|
Titel
4
|
Nyhedsformidling, reklamer og sociale medier
I forløbet er eleverne blevet introduceret til nyhedsformidling, reklamegenren samt markedsføring og onlineperformance på sociale medier for at få en forståelse for mediernes udvikling og kommunikationsgreb via sagtekster, kommerciel kommunikation og SoMe-opslag.
Formålet med forløbet har været at give eleverne kendskab til relevante danskfaglige begreber, modeller og metoder til at forstå, analysere og forholde sig kritisk til nyhedsformidling, reklamer og digitale kommunikationsformer. De har således også repeteret begreber fra et tidligere forløb om argumentation og retorik og anvendt disse i deres analyser. Forløbet har desuden haft fokus på digital dannelse, hvor eleverne løbende har reflekteret over deres medieforbrug og egen ageren på sociale medier.
Undervejs i forløbet har eleverne udarbejdet og analyseret deres egne medieprodukter i form af en avisartikel, en reklamefilm og et SoMe-opslag.
Afslutningsvis har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne mis-, des- og malinformation med udgangspunkt i TjekDets videoer og undervisningsmateriale om vidensspredning på sociale medier.
Tekster og cases:
- Trykte aviser og onlineaviser (Politiken, Berlingske, BT, Ekstra Bladet)
- SAS-reklame
- Reklamefilm (Spies-rejser, Elretur, Coca Cola)
- Reklame-samarbejde mellem virksomhed og skuespillere på Instagram - Woodfront, Johanne Milland og Alex Høgh Andersen
- SoMe-opslag af diverse influencere, politikere, virksomheder og Kongehuset (Jasmin & Mika, Sofie Linde, Stephanie Fisker, Nikolaj Coster-Waldau, Alex Vanopslagh, Mette Frederiksen, Pia Olsen Dyhr, Lars Løkke Rasmussen)
Begreber:
- Avistyper
- Stofområder
- Habermas’ offentlighedsmodel
- Nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Avisens ydre og indre komposition
- Kilder (erfarings-, parts-, ekspertkilder)
- Vinkling
- Avisens genrer og journalistik
- Medialisering
- Kommercielle reklamer og reklamefilm
- Maslows behovshierarki
- Multimodale tekster
- Onlineidentiteter og performance
- Iscenesættelse
- Fiktionalisering
- Autenticitetsmarkører
- Makro- og mikroinfluencere
- Mis-, des- og malinformation (TjekDet)
- Roland Barthes og billedanalyse: denotativ og konnotativ betydning
- Goffman og Meyrowitz: forefront, frontstage, middleregion, backstage, deep back
Modeller:
- Gallups kompasmodel (målgrupper)
- Laswells kommunikationsmodel
- Danskfagets metodetrekant
- Den multimodale tekstanalyse
- Aktantmodellen (ved analyse af marketingtekster)
Teoretisk afsæt:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, herunder kapitlerne: "Avisjournalistik” og "Reklamer", Systime (2017)
- Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist: Krydsfelt. Grundbog i dansk, herunder kapitlet: "Mediehistorie", Gyldendal (2019)
- Jan Aasbjerg Petersen & Johanne Katrine Larsen: Dig og digital dannelse i dansk, herunder kapitlerne: "Onlineidentiteters performancer på sociale medier" og "At analysere multimodale tekster fra sociale medier", Gyldendal (2019)
Forløbet har overvejende en merkantil vinkel og et mediemæssigt perspektiv på danskfaget med fokus på digital dannelse.
|