Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rødovre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Tina Staunsbjerg Hansen
|
|
Hold
|
2023 Ng/x (2x Ng, 3x Ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Klima og klimatilpasning i Danmark og Verden
Klima og klimatilpasning i Danmark og Europa
Vi arbejder med at forstå vejr og klimaprocesser og kobler cases på i Danmark og Europa.
Hvad er årsag og konsekvenser af de ændrede klimatiske forhold - cases fra Europa.
Klassen arbejde med case "oversvømmelser i Valencia" hvor de skulle undersøge de naturgeografiske forhold og opstille en hypotese for årsagen til oversvømmelserne
Forløbet har ligeledes dannet baggrund for klassens SRO om Hvordan Orkaner påvirker USAs natur og samfund
Atmosfærens opbygning
Årstider
Global solindstråling
Nedbørsdannelse
Dugpunktskurven
Termiske tryk - global og lokalt (sø-landbrise)
Globale vindsystem
Orkaners dannelse og udvikling
Forsøg og empiri-øvelser:
- dannelse af lavtryk i kolbe
- varmekapacitet af sand og vand
- måling af strålingsbalance-
- øvelser med data fra orkaner og empiri fra Ventusky
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Naturgeo i din sommerferie
|
22-08-2024
|
|
Strålingsbalance
|
19-09-2024
|
|
Varmakapacitet i vand og sand
|
27-10-2024
|
|
Orkaner
|
04-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Hvorfor kommer så meget kaffe fra Etiopien?
Forløbet har centreret omkring problemstillingen “Hvorfor kommer så meget kaffe fra Etiopien?”.
Denne problemstilling er besvaret med underspørgsmålene:
“Hvad lever befolkningen af?”, ”Hvad er naturgrundlaget for kaffedyrkning”, og “er kaffe bæredygtigt?”.
Tematikker vi har arbejdet med:
Etiopiens socioøkonomiske forhold og Fourastiés erhvervstyper
Den pladetektoniske model - geologiske forhold, Rift Valley
Vulkanisme, herunder vulkantyper, lavatyper og viskositet
Naturgrundlaget for kaffedyrkning (klimatiske forhold i Etiopien (Temperatur, nedbør -ITK og stigningsnedbør, ) og jordbundsforhold)
Bæredygtighedsmodellen
Forsøg og empirisk arbejde:
- Forsøg med viskositet
- Analyse af kaffe som handelsvare (bl.a Resourcetrade earth)
- Øvelse med tværprofiler i Google Earth Pro
Ekskursion:
Besøg hos Impact Coffee
Kernestof:
-Den pladetektoniske model
-Vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
-Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
-Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
-Regionale og mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug
-Bæredygtig udvikling
Faglige mål:
identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener
fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn.
ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser
indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. "Sustainable cities of the future"
Bæredygtig byudvikling "Sustainable cities of the future"
Hvordan indarbejdes fremtidens udfordringer i byudviklingen? Hvordan kan gamle bygninger ses som en ressource?
Projektet har primært set på hvordan vand kommer til at påvirke København i forbindelse med fremtidens klimatiske forandringer.
Projektet startede med ekskursion til DAC - hvor vi så udstillingen "Water is coming"
Eleverne har i grupper skullet identificere konkrete problemer i felten og opstille løsningsforslag. Projektet er foregået i grupper med danske og tyske elever. Projektet har været tværfagligt med engelsk og naturgeografi så alt er foregået på engelsk.
Produkt: grupperne har lavet en poster som de har fremlagt.
Samarbejde om projekt med Fördegymnasium, Flensborg
Kernestof:
Vandets kredsløb
klimaforandringer - hvordan påvirkes nedbør, havspejl og grundvandet (vand fra oven, siden og fra neden)
Vandmætningskurven
Urban varmeø
Byernes overflader
Feltarbejde og kortanalyser:
Eleverne har været analyseret forskellige område via KAMP og GeoAtlas samt feltbesøg på lokationen.
KAMP: https://kamp.klimatilpasning.dk/
GeoAtlas: https://geostudy.geo.dk/
14.00-15.20
Kick-off at DAC – exhibition “Water is coming”
Tuesday 25.2.25
8.00 -10.30
Introduction to project and desk study of the field site
11-14.00
Field work at different sites.
Observation and problem identification
14.00-15.20
Innovation and solution of problems
Wednesday 26.2.25
8.00-9.35
Prepare solution and poster
9.30-11.00
Gallery Walk and presentation of posters
Farewell
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kaffeproduktion i Etiopien
|
13-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Island - geologi, ressourcer og muligheder
Island - dens geologi, ressourcer og muligheder?
Vi har arbejdet med problemstillingen: Hvordan kan Islands landskab fortælle os noget om jordens dynamiske processer og hvordan kan landets geologi bidrage til samfundsudvikling?
Kernestof:
pladetektoniske model
Islands geologi og udvikling
Vulkantyper,
bjergarter og vulkanske udbrudsprodukter
Geologiske kredsløb
Kulstofkredskløb - vulkanismen og C-kredsløbet
Geotermisk energi
Levevilkår og produktion
Island og katastrofer (jordskælv og vulkaner)
Feltarbejde/studietur
Inkl studietur med feltarbejde (Thingvellir-sletten - opsplitning af kontinenter, Gulfoss - dynamiske processer, Geysir - måling af CO2 og temperatur samt geo-termisk område Sulfatan
Observation i byen Hveragerdi, hvor der produceres tropiske frugter og tomater i drivhus
Besøg på vulkanologisk institut: oplag ved Rikke Pedersen om Islands katastrofer, samfundspåvirkning og geologiske potentiale.
Forløbet blev afsluttet med en rapport.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Island rapport
|
19-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Landskaber og deres råstoffer
Landskaber - udvikling og råstoffer
Hvordan dannes det danske landskab og hvilken råstoffer får vi fra landskabet?
Kernestof: geologiske ressourcer, landskabsdannelse og landskabsdannende agenter, produktion og ressourcer, bæredygtighed
Teori: Istider og mellemistider, istidslandskaber, Glaciale landskabsserie, landskabsdannende processer, stof og materiale strømme, geologiske kredsløb, bjergarter, ressourcer/reserver, arealanvendelse/planlægning, FETA, jordbund i øst og vestdanmark
Indhold: Erosion, transport, aflejringer, geologiske kredsløb, ressourcer/reserve, samf – råstoffer og produktion, istidslandskab og prævkartære aflejringer
Film: sandkrige (CFU)
Feltarbejde og empiribaseret arbejde'
Feltarbejde i grusgrav - statigrafi, indsamling af ledeblokke og sedimenter
Sigteprøveanalyse af sedimenter
Analyse af kort - geoatlas - jordbundstyper og landskabsformer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ingen lektie, vi starter med at læse nogle artikler i timen
-
Lektion 2_Øvelse_google earth og statistik.docx
-
Læs artiklen "hvornår er det slut med grus i Danmark"
-
Råstofindvinding
-
Lektion 3_ØV istidslandskab_C - øvelse om Per Smed's kort-2025.docx
-
Nørrekjær, Ladegaard-Pedersen, Vinther: Naturgeografi C 3. udgave, Malling beck; sider: 99-113
-
Danmark og istiderne
-
geoatlas
-
Lektion 4_ OPG Istidslandskabets elementer.docx
-
(læses i timen)
-
Lektion 5_OPG Hedelands geologi og stratigrafi.docx
-
Ingen læse lektie, men medbring bogen. I skal læse noget i løbet af timen se de to videoer om landskabsdannelse ca 7 min i alt
-
https://www.youtube.com/watch?v=xbfuHQsLdOs https://www.youtube.com/watch?v=7-kUoGMaj8E
-
Lektion 6_ØVELSE med GEUS jordartskort.docx
-
Danmarks Geologiportal
-
Kig godt på figuren om erosion, transport, aflejring som er i opgaven fra sidste modul.
-
Lektion 7_Spørgsmål til Sandkrigen.docx
-
Sandkrigen, DR2, 2014 (52 min)
-
Ekskursion til Nymølle Stenindustri_brev til elever..docx
-
Opgaver 1-3 Nymølles produktion - stratigrafi-ledeblokke.docx
-
Lektion 8_Spørgsmål til artikel Cirkulær økonomi-vejen til et bæredygtigt samfund.docx
-
husk jeres papirer og noter fra ekskursionen - I skal arbejde med opgaverne.
-
Sigteanalyse af sedimentprøver let justeret sep 2021.doc
-
Vejledning til rapportskrivning i Naturgeografi-sand og grus_2025.docx
-
Find 5 gode figurer som du skal have med i din aflevering (se i lærebogen, eller på drev hvor alle power points og opgaver mv ligger)
-
Texas - undersøgelser af staten.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Råstoffer fra Istiden
|
04-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Floder og vandkonflikt
Floder og vandkonflikt
Hvad er årsagen til at der nogle steder i verden er kamp om vand?
Vi startede med at undersøge forholdene omkring Jordanfloden, både de naturgeografiske, geologiske, historiske og samfundsmæssige forhold. Efterfølgende lavede eleverne gruppearbejde om selvstændige cases.
antropocæne tidsalder
planetære grænser – hvad er de planetære kriser?
-Vandets kredsløb og vandbalancen
-floders opland
-fluvialmorfologi (ung, moden, gammel - tværsnit og sedimentationsprocesser), floders meandrering
- Hjulstrøms diagram
-vandføring i floder (data)
- global vand stress
- konflikter om vand
- globale tryk og vindsystem - nedbør til floders opland
- arealanvendelse omkring floder
- vandforvaltning, demografi, klimaforandringer, teknologi,
- bæredygtighed og løsninger.
- Geologi - Rift-Valley system (wilson cyklus)
Film:
-Naturresurser, DR2, 2007
-Made in Israel: Agriculture
Cases. Jordanfloden (fælles) desuden har eleverne i grupper undersøgt forskellige floder og deres vandkonflikt (Nilen, Eufrat-Tigris, Mekong, Senegalfloden, Indus)
Empiri og eksperimentelt arbejde:
-Analyse af vandføringsdata for deres selvvalgte floder – vandføring og nedbør http://www.rivdis.sr.unh.edu/maps/
-Kortbladsanalyse af Jordanfloden (og cases) – mht arealanvendelse, udseende og tværsnitsprofiler (ung, moden, gammel),
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Floder og konflikter
|
05-12-2025
|
|
Klimanote
|
10-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Klimaforandringer: Hvad sker der i Arktis?
Klimaforandringer: Hvad sker der i Arktis og hvordan påvirker det lokalt og globalt?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Klimanote
|
10-12-2025
|
|
Havis video
|
15-01-2026
|
|
Journal Grønlandspumpen
|
30-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Energi - nu og i fremtiden
Energi - nu og i fremtiden
Hvilke udfordringer er der ved den globale energiproduktion?
Hvilke udfordringer er der ved den danske energiproduktion – kan Danmark blive fossilfri i 2050?
Hvordan kan vi omstille til en mere bæredygtig energiforsyning i DK og globalt?
Forløbet startede med at se på global energi forbrug og energiproduktion. Dernæst på det danske forbrug og hvilke kilder energiforsyningen stammer fra – hvordan fordelingen er mellem fornybar og ikke fornybar energi. Eleverne har undersøgt forskellige vedvarende energikilder og deres potentialer.
Kernestof:
Verdensmål
Fornybare og ikke fornybare ressourcer
Ressourcer/reserver
Globale energiforbrug og produktion
Olie og gasdannelse
Kulstofkredsløb
Drivhuseffekt
Cases med forskellige vedvarende energikilder (sol, vand, vind, biomasse, geotermi, Power-to-x). Hver gruppe har fået en energiform og skal diskutere energikildens mulighed for at løse et konkret lands energiudfordringer (fremlæggelser).
Øvelse:
Forsøg med olies migration
Forsøg porøsitet af kalksten og sandsten
Empiribaseret: data om olieproduktion,
gruppearbejde om vedvarende energikilder
Empiribaseret: data om olieproduktion, gruppearbejde om vedvarende energikilder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Oliedannelse
|
08-04-2026
|
|
Journal olie og porøsitet
|
13-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Kystlandskaber - kystmorfologi og klimaudfordri
Forløb: Kystlandskaber –processer- klimaforandring og klimatilpasning
Mål: at eleverne forstår kystdannende processer og de dynamiske forhold i forbindelse med klimaændringer.
-At eleverne kan koble teori til praktiske forhold via feltarbejde ved kysten (Kompetencemål - planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener,
rumlige mønstre)
Indhold: kernestof (landskabsdannelse og klimaændringer)
Bølgedynamik,
ligevægtsprofil, sommer og vinterprofil,
kysttyper (stejlkyster og fladkyster),
udligningskyst,
kystsikring,
via kort har klassen set på udviklingen af Køge Bugt.
På google-earth har de observeret forskellig kysttyper i Danmark.
Analyser ved brug af kystdirektoratets "Kystatlas"
Klimaforandringers påvirkning af kysten.
https://kystplanlaegger.dk/ og anvendt
kystatlas: https://gisportal.mst.dk/portal/apps/experiencebuilder/experience/?id=e75275cfdd774eabb50d18613704f9c7
Feltarbejde og empri
Feltarbejde ved Køge Bugt: opmåling af strandprofilet, indsamling af sedimentprøver forskellige steder på stranden og i forskellige dybder, observation af bølgedynamikken. Observation af strandens potentiale som badestrand.
Empiribaseret observationer på Kystatlas: erosion, sedimenttransport, kysttyper, kystbeskyttelse osv.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal Brøndby strand
|
15-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58961746014",
"T": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58961746014",
"H": "/lectio/24/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58961746014"
}