Holdet 3e DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Camilla Aaby Sonne
Hold 2023 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Introduktion til litteraturanalyse
Titel 2 Tilladte online hjælpemidler til eksamen
Titel 3 Kortfilm
Titel 4 DHO-forløb: Køn gennem tiden (+1.værk)
Titel 5 Retorik og mundtlighed 1
Titel 6 Retorik og argumentation 2
Titel 7 True crime(+ 2. værk)
Titel 8 Debatterende artikel
Titel 9 Vred litteratur (+ 3. værk)
Titel 10 Studietur: Turen går til Barcelona
Titel 11 Romantikken og romantismen
Titel 12 Fantastisk litteratur, helte og dystopi + 4. værk
Titel 13 Forløb om den reflekterende artikel
Titel 14 Kommunikation og relationer
Titel 15 Eksistentialisme (+ 5. værk)
Titel 16 Skriftlighedsforløb - optakt til SRP
Titel 17 Novellen og den upålidelige fortæller + 6. værk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Introduktion til litteraturanalyse

Overordnet formål med forløbet:
- at skabe overgang fra folkeskole til gymnasiet
- at få fælles begreber til litterær analyse med særligt fokus på fortælletekniske begreber.
- at blive introduceret til skriftlighed – på vej mod den analyserende artikel.

Eleverne er blevet introduceret til nogle af de grundlæggende begreber inden for litterær analyse:
- Personkarakteristik (indre og ydre)
- Fortæller: implicit/eksplicit samt alvidende fortæller/personbunden fortæller/jeg-fortæller, observerende fortæller
- Synsvinkel: indre, ydre, vekslende, kombineret
- Øvrige fortælletekniske begreber: scenisk/panoramisk, bagudsyn/medsyn
- Fortælletid og fortalt tid

Eleverne har derudover arbejdet med PEEL-modellen (Point, Evidence, Explanation og Link) i forbindelse med, hvordan man inddrager og bruger citater, når man foretager en litterær analyse.

Tekster:
- Peter Adolphsen: Madeleine eller Lille trist roman fra "Små historier" (1996).
- Helle Helle: En Stol for lidt fra "Rester" (1996)
- H.C. Andersen: Kejserens nye klæder (1837)
- Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant fra "Sidste søndag i oktober" (2000)
- Tove Ditlevsen (1948) : Tårer
- Breaking Bad, sæson 1, afsnit 1

Sekundær litteratur:
- Sune Weile: Fortælletyper fra https://danskundervisning.wordpress.com/category/fortaellertyper/

Der har desuden været fokus på skriftlighed i form af tekstproduktion. Her har fokus primært været på kreativitet, som blandt andet bestod af, at de i forbindelse med skrivedagen har skrevet deres egne noveller.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Novelle fra skrivedagen 13-11-2023
Analyse af egen novelle 21-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tilladte online hjælpemidler til eksamen

For at undgå misforståelser til eksamen er der oprettet et selvstændigt forløb kun med de hjemmesider der er brugt i forbindelse med undervisningen og som derfor må tilgås til eksamen. (Eleverne skal kopiere efterfølgende links og indsætte dem i et dokument. Dette skal gemmes lokalt på deres computer, således at det er tilgængeligt til eksamen, hvor eleverne kan kopiere linksene fra dokumentet.)

Ordbog: https://ordbog.gyldendal.dk/
Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
Ordbog: https://ordnet.dk/
Synonymordbog: https://www.thesaurus.com/
Min Læring (grammatik): https://minlaering.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kortfilm

Formålet med dette forløb er at bevidstgøre eleverne om mediet; film. I forløbet har eleverne med afsæt i kortfilmen "December" induktivt arbejdet sig frem til forskellige faktorer, der gør, at filmen fortolkes på en bestemt måde. Herudfra er eleverne introduceret for teorien om filmiske virkemidler og ud fra forskellige samarbejds- og CL-øvelser har de trænet identificering og vurdering af dem. Herefter har de i ansvarsgrupper analyseret kortfilmen "Dennis" og vurderet, hvordan netop deres teoretiske ansvarsområde har påvirket fortolkningen/forståelsen af filmen. Slutteligt har vi arbejdet med særlige kortfilmens særlige genretræk, og hele forløbet er mundet ud i et projektarbejde, hvor eleverne i grupper skulle filmatisere fordomme. Filmene blev præsenteret på en "kortfilmfestival" og efterfølgende præsenteret i elevoplæg og analyseret/vurderet i klassesamtale.

Faglige mål:
FILMISKE VIRKEMIDLER OG kortfilm
(et mediemæssigt orienteret miniforløb)

Fra læreplanen;
-analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
-navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

Det mediemæssige stofområde:
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
- fiktionstekster
- visuelle udtryksformer


Materiale:
Primærlitteratur:
-December (kortfilm)
- Dennis (kortfilm)
- Vildmand (kortfilm)
- The Black Hole (kortfilm)
- Egen kortfilmsproduktion

Sekundærlitteratur og teori:
-Schultz-Larsen, Ole m.fl. (2015): ”Oversigt til film – filmiske virkemidler”, In: Håndbog til Dank, s. 293-299
-”Håndbog i filmiske virkemidler”, In: http://haplc.skoleblogs.dk/files/2012/01/filmiskevirkemidler.pdf
- Wolfhagen, Mette og Dorte Granild (2023): “SHORTS - kortfilm i undervisningen”. Systime.

Metode:
par- og gruppearbejde
CL-øvelser: speeddating, film en makker, find en makker
Læreroplæg
projektarbejde

Evaluering:
Alle film præsenteres, analyseres og vurderes på "kortfilmfestival"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-forløb: Køn gennem tiden (+1.værk)

Formål: At skabe en bevidsthed og refleksion omkring emnet “køn” og “hvad er/gør køn” i et litteraturhistorisk perspektiv fra Middelalderen og op til i dag gennem arbejde med fagets tre perspektiver; digte, serie og noveller.

Faglige mål:
litteraturhistorisk overblik med nedslag i følgende perioder:
middelalder
oplysningstiden
det moderne gennembrud
popkulturen

Kanonforfattere:
Ludvig Holberg
Herman Bang
Henrik Pontoppidan

Kompetencer:
redegørende niveau: kendskab til litteraturhistoriske perioder med fokus på køn
                                  kendskab til litterære metoder
Analyserende niveau: anvendelse af viden om perioder og metoder på udvalgte tekster
Diskuterende og perspektiverende niveau: vurdering af teksters sammenhæng med den tid, de er skrevet i samt deres “diskurs” om køn

Indhold:
Forløbet indledes med refleksionsøvelser og -diskussioner omkring “hvad er køn” for herefter at give et nutidigt perspektiv på kønsopfattelser og -normer. I de efterfølgende moduler arbejder klassen med forskellige litteraturhistoriske nedslag og tekster derfra ud fra spørgsmålet “oprør eller fastholdelse af traditionelle kønsroller - og normer?”. I forløbet arbejder vi både med fagets litterære perspektiv i form af litterær analyse af noveller, sprogligt perspektiv i form af digtanalyse og medieperspektiv med analyse af (dokumentar-)serie.

Materiale:

Primærtekster
Ebbe Skammelsøn
Holberg, Ludvig (1741). Af "Niels Klims underjordiske rejse"
Bang, Herman (1880). "Pernille"
Pontoppidan, Henrik (1887). "Ane-Mette"
Skram, Amalie (1885). Af "Constance Ring"
Drachman, Holger (1871). "Engelske Socialister"
Ibsen, Henrik (1879). Af "Et dukkehjem" (værklæsning)
Rahim, Tobias. Når mænd græder (2022)
Tessa. Sjakalina (2019)
DR. "Hård udenpå" (2017), afsnit 1

Sekundærtekster
Sørensen, Mimi og Mads Rangvid (2014). "Middelalderens samfund: et slægtssamfund" I: "Brug litteraturhistorien", Dansklærerforeningens forlag, s. 12-16

Sørensen, Mimi og Mads Rangvid (2014). "Amalie Skram: ind med kvinderne" I: "Brug litteraturhistorien", Dansklærerforeningens forlag, s. 115

Fibiger, Johannes (2010). "Rationalisme" I: "Litteraturens veje". Systime.

Wiene, Inger (2017). "Københavnske kvinder på kanten - Vilkår og muligheder for kvindeliv i oplysningstiden". Kulturstudier, årg. 8, nr. 2

Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012). "Litteraturhistorien på langs og på tværs". Systime.

Larsen, Ole Schultz (2015). "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kønsroller i middelalderen 09-02-2024
Miljøbeskrivelse af Ane-Mette 03-03-2024
Personkarakteristik af Constance Ring 21-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Retorik og mundtlighed 1

Formål:
Eleverne arbejder i dette forløb med forskellige tekster og videoer, der træner dem i deres retoriske og argumentatoriske bevidsthed, idet de skal identificere og vurdere andres brug af retorik og argumentation i bestemte kommunikationssituationer. Som afslutning på forløbet skal eleverne selv skrive en kortere tale, som er bygget op omkring deres viden fra forløbet, og som er blevet fremført for andre elever.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-   udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
-   dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
-   anvende centrale mundtlige fremstillingsformer

Indhold:
Fra bekendtgørelsen:
-   retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
-   produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk

I dette forløb introduceres eleverne for:
- Det retoriske pentagram
- Appelformer
- Toulmins argumentationsmodel
- Retoriske virkemidler

Primær litteratur:
- Udvalgte videoklip, fx: https://www.youtube.com/watch?v=lXLYu3Xxifs

- Anne Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller debat:
https://www.youtube.com/watch?v=aBuWeC-YAVg

- Jens Stoltenberg: Tale efter terrorangrebet Utøya (2011)

Evaluering:
Som afslutning på forløbet skriver eleverne deres egen tale, hvor de skal argumentere for deres holdning til en sag (klimaforandringer) vha. Toulmins argumentationsmodel, appelformer og deres genrebevidsthed (tale som genre og dennes retoriske/sproglige virkemidler). Talen fremføres for andre elever og optages på video som aflevering.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale 22-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Retorik og argumentation 2

Forløbet er en forlængelse og udvidelse af klassens forløb i 1.g. I dette forløb skal eleverne tilegne sig flere kompetencer og viden om retorik og argumentation. Derudover træner forløbet elevernes evne til at argumentere og analysere en argumenterende tekst med særligt fokus på taler.

Begreber:
Toulmins udvidede argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning og styrkemarkører
Ciceros pentagram (også kendt som det retoriske pentagram eller kommunikationssituationen)
Appelformer: Logos, patos og etos
Retoriske virkemidler
Ordvalg
En tales opbygning (intro, midte og afslutning)
Fremførelse (kunstpause, selvafbrydelser/selvrettelser)

Primær litteratur:
Knausgård, Karl Ove (2017): Fienden er følelsen av maktesløshet I: Gustafsson, Thor: Klimalitteratur. Systime, 2020. (norsk tekst)

Rasmussen, Anders Haahr (2019). Tale ved Mændenes Internationale Kampdag I: Danske Taler.
URL: https://www.dansketaler.dk/tale/anders-haahr-rasmussens-tale-ved-maendenes-internationale-kampdag/

Tessa (2021): Nytårstale I: Danske Taler.
URL:https://www.dansketaler.dk/tale/tessas-nytaarstale-2021

Sekundær litteratur:
Larsen, Ole Schultz (2015): Retorik og Argumentation I: Håndbog til dansk (5. udg., s. 152-163). Systime.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Minlæring: Repetiton af analyse af taler 04-09-2024
Analyserende artikel - Tale 23-10-2024
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 True crime(+ 2. værk)

Mediemæssigt perspektiv: nyhedsformidling + dokumentarfilm

Forløbet har til formål, at eleverne ud fra et danskfagligt perspektiv kan argumentere for og imod produktionen af true crime. Vi ser en voksende fascination af genren, og der er rejst en debat i samfundet, om hvorvidt det er etisk korrekt at producere true crime. Derfor vil vi i dette forløb dykke ned i genren - for er det ren underholdning, eller har true crime-genren en samfundsoplysende rolle?

Forløbet vil dykke ned i aktuelle nyhedsartikler, true crime-podcasts og dokumentarserier. Derfor vil forløbet også gøre eleverne i stand til at analysere dokumentarfilm.

Forløbet afrundes med en værklæsning af TV2-dokumentarserien “Den sorte svane”. Her vil eleverne se første og sidste afsnit af serien, men arbejde med artikler og andet materiale produceret til/om serien, så det netop bliver en dybdegående analyse af serien.

Forløbet afsluttes med, at eleverne i makkerpar skal skrive et debatindlæg, hvor de argumenterer for et synspunkt ifm. “Den sorte svane”. Dokumentaren har udover at have modtaget hæder i danske medier også modtaget kritik. Eleverne skal således tage stilling til, om kritikken er berettiget og skal danskfagligt kunne argumentere for eller imod. Hertil skal de gøre sig overvejelser om presseetik, og om de vil tage det pligtetiske eller nytteetiske synspunkt.

Begreber:
Nyhedstrekant
Nyhedsformidling
Nyhedskriterier
Nyhedsartiklens udvikling
Layout
Avistyper
Minervamodellen
Presseetik (pligtetik vs. nytteetik)
Podcast som genre og dens virkemidler
True crime som genre
Autencitetsmarkører og fiktionskoder
Dokumentarfilm som genre og dokumentarfilmgenrer
Dokumentarens fortælleformer
Filmiske virkemidler
Filmens dramaturgi (berettermodellen, bølgemodellen og plot point-modellen)

Primær litteratur:
Brügger, Mads et al. (2024). Den sorte svane [Dokumentarfilm]. TV2.

Presselogen (25. marts 2024). “Kritik af TV2’s storskærmsregler under EM”. TV2

Moltzen, Krister (24/10-2016). En ny klostergæst [episode 1]. I: Kvinden med den tunge kuffert (00:00-07:00). Third Ear. https://thirdear.studio/da/pods/kuffert  

Holm, Line Tolstrup (11. januar 2017). Derfor skal vi holde op med at bruge ordet 'familietragedie'. BT. Lokaliseret her:
https://www.bt.dk/danmark/derfor-skal-vi-holde-op-med-at-bruge-ordet-familietragedie (besøgt d. 16-08-2024)

Metz, Janus (2010). Armadillo [Dokumentarfilm] (uddrag). Fridthjof Film

Sekundær litteratur:
Christensen, Peter og Henrik Poulsen (2021). Pressetik, I: Store nyheder – Undersøgende journalistik fra Watergate til fake news. Systime
iBog: https://storenyheder.systime.dk/?id=147

Larsen, Ole Schultz (2015). Avisjournalistik + Podcasts + Dokumentarfilm, I: Håndbog til dansk (5.udg., s. 200-203 + 294-304 + 230-237). Systime.

Olsen, Mimi et al. (2020). True crime, I: Podcasts. Dansklærerforeningens Forlag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatindlæg 25-11-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Debatterende artikel

I dette forløb skal eleverne blive fortrolige med eksamensgenren, den debatterende artikel. Forløbet vil derfor have fokus på at træne Toulmins argumentationsmodel. Derudover vil forløbet introducere eleverne for argumentationstyper, fejltyper og argumentationskneb og ordvalgsargumenter.
Til slut vil forløbet også have fokus på at træne elevernes skriftlighed. Her er der særligt fokus på kohæsion og kohærens, og hvordan man skriver en god indledning.

Begreber:
Argumentationstyper: årsags-, tegn-, klassifikation-, generaliserings-, sammenlignings-,  autoritets-, motivations- og det moderne/nye-argumentet
Fejltyper og argumentationskneb:
Postulat
At gå efter manden
Afledningsargument
Whatabout
Glidebaneargument
Stråmandsargument
Cirkelslutning
Ordvalgsargumenter

Primær litteratur:
Grand, Jesper H. (7. oktober 2019). True crime gør os klogere på menneskets mørke sider. Information. Lokaliseret her: https://www.information.dk/debat/2019/10/true-crime-goer-klogere-paa-menneskets-moerke-sider

Wiedemann, Katrine (3. oktober 2019). True crime lærer os, at det er OK at bruge andres død onanistisk. Information. Lokaliseret her: https://www.information.dk/debat/2019/10/true-crime-laerer-ok-bruge-andres-doed-onanistisk

Sekundær litteratur:
Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose (2019). Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf (2. udgave, s. 35-42). Gyldendal.

Larsen, Ole Schultz (2015-2023). Håndbog til dansk (5. udgave, s. 163-169). Systime & Dansklærerforeningens forlag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel - True crime 19-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vred litteratur (+ 3. værk)

Fokus: Sprogligt og litterært

Hvad er følelser? Hvad vil det sige at være vred? Hvordan kan man læse følelser i litterære tekster? Det vil dette forløb undersøge.

Forløbet tager udgangspunkt i den følelsesorienterede læsemetode, hvorfor læsningerne tager afsæt i eleverne og deres læseoplevelse. Eleverne vil desuden få repeteret de sproglige/retoriske virkemidler, og hvordan man analyserer et digt. Eleverne vil derudover blive introduceret for den litterære periode, ekspressionisme.

Forløbet vil afrundes med en værklæsning af YAHYA HASSAN (2013) af Yahya Hassan, hvor eleverne vil lave matrixfremlæggelser om udvalgte digte.

Begreber:
den følelsesorienterede læsemetode
sympatistrukturer: afstemning og troskab
bogstavrim: allitteration og assonans
semantiske skemaer
autofiktion
retoriske virkemidler: generaliseringer, eksemplificeringer, tør humør/ironi, formelt sprog/vekslende stilleje, gentagelser
ekspressionisme
typografiske virkemidler

Primær litteratur:
Broby-Johansen, Rudolf (1922). “ODALISK-SKØNHED” I: BLOD: EXPRESSIONÆRE DIGTE. Æther, 2019.
Brøgger, Suzanne (1973). “Voldtægt” I: Fri os fra kærligheden. Rhodos, 1973
Hassan, Yahya (2013). YAHYA HASSAN. Gyldendal. (VÆRK)
Jensen, Thit (1901/1990). Fru Astrid Grib (uddrag). Gads Forlag.

Sekundær litteratur:
Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012). “1. verdenskrig og ekspressionisme” I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime.
Lassen, Helle Juhl (2022). Føl dig frem. Systime.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om Chat GPT 02-03-2025
Fiktive fremstillinger af vrede 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Studietur: Turen går til Barcelona

Fokus: Sprogligt og litterært fokus

I forbindelse med klassens studietur til Barcelona vil dette forløb have fokus på rejsen som motiv i lyrikken og litteraturen. Vi undersøger rejsen i bogstavelig og metaforisk forstand. Forløbet begynder således med at undersøge rejsen som en måde at udforske og forstå verden på, hvorefter forløbet skifter fokus til dannelsesrejsen og identitetsdannelse.

Forløbet er primært tematisk, men eleverne vil løbende blive præsenteret for forskellige litterære perioder, heriblandt en overfladisk forståelse af forskellen på realisme og modernisme. Hertil vil eleverne beskæftige sig med surrealismen i billedkunsten.


Fagligt fokus:
Der vil være særligt fokus på at give eleverne begreber til en grundlæggende litterær metode til at analysere (især) lyriske tekster.
Derudover vil eleverne stifte bekendtskab med billedanalyse. Her vil der være særligt fokus på surrealistisk kunst, da eleverne skal besøge Miró-museet i Barcelona.

Begreber:
Ydre og indre komposition
Strofer
Vers
Det lyriske jeg
Central- og interaktionslyrik
Semantiske felter
Billedsprog
Stilistiske figurer
Denotation og konnotation
Non-verbale tegn
Komposition: flade- og dybdekomposition
Perspektiv: Normal-, frø og fugleperspektiv
Farver: primær- og sekundærfarver, kolde og varme farver, komplementærfarver
Realisme og modernisme
Surrealisme


Primærtekster
Blicher, Steen Steensen (1838). Præludium
Olsen, Ursula Andkjær (2005). Vildvej
Oehlenschläger, Adam (1805). Hiemvee. (I Fraværelsen)
Ejersbo, Jakob (2009). Eksil (uddrag)
Hagen, Christina (2017). White Girl 2 (uddrag)
Andersen, H.C. (1844). Den grimme ælling
Strunge, Michael (1978). Vær min kamæleon

Sekundærtekster
Rangvid, Mads og Mimi Sørensen (2019). “Ud og se - rejser i lyrik” I: Perspektiver i dansk. Dansklærerforeningens Forlag og Systime.

Haaning, Katrine et al. "De seneste fem års litteratur 2017-2021". Systime.

Kjær-Hansen, Barbara et al. (2012). “1900-tallets tilretninger” I: Litteraturhistorien - på langs og på tværs. Systime.

Larsen, Ole Schultz (2015). "Håndbog til dansk". Systime.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Send billeder til Camilla 22-04-2025
Kreativ opgave ifm. studietur 23-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken og romantismen

Litterært og sprogligt perspektiv

Dette forløb har til formål at give eleverne indblik i de litteraturhistoriske perioder romantikken og romantismen i 1800-tallet. Forløbet fungerer som en afgrænset litteraturhistorisk periode, hvor eleverne kan gå i dybden med tekster og strømninger inden for perioden.

Begreber:
Universalromantik
Idealisme: Ideernes og fænomenernes verden
Panteisme
Organismetanken
Nyplatonisme
Nationalromantik
Romantisme
Dobbeltgængermotivet

Kanonforfattere:
Adam Oehlenschläger
H.C. Andersen
N.F.S. Grundtvig

Primær litteratur:
Oehlenschläger, Adam (1803). Guldhornene
Staffeldt, Schack (1802). Indvielsen
Andersen, H.C. (1845). Klokken
Grundtvig, N.F.S. (1844). Nu falmer skoven trindt om land
Oehlenschläger, Adam (1819). Der er et yndigt land
Aarestrup, Emil (1838). Nordexpeditionen
Andersen, H.C. (1847). Skyggen

Sekundær litteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs (Kapitel 5: Romantikkens samfund, Livssyn, Nyplatonisme, Universalromantik, Den religiøse digtning, Nationalromantikken og Skrivestil og sprog).
Hentet fra iBog: https://litthist.systime.dk/?id=161&L=10

Litteraturens Veje (Kapitel 6: Genidyrkelse og guldaldermyte, Romantikkens filosofi og kapitel 7 om Romantismen)
Hentet fra iBog: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=1&L=10
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Findes der rigtig og forkert litteratur? 31-08-2025
Handlingsforløbet i Skyggen 11-09-2025
Analyserende artikel: Romantikken 21-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fantastisk litteratur, helte og dystopi + 4. værk

Litterært perspektiv

Hvad kan fantastisk litteratur lære os? Kan fantastisk litteratur hjælpe os med at forstå vores egen virkelighed? Kan fantastisk litteratur være opdragende? Det vil dette forløb dykke ned i.
Forløbet vil have fokus på fantastisk litteratur (fantasy) som genre, heltefortællinger og vil afslutte med at have fokus på dystopisk litteratur, hvor forløbet afrundes med en værklæsning af ‘Hunger Games: Dødsspillet’ af Suzanne Collins.

Begreber og teori:
Fantasy som genre: lukket og åben fantasy, værdier i fantasy
Utopi og dystopi
Nabogenrer: science-fiction
Aktantmodellen
Kontraktmodellen
Love i eventyr
Eventyr som børneopdragelse


Primær litteratur
Brødrene Grimm. De hullede sko
Kong Lindorm (folkeeventyr)
Rowling, J.K. (1997). Harry Potter og De Vises Sten (uddrag) (8. udgave, 3. oplag). Gyldendal
Tolkien, J.R.R. (1955). Kongen vender tilbage (uddrag)
Ravn, Olga (2018). De ansatte (uddrag) I: Sune Weile et al. (red.). Undergange - apokalypser i litteratur og medier. Dansklærerforeningens forlag.
Kristensen, Tom (1920). Landet Atlantis I: Sune Weile et al. (red.) Undergange - apokalypser i litteratur og medier. Dansklærerforeningens forlag.
Collins, Suzanne (2008). The Hunger Games - Dødsspillet

Sekundær litteratur
Egelund, Bilbo (2011). Fantasylitteratur. Gyldendal.
Holst, Jette S.F. Gyset og eventyret
Larsen, Ole Schultz (2015-2023). Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier. Systime.
Weile, Sune & Mia Bang Nedergaard (2021). Introduktion: Hvad nu hvis verden går under? I: Undergange - apokalypser i litteratur og medier, s.7-13.  Dansklærerforeningens forlag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb om den reflekterende artikel

Formål:
- At stifte bekendtskab med samt at prøve kræfter af med den reflekterende artikel som skrivegenre
- Genreforståelse og sproglige kompetencer samt virkemidler

Faglige mål:
- Taksonomiforståelse og -beherskelse
- Skriftlig formidling

Materialer:
- Den reflekterende artikel in: Nicolai Rekve Eriksen ”eksamensgenrerne i dansk stx”, Systime 2019


Evaluering:
- Skriftlig produktion: skriveøvelser samt elevernes første reflekterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kommunikation og relationer

Sprogligt perspektiv

Hvordan danner vi relationer? Og hvilken indflydelse har vores kommunikation på vores relationer?

I dette forløb vil eleverne stifte bekendtskab til:

Kommunikationssituationen
Turtagning, gambitter og god dialogskik
Sproghandlinger
Optoning og nedtoning
Samarbejdsprincippet og det underforståede
Høflighedsprincippet
Transaktionsanalyse
Facework og ansigtstruende handlinger

Forløbet vil ligeledes indeholde norsk- og svensk-sproget materiale og litteratur inden for de seneste 5 år.

Eleverne afslutter med at lave kortfilm om temaet jul, hvor de enten kan overholde alle principper for god dialog og samtale eller vælge at bryde med dem.

Primær litteratur
Helle, Helle (2000). “Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark” fra Biler og dyr. Samlerens Paperbacks.

Jensen, Anders Thomas (2005). "Adams æbler"

Korneliussen, Niviaq (2014). Homo Sapienne (s. 17-29). Uddrag.

Korsgaard, Thomas (2024). “Bo og hans søn” fra Snydt ud af næsen. Lindhardt og Ringhof.
Korsgaard, Thomas (2019). “Diskretionslinjen” fra Tyverier. Lindhardt og Ringhof.

Uddrag af SKAM (sæson 3, afsnit 7) (2017). DR (norsk)

Uddrag af "Det halve af Malmø består af fyre, som har dumpet mig" (sæson 1, afsnit 3) (2025). Netflix. (svensk)

Sekundær litteratur
Larsen, Ole Schultz (2023). “Kommunikationsanalyse” I: Håndbog til dansk (s. 178-197).  Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksistentialisme (+ 5. værk)

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager afsæt i tiden 1940’erne og 1950’erne og indfører eleverne i de eksistentialistiske tanker og ideer, der satte sit præg på kulturscenen på dette tidspunkt. Vi læser baggrundsstof om Sartre, Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Giddens for at forstå deres filosofiske tanker, som vi gennem forløbet sætter i relation til tekster fra udvalgte eksistentialistiske forfattere fra tiden, men også til nyere litteratur, som vi dermed anskuer ud fra en eksistentialistisk læsestrategi.

Faglige mål:
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.

Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.

Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Materiale:
Sekundærlitteratur:
Henriksen, Liselotte: “Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard”, Systime 2017

Primærlitteratur:
-          Uddrag af Camus: “Sisyfosmyten”
-          Peter Seeberg: “Patienten” (1962)
-          Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947)
-          Karen Blixen: "Ringen" (1958)
-          Thomas Vinterberg: "Druk" (værklæsning) (2020)

Supplerende materiale:
-          Video om eksistentialisme: https://www.youtube.com/watch?v=DDViow6-79w

Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, CL, læreroplæg, fremlæggelser, projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlighedsforløb - optakt til SRP

Eleverne har lavet øvelser på MinLæring om tekstens sammenhæng (med fokus på kohæsion, kohærens og opbygning af afsnit) og kildehenvisninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Novellen og den upålidelige fortæller + 6. værk

Litterært perspektiv

Dette forløb har til formål at repetere fortælleteknik, novellegenren og komposition for eleverne. Dertil skal eleverne lære om den upålidelige fortæller. Igennem tekstlæsninger med særligt fokus på fortælleteknik og teori omkring den upålidelige fortæller er formålet med forløbet at bevidstgøre, styrke og nuancere elevernes syn på fortællerens betydning for læseoplevelsen og læserrollen.

Læringsmål:
- At kunne redegøre for fortælleteknik, herunder særligt upålidelige fortællere
- At kunne analysere fiktionstekster ud fra et fortælleteknisk fokus
- At kunne vurdere forholdet mellem fortæller og læserrolle
- Selvstændigt og formidlingsbevidst at kunne præsentere en tekst ud fra de faglige mål
- At ud fra en analyse af novellens komposition og fortælleteknik at kunne vurdere, om det er en moderne eller klassisk novelle

Kanonforfattere:
- Steen Steensen Blicher
- Johannes V. Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Klaus Rifbjerg

Begreber:
- Fortælleteknik: fremstillingsform, synsvinkel, fortælletype, komposition
- Upålidelighedstyper: Fejl- og underrapportering (begivenhedsaksen), fejl- og underfortolkning (videns- og perceptionsaksen), fejl- og underbetragtning (den etiske akse)
- Novellen som genre
- Novellen i et litteraturhistorisk perspektiv

Materiale:

Primærlitteratur:
- Andersen Nexø, Martin (1900): "Lønningsdag (En Idyl)"
- Bang, Herman (1880): “Pernille” (repetition)
- Blicher, Steen Steensen (1828): "Sildig Opvaagnen (værk)
- Jensen, Johannes V (1910): “Bo’l”
- Juul, Pia (2005): "En flinker fyr".
- Rifbjerg, Klaus (1964): "Al deres snak om skønhed"
- Pontoppidan, Henrik (1887): “Ane-Mette” (repetition)
- Sonnergaard, Jan (2001): "Reprise på Krogs Fisserestaurant" (repetition)

Sekundærlitteratur/teori:
- Bertelsen, Tinne Serup m.fl.: (2014): "Novelle", In: Litteraturhistorien – på langs og tværs, Systime, s. 234-247
- Schultz Larsen, Ole (2015): "Fortæller", In: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime, s. 54-65
- Schultz Larsen, Ole (2015): "Komposition", In: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer