Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Aida Bugge, Randi Volt Lysgaard
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortfilm
Titel 2 DHO: Køn under det moderne gennembrud og 70'erne
Titel 3 Klasseskel i dag
Titel 4 Kroppen i dokumentaren
Titel 5 Kærlighed - på godt og ondt
Titel 6 Retorik og argumentation
Titel 7 Nyhedsformidling (del 1)
Titel 8 Nyhedsformidling - del 2
Titel 9 Eksistentialisme og Bavian
Titel 10 Den reflekterende artikel
Titel 11 Natursyn
Titel 12 Modernisme/Realisme
Titel 13 Skriftlighed - Optakt til SRP
Titel 14 Værklæsning: Tour De Chambre
Titel 15 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortfilm

Formålet med dette forløb er at bevidstgøre eleverne om mediet; film. I forløbet har eleverne med afsæt i kortfilmen "December" induktivt arbejdet sig frem til forskellige faktorer, der gør, at filmen fortolkes på en bestemt måde. Herudfra er eleverne introduceret for teorien om filmiske virkemidler og ud fra forskellige samarbejds- og CL-øvelser har de trænet identificering og vurdering af dem. Herefter har de i ansvarsgrupper analyseret kortfilmen "Dennis" og vurderet, hvordan netop deres teoretiske ansvarsområde har påvirket fortolkningen/forståelsen af filmen. Slutteligt har vi arbejdet med kortfilmens dramaturgiske forløb samt genrekarakteristika. Hele forløbet er mundet ud i et projektarbejde, hvor eleverne i grupper skulle filmatisere en form for kulturmøde. Filmene blev præsenteret på en "kortfilmfestival" og efterfølgende præsenteret i elevoplæg og analyseret/vurderet i klassesamtale.

Faglige mål:
FILMISKE VIRKEMIDLER OG kortfilm
(et mediemæssigt orienteret miniforløb)

Fra læreplanen;
-analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
-navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

Det mediemæssige stofområde:
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
- fiktionstekster
- visuelle udtryksformer
- fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper

Materiale:
Primærlitteratur:
-December (kortfilm)
- Dennis (kortfilm)
- Vildmand (kortfilm)
- The Black hole (kortfilm)
- Egen kortfilmsproduktion

Sekundærlitteratur og teori:
-Schultz-Larsen, Ole m.fl. (2015): ”Oversigt til film – filmiske virkemidler”, In: Håndbog til Dank, s. 293-299
-”Håndbog i filmiske virkemidler”, In: http://haplc.skoleblogs.dk/files/2012/01/filmiskevirkemidler.pdf
- Wolfhagen, Mette og Dorte Granild (2023): “SHORTS - kortfilm i undervisningen”. Systime.
- "Kortfilmens DNA" + Den klassiske fortællende kortfilm" fra "Shorts", Systime

Metode:
par- og gruppearbejde
CL-øvelser: speeddating, film en makker, find en makker
Læreroplæg
projektarbejde

Evaluering:
Alle film præsenteres, analyseres og vurderes på "kortfilmfestival"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO: Køn under det moderne gennembrud og 70'erne

Formål: At skabe en bevidsthed og refleksion omkring emnet “køn” og “hvad er/gør køn” i et litteraturhistorisk perspektiv fra Middelalderen og op til i dag gennem arbejde med fagets tre perspektiver; digte, serie og noveller.

Faglige mål:
litteraturhistorisk overblik med nedslag i følgende perioder:
det moderne gennembrud
70erne
litterær metode i form af nykritisk læsning og ideologikritisk læsning
kanonforfattere:
Herman Bang
Henrik Pontoppidan

Kompetencer:
redegørende niveau: kendskab til litteraturhistoriske perioder med fokus på køn
                                  kendskab til litterære metoder
Analyserende niveau: anvendelse af viden om perioder og metoder på udvalgte tekster
Diskuterende og perspektiverende niveau: vurdering af teksters sammenhæng med den tid, de er skrevet i samt deres syn på køn.

Indhold:
Forløbet indledes med refleksionsøvelser og -diskussioner omkring “hvad er køn” for herefter at give et nutidigt perspektiv på kønsopfattelser og -normer. I de efterfølgene moduler arbejder klassen med forskellige litteraturhistoriske nedslag og tekster derfra ud fra spørgsmålet “oprør eller fastholdelse af traditionelle kønsroller - og normer?”. I forløbet arbejder vi både med fagets litterære perspektiv i form af litterær analyse af noveller samt sprogligt perspektiv i form af digtanalyse. Undervejs i forløbet skriver eleverne en lille analyserende artikel.

Materiale:
Primærtekster:
Bang, Herman. Den sidste balkjole
Pontoppidan, Henrik. Ane-Mette (1887)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (VÆRK)
Andersen, Vita: Lænken om min hals.
Ditlevsen, Tove: Skilsmisse 4
Rahim, Tobias. Når mænd græder (2022)
Tessa. Sjakalina (2019)
Sekundærtekster
teori om DMG
teori om 1970erne
teori om sproglige billeder og figurer + lyrikgenren
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klasseskel i dag

Forløbet har fokus på at undersøge, hvordan klasseskel og fattigdom bliver skildret i moderne/nutidige noveller og digte.
Fokus på stilistiske virkemidler i digte bl.a. billedsprog, sproglige figurer, brug af bestemte ordklasser m.m.

Kristian Bang Foss: "Døden kører Audi" (uddrag), 2012
Naja Marie Aidt: "Torben og Maria", 2008
Yahya Hassan: "Barndom" og
Thomas Korsgaard: "Snak", 2024
Haidar Ansari: "Institutionaliseret", 2022 (Værk: Digtsamling)
Emeli Bergman: "Tennis", 2017
Glenn Bech: Digt: "Klasse handler om..." fra manifestet "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet", 2022

Klip fra dokumentaren: "På røven i Nakskov", TV2 2015
Klip fra dokumentaren: " "Født til succes", DR 2017
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Postkort med billedsprog 02-05-2024
Talepapir til jeres fremlæggelse af digtsamling 05-05-2024
Arbejde i modulet mandag d. 6/5 06-05-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kroppen i dokumentaren

Der arbejdes med, hvordan kroppen bliver fremstillet i dokumentarfilm, herunder hvordan kroppen kan formes af individet selv via træning og kosmetiske behandlinger. Vi ser også på nutidige modstrømninger i form af mennesker med kroppe, der ikke passer ind i modebilledet fx "den tykke krop".
Repetition af filmiske virkemidler fra forløbet om kortfilm i 1. g.
Arbejde med autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder, forskellige typer af dokumentarfilm og filmiske virkemidler som lyd, lys, kameraføring m.m. Produktion af egen dokumentarfilm.

Materiale:
Dokumentar ”Tykke Ida”: https://www.dr.dk/drtv/se/tykke-ida_51815 (medieværk)
Dokumentar ”Stik mig smuk”, episode 5: https://www.dr.dk/drtv/se/stik-mig-smuk_-instaface_443520
Dokumentar "Hård udenpå": episode 1: https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm (om bl.a. faktakontrakt og autenticitetsmarkører)
https://www.dr.dk/studie/mediefag/tema/dokumentarfilmen (om forskellige typer dokumentarfilm: Den observerende, den poetiske m.fl.)
https://www.sst.dk/da/Fagperson/Seksuel-sundhed-seksualitet-og-koensidentitet/Seksualitet/Seksuel-trivsel/Selvbillede-og-kropsidealer (om unges kropsidealer)
Klip fra: Den iscenesatte dokumentar: ”Klædt af”, Den poetiske dokumentar: ”Langt ude”, Den klassiske faktadokumentar: ”Hvorfor fattigdom – tyveriet af Afrika”,  Den observerende dokumentar: ”Wasiulah – drømmen om Danmark”,  Den performative dokumentar ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe?”, Den personlige/deltagende dokumentar: ”Den sorte svane” https://www.youtube.com/watch?v=7nVEl_qkn6o (minuttal 3:00-7:00)

Produktion af egen dokumentarfilm på ca. 2 min: Observerende portræt

Skriftlighed:
-Træning i at skrive indledninger og afrundinger
- Introduktion til den analyserende artikel som skrivegenre til skriftlig eksamen
- Træning i at skabe sammenhæng ml. afsnittene i en opgave
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dokumentarfilm. Analyse af selvvalgt klip 22-09-2024
Dokumentarfilm 03-10-2024
Indledning til analysen af dokumentarklip 24-10-2024
Nr. 2 stil: Kropsfremstillinger i medierne 14-11-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Kærlighed - på godt og ondt

Tekster om kærlighed fra middelalderens folkeviser til romantikkens digte og noveller med fokus på, hvordan kærligheden skildres forskelligt, og at kærligheden både kan være til det modsatte køn, samme køn eller Danmark. Tekstanalyse og fortolkning, samspillet ml. tekster, kultur og samfund. Forskelle i livs- og menneskesyn i Nationalromantikken,   Nyplatonismen og Romantismen.

Materiale:

Kærlighedsdigte fra nutiden (repetition af digtanalyse og intro til temaet)
Thor Farlov: "Alt det", 2024
Medina: "Kun for mig", 2008
Shaka Loveless: "Tomgang", 2012
Natasja: Gi mig Danmark tilbage", 2007
Andreas Odbjerg: "I morgen er der også en dag", 2022
Martin Brygmann: "Vent på mig", 2001

Middelalderens folkeviser:
Tryllevise "Agnete og havmanden"
Tryllevise "Bonden og elverpigen"
Tryllevise "Venelite"
Riddervise "Ebbe Skammelsøn"
Litteraturhåndbogen s. 48-58: Middelalderen
Litteraturens veje s. 40-44: Trylleviser
Litteraturens veje s. 44-46: Ridderviser
"Dæmon - tro eller symbol" fra "Folkeviser" af Jørn Jacobsen, Systime, 2002 s. 22-24
https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8&t=327s (om Middelalderen)
https://www.youtube.com/watch?v=gkRyJRmJBeg (færøsk kædedans)
https://www.youtube.com/watch?v=_2qLHouwdN4 (Middelaldermusik)
https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0 (handlingen i Ebbe Skammelsøn)
Kalkmalerier fra Middelalderen

Romantikken:
Litteraturens veje s. 119-121 + 129-134: Romantikken
Ole Schultz Larsen "Håndbog til dansk litteraturhistorie" Systime I-bog (Nyplatonisme)
Ole Schultz Larsen "Håndbog til dansk litteraturhistorie" Systime I-bog (Romantisme)
Litteraturens veje s. 168-170: Dobbeltgængermotivet
Anton Nielsen af "Om Hans, der kom på højskolen"
Oehlenschläger: "Fædrelandssang"
N.F.S. Grundtvig: "Hvad soelskin er for det sorte Muld"
Blicher: "Trækfuglene"
Emil Aarestrup "Angst"
H. C. Andersen: "Skyggen"
Malerier fra Nationalromantikken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indledning til opgave om Nationalromantikken 06-01-2025
Kærlighed til Danmark 20-01-2025
"Hvad har jeg lært om Romantikken?" 05-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Retorik og argumentation

Kommunikationsanalyse og karakteristika for sagprosatekster. Analyse af retorik ud fra Ciceros pentagram samt etos, logos og patos. Argumentation herunder at identificere påstande, belæg, hjemmel postulater og forskellige typer argumentationskneb. Der er også arbejdet med billedsprog og sproglige figurer.

"Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen, Systime 2022:
S. 152-58 (Retorik)
S. 159-169 (Argumentation)
S. 124-127 (sproglige figurer og billedsprog: Anafor, epifor, allitteration, antitese, retorisk spørgsmål, metafor, besjæling)
Intertekstualitet: https://www.youtube.com/watch?v=g0RlC45J2DI

Kongens nytårstale, 2024: https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-kongens-nytaarstale-2024
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bryllupstale. Videoaflevering 24-03-2025
Debatterende artikel 23-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nyhedsformidling (del 1)

Forløbet indfører eleverne i grundlæggende begreber indenfor journalistik og nyhedsformidling. Der vil i forløbets første del være særligt fokus på genrerne nyhedsartikel og reportage, hvor eleverne skal kunne foretage en medieanalyse af inddragede tekster samt selv producere tekster, der lever op til genrekravene (vi laver herunder en remedieringsøvelse, hvor eleverne omskriver en tv-nyhed til en reportage). I forløbets anden del (i starten af 3.g) er der fokus på tv-nyheder, hvor eleverne skal analysere tv-avisen (VÆRK) og til slut selv lave deres eget tv-nyhedsindslag i grupper.

CENTRALE BEGREBER
Avistyper
Stofområder
Begreber til layout
De fem nyhedskriterier
Vinkling
Nyhedstrekanten
Kildetyper (erfaringskilde, partskilde, ekspertkilde)

Faglige mål og succeskriterier:
·    Jeg kan forklare, hvad der kendetegner en avis og kender til forskellige avistyper og deres kendetegn
·    Jeg kan forklare begreberne avistype og stofområde
·    Jeg kan nævne (og forklare) de forskellige nyhedskriterier
·    Jeg kan beskrive de forskellige avisers profiler
·    Jeg kender de forskellige segmenter i Minervamodellen og forstår, hvordan de forskellige aviser appellerer til disse segmenter
·    Jeg kan forklare, hvilke stofområder de forskellige aviser typiske beskæftiger sig med
·    Jeg kender og kan bruge fagbegreber til at beskrive avisens og artiklens layout med
·    Jeg kender forskel på forskellige kildetyper og kan genkende dem i journalistiske tekster
·    Jeg kan skelne mellem genrerne nyhedshistorie og reportage
·    Jeg kan analysere artikler vha. diverse faglige begreber fra sproglig metode og medieanalyse
·    Jeg kan reflektere over mediernes rolle i samfundet og i hverdagen

Materiale:
”Avisjournalistik”, i Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, Systime, 2015
Madsen, Peter; Svendsen, Erik: Medier. Gyldendal 2005 (kapitlet "Nyhedsformidling på tv")
Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard: “Den klassiske nyhedsartikel” Dansk i gymnasiet (2020). Tilgængelig her: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-nyhedsartikel.html

Arbejdsformer:
Lærer-oplæg, gruppe- og pararbejde. Skriveøvelser/elevproduktion af nyhedstekster. Analysearbejde af nyhedstekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyhedsformidling - del 2

Forløbet indfører eleverne i grundlæggende begreber indenfor journalistik og nyhedsformidling. Der vil i forløbets første del (2.g) være særligt fokus på nyhedsartiklen som genre, hvor eleverne skal kunne foretage en medieanalyse af inddragede tekster samt selv producere tekster, der lever op til genrekravene. I forløbets anden de (3.g) l er der fokus på tv-nyheder, hvor eleverne skal analysere tv-avisen (VÆRK) og til slut selv lave deres eget tv-nyhedsindslag i grupper.

CENTRALE BEGREBER
Avistyper
Stofområder
Begreber til layout
De fem nyhedskriterier
Vinkling
Nyhedstrekanten
Kildetyper (erfaringskilde, partskilde, ekspertkilde)
Konsekvensjournalistik
Tabloidisering
Oplæg - nedlæg
Fortællerhierarki

Faglige mål og succeskriterier:
·    Jeg kan forklare, hvad der kendetegner en avis og kender til forskellige avistyper og deres kendetegn
·    Jeg kan forklare begreberne avistype og stofområde
·    Jeg kan nævne (og forklare) de forskellige nyhedskriterier
·    Jeg kan beskrive de forskellige avisers profiler
·    Jeg kender de forskellige segmenter i Minervamodellen og forstår, hvordan de forskellige aviser appellerer til disse segmenter
·    Jeg kan forklare, hvilke stofområder de forskellige aviser typiske beskæftiger sig med
·    Jeg kender og kan bruge fagbegreber til at beskrive avisens og artiklens layout med
·    Jeg kender forskel på forskellige kildetyper og kan genkende dem i journalistiske tekster
·    Jeg kan genkende genretræk i en nyhedshistorie
·    Jeg kan analysere artikler vha. diverse faglige begreber fra sproglig metode og medieanalyse
·    Jeg kan reflektere over mediernes rolle i samfundet og i hverdagen

Materiale:
”Avisjournalistik”, i Larsen, Ole Schultz, Håndbog til dansk, Systime, 2015
Madsen, Peter; Svendsen, Erik: Medier. Gyldendal 2005 (kapitlet "Nyhedsformidling på tv")
Petersen, Jan Aasbjerg Haugaard: “Den klassiske nyhedsartikel” Dansk i gymnasiet (2020). Tilgængelig her: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-nyhedsartikel.html

Arbejdsformer:
Lærer-oplæg, gruppe- og pararbejde. Skriveøvelser/elevproduktion af nyhedstekster. Analysearbejde af nyhedstekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksistentialisme og Bavian

Forløbet tager afsæt i tiden 1940’erne og 1950’erne og indfører eleverne i de eksistentialistiske tanker og ideer, der satte sit præg på kulturscenen på dette tidspunkt. Vi læser baggrundsstof om Sartre, Kierkegaard, Nietzsche, Camus og Giddens for at forstå deres filosofiske tanker, som vi gennem forløbet sætter i relation til tekster fra udvalgte eksistentialistiske forfattere fra tiden, men også til nyere litteratur, som vi dermed anskuer ud fra en eksistentialistisk læsestrategi. Forløbet sluttes af med værklæsning af Naja Marie Aidts “Bavian”, og der evalueres til slut via elevfremlæggelser.
Materiale:
Sekundærlitteratur:
Henriksen, Liselotte: “Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard”, Systime 2017
Primærlitteratur:
-          Uddrag af Camus: “Sisyfosmyten”
-          Peter Seeberg: “Patienten”
-          Martin A. Hansen: “Agerhønen”
-          Naja Marie Aidt: “Bavian” (VÆRK)
-          Karen Blixen: "Ringen"
Supplerende materiale:
-          Video om eksistentialisme: https://www.youtube.com/watch?v=DDViow6-79w

Faglige mål:
- Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden.
- Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
- Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Synligt læringsmål / “Elevmål”:
- Jeg kan deltage i en klassesamtale om en litterær tekst og holde et mundtligt oplæg om en tekst
- Jeg kan beskrive eksistentialismens grundideer
- Jeg kan deltage i en samtale om litterære tekster
- Jeg kan inddrage relevante analysebegreber
- Jeg kender til de centrale forfatterskaber i forløbet


Arbejdsformer
Pararbejde, gruppearbejde, CL, læreroplæg, fremlæggelser, projektarbejde

Evaluering
Der evalueres løbende gennem arbejdet med teksterne samt til slut via fremlæggelser om “Bavian”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den reflekterende artikel

Eleverne introduceres til den reflekterende artikel, som trænes gennem diverse førskrivningsøvelser.
Vi læser diverse uddrag af reflekterende tekster fra Karl Ove Knausgård (af "Mit Fædreland", Weekendavisen 2011) og sætter i relation til diskuterende tekststykker (uddrag af Sørine Gotfredsen: "Lad og bruge Anders Breivik rigtigt", Berlingske Tidende 2011).
Vi læser tekstuddrag, der viser den personlige stemme (Rifbjerg af "Glæden ved vin", Søren Ulrik Thomsen: "Farvel og Tobak til tekstens stof", Dan Turell: "Jeg skulle have været taxachauffør").
Vi undersøger abstrakte vs. konkrete refleksioner  samt personlig stemme i Knausgårds "Sukker" (Fra "Om vinteren", Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 157-159).

Eleverne skriver en fuld reflekterende artikel om lystlæsning (hvor de bl.a. trækker på erfaringer fra seneste værklæsning (Naja Marie Aidt: "Bavian")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Natursyn

Et tematisk forløb om natursyn, hvor fagets tre søjler inddrages (litteratur, sprog, medier). Forløbet har særligt fokus på, at eleverne skal opnå kendskab til diskursanalyse og kunne mestre det som metodisk værktøj i forbindelse med analyse af særligt taler og kampagnefilm.
Eleverne arbejder med litterær analyse i forbindelse med læsning af forløbets fiktive tekster, med retorisk analyse samt diskursanalyse i forbindelse med læsning af taler, dokumentar og kampagnefilm. I analyserne af sidstnævnte suppleres ligeledes med begreber fra filmanalyse.

Materiale:
Holberg: uddrag af Epistel 350 (Natur som kultur)
Tomas Tranströmer: af Sorgegondolen (1996): SVENSK
Inger Elisabeth Hansen: af Å resirkulere lengselen, avrenning foregår (2015): NORSK
Theis Ørntoft: af “Digte 2014” (Klimalitteratur)
Greta Turnbergs tale ved klimamarchen 2019 + klip: https://www.youtube.com/watch?v=0A-jP5wsjGk
Carsten Jensen: “Tale ved begravelsen af Vejle Fjord” (2024): https://www.dansketaler.dk/tale/carsten-jensens-tale-ved-begravelsen-af-vejle-fjord
Arla kampagne “Skridt for skridt”
Kampagnefilm “Nature is Speaking” fra den amerikanske miljøorganisation Conservation International: https://klimalitteratur.systime.dk/?id=135
Dr-dokumentar: “Ikke i min baghave”, 2025 (Solcelledebatten)

Sekundær:
Diverse lærerproducerede oversigter til lyrikanalyse
Retorik og argumentationsteori fra "Håndbog til dansk", Systime
Teori om diskursanalyse:
Bornerup Græsborg, Anne & Møller Jørgensen, Mette: ”Diskursanalyse i dansk”, Systime (afsnit: ”Ord, der skaber, hvad de nævner – hvad er diskursanalyse?” + ”Om diskursanalyse – introduktion til begreber”
Kampagnefilmsanalyse fra "Håndbog til dansk", Systime
Korte introducerende afsnit til emnet klimalitteratur fra IBogen “Klimalitteratur”, systime (kap. 1, 2 og 3) (https://klimalitteratur.systime.dk/?id=133)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme/Realisme

I dette litteraturhistoriske forløb har vi arbejdet kronologisk med litterære tekster 1900-tallet, som har stiltræk fra modernismen eller realismen. Vi har haft særligt fokus på ekspressionismen, nyrealismen og minimalismen.

Læringsmålene for forløbet er, at eleverne:
- opnår viden og overblik over den litteraturhistoriske udviklingslinje gennem 1900-tallet med fokus på modernismen og realismen som stilretning.
- opnår dybdegående viden om ekspressionismen og nyrealismen som litterære perioder.
- kan analysere og fortolke en bred vifte af litteratur fra 1900-tallet
- kan perspektivere teksterne til deres samtid herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Materiale:
Primærlitteratur:
- Johannes V. Jensen "Interferens" (1906)
- Martin Andersen Nexø "Lønningsdag" (1900)
- Emil Bønnelycke "Gaden" (1917)
- Tom Kristensen “Nat i berlin" (1927)
- Rudolf Broby-Johansen "Natlig plads" (1922), “Bordelpige dræber ufødt”, “STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER”, “ODALISK SKØNHED” og “FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN
- Vita Andersen "Jeg er forelsket i dig" (1977)
- Tove Ditlevsen "Selvportræt 1" (1969)
- Helle Helle "En stol for lidt" (2000)

Sekundærlitteratur:
- Kjær-Hansen & Bertelsen (2014-2017): "Litteraturhistorien på langs og på tværs". s. 138-142, 148-169, 181-183.
- Videointroduktion til Modernismen og realisme fra Systime.dk
- Wagner & Drager (2022): "Stemmer i 70'erne". Dansklærerforeningen. s. 28-34, 120-123,
- Klip fra "Store danskere - Tove Ditlevsen" (10:40-20:40 + 36:00-37:55). Hentet fra: https://www.youtube.com/watch?v=I1d8KMwHAkM
- Digtere, divaer og dogmebrødre (episode 2, 00:00-00:10): https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1918_1930_436968
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Skriftlighed - Optakt til SRP

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Værklæsning: Tour De Chambre

Vi læser Tour De Chambre som værk med et særligt fokus på den intuitive og læserorienterede læsning (det primære formål er her at give eleverne en god oplevelse med at læse). Undervejs trænes også personkarakteristik, komposition, sprog og stil.

Centrale begreber:
Genrehybrider
Autofiktion
Performativ biografisme
Autenticitetsmarkører
Undertekst
Paratekst
Sms-sprog

Materiale:
Tine Høeg: Tour de chambre. Gutkind, 2020 (værk)
Gutkind: Interview med Tine Høeg. 27.5.20. Tilgængelig her: https://gutkind.dk/i/interview-med-tine-hoeg/

Arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, læreroplæg, skriveøvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer