Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nina Liv Brøndum
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 På vej mod et moderne Danmark
Titel 3 Besættelsen af Danmark 1940-45
Titel 4 Film i historien
Titel 5 Hekse
Titel 6 Dansk kolonitid
Titel 7 Det gamle Grækenland
Titel 8 Jugoslaviens sammenbrud og Balkankrigene
Titel 9 Dansk velfærdshistorie
Titel 10 Israel-Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden


Hvem var vikingerne? Hvordan skildres vikinger i samtidige kilder? Hvordan var vikingernes levevilkår? Hvordan skildres vikinger i eftertiden?

Centrale kilder:
Lindisfarne 793
Årbøger fra St Berlin 841-866
kristningen af danerne: Poppo bærer jernbyrd af Windukind af Corvey (968), Adam af Bremen (1073)

Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 På vej mod et moderne Danmark

Dette superkorte forløb dækker Danmarkshistorien fra afskaffelse af enevælden og til Grundloven af 1849 og frem mod et moderne Danmark i starten af 1900tallet.
Særligt fokus på den demografiske transition samt på vandringen fra land til by og forholdene for arbejderne i de voksende byer.

Centrale kilder:
Christian Christensen om fattigdom i byerne (1887)
Petition til Frederik d. 7. (1848)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen af Danmark 1940-45

i 1940 blev Danmark besat af Tyskland. i Først omgang valgte de danske politikere at oprethold ro og orden og indgå i et samarbejde med tyskerne gennem samarbejdspolitikken. Med utilfredsheden steg i befolkningen og kulminerede med augustoprøret i 1943. Herefter var Danmarks krigsbesat. I 1945 blev Danmark befriet - og nu startede en proces med at få dømt de skyldige.

Forløbet sætter fokus på Danmark under besættelsen, særligt argumenterne for og imod samarbejdspolitikken og dilemmaerne omkring retsopgøret.

Undervejs i forløbet besøger klassen Frihedsmuseet i København og får en rundvisning med fokus på modstandsbevægelsen og dets dilemmaer.

Forløbet leder frem mod klassens dansk-historie opgave.
Her kan eleverne vælge mellem tre opgaveformuleringer med fokus på samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen eller retsopgøret.

Kildelæsning:
Oprop 1940
Erik Scavenius Danmarks stilling (1940)
Buhls radiotale (1942)
John Christmas Møllers tale (1942)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Film i historien

Et ret kort forløb i halen på besættelsesforløbet. Vi sætter fokus på hvordan film - både dokumentar og fiktionsfilm - har enorm betydning for historiebevidstheden hos de fleste.

Vi skal se på genretræk hos dokumentarfilm og spillefilm.
Og så skal vi selvfølgelig se en film om Besættelsestiden i Danmark: Når befrielsen kommer (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hekse

Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig: I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Særlige faglige fokuspunkter:
Reformation
Renæssance
Christian IV og Trolddomsordningen af 1617
Anne Palles og den sidste hekseafbrænding i 1693
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk kolonitid

Forløbet undersøger dansk kolonihistorie med et særligt fokus på kulturmøder.

Klassen skal undersøge de danske handelsstationer på Guldkysten, herunder handlen med slaver. Dernæst følger vi trekantsruten og en slavetransport fra Guldkysten til Dansk Vestindien, og sammenligne transporten set fra en slaves synspunkt og en kaptajns synspunkt. Dernæst sætter forløbet fokus på det dansk vestindiske samfund. Igen med fokus på kulturmøder og blandingskulturen på de caribiske øer.
Oplysningstidens tanker og ophævelsen af slaveriet vil blive undersøgt i afslutningen på forløbet med udgangspunkt i en diskussion af Adam Smith vs. John Wesleys argumenter for og imod slaveriet.

Der bliver undervejs i forløbet draget perspektiver til i dag. Forløbet slutter med århundredes retssag, hvor eleverne skal lave et rollespil, en retssag, hvor spørgsmålet er: Skal slaveriet afskaffes. Der indkaldes vidner, der kan argumentere for og imod - og en jury og en dommer skal til slut afgøre spørgsmålet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gamle Grækenland

Som optakt til studieturen til Athen skal vi have et forløb om det gamle Grækenland. Vi kommer til at have fokus på demokratiets fødsel i det gamle Athen. Og vi skal prøve at forstå de gamle grækeres komplicerede demokratiske styreform - med udgangspunkt i bystaterne. Og med ærkerivalen Sparta som repræsentant for det modsatte livssyn-

Forløbet vil have perspektiver til nutidens demokrati - og diskussion om hvorvidt det antikke (og det nutidige) demokrati lever op til dens idealer.

På selve studieturen fik vi en rundvisning på Akropolis samt på Akropolis museum i Athen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Elevoplæg på studieturen 05-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Jugoslaviens sammenbrud og Balkankrigene


Forløbet tager udgangspunkt i Titos Jugoslavien og udviklingen frem mod opløsningen af Jugoslavien i 1991 og udbruddet af borgerkrigene i Balkanlandene. Narod-begrebet og den etniske og religiøse sammensætning i det tidligere Jugoslavien udgør en særlig pointe, med henvisning til Bosnien som et ’etniske kludetæppe´.
Derudover fokuseres på serbisk nationalisme, som én af årsagerne til Jugoslaviens sammenbrud. I den forbindelse skal vi læse og analysere "Det serbiske memorandum" fra 1986 samt læse et interview med bosnisk-serbiske general Radovan Karadzic fra 1997.

Forløbet vil fokusere på krigen i Bosnien 1992-1995

Undervejs skal vi forholde os til det internationale samfunds ansvar i forbindelse med konflikten. Vi skal se den historiske spillefilm Quo Vadis Aida (2020) som er en grusom, rystende, spændende og fortvivlende film om, hvor magtesløs FN fremstod under massakren i Srebrenica i Bosnien i 1995. I forlængelse af filmen vil det internationale samfunds manglende handling blive et særligt diskussionspunkt.
……..
Afsluttende skal eleverne skrive en kildeanalyse af tre forskellige skolebogstekster, som udlægger krigen i Bosnien fra et serbisk, kroatisk og bosinakisk synspunkt.  


Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- folkedrab
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk velfærdshistorie

Forløbet satte fokus på Socialdemokratiets storhedstid og udviklingen af velfærdsstaten i perioden 1953-1973. En tid hvor Socialdemokratiets ambition var at ’gøre gode tider bedre’.
Vi startede med at undersøge højkonjunktur og økonomisk vækst i starten af 1960’nerne, og som følge heraf tidens hverdagsrevolutioner – vaskemaskinen, køleskabet, fryseren og andre nye vidunderlige apparater i køkkenet, som frigjorde tid til kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. De forbedrede levevilkår gav også mulighed for opgør med gammelt tankegods og fremvæksten af nye tanker og ideer – herunder kvindekamp og ungdomsoprør. Vi var forbi ungdomsoprøret fra 1968 med fokus på, hvordan ungdommens nye krav og ønsker til livet kom til udtryk gennem musikken.

I anden del af forløbet satte vi fokus på indvandring til Danmark i 1970’erne og frem. Vi så DR-dokumentaren ”Gæsterne der blev” (2003) om gæstearbejderne fra især Pakistan, Jugoslavien og Tyrkiet i 1970’erne. Vi hørte P1 Podcast med Erkan Özken om at være barn af tyrkiske forældre og vokse op i Danmark med en tyrkisk baggrund i 1980’erne og 1990’erne.
I forlængelse heraf skulle eleverne interviewe deres forældre / nære voksne med fokus på indvandring og forandring af Vestegnen i perioden fra 1970’erne og frem. Her knyttede vi den nære personlige historie med den større Danmarkshistorie.

Eleverne lavede kildeanalyse af ”Velkommen Mustafa” (1970) Jens Fisker fra Dask Industri samt Ishøjs borgmester Per Madsen (S) om indvandring i Berlingske tidende 1976. Analyserne perspektiverede vi til den aktuelle debat om Dansk Folkepartis forslag om ’remigration’. Vi var også forbi Fremskridtspartiets kritik af velfærdsstaten – med et nutidigt perspektiv til Liberal alliances kritik af velfærdsstaten.

Forløbet afsluttedes med en byvandring i Avedøre Stationsby som eksempel på velfærdsstatens boligbyggeri og sociale udvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Israel-Palæstina

Forløbet om Israel Palæstina konflikten gav eleverne en kronologisk forståelse af konfliktens rødder og udvikling. Vi begyndte med zionismens fremkomst i slutningen af 1800 tallet. Dernæst arbejdede klassen med 1. verdenskrig og briternes dobbeltspil gennem Sykes Picot, McMahon brevene og Balfour deklarationen. Den britiske mandatperiode blev analyseret med fokus på stigende spændinger og FN’s delingsplan fra 1947. Eleverne undersøgte udråbelsen af staten Israel i 1948 og analyserede Israels uafhængighedserklæring.

Seksdagskrigen i 1967 blev behandlet som et centralt vendepunkt med nye besatte områder. Klassen så dokumentarfilmen "No Other Land" (2024) som indblik i nutidige forhold på Vestbredden. Eleverne arbejdede med bosættelsernes udvikling og folkeretlige problemstillinger. Herunder Oslo-aftalerne fra 1990’erne som et mislykkedes forsøg på en fredsaftale. Forløbet afsluttedes med perspektiver til konfliktens situation i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer