Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
UNORD
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Sara Malou Meyer
|
Hold
|
cb24ht2v-psyk-e (cbht2v-psyk-e)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Omsorgssvigt og mønsterbrydere
Forløbet "Omsorgssvigt og mønsterbrydere"
Forløbet "Omsorgssvigt og mønsterbrydere"
Forløbet tematiserer sund og usund psykisk udvikling, omsorgssvigt og resiliens som psykologiske problemstillinger.
Der arbejdes især ud fra en udviklingspsykologisk indgangsvinkel, og der arbejdes med centrale udviklingspsykologiske teoretikere, herunder Erikson, Bowlby, Ainsworth og Stern. Der lægges herudover særligt fokus på begrebet omsorgssvigt, dets typer og konsekvenser samt teori om resiliens.
Som afslutning på forløbet arbejdes der med analyse af dokumentaren "Er du mors lille dreng" (samt uddrag fra "Er du mors lille dreng - 10 år / 20 år senere"), som præsenteres via video/lydpræsentationer. Disse indgår i en individuel, formativ feedbackproces, der udfoldes gennem hele året.
Forløbet dækker følgende faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Forløbet dækker følgende kernestof:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ondskab
Forløbet "Ondskab"
Forløbet undersøger, hvorvidt ondskab er noget særligt ved det enkelte individ, eller om alle kan udføre onde handlinger, hvis de "rigtige" omstændigheder er til stede. Udgangspunktet for forløbet af Svendsens ondskabsbegreber, hvorefter der særligt er fokus på socialpsykologiske forklaringsmodeller, herunder basale gruppepsykologiske begreber, de klassiske socialpsykologiske eksperimenter (Milgram, Ash, Zimbardo) og moralsk frakobling.
I forbindelse med eksperimenterne tilegnes også et basalt kendskab til psykologifagets metoder, herunder forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser.
Forløbet er afsluttet ved kort at inddrage et individualpsykologisk og klinisk perspektiv på ondskab gennem oplæg om den anti-sociale personlighedsforstyrrelse samt teori om aggression og prosocial adfærd (empati) som del af småbarnets udvikling.
Forløbet afsluttes med en caseanalyse, der afleveres som lydfil og som indgår i en individuel, formativ feedbackproces gennem hele året.
Følgende faglige mål dækkes:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Det primære kernestof, der dækkes er:
Socialpsykologi
– Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– Stereotyper, fordomme og diskrimination
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Diskuter, om der er tale om ondskab i de forskellige Eksempler på ondskab.doc
-
Basale gruppebegreber
-
Ses i timen: Time To Rethink Evil | Julia Shaw | TEDxOxford
-
Lektie: Læs selv om Svendsens ondskabsbegreber. Husk, at man godt kan "blande" begreberne eller se en situation/person fra flere vinkler og dermed sætte forskellige begreber på samme situation/person.
-
Lektie: Læs om de grundlæggende gruppebegreber: Hvad er en gruppe? | Psykologiens veje
-
Hvad er en gruppe? | Psykologiens veje
-
1'ere: Gruppepres og social kontrol | Psykologiens veje (gruppetænkning)
-
Link til teori om konformitet https://youtu.be/TYIh4MkcfJA?si=0inf6HWoA6a5IsjI samt https://psykveje.systime.dk/?id=5535#c12430
-
Lydighedens dilemma | Psykologiens veje
-
Lektie: Husk konformitetseksperimentet.
-
Se selv inden kl. 08.45: The Bystander Effect | The Science of Empathy 3 forklaringsmodeller:
-
Lektie: Læs inden timen Lydighedens dilemma | Psykologiens veje
-
Milgram - lydighedens dilemma 1.pdf. Læs om "Offeret bringes nærmere"
-
Se dokumentaren med original arkivmateriale om Psychology: The Stanford Prison Experiment - BBC Documentary (se fra 05.00 min inde).
-
Læs i timen: Zimbardo og virkelighedens fængsel | Psykologiens veje
-
Lektie: Du skal have styr på hovedpointerne fra både Milgram og Zimbardos forsøg (se psykologitimer for de 2 sidste uger). Hvordan kan de to eksperimenter være med til at forklare, at almindelige mennesker kan udføre onde handlinger?
-
OBS: Forskellige lektier. Læg mærke til, at vi til i dag læser nogle forskellige lektier afhængigt af jeres fornavn. F.eks. skal elever, hvis fornavn starter med A, B, C, D eller E læse om observationer osv.
-
Lektie: Alle skal læse 33. Psykologiske feltundersøgelser | Psykologiens veje. I skal lægge særligt mærke til begreberne "kvalitative" og "kvantitative" undersøgelser. Det er et krav til eksamen, at man skal kunne definere, hvilken type undersøgelse,
-
Lektie:
-
1. Læs først casen Psykologi case ondskab eksamenstræning.doc
-
Særlig lektie til i dag: Moralsk frakobling | Psykologiens veje
-
Eksamenstræning i ondskabsforløb.
-
I kan downloade til egen brug: Antisocial personlighedsforstyrrelse oplæg.pptx
-
Læs inden timen:
-
Det skal du vide om ondskab.doc
-
Venligst leveret af Malthe - download til jeres egen fornøjelse. Indgår ikke i pensum: Profilering-Dennis Raider.pptx
-
Lektie: Forbered dig på diskussionen ved at gøre dig nogle tanker om, hvad undersøgelsen i "Forskere afslører personlighedens mørke kerne" siger om ondskab som menneskeligt fænomen. Overvej f.eks. følgende:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Hvorfor gør jeg, som jeg gør
Forløbet "Hvorfor gør jeg, som jeg gør?"
Forløbet tager udgangspunkt i kognitionspsykologien og undersøger forholdet mellem tanker, følelser og adfærd.
Vi starter med at undersøge hjernens neurologiske opbygning (det autonome, det limbiske, det præfrontale niveau).
Vi har særligt fokus på, hvordan vi opfatter virkeligheden, hvordan vi fortolker vores erfaringer og hvordan og hvorfor vi inddeler verden i sociale kategorier og identiteter. Derfor spiller begreber som perception, opmærksomhed, kognitive skemaer (herunder assimilation og akkomodation), kognitive bias, stereotyper og fordomme en central rolle, når vi i forløbet kigger nærmere på racisme som fænomen. Dette suppleres yderligere af socialpsykologiske undersøgelser såsom Clarks dukkeforsøg, der giver os et greb til at forstå internaliseret racisme, og kulturpsykologiske begreber som majoritets- og minoritetskultur, to-kulturel livsform og symbolsk etnicitet.
Kognitions-, social- og kulturpsykologiske teorier bruges i et samlet begrebsapparat til at analysere de psykologiske problemstillinger i dokumentaren "Jihad - de andres historie".
Slutteligt afleveres en lydfil af en caseanalyse som del af en individuel, formative feedbackproces, der løber gennem hele året.
Forløbet dækker følgende faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Forløbet dækker følgende kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Kognition og læring
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Supplerende stof:
- Kulturpsykologi
- Neuropsykologi
|
Indhold
|
Kernestof:
-
1'ere: Det autonome niveau https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=135 (det autonome niveau, indledende afsnit) + https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=155 (relevante hjernestrukturer)
-
Lektie: Læs det indledende afsnit om hjernens opbygning 2. Den treenige hjerne | Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Du behøver ikke kunne redegøre for teksten/begreberne, men afsnittet giver dig en forsmag på de ting, vi skal arbejde med i timen. Vi
-
Lektie: Tænk gerne over, hvad du ville sige til diskussionsdelen i ondskabsopgaven. Du behøver ikke have et færdigt produkt inden timen, men overvej nogle perspektiver eller teorier, man kunne stille op over for hinanden, hvis man skal diskutere årsa
-
OBS: Overvej gerne, om 2-3 stykker af jer kunne tænke jer at komme med til Åbent hus næste tirsdag som psykologielever.
-
Saras kommentarer til diskussionsdelen i den mundtlige fremlæggelse:
-
https://psykveje.systime.dk/?id=5240#c11582 (gestaltlovene)
-
Begrebsskema til perception.docx
-
Lektie: Du skal læse om dit valgte niveau af hjernen. Husk, at du kun skal læse introafsnittet samt afsnittet om "relevante hjernestrukturer". Du skal læse om hjernestrukturerne ud fra spørgsmålet: Hvilke hjernestrukturer kan hjælpe os til at forstå,
-
Opgave i timen: Forklar et eksperiment.
-
Lektie: De to første links er repetition fra sidst. Læs gerne igen, hvis det gik lidt stærkt i timen eller hvis du ikke var der. Sidste link er ny viden og skal læses af alle.
-
Lektie: Download (hvis du ikke allerede har gjort det) Begrebsskema til perception.docx. Udfyld inden timen de 3 første begreber (perception, gestaltlovene, selektiv opmærksomhed)
-
Laves i timen: Casevideoer. Vælg én af videoerne og forklar, hvordan man kan forstå dét der sker i videoerne ud fra din viden om social perception (se nedenstående liste)
-
I timen: Læs om stereotyper i Perception | Psykologiens veje.
-
Ses i timen: Forskellige udgaver af Clarks Baby doll forsøg:
-
Lektie: I har fået en lektie fordelt i går. Lektien til i dag er at læse selve teksten - I får tid i timen til at svare på arbejdsspørgsmålene som forberedelse til at forklare teksten til en makker.
-
Opgave i timen: Opdater din begrebsliste til forløbet. Udover de angivne begreber på listen, skal du tilføje og skrive en forklaring/definition på følgende:
-
Eksamenstræning hvorfor gør jeg som jeg gør.docx
-
Lektie: Du skal have set dokumentaren "Jihad - de andres historie" (find den på CFU). Vær opmærksom på, at der undervejs er nogle voldsomme billeder og beskrivelser, da den handler om krig og terrorisme. Efter du har set filmen, skal du tage noter ti
-
Opgave i timen: Eksamenstræning.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Unges udfordringer i dag
Forløbet "Unges udfordringer i dag".
Forløbet fokuserer på de udfordringer, som det senmoderne samfund stiller særligt de unge overfor. Det gælder både i forhold til den generelle identitetsdannelse, men også mere specifikke psykologiske problemstillinger, såsom høje krav i præstations- og konkurrencesamfundet, vores forbrug af skærme samt hvordan man kan håndtere stress.
Det brede spektrum af psykologiske problemstillinger betyder, at forløbet spiller godt sammen med elevernes viden fra samfundsfag C/B og biotek A (for de elever, der har denne studieretning).
Teoretisk er Giddens teori om det senmoderne i sammenhæng med Ziehes tanker om den kulturelle frisættelses præmisser for individets identitetsdannelse fundamentet for forløbet. Dertil suppleres med begreber som socialkarakter, samt Høgh-Olesens begreber "den forsigtige" og "den risikovillige type".
Undervejs kommer vi også forbi påvirkning af vores hukommelse og empati i forbindelse med skærmforbrug, biologiske og kulturelle teorier om køn i forbindelse med stressede piger i gymnasiet, motivationsteori generelt, samt stress- og copingsstrategier i forbindelse med præstationskrav.
Forløbet afsluttes med aflevering af en lydfil, hvor eleverne analyserer en case, og denne aflevering indgår som sidste led i den individuelle, formative feedback på tværs af alle fire forløb.
Forløbet dækker følgende faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Forløbet dækker følgende kernestof:
Personlighedspsykologi:
– Identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Socialpsykologi:
– Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Kognitionspsykologi:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
Supplerende stof:
- Sociologi
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Unges udfordringer i dag
|
22-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502455423",
"T": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502455423",
"H": "/lectio/236/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65502455423"
}