 1: Teknologi og samfund (Grundforløb)

Forløbets indhold og fokus
Eleverne har været i forskellige grundforløbsklasser, så de enkelte fokuspunkter i undervisningen kan variere, mens de overordnede emner er ens på tværs af klasserne.

Forløbet dækker kernestof indenfor samfund og teknologi. Forløbet omhandler bl.a. samfundsudvikling indenfor teknologi og erhvervsstrukturer. Derudover er der i forløbet fokus på medier og kropsidealer i det senmoderne. I forløbet indgår også ligestilling mellem kønnene.

Centrale problemstillinger arbejdet med i forløbet har været sociale mediers betydning for individets identitet i det senmoderne, samt sociale mediers betydning for demokratiet. Der lægges særligt vægt på sociale mediers for kropsidealer. Centralt for forløbet har teoretikerne Thomas Ziehe og Anthony Giddens begreber om det senmoderne. Derudover er ligestilling mellem kønnene blevet arbejdet med ved brug af Rockwool-fondens rapport om kønsforskelle fra 2024. Yderligere de forskellige samfundstypers kendetegn ift. individets muligheder, teknologisk udvikling og erhvervsstrukturer.

I faget produktudvikling har eleverne sideløbende arbejdet med projekterne bæredygtig by og bæredygtig skole. I forløbet har eleverne arbejdet med begreber om bæredygtighed samt med kvalitativ og kvantitativ metode, hvor eleverne har lavet deres egne undersøgelser fx spørgeskemaer i relation til deres projekt, som indgik i grundforløbsprøven. Herved er kernestoffet om samfundsfaglig metode dækket, samt bæredygtighed belyser kernestoffet omkring samspil mellem teknologi og samfundets udvikling.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur.
- Ligestilling mellem kønnene

Faglige fokuspunkter:
- Erhvervsstrukturer: Primære sekundære og tertiære erhverv
- Globalisering og konkurrenceevne
- Samfundstyperne: Det traditionelle (landbrugssamfund), Det moderne (industrisamfund), Det senmoderne (informationssamfund)
- Anthony Giddens: adskillelse af tid og rum (globalisering), øget refleksivitet, individualisering, aftraditionalisering.
- Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, potensering, ontologisering, subjektivisering
- Medietyper: traditionelle og nye medier
- Teknodeterminisme – Socialkonstruktivisme
- Forskel på sociale og redaktionelle medier.

Materialer:
Morten Winther Bülow og Thomas Løkke Læssøe et. Al. (I-bog), SamfNU HTX, Systime A/S, 2018:
Teknologisk udvikling og samfundsudvikling
1.6.1: Det førmoderne samfund (-1800)
1.6.2: Det moderne samfund (ca. 1800-1950)
1.6.3: Det senmoderne samfund (ca. 1950-nu)
6.4 Ligestilling i Danmark og verden | SamfNU HTX
9.5. Økonomisk globalisering og konkurrenceevne | SamfNU HTX (systime.dk)
9.5.3. Konkurrenceevne | SamfNU HTX (systime.dk)

Brøndum, Peter og Banke Hansen, Thor (I-bog) Luk samfundet op! Forlaget: Columbus, 2025:
2.1: Det digitale demokrati
3.1: Det traditionelle samfund
3.2: Det moderne samfund
3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)
Udlejring af sociale relationer | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)
Den øgede refleksivitet | LUK SAMFUNDET OP! (forlagetcolumbus.dk)
3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medier

Kureer, Henrik (2025), International økonomi B (i-bog), Systime A/S, 2025:
Erhvervssektorerne
Udviklingen i erhvervsstrukturen

Supplerende stof:
Artikler mm.:
Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2020), ”Antallet af job, der nedlægges, har ligget stabilt siden 1980’erne” Antallet af job, der nedlægges, har ligget stabilt siden 1980’erne
Arbejderbevægelsens erhvervsråd (2020), ”Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030” Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030
Dansk Erhverv (2022), Boks 1 og figur 1 i ” Konkurrenceevnebarometer 2022” konkurrenceevnebarometer2022.pdf
DR-dokumentaren ”Sygt skarp” (2024). https://www.dr.dk/drtv/serie/sygt-skarp_452865
Lyhne, Amalie (2019). De sociale medier er en gave til demokratiet – trods alt. Berlingske 28. marts 2019. De sociale medier er en gave til demokratiet - trods alt.pdf  
Uddrag af artiklen: Knorrenborg, Susan. (2024) ”I 2010 skete der noget, som fik unges mistrivsel til at stige eksplosivt” Kilde: Politiken, 3. marts 2024. Uddrag af artikel til grundforløb - Politiken marts 2024 (1).docx
Rockwool fonden (2024), Figur 1 i ”Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder – undtagen på arbejdsmarkedet” Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder - undtagen på arbejdsmarkedet - ROCKWOOL Fonden (Marts 2024).
Figur 21.2 i Beskæftigelsens udvikling 1960-2022. Procent. Kilde: 50-års oversigten. Danmarks Statistik 2001 og StatistikBanken NABB10. Opgave 1: Hvordan ser det ud i dag?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Politik og demokrati

Forløb 2: Politik og demokrati

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet dækker kernestof indenfor politik. Forløbet omhandler bl.a. politiske ideologier og partier. Derudover forskellen på fordelings- og værdipolitik og tilhørende politiske spørgsmål. Forløbet omhandler også demokratiet i Danmark, herunder Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, samt rettigheder og pligter i et demokrati.

Centrale problemstillinger arbejdet med i forløbet er bl.a. partiernes adfærd ifm. ”Den grønne trepart.” Derudover er der arbejdet med partiernes ideologiske forskelle, samt placeringer fordelings- og værdipolitisk. I demokratidelen af forløbet lægges særligt vægt på mediernes rolle i demokratiet. Herunder udviklingen i danskernes forbrug af medier, og dennes betydning for demokratiet.

I det tværfaglige SO2-løb arbejdede eleverne med forløb ”Demokrati og medier” I de tre fag Dansk, Engelsk og Samfundsfag. Eleverne blev undervist særfagligt i demokratiformer og demokratiopfattelser, i samfundsfagsdelen.
Eleverne blev herefter undervist i overfaglige mål:
- At skrive problemformuleringer samt hvad der kendetegner gode problemformuleringer
- Gruppearbejdsprocesser: metoder til at planlægge og gennemføre projektbaseret arbejde
- Fagenes metoder og genstandsfelter, herunder empiri og indsamling af empiri.

Herefter udarbejdede eleverne selvstændigt en problemformulering indenfor emnet 'Demokrati og medier' og fremlagde deres overvejelser og besvarelse af problemformuleringen for de deltagende lærer.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (Ligestilling dækket i Forløb 1).

Faglige fokuspunkter:
Ideologier: liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme
Værdipolitik og fordelingspolitik
Identitetspolitik
Partierne i Folketinget
Kåre Strøms model: office seeking, policy seeking, vote seeking
Molins model
Vælgeradfærd: Kerne- og marginalvælgere
Demokrati i Danmark: Magtens tredeling, parlamentarisme og den parlamentariske styringskæde
Grundloven: Rettigheder og pligter i et demokrati
Medierne som den fjerde statsmagt
Magtformer
EU's institutioner
Demokratiformer: Repræsentativt- og direkte demokrati
Demokratiopfattelser: Deltagelses- og konkurrence demokrati
Sociale mediers betydning for demokratiet

Materialer:
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2022 (I-bog):
1. Ideologi | Samfundsfag C
1.1 Hvad er en ideologi? | Samfundsfag C
1.2 Grundlæggende ideologier | Samfundsfag C (systime.dk)
Liberalisme | Samfundsfag C (systime.dk)
Socialisme | Samfundsfag C (systime.dk)
Socialliberalisme | Samfundsfag C (systime.dk)
Konservatisme | Samfundsfag C (systime.dk)
2. De politiske partier | Samfundsfag C
2.1 De politiske partier | Samfundsfag C
2.2 Inddeling af partierne | Samfundsfag C (systime.dk)
Inddeling efter ideologipolitik | Samfundsfag C (systime.dk)
Inddeling efter fordelingspolitik | Samfundsfag C (systime.dk)
Inddeling efter værdipolitik | Samfundsfag C (systime.dk)
2.4 Partiers adfærd | Samfundsfag C (systime.dk)
Vælgeradfærd | Samfundsfag C
Molins model | Samfundsfag C (systime.dk)
3.1 Politisk deltagelse | Samfundsfag C
3.2 Politisk deltagelse gennem institutioner | Samfundsfag C
Valgdeltagelse og partimedlemsskab | Samfundsfag C
4.3 Demokratiopfattelser | Samfundsfag C
Konkurrencedemokrati | Samfundsfag C
Deltagelsesdemokrati og samtaledemokrati | Samfundsfag C
Demokratiske perspektiver | Samfundsfag C
5.1 Grundloven | Samfundsfag C
5.2 Valg til Folketinget | Samfundsfag C
Valgret og valgbarhed | Samfundsfag C
5.5 Folketingets kontrol af regeringen | Samfundsfag C
Hvem har magten i Danmark? | Samfundsfag C
Magtens tredeling | Samfundsfag C
Borgernes rettigheder | Samfundsfag C
Borgernes pligter | Samfundsfag C
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund | Samfundsfag C
6.1 Medier og politik | Samfundsfag C
6.2 Mediernes rolle og medialisering | Samfundsfag C
7.1 Hvad er magt? | Samfundsfag C
Magt som en ressource | Samfundsfag C
Magt som et forhold mellem mennesker og grupper | Samfundsfag C
Definitionsmagt | Samfundsfag C
Magt som samfundsstrukturer | Samfundsfag C
20. Den Europæiske Union (EU) | Samfundsfag C
20.1 Baggrunden for EU-samarbejdet | Samfundsfag C
Fra EF til EU | Samfundsfag C

Morten Winther Bülow og Thomas Løkke Læssøe et. Al. (I-bog), SamfNU HTX, Systime A/S, 2018.
Figur 4.4.a: ”Forslag til partiernes placering på de fordelings- og værdipolitiske akser.” I: 4.4 Aktuelle politiske skillelinjer | SamfNU HTX

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Afsnit 5.2 "Identitetspolitik" i Politikkens kernestof, Forlaget Columbus 2022 (I-bog).
5.2: Identitetspolitik | POLITIKKENS KERNESTOF

Supplerende stof:
Artikler mm.:
- Morten Skærbæk, Kristian Corfixen, Rose Marie Ulveman (18. november 2024) "»Utilgiveligt«: Ny grøn alliance på Christiansborg møder heftig kritik fra begyndelsen"
- https://politiken.dk/danmark/politik/art10167165/Ny-gr%C3%B8n-alliance-p%C3%A5-Christiansborg-m%C3%B8der-heftig-kritik-fra-begyndelsen
- Figuren: ’Her er de vigtigste dagsordener for vælgerne’, figur fra artiklen ’Venstre står til vælgerlussing, og Tesfaye overhaler Heunicke: Dyk ned i 15 grafer om dansk politik’ altinget.dk d. 7. februar 2024 (opdateret d. 6. maj 2024)
- Winter, Bent (2021) "DF til angreb på identitetspolitik med dansk kulturbredside." Berlingske, 5. april 2021. DF til angreb på identitetspolitik med dansk kultur-bredside.pdf
- Figuren ”Fordeling af danskernes mediebrug” (side 5) i DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier (2022). medieudviklingen2022_a50af9a5 (1).pdf.
- Lehnman, Chris (2022) ” EU vedtager de mest markante reguleringer af techgiganter hidtil.” Altinget, 25. april 2022.
- https://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-vedtager-de-mest-markante-reguleringer-af-techgiganter-hidtil

Video og podcast:
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025 https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/. Link til talen: DRTV - Statsministerens nytårstale
DR’s podcast Genstart om Elon Musk: Genstart | MiskMusk i Europa | DR LYD (13. januar, 2025) – Anvendt i relation til magtformerne.
Andet:
Partiernes hjemmesider og andet supplerende materiale om partierne eleverne har fundet.

Forløbet suppleres med et besøg i Folketinget januar 2025.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Slides eller noter til jeres parti 29-11-2024
Eksamenstræning 15-01-2025
Poster politisk fotosafari 31-01-2025
Opgave 2: Demokrati og medier 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: Økonomi og velfærd

Forløb 3: Velfærd og økonomi

Forløbets indhold og fokus:
Forløbet dækker kernestof indenfor økonomi. Forløbet omhandler bl.a. en række grundbegreber til at forstå økonomien i Danmark. Herunder de samfundsøkonomiske mål. Derudover behandles de forskellige velfærdsstatsmodeller, med særligt fokus på den danske (universelle) velfærdsmodel.

Problemstillinger arbejdet med i undervisning er bl.a. velfærdsstatens indre og ydre udfordringer. Samt undersøgt hvilke muligheder politikerne har til at styre økonomien. Herunder finans- penge og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter og strategier. I forløbet har vi undersøgt ulighed i sundhed i det danske velfærdssystem. Vi har set dokumentaren ”En syg forskel” (2016) og anvendt Bourdieus kapitalbegreber, som en undersøgelse af ulighed i sundhed i Danmark.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge i kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Økonomisk vækst, teknologisk udvikling (dækket i forløb 1) og velfærd

Faglige fokuspunkter:
- Det økonomiske kredsløb (Minus bankerne): virksomheder, husholdninger, staten, udlandet
- Maslows behovspyramide
- Velfærdsstatsmodellerne: Den danske, den centraleuropæiske og den liberale.
- Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsstatens udfordringer: Globalisering og EU
- Indre: omkostningsudfordringen, popularitetsudfordringen, forventningsudfordringen, demografiudfordringen
- Samfundsøkonomiske mål: Hensyn til miljø og natur, Økonomisk vækst (BNP), Arbejdsløshed/fuld beskæftigelse, ”Rimelig” fordeling af goderne, Inflation (Stabile priser), Betalingsbalance, balance i de offentlige budgetter.
- De økonomiske konjunkturer: højkonjunktur, lavkonjunktur, opgangskonjunktur og nedgangskonjunktur.
- Bourdieu: kapitalformer, habitus og felt
- Arbejdsmarkedspolitik: Flexicurity-modellen, Stramningsstrategi, opkvalificeringsstrategi, incitamentsstrategi
- Finanspolitik: Ekspansiv (lempelig) og kontraktiv (stram)
- Pengepolitik: Stram og lempelig

Materialer:
Mads Beyer, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Samfundsfag C, Systime A/S 2022 (I-bog):
12.2 Samfundsøkonomiske mål | Samfundsfag C + Undersider.
13.1 Det økonomiske kredsløb | Samfundsfag C
De økonomiske sektorer | Samfundsfag C
Udgifter er også indtægter | Samfundsfag C
16. Velfærdsmodeller | Samfundsfag C  
16.1 Den danske velfærdsmodel | Samfundsfag C  
16.2 Den centraleuropæiske velfærdsmodel | Samfundsfag C  
16.3 Den liberale velfærdsmodel | Samfundsfag C  
16.5 Problemer for den danske velfærdsmodel | Samfundsfag C
Flere ældre | Samfundsfag C
Globalisering og EU | Samfundsfag C
18.1 Økonomien svinger | Samfundsfag C
Opsving og krise | Samfundsfag C
Efterspørgslens rolle | Samfundsfag C
18.2 Finanspolitik | Samfundsfag C
Lempelig finanspolitik | Samfundsfag C
Stram finanspolitik | Samfundsfag C
Finanspolitik i Danmark | Samfundsfag C
18.3 Pengepolitik | Samfundsfag C
Renten påvirker forbrug og investeringer | Samfundsfag C
Stram og lempelig pengepolitik | Samfundsfag C
Hvordan fører man pengepolitik? | Samfundsfag C
18.5 Arbejdsmarkedspolitik | Samfundsfag C
Flexicurity-modellen | Samfundsfag C
Pres på flexicurity-modellen | Samfundsfag C

Brøndum, Peter og Banke Hansen, Thor (I-bog) Luk samfundet op!. Forlaget: Columbus 2025:
Supplerende afsnit om velfærdsmodellerne til skemaøvelse: Tre velfærdsmodeller | LUK SAMFUNDET OP! (Supplerende afsnit ikke lektie).
Video om velfærdsstatsmodellerne: Kapitel 9 Velfærdsmodeller (Supplerende ikke lektie)

Morten Winther Bülow og Thomas Løkke Læssøe et. Al. (I-bog), SamfNU HTX, Systime A/S 2018:
Kapitel 1.5 ”Kapital, habitus og felter” 1.5 Kapital, habitus og felter | SamfNU HTX (Livstilsanalyse og minervamodellen er sprunget over).
Kapitel 9.3.3 ”Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity” 9.3.3 Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity | SamfNU HTX (Ikke lektie, gennemgået i timen).

Supplerende stof:
Artikler mm.:
Uddrag fra Liberal Alliances udspil om en valgfri velfærdskonto: https://www.liberalalliance.dk/velfaerdskonto/
Hoelgaard, Thomas Alexander (2024) Debat: ”Sind Ungdom: Erfaringsdeling mellem psykisk sårbare unge bør skrives ind i ti-årsplanen for psykiatrien” https://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/sind-ungdom-erfaringsdeling-mellem-psykisk-saarbare-unge-boer-vaere-et-element-i-ti-aarsplanen-for-psykiatrien
DR’s dokumentar ”En syg forskel” (2016). Set via CFU. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000101361&cfuid=4
Uddrag af artikel: Per Thiemann og Thomas Flensburg (2024) ”Vismænd: Der er penge nok i kassen, men sæt ikke næsen op efter nye svømmehaller, ny asfalt på vejene eller mere velfærd” Politiken d. 28. maj 2024.

Eleverne havde i grupper ansvar for at præsentere ét af de samfundsøkonomiske mål og anvendte materialer:
Hensyn til miljø og natur:
18.7 Miljøpolitik og klimapolitik | Samfundsfag C
Egne noter om det tredelte bæredygtighedsbegreb (Fra faget produktudvikling i grundforløbet)
Økonomisk vækst:
13.2 Produktion | Samfundsfag C (inkl. underafsnit)
Arbejdsløshed/fuld beskæftigelse
14.4 Arbejdsløshed | Samfundsfag C
Måling af arbejdsløshed | Samfundsfag C
”Rimelig” fordeling af goderne
Måling af ulighed | Samfundsfag C
”Ulighedsmål: Gini-koefficient” https://www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/Gini_2--pdf, Danmarks statistik 2019.
”Indkomstulighed” https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed, Danmarks statistik 2023.
Inflation:
”Hvorfor er det vigtigt, at priserne er stabile?”, Den europæiske centralbank,
https://www.ecb.europa.eu/ecb/educational/explainers/tell-me-more/html/stableprices.da.html (8. maj 2017, opdateret 25. august 2021).
Betalingsbalance:
Balance på valutaregnskabet | Samfundsfag C
Balance på de offentlige finanser:
https://www.eu.dk/da/leksikon/Stabilitets_og_vaekstpagten
Balance på de offentlige finanser | SAMF PÅ B https://www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/statens_gaeld/Sider/default.aspx
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51136

Video:
Thor Banke på Youtube, ”Bourdieu - intro til sociale, økonomiske og kulturelle kapitaler, det sociale rum, habitus, felter.” https://www.youtube.com/watch?v=xyEoAwJY4Vo
NINUUK på Youtube, ”Samfundsøkonomiske mål.” https://www.youtube.com/watch?v=mzMr4b7JbO4&list=PLA72DDC4C2598A63C&index=12
Samfundsfag Roskilde Gymnasium (RGSAMF) på Youtube, ”Højkonjunktur og lavkonjunktur.” https://www.youtube.com/watch?v=RgemdWt3I-Y.

Andet:
Figuren: Befolkning efter aldersgrupper 2008-2058. (2018) Danmarks statistik. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=26827
”Minilex” i Samfundsstatistik, Arbo-Bähr, Henrik, Iversen, Søren Peter, Asmussen, Balder (2024): Minilex | SAMFUNDSSTATISTIK.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer