Holdet 2023 HI/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mathias Jensen
Hold 2023 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 DHO - Flere sider af køn
Titel 2 Vikingetiden og intro til historiefaget
Titel 3 1. verdenskrig
Titel 4 Amerikansk identitet og selvforståelse
Titel 5 Det moderne Grønland
Titel 6 Den sorte død - i pestens fodspor
Titel 7 Israel/palæstina
Titel 8 De store opdagelser - kulturmøder og globalisering
Titel 9 Israel - Palæstina
Titel 10 Romerrigets storhed og fald
Titel 11 Farlig seksualitet
Titel 12 Besættelsen i erindringshistorisk perspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 DHO - Flere sider af køn

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden og intro til historiefaget

Dette forløb har 3 overordnede fokuspunkter:

1. At opnå viden om vikingetiden, ved at læse fremstillinger og kilder om emnet.
2. Introduktion til historiefagets metode, dvs den kildekritiske analyse
3. At opnå forståelse for historien som konstrueret, herunder historiebrug - og misbrug.

I forløbet vil eleverne opnå en generel viden om vikingetiden, fx vikingetogter, teknologi (vikingeskibe), samfundsstruktur mm. Eleverne vil også blive introduceret til forskellige kildetyper og den kildekritisk analyse. Derudover vil vi komme ind på 'opfindelsen' af vikingetiden i 1800-tallet samt på brug og misbrug af vikingetiden blandt andet under 2. verdenskrig samt kommercielt brug af vikingetiden i vor tid.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- historiebrug og -formidling



Baggrundsmateriale

Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i Verden - fortid, nutid og fremtid (Columbus, 2011) s. 17 - 33

Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter (Gyldendal, 1990) s. 6-12

Mads Blom et al.: Vinkler på vikingetiden (Nationalmuseet, 2013) s. 83-90 ( andre kapitler brugt som baggrund til fremlæggelser, så forskellige grupper har forskellige kapitler)

Kilder:

"Angrebet på Lindisfarne år 793 evt."

"Ibn Fadlans rejsebeskrivelse af vikingerne 923"

"AD Jørgensen: om vikinger"

"Widokinds beretning om Poppo og Harald Blåtand"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. verdenskrig

Dette forløb har haft fokus på perioden op til første verdenskrig, krigens gang og den teknologiske udvikling sam den efterfølgende fredsslutning.
Behandlede områder og begreber:

- Imperialisme, Nationalisme og krigsbegejstring i tiden op til 1. Verdenskrig.
- Krigens udvikling og livet i skyttegravene
- Den teknologiske udvikling og dens betydning for krigens gang
- Wilsons 14 punkter og amerikanernes rolle i krigen
- Liv og perspektiv for hjemvendte soldater
- Versailles-traktaten og den efterfølgende betydning for Europa, med hovedvægt på Tyskland.

Litteratur:

Kompendium af Mathias Jensen


Artikler:

- https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE10984344/foerste-verdenskrig-har-stadig-noget-vigtigt-at-fortaelle-os/

- https://historienet.dk/krig/1-verdenskrig/giftgas-var-1-verdenskrigs-supervaaben

Film: Intet nyt fra Vestfronten, 2022

Kilder:

- "Versailles-traktaten af 1919"

- "Wilsons 14 punkter"

- "The most damnable invention" (The Times, 8. maj 1915) https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-37/

- "Tysk skolepige i Østpreussen om krigen udbrud" (Dagbog 1914) https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/

- "En fransk Kaptajn, Paul Tuffrau, i Verdun" (dagbog 1916) https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-41/

- "Den tyske kapitulation" (Erich Ludendorff erindringer) fra Peter Frederiksen: Det tredje rige - fællesskab og forbrydelser

Hverveplakater fra 1. verdenskrig.

"Første Verdenskrig lever endnu", Jesper Thobo-Carlsen, Politiken d. 2/1 - 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Det moderne Grønland

Vi har i dette forløb beskæftiget os med det moderne Grønland. Forløbet strækker sig fra tiden efter 2 verdenskrig og frem til i dag. Vi har arbejdet med G50, G60, ungdomsoprøret og perioden omkring indførslen af hjemme og selvstyre. Vi har haft fokus på baggrunden for moderniseringen af Grønland, samt hvilke konsekvenser denne hurtige modernisering havde for den grønlandske befolkning og forholdet til Danmark. Derudover har vi kigget på Grønland i dag, hvilke ønsker og muligheder man har for fremtiden.
Kort har vi været inde på tiden inden og under 2. verdenskrig og Grønlands status som koloni, da denne jo har betydning for moderniseringen og 1970´ernes ungdomsoprør.

Litteratur
- Winnie Færk: "Undskyld - kampen om Grønland og Danmarks fælles fortid". s. 36 - 44
- Rasmus Augustesen og Krister Hansen: "Det moderne Grønland" s. 37 - 66, 96 - 102 (kompendie ligger på drev)

Kilder
- Uddrag af G50
- Nikolaj Rosings kritik af G60
- Liste over hjemtagelser

Artikler
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/unge-groenlaendere-gaar-forrest-i-kampen-om-selvstaendighed-debatten (artikel)
- https://knr.gl/da/nyheder/alkoholforbruget-styrer-mod-bunden
- https://politiken.dk/indland/art7247747/Gr%C3%B8nland-vil-have-en-katastrofefond-til-misbrugte-b%C3%B8rn
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/groenland-kan-ikke-knaekke-selvmordskurve

Film
Sume - Lyden af revolution
DR dokumentar - Rigsfællesskabets historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den sorte død - i pestens fodspor

Pandemier er kommet og gået til alle tider i historien. Dette forløb dækker over den periode på ca. 400 år, hvor pesten rasede i Danmark og det øvrige Europa. Forløbet vil tage sin begyndelse ved den sorte døds hærgen i Europa og kigger på forklaringer, konsekvenser og handling. Herfra kigger vi på pestens udvikling frem til de sidste pestudbrud i København i 1711.

Derudover har vi beskæftiget os med det danske samfunds håndtering af pesten med perspektiveringer til Covid-19, fjendebilleder/konspirationsteroier som forklaringer på pesten og den nuværende debat omkring pestens opståen.


Forløbsoverblik

- Sygedommens udvikling, opståen og kendetegn
- Samtidens reaktion og håndtering af den sorte død
- Sociale konsekvenser og eftervirkninger  af den sorte død
- Pesten i København 1711 – forløb og håndtering
- Perspektivering til corona – bekæmpelse og fjendebilleder
- Forskningens debatter om opståen og uddøen af pesten

Faglige begreber

- Epidemi/pandemi
- Renæssance/middelalder/enevælde (periodisering)
- Kildekritik
- Tendens/modtendens
- Historiebrug
- Billedanalyse
- Fjendebilleder/konspirationsterier
- Revisionisme/historien til debat

Materiale: Se mappe på drev
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 De store opdagelser - kulturmøder og globalisering

Forskellige kulturer og kulturel forandring står centralt i historiefaget. Det samme gør kulturmøder
og kulturelle udvekslinger – såvel de fredelige som de mindre fredelige. I forholdet
mellem Europa og resten af verden skal vi kigge på forskellige opdagelsesrejsende. Blandt andet skal vi se på den portugisiske og spanske søfart i 1400 og1500-tallet, samt optakten hertil. Vi kigger på motiver og forudsætninger for europæernes opdagelsesrejser, samt hvilken betydning det fik fremadrettet for både Europa og de dele af verden hvor europæerne drog ud til.

Vi dykker ned i forskellige rejseberetninger fra både portugisiske og spanske søfarer. Først kigger vi på den portugisiske udforskning af den afrikanske vestkyst fra midten til slutningen af 1400-tallet. Derefter opdagelsen af søvejen til Indien.

Vedrørende det spanske handelsimperium kigger vi på rejseberetninger mod Amerika. Fokus vil derefter være på erobringen af Aztekerriget. Her vil fokus særligt være på kultursammenstødet imellem de spanierne og aztekerne, samt selve erobringerne og motiverne herfor.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder. (særligt årsagsforklaringer og virkningsforhold)
- Første tegn på globalisering eller ej?

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden (kulturmøder i dag)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Europas og verdens historien.

Bagrundsmateriale:

- De store opdagelser – kompendium (red. Mathias Jensen)

Kilder:

- Rejsebeskrivelser af Marco Polo og Mandeville
- Roteiro, 1498
- Columbus logbog 1492
- Beretninger om mødet mellem aztekerne og spanierne
- Den spanske erobring af Tenochtitlan
- Spaniernes syn på indianerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Israel - Palæstina

Som intro til forløbet har vi set på opsplitningen af Mellemøsten efter 1VK og hvordan navnlig Storbritannien og Frankrig udnyttede situationen for egen vindings skyld. Vi har set på den zionistiske bevægelses begyndelse, samt selve ideologien zionisme. Dette glider som fokusområde sammen med selve oprettelsen af det britiske mandatområde.

Næste fokus er på udviklingen gennem mandattiden op til tiden umiddelbart inden 2VK. Vi så på, hvordan alle tre parter håndterede den konfliktfyldte hverdag i mandatet, zionister, palæstinensere og briter.

Sidste store fokus er selve uafhængighedskrigen /al-Nakba i 1948 og i særdeleshed konsekvenserne af denne, i form af den palæstinensiske masseflugt. Her ser vi på forskellige aspekter af hændelserne fra 1947-1949. Vi har i også kigget på forskellige narrativer, der stadig præger vores syn på hændelserne i dag.

Som en afslutning på forløbet har vi trukket det op til i dag med fokus på krigshandlingerne i Gaza (2023-) og den aktuelle situation på den besatte Vestbred. Det skal dog understreges, at forløbets tyngde er på "Palæstinakonfliktens begyndelse" og dermed er alt, hvad der er foregået mellem 1949 og i dag meget overfladisk skitseret som perspektivering i lyset af konfliktens aktualitet.


Fremstillingsmaterialer:
Wiwe Mortensen, Henrik: Israel en stat i Mellemøsten. 2014. s. 12-13, 15, 21-28, 33-35, 37-40, 45-46, 48-53, 59-60 og  66-67.

Kilder:
Balfour-erklæringen, 1917
Theodor Herzl, Der Judenstaat (kort uddrag), 1896
Peel-kommisionens anbefalinger, 1937
FN's delingsplan (kort), 1947
Den arabiske højkomités brev til FN's generalsekretær, 1948
Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerrigets storhed og fald

Vi har i dette forløb beskæftiget os med romerrigets storhed og fald. Vi har kigget på Romerrigets ekspansion, de puniske krige og overgangen fra republik til kejserdømme. Vi har haft fokus på Roms militære dyder, samt romaniseringen og de kulturelle aftryk det har sat på de områder som blev underlagt Rom, både dengang og i dag. Derudover har vi kigget på Romerrigets fald, de skiftende kejserstyrer og kristendommens indtog.
Vi har igennem forløbet haft fokus på de store linjer og hvordan det lykkes Rom at underlægge et område af den størrelse, samt hvilke problemer dette medførte.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Litteratur

Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914 - i et dansk perspektiv" (iBog - følgende kapitler skrevet herunder)
- Den tidlige bystat
- Fra bystat til verdensmagt
- Rigdom og slaver forandre samfundet
- Republikkens undergang
- Kejsertiden fra 14 - 193
- Grænserne trues - soldaterkejserne fra 193 - 285
- Stabilisering 285 - 350 - Et despotisk kejserdømme

Kilder

- Polybius: Om romernes tapperhed
- Plutarch: Om opretholdelse af disciplin
- Josefus: Om Roms krigsførelse
- Neros kristenforfølgelse 64
- Trajansøjlen (billede)

Film

- Gladiator af Ridley Scott
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Farlig seksualitet

I vores forløb ”Farlig seksualitet” har vi arbejdet med hvordan synet på seksualitet har ændret sig gennem de
sidste 300 år. Forløbet har taget udgangspunkt i en tidslinje og kildesamling som er udarbejdet af rigsarkivet. Fokus i dette forløb har centreret sig om de tre emner

• Sex uden for ægteskabet
• Homoseksualitet

Til alle disse to fænomener har der været skiftende holdninger og juridiske praksisser gennem tiden fra ca. 1700 til nu. De historiske kilder viser 300 års (nogle lidt ældre) skiftende opfattelser og tilgange til borgernes seksuelle handlemuligheder og
identiteter både på mikro- (individ) og makroniveau (stat/samfund). Eleverne kommer tæt på historiske personer og scenarier, hvor kampen stod mellem hensynet til individet eller kollektivet. Ved at tage udgangspunkt i rigtige personers levede liv i en bredere samfundsmæssig kontekst, kan historien bruges som spejl på elevernes egen nutid – for er der stadig grænser for borgernes seksuelle handlemuligheder, og hvem sætter i dag grænserne?

Vi har undervejs arbejdet tæt med kilder og formidling. Eleverne har arbejdet forskellige former for formidling og har blandt andet udarbejdet podcast, tegneserier, videoklip og skuespil.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Baggrundsmateriale samt kildesamling fra rigsarkivet:

https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/672342/RIGSARKIVET-Farlig-seksualitet-Kilder-til-gymnasium-og-HF/#vars!date=2016-01-01_01:00:00!

Artikler
- https://www.bt.dk/debat/havde-sex-med-syv-forskellige-jeg-bliver-kaldt-billig
- https://www.information.dk/mofo/saadan-holdt-danmark-hade-homoseksuelle
- https://tidsskrift.dk/radar/article/view/111354/160380 (køn og seksualitet som emne i historie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Besættelsen i erindringshistorisk perspektiv

Forløb om erindringshistorie. Historien spiller en stor rolle i skabelsen og opretholdelsen af menneskelige fællesskaber. Med udgangspunkt i den danske besættelse 1940-45, vil vi kigge på hvordan vores nutid påvirker forståelsen af fortiden, på hvem der har magten over erindringen og hvordan denne kan bruges politisk.
Vi kigger på den teoretiske baggrund for feltet erindringshistorie.

Begreber som vi har arbejdet med:

- Aktualisering
- Erindringspolitik
- Mundtlige kilder
- Historie som fiktion
- Konsensusmyte

Litteratur

Kristian Iversen og Ulla Lund Nedergård: Imellem erindring og glemsel. Kap 1 og  4

Kilder:

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/

Jørgen Kielser: Europa Betalte prisen for vores egoisme (s. 131 i grundbogen)

Bo Lidegaard: Kampen om Danmark (s. 134 i grundbogen)

Film

Ole Christian Madsen: Flammen og Citronen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer