Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Alexander Torp Larsen, Sune Borkfelt
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tilladte online hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Vikinger
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Slaver i Romerriget
Titel 5 Velfærdsstatens udbygning i 1960erne og 1970erne
Titel 6 USA's tilblivelse - identitet og nationalitet
Titel 7 Turen går til Barcelona - Barcelonas identitet
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Indien - fra koloni til selvstændighed
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Besættelsen i Danmark
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tilladte online hjælpemidler til eksamen

For at undgå misforståelser til eksamen er der oprettet et selvstændigt forløb kun med de hjemmesider der er brugt i forbindelse med undervisningen og som derfor må tilgås til eksamen. (Eleverne skal kopiere efterfølgende links og indsætte dem i et dokument. Dette skal gemmes lokalt på deres computer, således at det er tilgængeligt til eksamen, hvor eleverne kan kopiere linksene fra dokumentet.)

Ordbog: https://ordbog.gyldendal.dk/
Ordbog: https://www.ordbogen.com/da/
Ordbog: https://ordnet.dk/
Synonymordbog: https://www.thesaurus.com/
Min Læring (grammatik): https://minlaering.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikinger

I dette forløb arbejder vi med Vikingetiden. Fokus vil være på forskellige fremstillinger af Vikingetiden. Bl.a vil vi kigge på DR's, nationalmuseets og Vikingeskibsmuseets fremstilling af Vikingetiden. Vi undersøger, hvilke kilder og begivenheder de hver især fortæller om, samt undersøger vi, hvordan historieskrivningen vægtes i forhold til forskellige tematikker.

Udover at kigge på forskellige fremstillinger af perioden, vil vi også starte med at finde ud af, hvordan vi er kildekritiske. Hvordan skal vi forholde os til en kilde i Historiefaget. Eleverne får udleveret et dokument "Værktøjskassen", som kan benyttes fremadrettet til at undersøge og diskutere en kilde.

Omdrejningspunktet for forløbet vil være søfart, samfundet i Vikingetiden, opfattelsen af vikingerne fra f.eks. englændernes side, samt tager vi et kig på kvindernes rolle i perioden. Derudover undersøger vi, hvilke forklaringer der kan være på, at vikingerne i Danmark overgår fra ase-tro til kristendom. Er det udelukkende et spørgsmål om Popo og ilden, eller kan vi inkludere andre årsagsforklaringer? Generelt vil vi udfordre nogle af de fordomme, som opstilles omkring vikingerne. Er de udelukkende barbariske, blodtørstende, aggressive væsener eller findes der også andre sider af vikingerne såsom det at være handelsmænd, landmænd mv.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Omfang: ca 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Forløb om Danmark fra ca. 1870-1900 som optakt til DHO. Forløbet tog udgangspunkt i en overordnet karakteristik af det danske samfund omkring år 1870 med fokus på bl.a. den demografiske udvikling. Dernæst fulgte kildearbejde og læsning af fremstillingsmateriale om forskellige samfundsklasser i perioden. 1) forskellige grupper på landet med særlig fokus på de laveste klasser herunder indsatte på fattiggården 2) de forskellige grupper i byen med særlig fokus på arbejderklassen samt arbejderbevægelsen 3) overklassen særligt borgerskabet samt kønsrollerne i denne samfundsklasse.

For også at tage fat i den politiske udvikling i perioden undersøges grundlovene af 1849 og 1915 også med henblik på snakke om den demokratiske udvikling i Danmark.

Fremstillingsmateriale:

Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2.udg., 2006-2012, s. 154-167 (14 s)
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: Overblik, Gyldendal, 2014, s. 91-101 (11 s)
Bryld, Carl-Johan: Danmark – tider og temaer, Systime, i-bog, https://danmark.systime.dk/?id=p161 (9 s)
Kühle, Ebbe: Danmarkshistorien i globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 223-226 (3 s)
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986, s. 44-49 (6 s)

Kildemateriale:
Regulativ for Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt, 1872, fra: http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Reglement.pdf (3 s)

Artikler fra Socialdemokraten 1887 (Besøg på fattiganstalter), fra: Søren Mørch: Danmarks Historie 1880-1960, Gyldendal, 1984 (3 s)

Reglement for Rubens Dampvæveri, 1869, fra: Søren Mørch: Danmarks Historie 1880-1960, Gyldendal, 1984 (2 s)

Uddrag fra Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op, Hans Reitzels Forlag, 1961 (2 s)

En ufaglært kvindes erindringer, fra: Peter Frederiksen, m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime, 2012 (3 s)

Breve og erindringer fra familien Videbech, fra: Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986 (2,5 s)

En mands erindring om sin hustru og datter, fra: Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986 (4 s)

Indkaldelse til folkemøde 1872 (Louis Pio), fra: Peter Frederiksen, m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime, 2012 (0,5 s)

Grundlovene af 1849 og 1915. Uddrag fra Danmarkshistorien.dk

Andet:
Historien om Danmark afsnit 8 (DR)

I alt: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Slaver i Romerriget

Forløbet afdækker slaver i Romerriget. Eleverne lærer om det politiske system, om borgere, plebejere og patriciere og om de puniske krige.

Vi vil både undersøge Catos og Ciceros Rom samt have fokus på myten om Spartacus. Som afslutning på forløbet diskuterer vi Spartacus i film og andre fremstillinger. Vi diskuterer begrebet anakronismer, og undersøger forskellene af Spartacus i de antikke kilder og moderne fremstillinger.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Kilder:
- På slavemarked i Rom (en fiktionstekst med følgende diskussion af kilder fra Antikken)
- Plutarch om Cato som landmand og slaveholder
- Cato om slaver i landbruget
- Slaver i byen og på landet
- Appian om Slaveoprøret
- Howard Fasts Spartacus
- ’’The American Dream’’ og Spartacus-filmen

Omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstatens udbygning i 1960erne og 1970erne

I dette forløb vil fokus være på velfærdsstatens udbygning i 1960erne og 1970erne, og hvad det medfører af samfundsforandringerne i perioden.

Fokus vil særligt være på
- kvinder på arbejdsmarkedet
- velfærdsstatens udbygning og familiepolitik
- kønsroller og ligestilling
- nye boligformer og forbrugsvaner
- kultur- og ungdomslivet.

Forløbet er en del af et Citizen science projekt på SDU. I forløbet vil der være to produktkrav. Elevernes skal foretage et interview og udarbejde en poster, hvor de skal deltage i en konkurrence med andre gymnasier.  
Elevernes bidrag til projektet omhandler at oparbejde en viden og kvalificere, hvordan almindelige mennesker har oplevet de her samfundsforandringer i perioden.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie her med fokus på Danmark i 1960erne og 1970erne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (livshistorieinterviews)
- metodiske krav, herunder krav om inddragelse af forskellige materialetyper

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- rettigheder og ligestilling i et dansk nationalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA's tilblivelse - identitet og nationalitet

Forløbet vil tage udgangspunkt i den politiske tilblivelse af USA. Overordnet vil der undersøges, hvilke ideer, fortællinger og begivenheder, som er med til at forme den nationale identitet i USA, og hvilke virkninger, som det har det haft i forbindelse med nutidens USA?

Der undersøges overgangen fra uafhængighedserklæringen til forfatning med fokus på national identitet. Vi ser på årsagerne til, at modsætningerne mellem amerikanerne og briterne fører til krig. Udviklingen fra uafhængighedserklæringen til forfatningskampen undersøges også, for at kunne overveje hvilken betydning den amerikanske forfatning tillægges i dag særligt i forbindelse med den splittelse, som amerikanerne udfordres af i samfundet.
Det nationale står muligvis stadig stærkt i USA, men USA er splittet og uligheden vokser fortsat.

I forløbet vil der også være fokus på eksamenstræning.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Kilder:
- TH. Breen om Den Amerikanske Revolution som en social
revolution, 2010
- Uddrag fra Patrick Henrys tale om frihed eller død, 23. marts 1775
- George 3.s erklæring om at undertrykke oprør og
rebelskhed, 23. august 1775
- Uafhængighedserklæringen 1776
- USA's forfatning 1787

Omfang: ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Turen går til Barcelona - Barcelonas identitet

Forløbet omhandler Barcelonas historie med fokus på selvstændighed og uafhængighed fra Spanien, og hvordan konflikten mellem Barcelona og Spanien er og har været historisk.

Eleverne skal på studietur til Barcelona, og undersøge hvordan den catalanske identitet opleves i Barcelona, og hvorfor den er vigtigere (for nogle eller mange) end den spanske nationale identitet.

Eleverne har ansvar for byvandringen i Barcelona, hvor de undervejs i små grupper skal analysere
1. Materielt lag; hvornår, hvor, hvem, materiale, hvad, afsender-modtager
2. Symbolsk lag; betydning nu og tidligere, hvorfor opført, hvad var sigtet/ intentionen, hvorfor her
3. Funktionelt lag; hvad bruges det til/ hvordan bruges det (ex. kranse mv., af hvem, passer det m. intentionen)
4. Hvordan har det en betydning i forhold til identiteten i Barcelona?

Derudover skal eleverne i større grupper undersøge, hvad der historisk kendetegner udvalgte bydele økonomisk, socialt, religiøst og etnisk. Eleverne vælger selv to forskellige bydele og skal lave fremlæggelser efterfølgende.

Historisk kernestof
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og nationale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Forløb om holocaust, hvor Stantons 10 stadier til folkedrab har været anvendt som forståelsesramme og analyseværktøj til at besvare spørgsmålet om, hvordan holocaust kunne ske. Vi har ganske kort berørt Hitlers vej til magten. Vi har undersøgt de fordomme og forestillinger som den nazistiske antisemitisme byggede på og hvordan denne blev spredt via propaganda. Vi har arbejdet med den gradvise retslige udgrænsning af den jødiske befolkning gennem diverse forbud og restriktioner. Vi har undersøgt de første systematiske drab foretaget af einsatzgrupperne og dernæst også udryddelseslejrene. Herefter har vi arbejdet med opgøret med nazismen og dens forbrydelser - vi har her kigget på de tre skoler: den intentionalistiske, den funktionalistiske og de dådsnære gerningsmænd. Endelig har vi kort berørt hvordan holocaust erindres i dag særligt med fokus på Auschwitzdagen. Undervejs i forløbet har vi spillet dilemmaspillet “En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939?” Forløbet afsluttedes med at eleverne i grupper arbejdede med et folkedrab efter eget valg med udgangspunkt i materialet på folkedrab.dk

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 50-56, 96-103, 114-123,168-173, 186-193 (39 ns)

Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023, s. 7-12, 13-17, 19-25 (13 ns)
Tysk domstole stadfæster dom til KZ-sekretær, fra:

Kilder:
Bemyndigelsesloven, fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-10/ (0,5 ns)

Uddrag fra Mein Kampf om racelæren, fra: Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023 (1 ns)

En tysk skolepiges syn på jøderne, fra: Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime, 2.udg., 1998-2013 (0,5 ns)

Plakat fra udstillingen “Der ewige jude” https://www.holocaustjourney.com/die-ewige-juden/ (0,5 ns)

Jøden er en giftsvamp (uddrag fra stil), fra: Nora Krug: Heimat, Gad, 2019 (0,25 ns)

Rigsborgerloven, fra; Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0,25 ns)

Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, fra: Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0.25 ns)

Beretning om massakren ved Babi Yar, fra: Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023t (1 ns)

Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#59 (0,5 ns)


Drabsrapport fra Einsatzkommando 3, fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#59 (0,5 ns)

Billeder fra The Auschwitz album (https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp) (4 ns)

Uddrag fra Per Stig Møllers tale ved Auschwitzdagen 2003, fra: Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0,25 ns)

Uddrag fra hjemmesiden aldrigmere.dk, fra: Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0,25 ns)

Videoer:
https://www.ushmm.org/learn/holocaust/world-war-ii-and-the-holocaust-1939-1945
https://www.ushmm.org/learn/holocaust/the-path-to-nazi-genocide
Klip fra “Der ewige Jude” minuttal: 13:46-18:38
https://www.youtube.com/watch?v=I7vb89c6pQY
https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/einsatzgruppen

I alt: 64 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Indien - fra koloni til selvstændighed

I dette forløb har vi fokus på verden uden for Europa med særligt fokus på kolonisering og imperialisme med udgangspunkt i Indien. Vi har arbejdet med europæernes opdagelse af verden, englændernes kolonisering af Indien, fordele og ulemper for inderne ved det britiske styre, imperialistisk ideologi og begyndende protest mod det britiske styre.

Faglige mål:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kultur og kulturmøder i Europas og verdens historie

Kilder:
Aktualisering: Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer
Warren Hastings "Brev til Lord Mansfield" 21.mars 1774 (Uddrag)
Warren Hastings "Brev til Nathaniel Smith", 1785 (uddrag)
Naoroji - Fordele og ulemper ved det britiske styre
"ABC for baby patriots"
Imperialismebilleder (se aktivitet på modul)
Fiona Macdonald om Ilbert Bill kilde
"Gradvis overgang til selvstændighed"

omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Dette forløb afdækker den kolde krig med en række nedslagspunkter i både Danmarks- og verdenshistorien. Udgangspunktet er hvordan afslutningen på 2. verdenskrig fik betydning for den kolde krig. Vi vil undersøge den vestlige og østlige del af verden i en række forskellige konflikter i løbet af det 21 århundrede. Vi arbejder med forskellige typer af kilder, samt undersøger hvordan historieskrivningen tager form i denne periode.

Derudover kigger vi nærmere den ideologiske konflikt mellem Sovjetunionen og USA, og ser hvordan de fremstilles i filmen "Thirteen days" omhandlende Cuba-krisen.
Eleverne får også mulighed for at fremstille deres egne propagandaplakater, hvor omdrejningspunktet er fake news og misinformation.
VI diskuterer desuden også grundfortællingen i den kolde krig, og hvilke modfortællinger der også er i perioden.

Nedslagspunkterne er:
Koldkrigsstemning i begyndelsen og udviklingen af denne
Atomkapløb
Propaganda med perspektiver til fake news i dag
Murens opførelse og fald
Cuba-krise
USAs rolle i Syd-og Mellemamerika i 70erne
Rød terror
Vietnamkrig
Østblokkens sammenbrud

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmark, Europas og verdenshistorie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. årh.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kilder:
Winston Churchill, Jerntæppet, 1946
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
Forskellige propagandaplakater (se modulaktivitet)
Produktion af egne propagandaplakater både i kold krig perspektiv + nutid
"Hvis krigen kommer", folder
"Murens opførelse", 1961
Aktualisering: Cubakrisen 50 år efter, Politiken
Aktualisering: "Vietnamkrigen er blevet en besættelse", Niels Bjerre Poulsen
Blekingegaden (Film)
"Gorbatjov om Perestrojka", 1987

Omfang: ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Besættelsen i Danmark

Der dykkes endnu en gang ned i et stykke unikt Danmarkshistorie. Danmarks besættelse for 1940-1945 vil undersøges.
Fokus vil være på den politiske, ideologiske, sociale og økonomiske udvikling i Danmark.
Den politiske del vil omhandle samlingsregeringen og samarbejdspolitikken med værnemagten Tyskland og dens opbrud. Departementchefstyret vil også inddrages, som bliver løsningen efter regeringens aftrædelse efter augustoprøret i 1943.
Levevilkårerne vil undersøges med udgangspunkt i Danmark er et knaphedssamfund, hvor mange ressourcer rationeres. Dette har betydning for danskernes hverdags- og arbejdsliv.
Ideologierne buldrer i Europa med kommunismen i øst, liberalismen i vest, nazismen i Tyskland og fascismen i Italien og Spanien. I 1941 bliver det ulovligt at være kommunist i Danmark, nazisterne kommer i folketinget  ved marts-valget i 1943 (dog med lille tilslutning). Dette har betydning for, hvordan Danmarks udtryk politisk er. I modstandskampen er særligt kommunisterne, der er gået under jorden, en afgørende del af denne, men nationalismen blomstrer også under besættelsen, og har en enorm betydning for den indre og sociale sammenhængskraft i landet samt for bevarelsen af de demokratiske institutioner.

Kernestof:
- historiebrug og –formidling
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Kilder:
Tysk memorandum til den danske og den norske regering, 9. april 1940
Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940
Oprop og Scavenius indstilling til samarbejde med tyskerne
Statsminister Buhls radiotale d.02-09-42 - "Om Sabotage"
Professor Mogens Fogs "Åbne brev"
"Hipo tortur"
Dagbladet Aalborg stiftstidende d.09-10-44 "10 dræbt ved bombeeksplosion i eksprestoget til Aalborg"
Produktion af egne befrielsestaler

Omfang: 70 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Befrielsestaler 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Vi har med forløbet forsøgt at binde alle tidligere forløb sammen fra undervisningen.

Klassen har arbejdet med forskellige typer af historiesyn, kildekritiske begreber og generel repetition af de underviste forløb. Vi har trænet kronologi både i forhold til Danmarkshistorie og Verdenshistorie og genopfrisket erindringshistorie og forholdet mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger.

Eleverne har haft fokus på brud og kontinuitet, årsagsforklaringer og virkningsforhold og forskellige typer af historiesyn.

Omfang: 60-80 sider

Nye kilder til at supplere Romerriget
Varro: Om landbrugets slaver
Cato om slaverationer
Martin Zimmermann "Om nutidens moralske syn på gladiatorkampe"
Stanley Kubricks "Spartacus" 1960

Nye kilder til at supplere Vikingetiden
Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866
R. J. Holm: Danmarkshistorie fortalt fra ungdommen, 1884
Harald Blåtands omvendelse til kristendommen ca. 963

Nye kilder til at supplere forløbet om Indien
Opdagelsen af søvejen til Indien "Roteiro"

Der er trænet eksamenssæt i Vikingetiden og USA's tilblivelse og national identitet.

Derudover er der diskuteret Danmarkshistorie fra 1800tallet og frem i et nationalidentitetsspor, hvor forløbene om 1800 tallets kriser, besættelsestiden og velfærdsstaten udbygning har bidraget til forskellige aspekter af den danske kollektive identitetsforståelse.

Omfang ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer