Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
UNORD
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
Jacob Hegelund
|
|
Hold
|
hv22hh1aHib (hvhh3a Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#6 Mellemkrigstiden
Forløbet har fokus på gruppearbejde og projektarbejde i forhold til emnet samt at lære at opstille problemstillinger i arbejdet med kilder. Et andet fokus har været på begrebsforståelse af centrale begreber som Versailles-traktaten, kommunisme og Weimerrepublikken. I undervisningen vil vi ligeledes kigge på oprettelsen af nye nationalstater og opblomstringen af nationalisme, fascisme, totalitarisme og demokrati.
Litteratur:
'Verden efter 1914'
Hitlers vejen til magten - Holocaust og folkedrab
Litteratur: folkedrab.dk og 'Verden efter 1914'.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#7 Den kolde krig
Forløbet har fokuseret på, hvilke årsager, der var til at Den Kolde Krig brød ud. Der har desuden været fokus på, hvilke faktorer og begivenheder, der var med til at eskalere konflikten, særligt i starten af Den Kolde Krig. .
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med historikerne Fukuyama og Huntington.
Herunder miniprojekt med ideologier og store begivenheder - Berlin murens fald, Cuba-krisen, Korea krigen, Vietnam krigen
Litteratur ' Verden efter 1914'
Faglige Mål:
-Demonstrere indsigt i udvikling og væsentlige begivenheder i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling.
-Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til
demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
-Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
-Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
-Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestof:
-Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Udviklingen i Europas position i verden.
-Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand.
-Historiebrug og –formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#8 Den nye verdensorden efter den kolde krig
Forløbet beskæftiger sig med tiden efter Den Kolde Krig med fokus på udviklingen i den globale verdensorden fra bipolaritet til amerikansk hegemoni til en begyndende ny multipolaritet med nye stormagter, der udfordrer USA’s position. Der er særligt fokus på Rusland, Indien og Kina.
Forløbet afsluttes med historiefagets projektopgave, hvor eleverne afleverer en artikel med 2-3 problemstillinger, som de besvarer vha. selvvalgte kilder med en historisk analyse. Emnet for projektopgaven har været indenfor dette emne.
Litteratur: 'Fra kold krig til ny verdensorden' kap 3, 6, 9, 11, 12
Fokus har været på USA, Rusland, Danmark og især udenrigspolitikken. Regionale og nationale konflikter
Danmarks indsats i Afghanistan - film. 'Armadillo'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#9 Verden efter 2010
Litteratur: 'Verden efter år 1914' sidste kapitler.
Opsummering af de sidste hundrede år hvordan magtpositionerne har ændret sig. Hvad sker der nu med Trump og USA og hvor står EU og Danmark?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#1 Introduktion til historie
Introduktion til historiefaget
Fagbegreber:
Historiesyn
Kildekritik
Historiebevidsthed
Litteratur:
- Kildekritik: Leksikoneksempler (2s)
- Læsebrev: 'Der Stürmer' af Julius Streicher (1s)
- Egen tekst: 'Levn vs beretning'
- Fra fortid til nutid: Kapitel 1 (1s)
- Fra fortid til nutid: historiefag og historiebrug (2s)
- Fra fortid til nutid: historiebevidsthed (3s)
- Fra fortid til nutid: historiesyn (2s)
- Fra fortid til nutid: kollektiv erindring (5s)
- Fra fortid til nutid: erindringspolitik (2s)
- Egen tekst: Historiefaglige begreber (0.5s)
- Fra fortid til nutid: Historie som argument (1.5)
- Fra fortid til nutid: Faghistorie (1s)
- Fra fortid til nutid: Populærhistorie (1s)
- Fra fortid til nutid: Hvilken slags historie er det (2.3s)
- Fra fortid til nutid: Hvad kan historiefaget bruges til (1.5s)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#2 Koloniseringen
Forløbet fokuserer på europæernes kolonisering af verden omkring 1400-tallet og 1500-tallet. Mange nye historiske begivenheder finder sted, da Europa opdager verden. I forløbet har eleverne især arbejdet med Portugals og Spaniens opdagelse og kolonisering af Afrika, Indien og Central- og Sydamerika, samt Danmark slavehandel og de danske kolonier. Desuden har der været fokus på mødet med fremmede kulturer samt på udviklingen i Europa i perioden, herunder ideologiernes spæde opstart.
Faglige mål:
- Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
- Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- Udviklingen i Europas position i verden
- Globalisering
- Kultur i nationale og globale sammenhænge
- Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
Litteratur:
'Verden før 1914'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#3 Industrialiseringen
Industrialiseringen (med fokus på tiden 1700-1900)
Forløbet har fokuseret på industrialiseringens start i Storbritannien, herunder hvilke årsager der ledte frem til, at de var her det startede. Forløbet har desuden haft fokus på industrialiseringsprocesserne i Tyskland, USA (herunder om årsagerne til Borgerkrigen samt dens betydninger for industrialiseringen), samt en smule om Danmark i perioden.
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv.
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- Udviklingen i Europas position i verden
- Økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- Udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Udviklingen af levevilkår, nationalt og globalt
Litteratur: 'Verden før 1914'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#4 Imperialismen
Litteratur: 'Verden efter 1914'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#5 1. Verdenskrig
Forløbet har fokus på årsagerne bag 1. Verdenskrig og hvordan denne krig var anderledes end tidligere krige. Hvilke personer, hvilke begivenheder og hvilke årsagsforklaringer er bag et af de største katastrofer i verdenshistorien.
Faglige mål:
- Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde.
Kernestof:
- Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Udviklingen i Europas position i verden
- Globalisering
Litteratur: 'Verden efter 1914'
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/238/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56971601657",
"T": "/lectio/238/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56971601657",
"H": "/lectio/238/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56971601657"
}