Holdet cbht2v-psyk-be (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution UNORD
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Sara Malou Meyer
Hold cb25ht2v-psyk-be (cbht2v-psyk-be)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Omsorgssvigt og mønsterbrydere
Titel 2 Radikalisering
Titel 3 Kan du stole på din hukommelse?
Titel 4 Ung i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Omsorgssvigt og mønsterbrydere

Forløbet "Omsorgssvigt og mønsterbrydere"

Forløbet tematiserer sund og usund psykisk udvikling, omsorgssvigt og resiliens som psykologiske problemstillinger.

Der arbejdes især ud fra en udviklingspsykologisk indgangsvinkel, og der arbejdes med centrale udviklingspsykologiske teoretikere, herunder Erikson, Bowlby, Ainsworth og Stern. Der lægges herudover særligt fokus på begrebet omsorgssvigt, dets typer og konsekvenser samt teori om resiliens.

Som afslutning på forløbet arbejdes der med analyse af dokumentaren "Er du mors lille dreng" (samt uddrag fra "Er du mors lille dreng - 10 år / 20 år senere"), som præsenteres via  video/lydpræsentationer. Disse indgår i en formativ feedbackproces, der udfoldes gennem hele året.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Forløbet dækker følgende kernestof:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Radikalisering

Forløbet "Ondskab og radikalisering"

Forløbet undersøger, hvorvidt ondskab er noget særligt ved det enkelte individ, eller om alle kan udføre onde handlinger, hvis de "rigtige" omstændigheder er til stede, herunder hvordan og hvorfor man kan blive radikaliseret. Udgangspunktet for forløbet af Svendsens ondskabsbegreber, hvorefter der særligt er fokus på socialpsykologiske forklaringsmodeller, herunder basale gruppepsykologiske begreber, de klassiske socialpsykologiske eksperimenter (Milgram, Ash, Zimbardo) og moralsk frakobling.  

I forbindelse med eksperimenterne tilegnes også et basalt kendskab til psykologifagets metoder, herunder forskellen på kvalitative og kvantitative undersøgelser.

Forløbet er afsluttet ved kort at inddrage et individualpsykologisk og klinisk perspektiv på ondskab gennem oplæg om den anti-sociale personlighedsforstyrrelse samt teori om aggression og prosocial adfærd (empati) som del af småbarnets udvikling. Hertil har vi hørt et oplæg fra en elev med særlig interesse for profilering af seriemordere.

Forløbet afsluttes med en caseanalyse, der afleveres som lydfil og som indgår i en individuel, formativ feedbackproces gennem hele året.

Følgende faglige mål dækkes:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Det primære kernestof, der dækkes er:
Socialpsykologi
– Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– Stereotyper, fordomme og diskrimination
Kognition og læring:
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kan du stole på din hukommelse?

Forløbet "Kan du stole på din hukommelse"

Forløbet undersøger netop dette spørgsmål som den centrale psykologiske problemstilling, særligt i en rets- og vidnepsykologisk kontekst. Vi undersøger derfor, om øjenvidners beretninger er troværdige, og hvad der kan påvirke hukommelsen.

Teoretisk er grundlæggende viden om kognition, hukommelse, perception og opmærksomhed centralt, herunder hukommelsens opbygning og processer (hvorfor man husker noget bestemt og glemmer andet). Da hele holdet har biotek som studieretningsfag har forløbet også tværfaglige perspektiver gennem viden om neurologi.

Vi undersøger også, hvordan hukommelsen kan påvirkes af f.eks. socialpsykologiske faktorer (social konformitet, fordomme og stereotyper) ligesom individuelle faktorer, såsom (emotionel) stress under begivenheden kan have betydning, som det ses ved Blitz-erindringer.

Klassiske forsøg såsom "Monkey Business Illusion" og "Lost in a mall" indgår også i forløbet. Vi undersøger også en kendt case, "Picking Cotton", som eksempel på falsk hukommelse og vidneudsagn.

Forløbet afsluttes med en aflevering af en lydfil med en mundtlig præsentation, der fokuserer på genren "at kunne diskutere på et psykologisk fagligt grundlag", herunder at kunne forholde sig kritisk til en undersøgelse, dens metoder og konklusioner.

Faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Kognition og læring
– Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for hukommelse
– Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Socialpsykologi
– Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– Stereotyper, fordomme og diskrimination
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ung i dag

Forløbet "Ung i dag".

Forløbet fokuserer på de udfordringer, som det senmoderne samfund stiller særligt de unge overfor. Det gælder både i forhold til den generelle identitetsdannelse, men også mere specifikke psykologiske problemstillinger, såsom høje krav i præstations- og konkurrencesamfundet, vores forbrug af skærme samt hvordan man kan håndtere stress. Dette eksemplificeres i dokumentaren "De perfekte piger", som vi analyserer.

Det brede spektrum af psykologiske problemstillinger betyder, at forløbet spiller godt sammen med elevernes viden fra samfundsfag C/B og biotek A.

Teoretisk er Giddens teori om det senmoderne i sammenhæng med Ziehes tanker om den kulturelle frisættelses præmisser for individets identitetsdannelse fundamentet for forløbet. Dertil suppleres med begreber som socialkarakter,  samt Høgh-Olesens begreber "den forsigtige" og "den risikovillige type".

Undervejs kommer vi også forbi betydningen af skærme og sociale medier - med perspektiver fra både udviklingspsykologi, socialpsykologi og kognitionspsykologi, og vi afslutter forløbet ved at fokusere på skolen som kontekst: Hvordan kan faktorer som intelligens, social arv, motivation og køn spille ind i forhold til at klare sig godt i uddannelsessystemet.

Forløbet afsluttes med aflevering af en lydfil, hvor eleverne analyserer en case, og denne aflevering indgår som sidste led i den individuelle, formative feedback på tværs af alle fire forløb.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
- Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Forløbet dækker følgende kernestof:
Personlighedspsykologi:
– Identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.
Socialpsykologi:
– Kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Kognitionspsykologi:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Supplerende stof:
- Sociologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer