Holdet cb24ht3v-samb - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution UNORD
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Dorthe Hanquist Brandt Madsen
Hold cb24ht3v-samb (cbht3v-samb)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Ung i et senmoderne samfund
Titel 2 Forløb 2: Politisk meningsdannelse
Titel 3 Forløb 3: International politik i opbrud
Titel 4 Forløb 4: Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Ung i et senmoderne samfund

Dette forløb handler om identitet og socialisering i det senmoderne samfund blnadt unge i Danmark. Den første halvdel af forløbet introducer eleverne til forskellige teorier om senmodernitet fx primær og sekundær socialisering, samfundstyper, samt Giddens og Ziehes teori om senmodernitet og identitet. Teorierne prøver vi af på artikler og et afsnit af en dokumentar. Anden halvdel af forløbet har været en miniundersøgelse af problemer med statusangst/præstationssamfund. Her har eleverne lavet en interviewguide og foretaget interviews og bearbejdet dem med displays, samt spørgeskemaer. De to problemformuleringer eleverne har kunnet vælge mellem var:

- Er statusangst og præstationssamfund et problem på vores skole?
- Er brainrot og digital afhængighed af sociale medier et problem på vores skole?

Nr. 2 var en problemformulering lavet på baggrund af input fra eleverne.

Eleverne har besvaret problemformuleringerne med egne interviews og spørgeskemaer, med anvendelse af excel til at lave pivottabeller og figurer, eller google sheets samt selvvalgte præsentationsværktøjer som google slides og powerpoint,  samt selvvalgte begreber og teorier fra pensum. Projektet afsluttedes med en mundtlig fremlæggelse af hver gruppes arbejde.

Kernestof
Sociologi
̶ social differentiering og kulturelle mønstre
̶ sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder udvikling i sociale mønstre og kommunikation
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier (ikke politisk meningsdannelse, men vi har talt om sociale mediers betydning for identitet)
- Ligestilling i Danmark

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå (i dette forløb har vi ikke haft fokus på økonomi og politik)
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof læst:
SamfNU HTX, forlaget Systime (opdateres løbende), er læst følgende afsnit:
1.6 Modernisering og samfundstyper | SamfNU HTX (systime.dk): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=433
1.6.1: Det førmoderne samfund (-1800) | SamfNU HTX (systime.dk): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=454
1.6.2: Det moderne samfund (ca. 1800-1950) | SamfNU HTX (systime.dk): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=453
1.6.3: Det senmoderne samfund (ca. 1950-nu) | SamfNU HTX (systime.dk): https://samfnuhtx.systime.dk/?id=452
Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Maria Bruun Bundgård: Sociologisk set, første udgivelsesår 2010. Følgende afsnit er læst:
3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed p431
8.1 Social arv p518
8.4 Den teoretiske vinkel på social arv p513
2.3 Det senmoderne samfund p446
3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund p429
5.4 Kropsidealer og kroppe p466
6.1 Hvorfor er ligestilling relevant? p456
6.2 Forklaringer på manglende ligestilling p455
4.5 Præstationssamfundet p546
4.6 Accelerationssamfundet p547
1.2 Metoder og sociologi p437

Supplerende materialer:
Dokumentar - Alt for kliken, afsnit 3
65 år i tal Danmark siden 2. verdenskrig, Danmarks Statistik, 2014, figuren "Andel af 0-6-årige børn i daginstitution" på side 11.
Debatindlæg: "Far: Hvorfor må vi springe over i køen?", spurgte en dreng i Legoland. Farens svar var tåkrummende, bragt i Politiken d. 24. juli 2024.
www.klassesamfund.dk, udvalgte statistikker. Hjemmeside udviklet til undervisningsbrug af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (intet årstal)
Dokumentar: Sygt skarp, afsnit 1, ca. 30 minutter. DR 2024
Rockwoolfonden: Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder – undtagen på arbejdsmarkedet, marts 2024.

Begreber dækket i forløbet/fokuspunkter:
Ung i et senmoderne samfund
Socialisering
Primær og sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
Social arv
Chanceulighed
Bourdieu (habitus, felt og kapitalformer)
Det førmoderne, moderne og senmoderne samfund
Giddens begreber om senmodernitet (adskillelse af tid og rum. udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet og afhængighed af ekspertsystemer)
Goffmans teori om frontstage og backstage
Ziehes teori om kulturel frisættelse, subjektivisering, ontologisering og potensering
Præstationssamfundet
Accelerationssamfundet
Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Politisk meningsdannelse

Fokus for dette forløb har været politisk meningsdannelse, hvor vi først har startet ud med at følge det på det tidspunkt aktuelle valg i USA, hvor vi har haft om det politiske system i USA, kandidaterne, samt fulgt valgresultatet. Efterfølgende har vi skiftet fokus til dansk politik hvor vi har haft om ideologier og partier, hvad der styrer partiernes udvikling, vi har også haft om vælgerne og meningsdannelse blandt vælgerne. I valgforløbet har lektier været at eleverne skulle finde aktuelle artikler, hvor forløbet med fokus på dansk politik har taget udgangspunkt i begreber og teorier til at forstå og undersøge dansk politik. Forløbet har været afsluttet med en synopsis i politik med fælles problemformulering og spørgsmål.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
̶ magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, (herunder ligestilling mellem
kønnene - dækket i andet forløb)
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Kernestof:
Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B:
Kapitel 5.1: Politiske ideologier
Politiske partier under forandring – fra massepartier til markedspartier
Class voting
Indtoget af værdipolitik – en postmaterialistisk zappermentalitet i politik?
Issue voting - den spaltede vælger
Samfundsfag Roskilde Gymnasieum på youtube: Deltagelses- og konkurrencedemokrati: https://www.youtube.com/watch?v=9hNwn8Y3rUw

Supplerende materialer
Statistik fra RealClearPolitics - Live Opinion, News, Analysis, Video and Polls om det amerikanske valg
Valgvideo: Kamala Harris launches her campaign for president, youtube, 2024: https://www.youtube.com/watch?v=sHky_Xopyrw
Valgvideo: Donald Trump: MAKE AMERICA GREAT AGAIN, youtube, 2024: https://www.youtube.com/watch?v=diniBC70rdI
Statistik: Onlineavisen fivethirtyeight om udfaldet af valget
Trump, Donald: Uddrag af bogen “Amerika på krykker”, 2015 (ca. 4 sider i alt)
Diverse statistikker og artikler og andet, eleverne løbende har skullet finde som lektie til at følge med i valget i USA
Artikel: »Danmarks eneste mandfolk«, Information 8. april 2024
Partier i brand:
https://www.dr.dk/drtv/episode/partier-i-brand_-venstre_337310, afsnit 1 om Venstre, DR 2022, samt afsnit 1 af sæson 2 om Nye borgerlige
Statistik:
Statistik: Deltager du aktivt i lokalpolitik? Kilde: Analyse Danmark ApS for Ugebrevet, 2016.
Artikel: Utilgiveligt__ Ny grøn alliance på Christiansborg møder heftig kritik fra begyndelsen - artikel til repetition af partiadfærd (Politiken d. 18. november 2024)
TV-Avisen d. 18. november 2024
Udviklingen i antallet af partimedlemmer 1935-2015", og kommer fra et baggrundsnotat udarbejdet for Demokratikommissionen, 2019
Genstart: En splittet enhed, 15. november 2024, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/en-splittet-enhed-11802450465
Mette Frederiksens nytårsale d. 1. januar 2025
Meningsmålinger fra DR
www.grundloven.dk
Partiernes hjemmesider (til informationssøgning men også analyse af kommunikation på Venstre og Danmarksdemokraternes hjemmeside)


Artikler anvendt til synopsissæt:
Artikel: S nøjes med at miste 12 mandater i seneste Voxmeter-måling, 13. marts 2023 Ritzaus Bureau
Meningsmålinger fra DR.dk, vælgervandringer fra valget november 2022 til seneste måling 26. april 2023
Artikel: HAMSKIFTE: Med Arne som indsats, 20. januar 2023 Weekendavisen, uddrag
Artikel: Unge vender ryggen til de gamle partier, Altinget.dk, d. 22. maj 2023, uddrag

Begreber/fokuspunkter:
Magtens tredeling (DK vs. USA)
Komparativ metode (nævnt ved læreroplæg - ikke selvstændig anvendelse)
Det amerikanske politiske system (fx magtens tredeling, winner takes it all)
Republikanske parti vs. demokraterne
Ideologierne: Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme
Molins model
Kåre Strøms model
Værdi- og fordelingspolitik
Partier - fra klassepartier til catch-all partier (se lektien for udtømmende liste over begreber)
Classvoting - issuevoting
Kernevælger, marginalvælger
Deltagelses- og konkurrencedemokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: International politik i opbrud

Forløbet her tager udgangspunkt i krigen i Ukraine for at undersøge, hvordan og hvorfor krigen er opstået, samt hvad det betyder for Danmark. Forløbet er skruet sådan sammen, at eleverne har læst om forskelligt IP-stof, som vi så har brug til at arbejde med forskellige perspektiver på Ukrainekrigen. Vi har også berørt EU, Trumps prioriteter i starten af hans præsidentskab og told. Forløbet er afsluttet med synopsistræning, hvor eleverne selv skulle lave problemstillinger, fremlæggelse og feedbackøvelser på andres synopser.

Eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber om sociologi, økonomi, politik og teknologisk udvikling til at undersøge aktuelle
samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
erhvervsstruktur.

Kernestof:
International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde, udgivet af Forfatterne og Systime. Første udgivelsesår 2020:
1.2 International politik i en globaliseret verden
2. Teorier og begreber
2.1 Realismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.2 Liberalismen | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.4 Konstruktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.5 Global Politisk Økonomi (GPØ) | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
5.1 Rusland i det 21. århundrede | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
14.1 Danmark i det internationale system | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde

Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: Samf på B, udgivet første gang 2019:
EU – et kort historisk rids | SAMF PÅ B
Hvem gør hvad i EU? | SAMF PÅ B

Supplerende stof:
Dokumentar - afsnit 1 af Diplomaterne, DR, 2021: https://www.dr.dk/drtv/episode/diplomaterne_-merete-og-eksplosionen_282951 (til at forstå hvad udenrigspolitik er)
Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben (dr.dk), artikel
Video: Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland? - YouTube, P3 Essensen, 10.30
Trumps indsættelsestale, 2025 på dansk, Altinget.dk d. 21. januar 2025 (til analyse af udenrigspolitik og IP-perspektiver), samt video (CNN): https://www.youtube.com/watch?v=BNArBr_J8mA&t=90s
Deadline: Fredsforhandlinger uden Ukraine?, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-fredsforhandlinger-uden-ukraine_505691. Sidst tjekket d. 26. februar 2025.
Diverse artikler eleverne selv har fundet om udviklingen i Ukraine og det amerikanske valg.
Debatten: Hvem holder Trump med?, 20. februar 2025. Direkte link: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-hvem-holder-trump-med_507173. Sidst tjekket d. 5. marts 2025.
Podcast - Genstart: Jerndamens morgenmad. Udgivet af DR d. 4. december 2024. Direkte link: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/jerndamens-morgenmad-11802450493.
Elevoplæg om brug af industripolitik, tariffer i USA og Kina på elbiler

Til synopsissæt:
Bilag 1. Her er Putins tre krigsmål, Altinget 6 februar 2022
Bilag 2. BNP fra 5 udvalgte økonomier i verden. Udgangspunkt 1990, tal fra Verdensbanken
Bilag 3. Militærudgifter fra 5 udvalgte økonomier i verden. Udgangspunkt 1990, tal fra Verdensbanken
Bilag 4. De 11 ledende magter ud fra BNP og militærbudget i 2019, tal verdensbanken og The International Peace Institute
Bilag 5. Danmark sender våben til Ukraine og tysk kansler annoncerer historisk kursskifte, Altinget 27 februar 2022
Bilag 6. NY AFTALE ER MILEPÆL FOR DANSK FORSVAR: 2 PROCENT OG FOLKEAFSTEMNING OM FORSVARSFORBEHOLDET
Bilag 7. Morten Messerschmidt: Forsvarsforbeholdet er Danmarks garanti mod EU's fordækte intentioner. Altinget 23 februar 2022

Begreber/fokuspunkter:
NATO, EU og FN
Magtbalance (unipolær, bipolær, multipolær verdensorden)
IP-teorier: realisme, liberalisme, konstruktivisme, GPØ
Geoøkonomi og geopolitik
Danmark som lille åben økonomi (småstat, mellemmagt og stormagt og handlemuligheder)
Hård vs. blød magt
EU (oprindelse og institutioner)
Globalisering (og toldpolitik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Økonomi

Forløb 4: Økonomisk politik

I dette forløb har vi set på dansk økonomi i en international kontekst. I forlængelse af forrige forløb har vi set på de amerikanske toldsatser ud fra Ricardos teori om komparative fordele, og hvordan disse toldsatser vil påvirke dansk og europæisk økonomi. Vi har også set på, hvordan det går med den danske (og europæiske) økonomi, hvilke økonomisk styrringsinstrumenter, vi kan bruge til at påvirke økonomien, samt hvordan en øget oprustning i Danmark og Europa vil påvirke Danmarks økonomi.


Kernestof:
økonomisk vækst, teknologisk udvikling, bæredygtig udvikling og velfærd
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter, herunder miljø- og energipolitiske
virkemidler
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
erhvervsstruktur.  

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer